Kilde

Til nr. 1

Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024 (herefter havmiljøloven), indeholder i § 1 en angivelse af lovens formål.

Efter § 1, stk. 1 og 2, skal havmiljøloven bl.a. medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes også at forebygge og begrænse forurening og anden påvirkning af natur og miljø, herunder særligt havmiljøet, fra aktiviteter, der kan 1) bringe menneskets sundhed i fare, 2) skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden, 3) være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller 4) forringe rekreative værdier eller aktiviteter. Efter § 1, stk. 3 og 4, har loven til formål at sikre opretholdelsen af et beredskab til indsats mod forurening på havet, på kyster og i havne, samt medvirke til at sikre, at ophugning af skibe kan ske på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Det foreslås at indsætte et nyt § 1, stk. 5 , hvorefter havmiljøloven endvidere skal medvirke til at sikre bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det overordnede formål med BBNJ-aftalen kommer til at fremgå udtrykkeligt som et af formålene i havmiljøloven. Den foreslåede ændring vil sikre, at alle beslutninger, der bliver truffet af BBNJ-aftalens partskonference, i forhold til aftalens kapitel III, vil ligge inden for havmiljølovens formål og dermed kunne gennemføres med hjemmel i den foreslåede § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Efter havmiljølovens § 2, stk. 2, omfatter loven ikke orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at der efter »skibe« indsættes: »samt militærfly og andre luftfartøjer«, og at der efter »skibet« indsættes: »eller luftfartøjet«.

De foreslåede indsættelser vil indebære, at også militærfly og andre luftfartøjer, der ejes eller opereres af en stat, vil blive undtaget fra havmiljøloven, så længe luftfartøjet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.

Til nr. 3

Det fremgår af havmiljølovens § 2, stk. 1, at loven omfatter følgende: 1) Danske skibe og skibe, der befinder sig på dansk søterritorium, 2) Danske luftfartøjer og luftfartøjer, der befinder sig på eller over dansk søterritorium, 3) Danske platforme og platforme, der befinder sig på dansk søterritorium eller på dansk kontinentalsokkelområde, 4) Danske rørledninger til transport af kulbrinter og hjælpestoffer og rørledninger til transport af kulbrinter og hjælpestoffer på dansk søterritorium eller på dansk kontinentalsokkelområde, 5) Udenlandske skibe, der befinder sig i de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det er foreneligt med international ret og 6) Udenlandske skibe, der befinder sig uden for de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det er foreneligt med international ret. Af havmiljølovens § 2, stk. 2-4, fremgår en række undtagelser til stk. 1.

Det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 5, hvorefter havmiljøloven endvidere omfatter aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, som finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af regler udstedt i medfør af § 33 b.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at det sikres, at Danmark vil kunne gennemføre alle de krav, der måtte blive vedtaget af BBNJ-aftalens partskonference.

Det forventes, at »aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol« vil inkludere aktiviteter på eller fra skibe, der sejler under dansk flag. Det forventes, at begrebet endvidere vil kunne inkludere aktiviteter foretaget af fysiske eller juridiske personer med tilknytning til Danmark. Dermed menes fysiske personer, som på tidspunktet hvor aktiviteten finder sted, har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har et lignende fast ophold i Danmark samt juridiske personer, der har hjemsted i Danmark. Aktiviteter foretaget af fysiske og juridiske personer forventes at kunne være etablering og nedtagning af installationer samt aktiviteter fra installationer, f.eks. udledning eller anden forurening.

Det foreslås, at den foreslåede udvidelse af havmiljølovens anvendelsesområde kun skal gælde i forhold til regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 4

Havmiljølovens § 5, stk. 1-6, definerer forskellige havområder, blandt andet søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Ved søterritoriet forstås i denne lov ydre og indre territorialt farvand, jf. lov om afgrænsning af søterritoriet (stk. 1). Ved ydre territorialt farvand forstås de områder af havet, som indadtil er begrænset af de til enhver tid gældende basislinjer, og udadtil er begrænset af linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m), jf. lov om afgrænsning af søterritoriet (stk. 2). Ved indre territorialt farvand forstås de vandområder, såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjorde, sunde og bælter, som er beliggende inden for de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov om afgrænsning af søterritoriet (stk. 3). Ved eksklusive økonomiske zoner forstås i denne lov havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov om eksklusive økonomiske zoner (stk. 4). Ved Østersøområdet forstås i denne lov Østersøen, Den Botniske Bugt, Den Finske Bugt, Sundet, Bælterne og Kattegat indtil breddeparallellen 57° 44,8’N gennem Skagen (stk. 5). Ved Nordsøområdet forstås den egentlige Nordsø samt andre havområder inden for følgende grænser: 1) Nordsøen syd for den 62. nordlige breddegrad og øst for meridianen 5° V. 2) Skagerrak afgrænset i syd af breddeparallellen 57° 44,8’N gennem Skagen. 3) Den Engelske Kanal og adgangsvejene hertil øst for meridianen 5° V og nord for breddeparallellen 48° 30’N (stk. 6).

Det foreslås at indsætte et nyt § 5, stk. 7, hvoraf det følger, at der ved områder uden for staters jurisdiktion i denne lov forstås havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.

Den foreslåede indsættelse indebærer, at § 5 udvides med en definition af »områder uden for staters jurisdiktion«, som anvendes flere andre steder i lovforslaget.

I BBNJ-aftalens artikel 1, nr. 2, er »områder uden for national jurisdiktion« defineret som »det åbne hav og Området«. »Området« er i Havretskonventionens artikel 1, nr. 1 defineret som »havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion«.

Den foreslåede indsættelse indebærer, at BBNJ-aftalen og havretskonventionens afgrænsning af begrebet »områder uden for national jurisdiktion« implementeres i havmiljøloven i en form og med en ordlyd, der er tilpasset dansk lovgivning og begrebsanvendelse.

Med den foreslåede indsættelse er havretskonventionens formulering »national« således erstattet med »staters«. »Uden for staters jurisdiktion« skal forstås som uden for samtlige staters jurisdiktion, og ikke alene uden for dansk jurisdiktion. Endvidere er BBNJ-aftalens formulering »det åbne hav« og havretskonventionens formulering »havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion« med den foreslåede bestemmelse konkretiseret til »havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder«.

Det foreslås, at »havområder«, som indgår i definitionen, vil skulle forstås som havbunden, undergrunden og de overliggende vandmasser, dvs. både vandsøjlen og havoverfladen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede indsættelse af § 5, nr. 9, i miljøvurderingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.

Til nr. 5

Havmiljøloven indeholder ikke et kapitel om områder uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 10 a om områder uden for staters jurisdiktion, som indeholder en ny bestemmelse, § 33 b.

(Til § 33 b, stk. 1)

Det foreslås i § 33 b, stk. 1, at miljøministeren efter forhandling med relevante ministre fastsætter regler om opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler med henblik på implementering af internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion. Dette vil bl.a. kunne dreje sig om at gennemføre mulige kommende beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference om etablering af foranstaltninger, såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder samt nødforanstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler i forhold til aktiviteter, der ikke almindeligvis hører under miljøministerens ressort. Det kunne f.eks. være forbud mod aktiviteter såsom etablering og drift af vedvarende energianlæg i bestemte områder. I sådanne tilfælde, vil miljøministeren forhandle med den relevante ressortminister forud for fastsættelsen af regler efter den foreslåede bestemmelse. Hvis der allerede findes et nationalt eller EU-retligt implementeringsspor som f.eks. for IMO-beslutninger eller EU's fælles fiskeripolitik, forventes disse spor at blive anvendt ved implementeringen, jf. pkt. 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil desuden kunne anvendes til at implementere beslutninger truffet i regi af andre internationale aftaler end BBNJ-aftalen om foranstaltninger, herunder beskyttede områder uden for staters jurisdiktion. Det kunne f.eks. være beslutninger truffet i regi af OSPAR-konventionen. Det kunne også være beslutninger truffet i regi af fremtidige internationale aftaler om beskyttelse eller bevaring af havmiljøet eller biodiversiteten uden for staters jurisdiktion. Aftaler vil skulle forstås i bredest mulige forstand og også omfatte konventioner, protokoller samt andre internationale overenskomster, hvor Danmark har påtaget sig en folkeretlig forpligtelse. I denne sammenhæng vil § 33 b, stk. 1, kunne anvendes, selvom det primære hensyn bag foranstaltningen ikke er omfattet af havmiljølovens formålsbestemmelse. Det kunne f.eks. være et hensyn til klima eller andre anerkendelsesværdige hensyn. § 33 b, stk. 1, vil dog ikke kunne anvendes til at gennemføre foranstaltninger, som modarbejder lovens formål.

