Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 22 i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at miljøministeren kan fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til brændstof om bord på skibe med henblik på begrænsning af luftforurening.

I lovens kapitel 2-9 er der fastsat regler om behandling, herunder typegodkendelse af anlæg til behandling, af ballastvand og sedimenter og regler om forbud mod dumpning af andre stoffer og materialer end optaget havbundsmateriale eller fisk og fangst. § 21 i kapitel 10 fastsætter regler om afbrænding af stoffer eller materialer, herunder forbud. Herudover indeholder kapitel 2-9 bemyndigelser til at fastsætte regler om bl.a. udtømning af olie, om klassifikation, transport og udtømning af flydende og faste stoffer, som transporteres i bulk, om losning og udtømning af tankskyllevand, om transport af stoffer og materialer i emballeret form, containere m.v., om udtømning af ballastvand, kloakspildevand og affald, og om dumpning af optaget havbundsmateriale og af fisk og fangst.

Der er efter gældende ret derimod ikke regler eller hjemmel til fastsættelse af regler om krav til brændstof ombord på skibe, herunder forbud mod anvendelse og transport heraf, med henblik på begrænsning af forurening af havet, eller til at fastsættelse af regler om skibsophugningsaktiviteter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 22 a, stk. 1, at miljøministeren fastsætter regler om forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder med henblik på at opfylde internationale aftaler.

Det forventes, at bemyndigelsen i § 22 a, stk. 1, bl.a. vil blive udmøntet ved, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om forbud mod anvendelse og transport af tung olie (”heavy fuel oil”, herefter benævnt ”HFO”) i den eksklusive økonomiske zone i Grønland i Arktis. Forbuddet skal gennemføre regel 43A i MARPOL, bilag I, om forebyggelse af oliespild med HFO i Arktis.

Forbuddet vil omfatte skibe som defineret i MARPOL, artikel 2(4), og forventes at træde i kraft den 1. juli 2024, der er MARPOL-konventionens frist for gennemførelse af HFO-forbuddet.

Forbuddet vil medføre, at olier oplistet i MARPOL, bilag I, regel 43.1.2 (olie, bortset fra råolie, med en højere massefylde end 900 kg/m3 ved 15° C, eller en højere kinematisk viskositet end 180 mm 2 /s ved 50° C), ikke vil kunne anvendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug som skibsbrændstof i arktiske områder fra og med den 1. juli 2024. Forbuddet vil ikke gælde skibe, der er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings- og redningsoperationer og skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild.

Skibe, der er omfattet af MARPOL bilag I, regel 12A, vil først blive omfattet af HFO-forbuddet fra og med den 1. juli 2029. Regel 12A omfatter skibe, som har en samlet oliebrændstofkapacitet på 600 m3 eller derover, og som er leveret efter den 1. august 2010. Ved ”leveret” forstås: skibe a) for hvilke byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere, b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, for hvilke, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den 1. februar 2008, c) som er leveret den 1. august 2010 eller senere, eller d) som har undergået en større ombygning, i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007 eller senere, ii. såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008 eller senere, eller iii. som blev afsluttet den 1. august 2010.

Skibe omfattet af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den internationale kode for skibe, der opererer i polare farvande (herefter benævnt ”Polarkoden”) vil først være omfattet af forbuddet fra og med den 1. juli 2029. Regel 1.2.1. omfatter såkaldte kategori A-skibe og kategori B-skibe (kategori A- og B-skibe omfatter skibe, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som hhv. et kategori A- eller B-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab), som er bygget efter den 1. januar 2017 med en samlet oliebrændstofkapacitet på mindre end 600 m3, dog ikke under 30 m3. Der er her tale om dobbeltskrogede tankskibe.

Skibe, der sejler mellem Danmark og Grønland, vil således være undtaget fra HFO-forbuddet frem til 1. juli 2029, hvis de er omfattet af enten MARPOL, bilag I, regel 12A, eller Polarkodens regel 1.2.1.

Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse om, at miljøministeren for skibe, der sejler under dansk eller grønlandsk flag, midlertidigt vil kunne dispensere fra forbuddet mod anvendelse og transport af HFO for perioden fra og med den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2029. Der vil kunne meddeles dispensation inden for rammerne af de retningslinjer, som forventes udstukket af FN’s søfartsorganisation. Miljøministeriet vil skulle informere FN’s søfartsorganisation om udstedte dispensationer.