I henhold til BBNJ-aftalen vil der skulle fastsættes regler om aktiviteter, der hører under dansk jurisdiktion eller kontrol. Hvad der ligger i dette begreb, vil blive afdækket efterhånden som BBNJ-aftalens partskonference træffer beslutning om etablering af foranstaltninger efter BBNJ-aftalens kapitel III.

Med den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil miljøministeren også få bemyndigelse til at kunne gennemføre EU-direktiver og fastsætte supplerende regler til EU-forordninger og EU-afgørelser om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil ikke kunne bruges til at fastsætte regler om aktiviteter inden for det danske søterritorium eller i den danske eksklusive økonomiske zone.

(Til § 33 b, stk. 2)

I henhold til havmiljølovens § 33, stk. 4, kan miljøministeren fastsætte regler om pligt for ejeren af et vindmølleanlæg til for egen regning at gennemføre egenkontrol af støj fra vindmølleanlægget eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier.

Det foreslås i § 33 b, stk. 2 , at miljøministeren kan fastsætte regler om egenkontrol og indberetning, som den, der er ansvarlig for en aktivitet omfattet af regler fastsat i medfør af § 33 b, stk. 1, skal foretage, herunder at egenkontrol og indberetning skal ske for egen regning.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at den bemyndigelse, som miljøministeren efter gældende ret har i forhold til vindmølleanlæg inden for danske havområder, jf. havmiljølovens § 33, stk. 4, vil blive udvidet til at omfatte enhver installation uden for staters jurisdiktion, forudsat at den pågældende installation hører under dansk jurisdiktion eller kontrol. Den foreslåede § 33 b, stk. 2, vil også kunne finde anvendelse i forhold til aktiviteter på eller fra skibe.

Den foreslåede bestemmelse giver således miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler, der normerer kravene til egenkontrol.

Det forventes, at indholdet af egenkontrollen vil afspejle hvilke restriktioner, der vil blive vedtaget af BBNJ-aftalens partskonference eller andre internationale aftaler samt hvilke krav, der vil blive stillet til kontrol hermed. Det vil i regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 b, stk. 2, kunne fastsættes, at den, som er pålagt egenkontrol, kan lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige tredjemænd.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at egenkontrol og indberetning skal ske for den ansvarliges egen regning, det kunne f.eks. være udgifter til arbejdstid prøveudstyr, laboratorieprøver eller it-udstyr til digital indberetning.

Indberetning forventes at skulle ske til Miljøstyrelsen. Den foreslåede § 33 b, stk. 2, vil skulle administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, jf. pkt. 3.1.4. i de almindelige bemærkninger.

(Til § 33 b, stk. 3)

I henhold til havmiljølovens § 55, stk. 1, kan miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Efter § 55, stk. 3, fastsætter miljøministeren regler om pligt for ejeren eller den ansvarlige for driften af en platform og et tilsluttet rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, til vederlagsfrit at stille transport til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at der er tale om et helt særligt tilsynsområde, på grund af anlæggenes geografiske beliggenhed midt i Nordsøen og de sikkerhedsforhold, der knytter sig til offshore olie- og gasproduktion. Det fremgår endvidere, at de helt særlige forhold, der således er forbundet med tilsynsvirksomhed på dette område, herunder de meget svært tilgængelige adgangsforhold m.v., er årsagen til, at de driftsansvarlige også efter gældende praksis stiller transport og forplejning til rådighed for tilsynets repræsentanter i forbindelse med tilsyn på anlæggene.

Det foreslås i § 33 b, stk. 3, at miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for den ansvarlige for en aktivitet, der er fastsat regler om i medfør af den foreslåede § 33 b, stk. 1, til vederlagsfrit at stille transport til og fra aktiviteten, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om beføjelser til at kræve vederlagsfri transport m.v. i relation til aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, der er tilsvarende de beføjelser, som ministeren har direkte efter havmiljølovens § 55, stk. 3. Den foreslåede § 33 b, stk. 3, vil dog kun kunne anvendes, hvis der er fastsat regler for aktiviteterne i henhold til den foreslåede § 33 b, stk. 1.

Områder uden for staters jurisdiktion er et særligt geografisk tilsynsområde, som potentielt set kan være ethvert sted på havet uden for staters jurisdiktion, såfremt en fysisk eller juridisk person igangsætter en aktivitet der, og aktiviteten er reguleret af internationale aftaler eller EU-regler. Det kunne være i Stillehavet, i Arktis eller et tredje sted meget langt væk fra Danmark. Beliggenheden indebærer, at det kan blive meget omkostningsfuldt for staten at skulle føre fysisk tilsyn med aktiviteten. Afstanden fra fastlandet kan gøre, at det ikke er muligt at afslutte tilsynet på en dag, og at overnatning på stedet derfor er nødvendigt for at minimere transportudgifterne. Transport til aktiviteten vil også inkludere transport af det udstyr, som tilsynsmyndigheden medbringer for at kunne gennemføre tilsynet, herunder computer, måleudstyr o. lign. Med »andre fornødenheder« menes den påklædning, som er påkrævet ved transport til og ophold på det sted, hvor der skal føres tilsyn. Det forventes, at et eventuelt fysisk tilsyn vil blive tilrettelagt således, at transporten af tilsynsmyndigheden til og fra aktiviteten koordineres med øvrig transport af f.eks. mad eller udstyr til aktiviteten for at minimere omkostningerne.

Anvendelsen af den foreslåede § 33 b, stk. 3, vil ikke kunne udstrækkes i en sådan grad, at det vil udgøre et ekspropriativt indgreb.

Til nr. 6

Det fremgår af havmiljølovens § 58, nr. 1 og 2, at bestemmelserne i kapitlerne 2-7, 9 og 10 og forskrifter udstedt i medfør af disse ikke finder anvendelse, når udtømning, udledning eller dumpning sker for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibes, luftfartøjers eller platformes sikkerhed (nr. 1), eller når udflydning skyldes skade på skibet eller platformen, skade på skibets eller platformens udstyr eller uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren eller den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører arbejde i platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have forudset skaden (nr. 2).

Det foreslås i § 58 at ændre », 9 og 10« til: »og 9-10 a«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det foreslåede kapitel 10 a tilføjes den opregning af havmiljølovens kapitler, som § 58 gælder for. Dette vil medføre, at forskrifter udstedt i medfør den foreslåede § 33 b ikke finder anvendelse i de situationer, der er nævnt i § 58, nr. 1 og 2, dvs., når udtømning, udledning eller dumpning sker for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibes, luftfartøjers eller platformes sikkerhed (§ 58, nr. 1). Forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede § 33 b vil efter forslaget heller ikke finde anvendelse, når udflydning skyldes skade på skibet eller platformen, skade på skibets eller platformens udstyr eller uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren eller den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører arbejde i platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have forudset skaden (§ 58, nr. 2).

Til nr. 7

Det fremgår af havmiljølovens § 60, at forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i § 59, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6, samt for overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 3, §§ 14, 18 og 19, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk. 1, § 31, stk. 4, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40 og 41 og § 58 a, stk. 1.

Det foreslås i § 60 , at indsætte den foreslåede bestemmelse § 33 b, stk. 1, efter § 33, stk. 1.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 33 b også vil have en forældelsesfrist på 5 år.

Til nr. 8

Det fremgår af havmiljølovens § 61, stk. 1, at i regler, der udstedes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14 og 17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2, § 24, §§ 28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32 og 33, § 34 a, stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og 3, § 55 a og § 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 3. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan det dog alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 4.

Det foreslås i § 61, stk. 1, 1. pkt ., at ændre »§§ 32, og 33« til: »§§ 32, 33 og 33 b«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der i regler, der udstedes i henhold til den foreslåede § 33 b, også vil kunne fastsættes straf af bøde, og at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 3, dvs. hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Til nr. 9

Efter havmiljølovens § 59, stk. 1, er lovens udgangspunkt, at overtrædelser af havmiljøloven straffes med bøde. Efter havmiljølovens § 61, stk. 1, er udgangspunktet, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af de fastsatte regler. Efter § 59, stk. 1, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Efter lovens § 61, stk. 1, kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 3.