Det forventes, at kompetencen til at træffe afgørelse om dispensation vil blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af § 34 i loven.

Den foreslåede bestemmelse er endvidere nødvendig for at kunne gennemføre visse bestemmelser i aftaler om skibsophugningsaktiviteter, herunder dele af Hong Kong-konventionen om sikker og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Hong Kong-konventionen blev vedtaget i 2009 i regi af FN’s søfartsorganisation.

Da skibsophugning ikke foregår i den eksklusive økonomiske zone, men på land, vil den foreslåede bemyndigelse alene kunne anvendes til med henblik på opfyldelse af internationale aftaler om skibsophugning at fastsætte regler om pligt til at have en fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen overholder krav fastsat i internationale aftaler, herunder om metode, form og sprogkrav, om gyldigheden af certifikater og om tilsynsmyndighedens accept af certifikater, der er udstedt af andre lande.

Formålet med reglerne vil være at bidrage til at forebygge og begrænse forurening og anden påvirkning af natur og miljø fra skibsophugningsaktiviteter på land, hvor selve ophugningen foregår.

Med henblik på at gennemføre de dele af Hong Kong-konventionen, der er relevante for skibe, der sejler gennem den eksklusive økonomiske zone, forventes det derfor, at den foreslåede bemyndigelse i § 22 a ligeledes vil blive udmøntet ved, at miljøministeren fastsætter regler om pligt for de omfattede skibe til at have en fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen overholder krav fastsat i internationale aftaler, herunder om metode, form og sprogkrav, om gyldigheden af certifikater og om tilsynsmyndighedens accept af certifikater, der er udstedt af andre lande.

Reglerne vil skulle gælde for skibe over 500 bruttotonnage, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, og som sejler under dansk, grønlandsk, eller, i det omfang det er foreneligt med international ret, udenlandsk flag. Eksisterende skibe skal have en fortegnelse over farlige materialer senest 5 år efter konventionens ikrafttræden. Ophugges skibet tidligere, skal fortegnelsen foreligge før ophugningen. For eksisterende skibe skal der endvidere udarbejdes en plan, der beskriver den visuelle eller stikprøvebaserede inspektion, som udformningen af fortegnelsen over farlige materialer er baseret på, idet der tages højde for de retningslinjer, der er udviklet af FN’s søfartsorganisation. Nye skibe skal altid leve op til de samme krav.

Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse med ikrafttræden den 1. juli 2025.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne bruges i andre tilfælde. Eksempelvis vil ændringer til HFO-forbuddet i MARPOL, bilag I kunne gennemføres med hjemmel i den foreslående bemyndigelse. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til at gennemføre visse andre regler fastsat i MARPOL, der ikke falder ind under øvrige bemyndigelser i loven.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at fastsætte yderligere regler om forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophugningsaktiviteter omfattet af loven, som ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige internationale overenskomster såsom regler fastsat i de internationale havforureningskonventioner og inden for FN’s søfartsorganisation.

Der vil således efter bestemmelsen eksempelvis kunne fastsættes regler om specielle aktiviteter, der har betydning for havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, herunder på grund af farvandets særlige karakter eller for at imødegå aktiviteter, der indebærer en forureningsrisiko i øvrigt. Som eksempel kan nævnes mulighed for regulering af bunkervirksomhed (»flydende tankstationer«) og oplægning af skibe i fjorde o. lign. Den foreslåede bemyndigelse i § 22 a vil inden for bemyndigelsens rammer eksempelvis ligeledes kunne anvendes til regulering, der vedrører udtømning eller dumpning, som ikke er omfattet af lovens øvrige bestemmelser herom.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter på havet og om skibsophugningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder til gennemførelse af fremtidige internationale aftaler, der forpligter Danmark på området. I de internationale havkonventioner og inden for FN’s søfartsorganisation foregår der således et løbende arbejde med at forbedre og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og bekæmpelse af havforurening, samt skibsophugning. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i § 33, stk. 1, og § 33 a i havmiljøloven for Danmark. § 33 a vil blive sat i kraft af miljøministeren i forbindelse med Hong Kong-konventionens ikrafttræden.