Det foreslås at indsætte et nyt § 61, stk. 2, om at i regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 33 b, kan miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at for overtrædelser, der finder sted uden for et myndighedsområde, af regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 b, kan ministeren fastsætte regler om, at kravet i straffelovens § 7, stk. 2, om en minimumstraf på 4 måneders fængsel ikke finder anvendelse. De pågældende overtrædelser vil således kunne strafbelægges, selv om overtrædelsen kun kan straffes med bøde.

Regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne f.eks. være relevante i en situation, hvor der sker en udledning fra en dansk installation, f.eks. en platform, i strid med regler, der gennemfører en beslutning truffet af BBNJ-aftalens partskonference, og hvor det vurderes, at det er passende at idømme en mildere straf end 4 måneders fængsel, f.eks. en bøde.

Kilde

Til nr. 1

Lovens titel er efter gældende ret lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Det foreslås at affatte lovens titel således: »Lov om miljøvurderinger«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at lovens titel vil afspejle, at loven fremover ikke kun vil finde anvendelse for miljøvurderinger af planer, programmer og projekter inden for national jurisdiktion, men også vil skulle finde anvendelse for miljøvurderinger af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion og af planer og programmer vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, herunder i forbindelse med implementering af BBNJ-aftalen. For nærmere herom, se den foreslåede indsættelse af §§ 30 a og 30 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Miljøvurderingslovens formål er angivet i lovens § 1. Det følger af § 1, stk. 1, at lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og ved tilladelse til projekter med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, efter »tilladelse til projekter« indsættes »og planlagte aktiviteter«, og »og projekter« ændres til », projekter og planlagte aktiviteter«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøvurderinger af planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, herunder i forbindelse med implementering af BBNJ-aftalen, der regulerer planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, vil kunne ske i overensstemmelse med lovens formålsbestemmelse.

Til nr. 3

Det følger af miljøvurderingslovens § 1, stk. 2, at formålet med en miljøvurdering er, at der under inddragelse af offentligheden så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer afgørelse om planen, programmet eller projektet, tages hensyn til planers, programmers og projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Bestemmelsen opremser dermed de faktorer, som der gennem inddragelse af offentligheden skal tages hensyn til i forbindelse med en miljøvurdering.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at »eller projektet« ændres til », projektet eller den planlagte aktivitet«, og »og projekters« ændres til: », projekters og planlagte aktiviteters«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at de faktorer, som der ved en miljøvurdering skal tages hensyn til, også vil gælde for miljøvurderinger af planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, herunder i forbindelse med implementering af BBNJ-aftalen.

Til nr. 4

Miljøvurderingsloven indeholder ikke en geografisk afgrænsning af lovens anvendelsesområde. Det er på baggrund af lovens forarbejder og sammenhæng Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at loven finder anvendelse inden for det danske land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, men ikke uden for dette område. For en nærmere gennemgang af lovens geografiske anvendelsesområde henvises til pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at loven finder anvendelse på planer og programmer, som enten fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger, og som udarbejdes eller vedtages af en myndighed, udarbejdes med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til love, administrative retsforskrifter eller administrative beslutninger. Ifølge miljøvurderingslovens § 2, stk. 2, finder loven også anvendelse på ændringer i planer og programmer. Det følger endvidere af miljøvurderingslovens § 2, stk. 3, at planer og programmer efter lovens stk. 1, nr. 1, litra a, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af fysiske eller juridiske personer, er omfattet af loven.

I henhold til miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, finder loven anvendelse på projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2, og i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, finder loven anvendelse på høringer af offentligheden og berørte myndigheder over planer, programmer og projekter under udarbejdelse i en anden stat, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at »Loven finder« ændres til »Inden for dansk land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde finder loven«.

Den foreslåede ændring vil medføre en præcisering af det geografiske anvendelsesområde for lovens bestemmelser om miljøvurdering af planer og programmer og af konkreter projekter. Med den foreslåede bestemmelse bliver det således præciseret, at lovens bestemmelser om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter finder anvendelse på det danske land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

Det danske landområde omfatter landområder inden for Danmarks grænser.

Det følger af EU-domstolens praksis i sag C-205/08, at det forhold, at et projekt strækker sig over mere end en medlemsstat, hvorefter det alene er en del af projektet, der er beliggende inden for Danmarks grænser, ikke i sig selv kan føre til, at projektet unddrages af VVM-direktivets vurderingsproces.

Havområdet omfatter i den foreslåede bestemmelse dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring af lovens geografiske anvendelsesområde. Den foreslåede præcisering skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af § 2, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil, som medfører en udvidelse af lovens geografiske anvendelsesområde for så vidt angår planlagte aktiviteter, planer og programmer, hvorom der er fastsat regler i medfør af den foreslåede§ 30 a eller § 30 b.

Til nr. 5

Efter miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, finder miljøvurderingsloven, med de undtagelser, der følger af § 3, anvendelse på planer og programmer, som enten fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Efter bestemmelsen forudsættes det endvidere, at sådanne planer og programmer udarbejdes eller vedtages af en myndighed, udarbejdes med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til love, administrative retsforskrifter eller administrative beslutninger.

Ifølge miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, finder miljøvurderingsloven, med de undtagelser der følger af lovens § 4, endvidere anvendelse på projekter omfattet af bilag 1 og 2.

Miljøvurderingsloven indeholder ikke en afgrænsning af lovens geografiske anvendelsesområde. Det vurderes, at lovens gældende regler om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter finder anvendelse på det danske land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

For en nærmere gennemgang af lovens geografiske anvendelsesområde henvises til pkt. 3.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 2, hvorefter loven i områder uden for staters jurisdiktion finder anvendelse på planlagte aktiviteter, planer og programmer omfattet af §§ 30 a og 30 b.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøvurderingslovens anvendelsesområde vil blive udvidet til også at omfatte planer og programmer og planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at fastsætte en eksplicit geografisk afgrænsning for de regler, som bliver fastsat af ministeren for grøn trepart efter de forslåede § 30 a, stk. 1, og § 30 b i miljøvurderingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 8. De øvrige regler i miljøvurderingsloven vil fortsat være afgrænset til alene at finde anvendelse inden for dansk land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, som fastsat i den forslåede ændring af miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Områder uden for national jurisdiktion er defineret i BBNJ-aftalens art. 1, nr. 2, som omfattende »det åbne hav« og »området«, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 7.

Begrebet planlagte aktiviteter er ikke nærmere defineret i BBNJ-aftalens tekst. For en nærmere gennemgang af begrebet henvises til bemærkningerne til den foreslåede indsættelse af § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Til nr. 6

Det følger af miljøvurderingslovens § 5, nr. 8, at der ved begrebet tilladelse forstås afgørelse om tilladelse efter § 25 og afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning som fastsat efter lovens § 15, stk. 4, erstatter tilladelse efter lovens § 25, der giver bygherren ret til at gennemføre projektet.

Det foreslås, at der i § 5, nr. 8 , efter »Afgørelse om tilladelse efter § 25« indsættes », afgørelse om tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, eller § 30 b«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at definitionen på begrebet tilladelse udvides til også at omfatte tilladelser til planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion efter regler fastsat i medfør af §§ 30 a, stk. 1, og 30 b.

Til nr. 7

Miljøvurderingslovens § 5 indeholder en række definitioner på begreber, som anvendes i loven. Loven indeholder ikke en definition af »områder uden for staters jurisdiktion«.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 5, nr. 9. Efter den foreslåede bestemmelse defineres »områder uden for staters jurisdiktion« som havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.

I BBNJ-aftalens artikel 1, nr. 2, er »områder uden for national jurisdiktion« defineret som »det åbne hav og Området«. »Området« er i Havretskonventionens artikel 1, nr. 1 defineret som »havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion«.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at BBNJ-aftalen og havretskonventionens afgrænsning af begrebet områder uden for national jurisdiktion implementeres i miljøvurderingsloven i en form og med en ordlyd, der er tilpasset dansk lovgivning og begrebsanvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse er havretskonventionens formulering »national« således erstattet med »staters«. »Uden for staters jurisdiktion« skal forstås som uden for samtlige staters jurisdiktion, og ikke alene uden for dansk jurisdiktion. Endvidere er BBNJ-aftalens formulering »det åbne hav« og havretskonventionens formulering »havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion« med den foreslåede bestemmelse konkretiseret til »havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder«.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede indsættelse af § 7, stk. 5, i havmiljøloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Afsnit III i miljøvurderingsloven vedrører miljøvurdering af konkrete projekter og regler om processen før og efter miljøvurdering af konkrete projekter. Loven indeholder ikke bestemmelser om miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås, at der efter afsnit III indsættes et nyt afsnit III a med overskriften »Miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion« og indeholdende et nyt kapitel 11 a .

Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeliggøres, at der gælder særlige regler for miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion, og således indikere en tydelig opdeling mellem disse regler og lovens øvrige regler om miljøvurdering af planer og programmer, jf. afsnit II, og om miljøvurdering af konkrete projekter, jf. afsnit III.

(Til § 30 a, stk. 1)

Det foreslås, at indsætte et nyt § 30 a, stk. 1, 1. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart med henblik på opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler fastsætte regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion. Ministeren for grøn trepart kan i denne forbindelse fastsætte regler om sagsbehandling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klageberettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol m.v.

Det er hensigten, at den foreslåede hjemmel på nuværende tidspunkt vil blive benyttet til at fastsætte regler til sikring af opfyldelse af BBNJ-aftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at ministeren for grøn trepart vil skulle fastsætte de regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der er nødvendige for at gennemføre BBNJ-aftalens krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at ministeren for grøn trepart vil skulle fastsætte eller ophæve regler til implementering af eventuelle forordninger eller direktiver, som EU måtte vedtage med henblik på opfyldelse af BBNJ-aftalen. Det bemærkes at EU har tiltrådt aftalen, men endnu ikke har fastsat regler til opfyldelse af BBNJ-aftalen.

Ministeren for grøn trepart vil med henblik på implementeringen af BBNJ-aftalen bl.a. kunne fastsætte regler om hvilke aktiviteter, der er omfattet af BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger. Dette kan eksempelvis være aktiviteter fra skibe, men også potentielt aktiviteter fra luftfartøjer og platforme, herunder boreplatforme, platforme med vindmøller, platforme med solceller, platforme med bølgeenergi mv. Retstilstanden for hvilke planlagte aktiviteter der er omfattet af BBNJ-aftalens kapitel IV, er usikker og uafklaret og der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en konkret liste over aktiviteter, der er omfattet. Ved en konkret sag, hvor der søges om tilladelse til at opstille en aktivitet uden for staters jurisdiktion, må det derfor foreløbig være en konkret vurdering ud fra kriterier, som fastsættes efter den foreslåede § 30 a, stk. 1, i miljøvurderingsloven, om aktiviteten er omfattet af reglerne. Tærsklen for om en aktivitet er omfattet af krav om screening og eventuelt miljøvurdering, bør som udgangspunkt navnlig fastsættes på baggrund af aktivitetens virkning på havmiljøet fremfor generel udelukkelse af visse kategorier af aktiviteter.

De regler, som ministeren for grøn trepart forventes at udstede med hjemmel i den foreslåede § 30 a, stk. 1, for at gennemføre BBNJ-aftalens kapitel IV, forventes ikke at ville finde anvendelse på krigsskibe, militærfly, marine hjælpefartøjer samt fartøjer eller luftfartøjer der ejes eller opereres af staten, og som kun anvendes til ikkekommerciel offentlig tjeneste.

Pligtsubjektet for de regler, som fastsættes efter miljøvurderingslovens § 30 a, stk. 1, vil kunne være en fysisk eller juridisk person. Det vil være den ansvarlige for en planlagt aktivitet i områder uden for staters jurisdiktion, som er pligtsubjekt. Det kan være en ejer, bygherre, entreprenør, operatør mv.

Ministeren for grøn trepart vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, hvornår der er tale om planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion jf. BBNJ-aftalens artikel 28, stk. 1. Eksempelvis vil en aktivitet, som hidrører fra et dansk skib, hvor der derfor er dansk flagstatsjurisdiktion, opfylde betingelsen om at være under dansk jurisdiktion.

Det kan ikke udelukkes, at et dansk registreret selskab, som foretager planlagte aktiviteter på platforme uden for staters jurisdiktion, i henhold til artikel 28, stk. 1, i BBNJ-aftalen vil anses for at være under dansk kontrol.

Retstilstanden er dog på nuværende tidspunkt uklar i forhold til hvem staten er forpligtet til at stille krav til om udarbejdelse af miljøvurderinger af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, og hvilke planlagte aktiviteter der er omfattet af kravet. Det er fortsat uvist, hvornår retstilstanden herfor vil blive afklaret.

Den juridiske rækkevidde af begrebet »staters jurisdiktion og kontrol« er ikke afklaret i BBNJ-aftalen eller i FN’s havretskonvention, se pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Planlagte aktiviteter, som har en mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, er ikke omfattet af BBNJ-aftalens krav om miljøvurdering, jf. BBNJ-aftalens artikel 30, stk. 1, modsætningsvist.

Indgår Danmark eller EU andre internationale aftaler med krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, vil ministeren for grøn trepart ligeledes skulle fastsætte regler til implementering heraf i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det følger af den foreslåede indsættelse af stk. 1, 2, pkt., at ministeren for grøn trepart herunder i denne forbindelse kan fastsætte regler om sagsbehandling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klageberettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol m.v.

De regler, der kan fastsættes med hjemmel i bestemmelsen, vil bl.a. være regler om afgrænsning af begrebet miljøvurdering af planlagte aktiviteter, om indgivelse af ansøgninger, om tilladelse til påbegyndelse, ændring og udvidelse af aktiviteter, screeningsafgørelser af aktiviteter, krav til ansøgningsmateriale, tilladelseskrav, udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter, høring af stater og høringsberettigede, betingelser for meddelelse af tilladelse mv. Ministeren for grøn trepart vil bl.a. også kunne fastsætte regler om klageberettigede, klagefrist, indgivelse af klage m.v., opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol mv.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart kunne fastsætte regler om, at der skal gennemføres screening af planlagte aktiviteter, som kan have mere end en mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, eller effekterne af aktiviteten er ukendte eller mangelfuldt forstået. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte krav til de oplysninger, der skal tilvejebringes i forbindelse med screeningen samt de elementer, der skal indgå i myndighedens vurdering.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart endvidere kunne fastsætte regler om, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planlagte aktiviteter, hvis det under screeningen konstateres, at der er rimelig grund til at antage, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet. Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at den, der planlægger at udøve aktiviteten, og som er forpligtet til at foretage en miljøvurdering, skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport, herunder frembringe de oplysninger som skal tilvejebringes i rapporten.

Ministeren for grøn trepart vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, at en kompetent myndighed ved sin afgørelse om at meddele tilladelse til den planlagte aktivitet skal lægge vægt på, at der er truffet alle rimelige foranstaltninger, herunder afhjælpnings- eller forvaltningsforanstaltninger, til at sikre, at aktiviteten kan udføres på en måde, der er forenelig med forebyggelsen af betydelige skadelige effekter på havmiljøet. Der kan herunder fastsættes regler om, at myndigheden kan stille vilkår, der er nødvendige for at sikre forebyggelsen af betydelige skadelige effekter på havmiljøet.

Ministeren for grøn trepart vil endvidere blive bemyndiget til at fastsætte regler om høring af stater og interessenter som led i behandlingen af ansøgninger om screening og miljøvurdering af planlagte aktiviteter gennem en clearings house-mekanisme. Interessenter omfatter oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, civilsamfundet og det videnskabelige samfund og offentligheden, som fastsat i BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om, at udkast til afgørelser skal offentliggøres med henblik på at modtage bemærkninger til udkastet, inden der træffes endelig afgørelse og godkendelse eller afgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering.

Det forventes at reglerne, som vil blive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i bestemmelsen, vil blive udformet så tæt på ordlyden i aftaleteksten som muligt.

For det nærmere indhold af BBNJ-aftalens kapitel IV og de forpligtelser, der følger heraf, henvises til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Ministeren for grøn trepart vil, efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om klageberettigede, klagefrist, indgivelse af klage m.v. og opsættende virkning. Det forventes at klageadgangen vil følge den almindelige klageordning efter miljøvurderingsloven, hvorefter afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ministeren for grøn trepart vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om opsættende virkning. Det forventes at reglerne om opsættende virkning vil følge den gældende ordning i miljøvurderingslovens §§ 53 og 54.

Ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af dokumenter via den internationale platform clearing house-mekanismen. Clearing house-mekanismen er en åben (digital) platform, som skal gøre det muligt for parterne at få adgang til at levere og formidle oplysninger om aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne i aftalen, jf. BBNJ-aftalens artikel 51.

Ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om genoptagelse af afgørelser om tilladelser. Hensynet er her at sikre en genoptagelsesmulighed for den kompetente myndighed, såfremt en tilladt aktivitet i områder uden for staters jurisdiktion, viser sig at have betydelige negative effekter på havområdet. I sådan en situation skal tilladelsen genoptages og det skal overvejes om de negative effekter kan afbødes med foranstaltninger eller om aktiviteten må standses.