En virkning af den foreslåede indsættelse af § 22 a er, at miljøministeren eller forsvarsministeren vil skulle føre tilsyn med overholdelse af de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 22 a, jf. lovens § 31, stk. 1. Tilsynsmyndigheden og politiet vil som et led i tilsynet have adgang til skibe mod behørig legitimation uden retskendelse, jf. § 31, stk. 2. Endvidere vil tilsynsmyndigheden have adgang til at foretage undersøgelser, udtage prøver, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag, jf. § 31, stk. 3.

Miljøministerens tilsyn forventes delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til § 34, stk. 1. Miljøministerens tilsyn og ansvar efter loven er af mere administrativ karakter, idet myndigheder under miljøministerens ressort ikke er fysisk til stede i Grønland. Da Miljøstyrelsen ikke er til stede i Grønland, vil der kunne indgås aftale mellem Miljøstyrelsen og andre myndigheder om samarbejde ved tilsynet. Det forventes, at der i forbindelse med udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil foregå drøftelser mellem de relevante myndigheder med henblik på at fastlægge den mest hensigtsmæssige tilsynsordning.

Ved udmøntningen forventes ligeledes fastsat bestemmelser om klageadgang i medfør af lovens § 34, stk. 2. Herunder forventes det, at der fastsættes bestemmelser om, at afgørelser ikke kan påklages til miljøministeren.

Den foreslåede indsættelse af § 22 a skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af lovens § 46, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter der vil kunne idømmes straf i form af bøde ved overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 22 a, ligesom overtrædelse vil kunne medføre idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 46, stk. 1, i lov om beskyttelse af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at der i regler, der fastsættes i medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, §§ 9 og 11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 4, § 21, stk. 4, og §§ 22, 24, 25 og 41, kan fastsættes idømmelse af bøde for overtrædelse af reglerne. Det følger af § 46, stk. 2, at der ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler om udtømning af olie og olieholdigt ballastvand fra olietankskibe og andre skibe fastsat i medfør af § 9 med henblik på opfyldelse af internationale aftaler regler skal udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af olie. Det følger af § 46, stk. 3, at overtrædelse af reglerne nævnt i stk. 1, kan medføre idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. § 46, stk. 3, finder ikke anvendelse på overtrædelser begået af udenlandske skibe, jf. § 46, stk. 4.

Det følger af den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, indebærer, at der vil kunne fastsættes regler, hvorefter overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 22 a vil kunne sanktioneres med bøde. En virkning af den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, er endvidere, at overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 22 a på danske eller grønlandske skibe vil kunne medføre idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser, jf. lovens § 46, stk. 3 og 4.

Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser begået af juridiske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde imidlertid være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Har ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat, herunder direktøren, eksempelvis handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juridiske person som udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer.

Kriminalretligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil derfor primært blive gjort gældende over for rederiet. Kriminalretligt ansvar over for andre end den juridiske person, eksempelvis føreren af et skib (udover for rederen), vil dog fortsat bl.a. kunne komme på tale, hvis føreren har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 47 i lov om beskyttelse af den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, at påtale ikke finder sted, når der er forløbet 5 år efter lovovertrædelsens ophør for overtrædelser m.v. som omhandlet i § 45, stk. 1, nr. 1-3, og for overtrædelser af regler fastsat i medfør af §§ 9, 11, 13, 14, 18 og 19, § 21, stk. 4, § 22, § 24, stk. 1, og § 25.

Det følger af den foreslåede ændring af § 47, at »§ 22,« ændres til »§§ 22 og 22 a,«.

Den foreslåede ændring af § 47 indebærer, at der fastsættes en forældelsesfrist, hvorefter påtale ikke vil kunne finde sted, når der er forløbet 5 år efter lovovertrædelsens ophør. Ændringen er i overensstemmelse med den danske havmiljølovs § 60, der også fastsætter en 5-årig forældelsesfrist for lovens § 33, stk. 1.

Baggrunden for ændringen er, at der vil kunne være tale om ”skjulte” overtrædelser, der først opdages på et langt senere tidspunkt. Det er derfor fundet nødvendigt at fastlægge en længere forældelsesfrist for disse overtrædelser i overensstemmelse med den danske havmiljølovs § 60.

Det bemærkes, at de almindelige regler om kriminalretlig påtale i øvrigt finder anvendelse ved overtrædelse af loven, jf. bl.a. § 21 i kriminallov for Grønland.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det bemærkes, at hovedloven gælder direkte for Grønland. Det betyder, at denne lov også gælder direkte for Grønland.