Regler om egenkontrol, som ministeren vil kunne fastsætte efter den foreslåede bestemmelse forventes at indebære en forpligtelse for den ansvarlige for den planlagte aktivitet til at foretage regelmæssig overvågning og rapportering af effekterne af den planlagte aktivitet, der er blevet meddelt tilladelse til.

(Til § 30 a, stk. 2)

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljøministeren (ved den kongelige resolution af 29. august 2024 blev denne kompetence overført til ministeren for grøn trepart) med undtagelse af en række sager som er omfattet af lovens § 17, stk. 4, er kompetent for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet herunder vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Der er ikke i gældende ret fastsat regler om kompetente myndigheder uden for staters jurisdiktion.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet er myndighed for behandling af sager om miljøvurdering af projekter samt sager om hvorvidt projekter omfatter af miljøvurderingslovens bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Efter den foreslåede indsættelse af et nyt § 30 a, stk. 2, vil miljøministeren være myndighed for behandling af sager og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har ressortansvar for regulering i forhold til havet inden for staters jurisdiktion.

(Til § 30 b)

Det følger af den foreslåede indsættelse af § 30 b , at ministeren for grøn trepart med henblik på opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler skal fastsætte regler om miljøvurdering af planer og programmer vedrørende planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren for grøn trepart, med henblik på opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler, bemyndiges til at fastsætte regler om miljøvurdering af planer og programmer vedrørende planlagte aktiviteter, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion.

Med den foreslåede ændring vil det blive sikret, at ministeren for grøn trepart har hjemmel til at fastsætte regler om miljøvurdering af planer og programmer i områder uden for staters jurisdiktion, når sådanne regler og retningslinjer bliver fastsat af partskonferencen i henhold til BBNJ-aftalens artikel 39, stk. 4. På nuværende tidspunkt er der ifølge BBNJ-aftalen ikke nogen forpligtelse for parterne til at vedtage konkrete regler om processen ved miljøvurdering af planer og programmer uden for staters jurisdiktion.

De regler, som ministeren for grøn trepart forventes at udstede med hjemmel i den foreslåede § 30 b, for at gennemføre BBNJ-aftalens kapitel IV, forventes ikke at ville finde anvendelse på krigsskibe, militærfly, marine hjælpefartøjer samt fartøjer eller luftfartøjer der ejes eller opereres af staten, og som kun anvendes til ikkekommerciel offentlig tjeneste.

Indgår Danmark eller EU andre internationale aftaler med krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, vil ministeren for grøn trepart ligeledes skulle fastsætte regler til implementering heraf i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Det følger af miljøvurderingslovens § 39, at en afgørelse efter lovens § 21 og en afgørelse om tilladelse efter lovens § 25 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Det følger af den foreslåede indsættelse af nyt § 39, stk. 2, at ministeren for grøn trepart skal kunne fastsætte regler om bortfald af afgørelser om screening eller tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om bortfald af afgørelser om screening eller tilladelse efter regler fastsat af ministeren for grøn trepart i medfør af § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at miljøvurderingslovens § 39 også finder anvendelse på planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, herunder planlagte aktiviteter omfattet af BBNJ aftalen.

Til nr. 10

Det følger af miljøvurderingslovens § 42, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024) efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn af projekter efter loven, hvad angår projekter.

Ifølge bemærkningerne til § 42, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat, s. 95, kan bestemmelsen, efter forhandling med vedkommende ressortminister, anvendes til at fastsætte regler om brugerbetaling i forbindelse med lovens administration for så vidt angår projekter (VVM), herunder til dækning af myndighedernes omkostninger til tilsyn samt behandling af sager om tilladelser. Dog er gebyr for behandling af klagesager ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse, da gebyr for behandling af klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet er reguleret af lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 42, stk. 2, hvorefter ministeren for grøn trepart endvidere skal kunne fastsætte regler om gebyrer til dækning af miljøministerens omkostninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 2 kan ministeren for grøn trepart endvidere fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 30 a.

Der vil således kunne fastsættes regler om, at den som indsender en ansøgning om at påbegynde et projekt, der efter regler fastsat i medfør af § 30 a kræver, at der foretages en miljøvurdering, opkræves et gebyr, der modsvarer myndighedernes omkostninger forbundet med behandlingen af ansøgningen og udarbejdelsen af miljøvurderingen. Sådanne omkostninger kan være omkostninger forbundet med modtagelse og behandling af ansøgninger om miljøvurderinger, visitation af sager, sagsoplysning, udstedelse af afgørelser, offentliggørelse af dokumenter, høringer samt tilsyn i forbindelse med sagen.

Det forudsættes, at gebyrerne administrativt fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for myndighedernes omkostninger i forbindelse med behandling af ansøgning efter § 30 a. Mindst en gang årligt vurderes det, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem gebyrindtægter og omkostninger skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.

Det er tanken, at gebyrordningen og takstfastsættelsen indrettes med inspiration fra ordningen om opkrævningen af gebyr for myndighedsbehandlingen af visse sager efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter fastsat i medfør af § 42 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, hvor gebyret opkræves på baggrund af en timetakst og med udgangspunkt i den samlede anvendte sagsbehandlingstid.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at fastsætte regler om gebyrer for behandling af klagesager ved klagenævnene. Bestemmelsen vil heller ikke kunne anvendes til at fastsætte regler om gebyr for genbehandling af hjemviste sager.

Til nr. 11

Det følger af miljøvurderingslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., at den kompetente myndighed i henhold til miljøvurderingslovens § 17 er tilsynsmyndighed.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljøministeren er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af lovens bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Dog er kommunalbestyrelsen myndighed for behandling af sager vedrørende projekter omfattet af lovens bilag 1 eller 2, hvor projektet er omfattet af § 3, stk. 1, herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljøministeren i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsers og regionsråds opgaver og beføjelser efter denne lov i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Det følger af § 46, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet dog er tilsynsmyndighed for miljøministerens afgørelser efter §§ 21 og 25, når ministeren har overtaget disses opgaver og beføjelser i en konkret sag efter § 17, stk. 5.

Det foreslås at der i § 46, stk. 1, 1. pkt., efter »§ 17« indsættes »eller § 30 a, stk. 2,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren, der i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 2, vil være kompetent myndighed for behandling af sager og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil, ligeledes vil være tilsynsmyndighed i disse sager.

Til nr. 12

Ifølge miljøvurderingslovens § 46, stk. 2, påser tilsynsmyndigheden overholdelsen af loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf. Tilsynsforpligtelsen omfatter de afgørelser, som træffes efter §§ 21 og 25 samt vilkår, som er fastsat i tilladelser. Tilsynsmyndigheden fører endelig tilsyn med, at påbud og forbud efter loven samt regler fastsat i medfør heraf efterkommes.

Det foreslås at der i § 46, stk. 2, 2. pkt ., efter »§§ 21 og 25« indsættes »eller regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«, og at der efter »tilladelser« indsættes »og regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«.

Den forslåede ændring vil – fsva. tilsyn med planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion – indebære, at tilsynsmyndighedens opgaver vil blive reguleret i de regler, der bliver fastsat i medfør af miljøvurderingslovens 30 a, stk. 1. Reglerne, der bliver fastsat i medfør af miljøvurderingslovens § 30 a, stk. 1, vil desuden regulere hvilke afgørelser, der i disse situationer skal føres tilsyn med.

Til nr. 13

Efter miljøvurderingslovens § 56, stk. 1, straffes overtrædelse af en række af lovens bestemmelser med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det omfatter, den, der undlader at indgive skriftlig ansøgning om afgørelse efter § 21 eller afgørelse om tilladelse, jf. 18, stk. 1, eller den, der i strid med lovens § 15, stk. 1, påbegynder et projekt, før myndigheden har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet. Det omfatter desuden den, der i strid med § 16, påbegynder et ansøgt projekt, før myndigheden skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet. Det omfatter endvidere den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Efter miljøvurderingslovens § 56, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser, som loven tilsiger at beskytte, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved lavere økonomiske omkostninger.

Det følger bl.a. af straffelovens § 7, stk. 1, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), jf. stk. 1, nr. 1, eller personen begår strafbare handlinger, som er opremset i stk. 1 nr. 2. Det følger af straffelovens § 7, stk. 2, at under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.

Straffelovens § 7, stk. 2, fik sin nugældende affattelse ved lov nr. 490 af 17. juni 2008. Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 7, stk. 2, jf. Folketingstidende, 2007-08 (1. samling), L 12, s. 46, at ligesom det gældende udtryk »uden for folkeretligt anerkendt (stats-)område« omfatter begrebet uden for et myndighedsområde handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum samt handlinger foretaget inden for landområder, som ikke er undergivet nogen stats højhedsret (f.eks. Antarktis).

I medfør af miljøvurderingslovens § 56, stk. 5, kan juridiske personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Hermed foreligger der efter gældende ret hjemmel til at sanktionere overtrædelser uden for staters jurisdiktion af en art, der kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, begået af fysiske eller juridiske personer, som kan medføre højere straf end fængsel end 4 måneder. En overtrædelse af regler, der med dette lovforslag implementerer BBNJ-aftalen om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, vil dog i få eller ingen situationer kunne sanktioneres med højere straf end fængsel i 4 måneder.

Efter det foreslåede § 56, stk. 3, vil personer, der har den i straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning her til landet, kunne straffes for overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, uanset at betingelsen i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at overtrædelser af regler, som er fastsat i medfør af den foreslåede § 30 a, stk. 1, i miljøvurderingsloven, som finder sted uden for staters jurisdiktion, vil kunne sanktioneres både ved bødestraf og ved fængselsstraf. Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. finde anvendelse på situationer, hvor en overtrædelse af reglerne finder sted uden for staters jurisdiktion, på et skib, hvor der ikke er dansk flagstatsjurisdiktion, eller på en platform. Såfremt overtrædelse af reglerne finder sted på et skib, hvor der er dansk flagstatsjurisdiktion, vil handlingen være omfattet af dansk strafmyndighed efter straffelovens § 6, nr. 2.

Dette vil medføre, at overtrædelser kan straffes uanset de ikke kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, hvilket ellers er en betingelse for at kunne straffe handlinger begået uden for et myndighedsområde, jf. straffelovens § 7, stk. 2.

Et eksempel på en strafbar handling omfattet af den foreslåede § 56, stk. 3 kan være, at der i en tilladelse til at opsætte en platform med et solcelleanlæg uden for staters jurisdiktion er sat vilkår om regelmæssig overvågning samt rapportering af effekterne af den tilladte aktivitet. Virksomheden opfylder ikke vilkårene og ved tilsyn eller på anden vis bliver myndigheden gjort bekendt med, at aktiviteten forårsager betydelig forurening. Da handlingen vedrører en aktivitet uden for et myndighedsområde, der ikke er forbundet med et dansk skib og som dermed ikke hører under dansk flagstats jurisdiktion, men vedrører regler fastsat i medfør af den foreslåede § 30 a, stk. 1, vil handlingen være omfattet af den foreslåede § 56, stk. 3 og kunne straffes med bøde eller fængsel.

En overtrædelse vil også kunne straffes med hjemmel i den foreslåede § 56, stk. 3, hvor den tilladte aktivitet foregår fra et fremmed skib. Handlinger begået i internationalt farvand anses begået uden for et myndighedsområde, selv om handlingerne er begået om bord på et fremmed skib. Det fremmede skib anses således ikke for en fremmed stats territorium efter straffelovens § 7 og vil kunne straffes efter den foreslåede § 56, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 56, stk. 5, i miljøvurderingsloven, hvorefter juridiske personer kan straffes for overtrædelse af visse bestemmelser i miljøvurderingsloven.

Kilde

Til nr. 1

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer, jf. lov nr. 1375 af 23. december 2012 (lov om udbyttedeling), har titlen »lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer«.

Det foreslås, at nyaffatte lovens titel til »Lov om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at lovens titel afspejler, at loven handler om at gennemføre såvel Nagoyaprotokollen som BBNJ-aftalen, der begge angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Betegnelsen »udnyttelse m.v.« henviser til forskellige aktiviteter i relation til genetiske ressourcer omfattet af hhv. Nagoyaprotokollen og BBNJ-aftalen, herunder udnyttelse, som indebærer udførelse af forskning i og udvikling af genetiske ressourcers genetiske eller biokemiske sammensætning.

Til nr. 2

Efter § 1 er formålet med lov om udbyttedeling at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske ressourcer.

Det foreslås i § 1 , at »deling af udbyttet ved anvendelse« ændres til: »rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v.«, og at der efter »ressourcer« indsættes: »og digital sekvensinformation om genetiske ressourcer«.

Den foreslåede ændring indebærer, at formålet med loven vil blive at sikre, at der sker en rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om genetiske ressourcer. På denne måde vil lovens formål komme til at svare til formålet med både Nagoyaprotokollen og BBNJ-aftalen.

Med begrebet »en rimelig og retfærdig deling af fordele« menes bl.a. deling af de ikke-monetære fordele, der er oplistet i BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 2. Det er bl.a. adgang til prøver og prøvesamlinger, adgang til digital sekvensinformation, teknisk og videnskabeligt samarbejde m.m. Nagoyaprotokollens bilag nævner også en række eksempler på monetære og ikke-monetære deling af fordele.

Til nr. 3

§ 2, nr. 1 og 2, i lov om udbyttedeling indeholder definitioner af henholdsvis »genetiske ressourcer« og »anvendelse«.

Genetiske ressourcer forstås som organismers funktionelle arveegenskaber samt naturligt forekommende biokemiske stoffer, der er et resultat af det genetiske udtryk eller stofomsætning i organismerne.

Anvendelse forstås som forskning og udvikling vedrørende den genetiske og/eller biokemiske sammensætning af genetiske resurser, herunder gennem brug af bioteknologi. Ved anvendelse forstås endvidere udvikling og markedsføring af produkter, der er baseret på genetiske resurser.

Det foreslås i § 2, nr. 1 , at nyaffatte definitionen af »genetiske ressourcer« til »ethvert materiale hidrørende fra planter, dyr, mikroorganismer eller af anden oprindelse, indeholdende funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller potentiel værdi«.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at lovens definition af genetiske ressourcer vil blive tilpasset til definitionen af genetiske ressourcer i BBNJ-aftalen og biodiversitetskonventionen.

Den foreslåede ændring vil ikke have nogen materiel betydning.

Ethvert materiale vil således fortsat inkludere materiale hidrørende fra marine planter, marine dyr, mikroorganismer eller anden marin oprindelse, der indeholder funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller potentiel værdi.

Den foreslåede definition vil ikke finde anvendelse på menneskelige gener.

Det foreslås i § 2, nr. 2, at ophæve definitionen af »anvendelse« og i stedet fastsætte en definition af »Udnyttelse af genetiske ressourcer« som: »Udførelse af forskning i og udvikling af genetiske ressourcers genetiske eller biokemiske sammensætning, herunder gennem enhver teknologisk anvendelse, der bruger biologiske systemer, levende organismer eller derivater heraf til at fremstille eller modificere produkter eller processer til specifik brug«.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at loven vil komme til at definere »udnyttelse af genetiske ressourcer« i stedet for »anvendelse«.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at ordlyden af definitionen af »bioteknologi«, som anvendes i BBNJ-aftalen og biodiversitetskonventionen, vil blive inkluderet i definitionen.

Formålet med nyaffattelsen af § 2, nr. 2, er at tilpasse lovens ordlyd til BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen. Ændringen vil ikke have nogen materiel betydning.

Til nr. 4

Efter § 3, stk. 1, i lov om udbyttedeling må genetiske ressourcer, der er erhvervet i strid med lovgivningen om adgang til genetiske ressourcer, jf. Nagoyaprotokollens artikel 6, i det land, de kommer fra, ikke anvendes i Danmark.

Det foreslås i § 3, stk. 1 , at ændre »anvendes« til: »udnyttes«.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen i lovens § 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 3. Formålet med ændringen er at tilpasse lovens ordlyd til BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen. Ændringen vil ikke have nogen materiel betydning.

Til nr. 5

Efter § 6 i lov om udbyttedeling kan miljøministeren fastsætte regler om, at indsamling af genetiske ressourcer fra vildtlevende organismer i Danmark skal anmeldes, herunder regler om oplysninger om den tilsigtede anvendelse.

Bemyndigelsen i § 6 overgik til ministeren for grøn trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås i § 6, 1. pkt., at ændre »anvendelse« til »udnyttelse«.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen i lovens § 2, nr. 2. Formålet med ændringen er at tilpasse lovens ordlyd til BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen. Ændringen vil ikke have nogen materiel betydning.

Til nr. 6

Det fremgår af § 7 i lov om udbyttedeling, at miljøministeren fører tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes.

Tilsynsforpligtelsen i § 7 overgik til ministeren for grøn trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås i § 7 at ændre »og regler, der er udstedt i medfør af loven,« til: », regler udstedt i medfør af loven, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren for grøn treparts tilsynsforpligtelse også vil komme til at omfatte tilsyn med EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder inden for staters jurisdiktion, og som gennemfører Nagoyaprotokollen eller beslutninger taget af partskonferencen under biodiversitetskonventionen om Nagoyaprotokollen eller om deling af fordele ved brugen af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer omfattet af Nagoyaprotokollen.

Til nr. 7

Det fremgår af § 7 i lov om udbyttedeling, at miljøministeren fører tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes.

Tilsynsforpligtelsen i § 7 overgik til ministeren for grøn trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

BBNJ-aftalen handler om havets biologiske mangfoldighed (biodiversitet) i områder uden for national jurisdiktion. BBNJ- aftalens kapitel II om marine genetiske ressourcer henhører under miljøministeren.

Det foreslås at indsætte et nyt § 7, 2. pkt., hvorefter miljøministeren fører tilsyn med, at regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion overholdes.

Den foreslåede indsættelse af et nyt § 7, 2. pkt., vil indebære, at miljøministeren bliver forpligtet til at føre tilsyn med overholdelsen af nye regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

Til nr. 8

Det fremgår af § 7 i lov om udbyttedeling, at miljøministeren fører tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes.

Tilsynskompetencen i § 7 overgik til ministeren for grøn trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås at indsætte et nyt § 7, stk. 2, hvorefter ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -beføjelser, herunder regler om, at fysiske og juridiske personer skal meddele tilsynsmyndigheden oplysninger til brug for tilsynet, og at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte formater.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at der f.eks. vil kunne fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden dvs. henholdsvis ministeren for grøn trepart eller miljøministeren vil skulle udøve tilsyn på en bestemt måde eller med en bestemt hyppighed. Der vil også kunne fastsættes regler om tilsynsmyndighedens beføjelser, f.eks. hvis internationale aftaler eller EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer forskriver eller forudsætter dette.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at fysiske og juridiske personer vil skulle meddele tilsynsmyndigheden oplysninger til brug for tilsynet, herunder at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte formater.

Ved »fysiske og juridiske personer« forstås bl.a. dem, som er ansvarlige for indsamlingen og deponeringen af genetiske ressourcer, eller dem, der er ansvarlige for generering og opbevaring af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer. Det kan også være dem, som er ansvarlige for udnyttelse af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse.

Den fysiske eller juridiske personer skal have tilknytning til Danmark. Dermed menes fysiske personer som, på tidspunktet hvor aktiviteten finder sted, har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har et lignende fast ophold i Danmark samt juridiske personer, der har hjemsted i Danmark.

De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsættes regler om, at fysiske og juridiske personer vil skulle meddele tilsynsmyndigheden, vil f.eks. kunne angå, hvor og hvornår de genetiske ressourcer er indsamlet. De kan også angå, om de genetiske ressourcer, eller digital sekvensinformation om dem, er gjort til genstand for udnyttelse, hvor de opbevares, om der er gjort brug af traditionel viden i forbindelse med udnyttelsen m.m.

Der vil med den foreslåede bestemmelse også kunne fastsættes regler om, at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte formater, f.eks. når der skal gives meddelelse om indsamling, opbevaring og udnyttelse.

Den foreslåede § 7, stk. 2, vil skulle administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, jf. nærmere herom under pkt. 3.3.4. i de almindelige bemærkninger.

Ministrene vil i regler, der udstedes i medfør af § 7, stk. 2, kunne fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Hjemlen hertil fremgår af lovens § 11, stk. 3, som foreslås ændret med dette lovforslag, jf. § 3, nr. 13.

Til nr. 9

Efter § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om udbyttedeling har miljøministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven. Efter lovens § 9, stk. 1, kan miljøministeren bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Beføjelserne i §§ 8 og 9 overgik til ministeren for grøn trepart ved kongelig resolution af 29. august 2024.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., og i § 9, stk. 1, at ændre »Miljøministeren« til: »Ministeren for grøn trepart og miljøministeren«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at både ministeren for grøn trepart og miljøministeren får beføjelserne som beskrevet i §§ 8 og 9, og at de på hver sit ressortområde vil kunne udøve de beføjelser, der fremgår af lovens §§ 8 og 9.

Til nr. 10

Efter § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om udbyttedeling har miljøministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven. Der skal så vidt muligt ske forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at ændre »lov eller i regler« til: »lov, i regler«, og efter »loven« at indsætte: »eller i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at det vil komme til at fremgå af bestemmelsen, at bemyndigelsen også vil gælde beføjelser, der følger af EU-regler, således at ministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Med EU-regler forstås forordninger og afgørelser.

Til nr. 11

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om udbyttedeling, at regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål. Efter lovens § 10, stk. 2, fastsætter miljøministeren regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1. Ifølge lovens § 10, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Det foreslås, at ophæve § 10, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte en ny § 10, stk. 2, hvorefter ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter regler om opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler, der indgås efter stk. 1, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, herunder regler om følgende: 1) Meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling eller udnyttelse af genetiske ressourcer og for den ansvarlige for udnyttelse af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer. 2) Krav til den ansvarlige for et register eller en database, der indeholder oplysninger om genetiske ressourcer og om digital sekvensinformation om disse. 3) Krav til den ansvarlige for udnyttelse af genetiske ressourcer eller digital sekvensinformation om disse vedrørende deponering i offentligt tilgængelige registre og databaser. 4) Andre krav til deling af ikke-monetære fordele samt krav til deling af monetære fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at både ministeren for grøn trepart og miljøministeren vil skulle anvende bemyndigelsen inden for deres respektive ressortområder til at fastsætte regler i forhold til både fysiske og juridiske personer. Ministeren for grøn trepart vil således skulle fastsætte regler om opfyldelse af internationale aftaler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, der er indsamlet inden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af Nagoyaprotokollen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at ministeren for grøn trepart vil skulle fastsætte de regler, der er nødvendige for, at Danmark kan gennemføre Nagoyaprotokollen, senere ændringer til denne eller beslutninger taget af partskonferencen under biodiversitetskonventionen om Nagoyaprotokollen eller om deling af fordele ved brugen af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer omfattet af Nagoyaprotokollen. Aftaler skal forstås bredt og omfatte enhver overenskomst mellem de kontraherende parter til hhv. Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen, herunder beslutninger. Ministeren for grøn trepart vil også skulle implementere EU-direktiver og fastsætte supplerende regler til EU-forordninger eller EU-afgørelser om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder inden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede bestemmelse indebærer videre, at miljøministeren vil skulle fastsætte regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer, der er indsamlet uden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af BBNJ-aftalen. Områder uden for staters jurisdiktion er havområder uden for nogen staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder. I BBNJ-aftalen kaldes dette for områder uden for national jurisdiktion. Miljøministeren vil således skulle fastsætte de regler, der er nødvendige for, at Danmark kan implementere BBNJ-aftalens kapitel II om marine genetiske ressourcer, senere ændringer til denne eller beslutninger taget af BBNJ-aftalens partskonference vedrørende aftalens kapitel II. Miljøministeren vil også skulle implementere EU-direktiver og fastsætte supplerende regler til EU-forordninger eller EU-afgørelser om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

Med udtrykket »deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer« menes deling af fordelene fra aktiviteter med hensyn til genetiske ressourcer. Aktiviteter vil f.eks. kunne være adgang, indsamling, deponering, udnyttelse, generering af digital sekvensinformation m.m. Fordele vil kunne være monetære og ikke monetære. Nagoyaprotokollens bilag 1, indeholder eksempler på monetære og ikke monetære fordele. Disse er bl.a. direkte betalinger, betaling af royalties, finansiering af forskning, udveksling af resultater af forskning, deltagelse i produktudvikling m.v. BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 2, indeholder eksempler på ikke-monetære fordele. Disse er bl.a. adgang til prøvesamlinger, adgang til digital sekvensinformation samt teknisk og videnskabeligt samarbejde.

BBNJ-aftalen stiller krav ved håndtering af digital sekvensinformation uden at definere, hvad digital sekvensinformation er. F.eks. skal digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion, der udnyttes, deponeres i offentligt tilgængelige registre eller databaser, jf. artikel 14, stk. 3. Det forventes derfor, at bekendtgørelsen, der vil skulle implementere BBNJ-aftalens kapitel II, vil fastsætte regler om, hvilke data og informationer, der i denne sammenhæng vil være at anse for digital sekvensinformation.

Med den foreslåede bestemmelse vil der også kunne fastsættes regler om adgang til traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer. Det bemærkes, at i grønlandsk sammenhæng forstås »oprindelige folk og lokalsamfund« som »oprindelige folk og deres lokalsamfund«. Ved den danske gennemførelse af aftalen forventes ordlyden fra aftalen at blive anvendt.

I den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 1, foreslås, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter regler om meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling eller udnyttelse af genetiske ressourcer og for den ansvarlige for udnyttelse af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer.

Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 10, stk. 2, nr. 1, fastsætter regler om, at den ansvarlige for indsamling af marine genetiske ressourcer uden for staters jurisdiktion skal sikre, at bestemte oplysninger indsendes til Miljøstyrelsen, som videresender informationen til BBNJ-aftalens clearing house-mekanisme, jf. BBNJ-aftalens artikel 12. Clearing house-mekanismen er en central digital platform, der forvaltes af BBNJ-aftalens sekretariat, som gør det muligt at få adgang til, levere og formidle oplysninger om aktiviteter, der er reguleret af BBNJ-aftalen. Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at der også skal gives oplysning om, hvor de indsamlede marine genetiske ressourcer bliver deponeret eller opbevaret, og i hvilket register eller hvilken database de digitale sekvensinformationer om marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion vil blive deponeret. Dette krav forventes at gælde uanset, om deponeringen sker i private eller offentligt tilgængelige deponier, registre eller databaser.

Miljøministeren forventes også at fastsætte regler om, at den ansvarlige for udnyttelse, herunder kommerciel udnyttelse af marine genetiske ressourcer, der er indsamlet uden for staters jurisdiktion, skal indsende visse informationer til Miljøstyrelsen, der skal videresende informationerne til clearing house-mekanismen. Det drejer sig bl.a. om, hvor f.eks. patenter og udviklede produkter findes, og hvilke vilkår der påtænkes for adgang til marine genetiske ressourcer. Disse krav forventes at gælde, hvor det er praktisk muligt, for udnyttelse, herunder kommerciel udnyttelse af digitale sekvensinformationer om marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

I den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 2, foreslås, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter krav til den ansvarlige for et register eller en database, der indeholder oplysninger om genetiske ressourcer og om digital sekvensinformation om disse.

Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 10, stk. 2, nr. 2, fastsætter regler om, at den ansvarlige for et register eller en database, skal sikre, at prøver af marine genetiske ressourcer indsamlet i områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvensinformation om disse, som findes i registret eller databasen, kan identificeres som hidrørende fra områder uden for staters jurisdiktion i det omfang, det er praktisk muligt.

Det forventes endvidere, at miljøministeren vil fastsætte regler om, at den ansvarlige for et register eller en database hvert andet år skal udarbejde en rapport om adgangen til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, der er knyttet til deres standardiserede BBNJ-identificeringskode, og at den ansvarlige skal stille rapporten til rådighed for Miljøstyrelsen.

I den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 3, foreslås, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter krav til den ansvarlige for udnyttelse af genetiske ressourcer eller digital sekvensinformation om disse vedrørende deponering i offentligt tilgængelige registre og databaser.

Det forventes, at miljøministeren vil fastsætte regler om, at den ansvarlige for udnyttelse af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer skal sikre, at udnyttede marine genetiske ressourcer og digitale sekvensinformationer om marine genetiske ressourcer deponeres i offentligt tilgængelige registre og databaser senest tre år efter udnyttelsen.

I den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 4, foreslås, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter regler om andre krav til deling af ikke-monetære fordele samt krav til deling af monetære fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation.

BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 2, angiver som nævnt tidligere en liste med eksempler på ikke-monetære fordele. BBNJ-aftalens partskonference kan vedtage andre former for fordele, jf. artikel 14, stk. 2, litra h. De nærmere bestemmelser for deling af de monetære fordele ved udnyttelse af marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvensinformation om disse skal fastsættes af partskonferencen.

Det er forventningen, at de ovenstående eksempler i det væsentlige beskriver de bestemmelser, som kan være nødvendige til opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler, der indgås efter lovens § 10, stk. 1, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Der er dog ikke tale om en udtømmende opregning af, hvilke bestemmelser, der vil kunne fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, med henblik på at opfylde eller anvende internationale aftaler eller EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

De regler, som miljøministeren forventes at udstede med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, for at gennemføre BBNJ-aftalens kapitel II, forventes ikke at ville finde anvendelse på krigsskibe, militærfly og marine hjælpefartøjer. Det forventes heller ikke, at reglerne vil finde anvendelse på militære aktiviteter, herunder aktiviteter, der udøves af statslige fartøjer og luftfartøjer i ikkekommerciel tjeneste.

Det forventes, at de regler, som miljøministeren udsteder til gennemførelse af BBNJ-aftalens kapitel II, med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, vil træde i kraft samtidig med at BBNJ-aftalen træder i kraft for Danmark. Tidspunktet for dette afhænger af, hvor hurtigt andre lande ratificerer aftalen jf. nærmere herom under pkt. 1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Ifølge § 11, stk. 1, i lov om udbyttedeling straffes med bøde den, der overtræder § 3 og § 4, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at »§§ 3 og 4« ændres til: »§§ 3 eller 4«.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig forbedring med henblik på at tydeliggøre, at det ikke er et krav, at både § 3 og § 4 skal være overtrådt, førend en bødestraf kan blive aktuel.

Til nr. 13

Efter § 11, stk. 3, i lov om udbyttedeling kan der i regler, som udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at der efter »i reglerne« indsættes »og for overtrædelse af bestemmelser i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der indføres hjemmel til, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, hvilke af en EU-forordnings bestemmelser, der skal strafpålægges, såfremt forordningen angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Til nr. 14

Efter § 11, stk. 3, i lov om udbyttedeling kan der i regler, som udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Det foreslås at indsætte et nyt § 11, stk. 4, hvorefter ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven eller overtrædelse af EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren i en bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen, vil kunne stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at der i en bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, at straffen for overtrædelser af regler i en EU-forordning eller en EU-afgørelse vil kunne stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at det er en forudsætning for at fastsætte regler om straf for overtrædelse af en EU-forordning eller en EU-afgørelse, at disse angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Sådan en mulighed for strafskærpelse er den sædvanlige praksis på miljøområdet.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 11, stk. 5, om at i regler, der fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der i regler, som fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, vil kunne fastsættes regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Miljøministeren vil således kunne fastsætte regler om, at kravet i straffelovens § 7, stk. 2, om en minimumstraf på 4 måneders fængsel ikke finder anvendelse. De pågældende overtrædelser vil således kunne strafbelægges, selv om overtrædelsen kun kan straffes med bøde. For nærmere uddybning henvises til pkt. 3.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Et eksempel på en situation, der kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse, er en situation, hvor der indsamles marine genetiske ressourcer fra en platform, og indsamlingen sker på en sådan måde, at der ikke tages behørigt hensyn til kyststaternes rettigheder og legitime interesser i områder under deres jurisdiktion eller til andre staters interesser i områder uden for staters jurisdiktion i overensstemmelse med FN’s havretskonvention. I denne situation er det ikke sikkert, at der vil kunne idømmes minimum 4 måneders fængsel, men der vil alligevel være et behov for at kunne straffe overtrædelser af de beskrevne regler.

Kilde

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Efter lovforslagets vedtagelse vil Miljø- og Ligestillingsministeriet anmode Udenrigsministeriet om at udfærdige et ratifikationsinstrument for Danmark og deponere denne hos depositaren for BBNJ-aftalen.

Hvis BBNJ-aftalen er trådt i kraft på det tidspunkt, hvor Danmark ratificerer, vil aftalen træde i kraft for Danmark 30 dage efter ratifikationstidspunktet. Hvis BBNJ-aftalen ikke er trådt i kraft på det tidspunkt, hvor Danmark ratificerer, vil den træde i kraft for Danmark 120 dage efter, at den tresindstyvende stat har ratificeret aftalen.

Ministeriet for Grøn Trepart og Miljø- og Ligestillingsministeriet vil tilrettelægge arbejdet med de bekendtgørelser, der skal udstedes, for at Danmark vil kunne overholde BBNJ-aftalen, på en sådan måde, at de vil kunne træde i kraft samtidig med, at aftalen træder i kraft for Danmark.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, og vil heller ikke ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for dem, da det følger af hovedlovene, jf. § 68 i havmiljøloven, § 59 i miljøvurderingsloven og § 13 i lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland.