Til nr. 1

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes en sælger, der afstår en erhvervsejendom, af hele den eventuelle fortjeneste, som afståelsen medfører, i afståelsesåret.

Beskatningen af fortjenesten sker i afståelsesåret, uanset om køberen betaler købesummen kontant eller købesummen afdrages over en årrække, ved at køberen udsteder en fordring til sælgeren (sælgerpantebrev) i forbindelse med købet.

Der foreslås, jf. forslaget til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, indført en sælgerpantebrevsmodel, hvorefter sælgeren af en erhvervsejendom kan vælge at udskyde beskatningen af hele eller en del af ejendomsavancen, når der i forbindelse med handelen udstedes et sælgerpantebrev.

I stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at afstår den skattepligtige en ejendom, der er omfattet af lovens regler, bortset fra ejendomme, der er omfattet af § 8, og indgår der i afståelsesvederlaget en fordring mod erhververen med pant i den overdragne ejendom (sælgerpantebrev), kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste efter § 6 med lige store beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de indtil 10 nærmest efterfølgende indkomstår.

Den skattepligtige har således mulighed for, i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af ejendommen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, at fordele beskatningen i op til 10 år.

Sælgeren vil i mange tilfælde lade sælgerpantebrevet tinglyse på ejendommen, men det er ikke en betingelse for anvendelse af reglerne, at panteretten er tinglyst.

Der foreslås i stk. 1, 2. pkt., at reglerne ikke skal gælde, hvor der er en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2 mellem parterne i overdragelsen.

Dette skal bl.a. sikre, at overdragelse af ejendomme i hovedaktionærforhold eller mellem koncernforbundne parter ikke omfattes af de foreslåede regler. I disse tilfælde vil der ikke være tale om et generationsskifte, når det reelt er den samme ejerkreds, der ejer ejendommen før og efter overdragelsen.

Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til denne bestemmelse anses for interesseforbundne. Det vil f.eks. sige tilfælde, hvor en fysisk person har bestemmende indflydelse over et selskab.

Henvisningen til ligningslovens § 2 omfatter ikke overdragelse mellem fysiske personer. De foreslåede regler vil således kunne anvendes ved overdragelse af fast ejendom mellem familiemedlemmer, f.eks. personer omfattet af boafgiftslovens § 22, der bl.a. omfatter børn og børnebørn m.fl.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at den del af fortjenesten, der vælges beskattet efter de foreslåede regler, ikke kan overstige 10 pct. af den kontantomregnede afståelsessum for ejendommen.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at sælgerpantebrevet skal udstedes med en kontant værdi på det beløb, der vælges beskattet efter stk. 1.

I stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at sælgerpantebrevets løbetid skal svare til den periode, som beskatningen efter stk. 1 vælges fordelt over, og afdrag på hovedstolen må ikke forfalde hurtigere end med lige store årlige beløb.

Herved vil den udskudte avance i hele udskydelsesperioden anses for at være finansieret af et sælgerpantebrev. De foreslåede regler muliggør derfor, at beskatningen af fortjenesten kan ske løbende over indtil 10 år.

Samspillet mellem beskatningen af den udskudte fortjeneste ved afståelse af ejendommen og beskatningen efter kursgevinstloven af de løbende afdrag på sælgerpantebrevet er beskrevet nedenfor. Forslaget berører ikke beskatningen efter kursgevinstloven.

Ifølge gældende regler skal et sælgerpantebrev ved opgørelsen af sælgerens fortjeneste ved afståelse af ejendommen kursansættes til handelsværdien. Er pantebrevets kursværdi f.eks. ansat til kurs 80, skal kursnedslaget på 20 pct. efter gældende regler beskattes hos sælger, dvs. kreditor ifølge sælgerpantebrevet, efter reglerne i kursgevinstloven, i takt med at pantebrevet afdrages.

Eksempel 1

En ejendom er afstået for en kontant afståelsessum på 30 mio. kr., og sælgerens fortjeneste udgør 5 mio. kr. Der er udstedt et sælgerpantebrev med et pålydende på 3,75 mio. kr., som ved opgørelsen af fortjenesten er kursansat til kurs 80. Den del af fortjenesten, som kan udskydes, svarer til dels sælgerpantebrevets kursværdi, hvilket vil sige 3 mio. kr., dels 10 pct. af den kontante afståelsessum, hvilket ligeledes vil sige 3 mio. kr. Beskatningen af 3 mio. kr. kan dermed udskydes, mens 2 mio. kr. af avancen skal beskattes i salgsåret.

Sælgerpantebrevet afdrages over 10 år med 375.000 kr. årligt. Ved hvert årlige afdrag på 375.000 kr. skal 20 pct. af afdraget (75.000 kr.) som hidtil beskattes som kursgevinst hos kreditor (sælger) efter reglerne i kursgevinstloven. Endvidere skal sælgeren efter forslaget medregne 300.000 kr. årligt som udskudt fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Ved eventuel afståelse af sælgerpantebrevet, jf. forslaget til stk. 3 nedenfor, skal en eventuel resterende udskudt fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som ejendomsavance i afståelsesåret. Det samme gælder ved en (ekstraordinær) indfrielse af sælgerpantebrevet.

Sælgeren skal medregne den udskudte fortjeneste i de indkomstår, som beskatningen er valgt fordelt på, uanset om der sker betaling på pantebrevet. Men konstateres der tab på fordringen, vil tabet uændret være fradragsberettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Eksempel 2

Der er som i eksemplet ovenfor udstedt et sælgerpantebrev på 3,75 mio. kr. Ved hvert årlige afdrag på 375.000 kr. skal 20 pct. af afdraget (75.000 kr.) som hidtil beskattes efter reglerne i kursgevinstloven. Endvidere skal sælgeren som nævnt årligt medregne 300.000 kr. som udskudt ejendomsavance.

Køberen bliver nødlidende ultimo år 8 og betaler ikke afdrag i år 9 og 10. Sælgeren skal fortsat medregne den udskudte avance for år 9 og 10 på i alt 600.000 kr. Bortfalder f.eks. 75 pct. af restgælden på 750.000 kr. eksempelvis i år 11 som led i en tvangsakkord i konkurs, vil sælgeren have fradragsret for 600.000 kr. i akkordåret, der vil være fradragsberettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Overdrages ejendommen til f.eks. et nærtstående familiemedlem, vil kurstabet på sælgerpantebrevet dog ikke være fradragsberettiget, idet der ikke er fradragsret for tab på sådanne fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2.

Afstås sælgerpantebrevet i løbetiden, skal den resterende udskudte fortjeneste medregnes i afståelsesåret, og en gevinst eller et tab på pantebrevet vil være henholdsvis skattepligtig og fradragsberettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Ved ophør af ejerens skattepligt her til landet skal sælgerpantebrevet som hidtil efter gældende regler som udgangspunkt anses for afstået til handelsværdien på tidspunktet for skattepligtsophøret efter reglerne i kursgevinstlovens § 37 for personer og selskabsskattelovens § 5, stk. 7, for selskaber m.v.

Beskatningen af den udskudte ejendomsavance er ifølge forslaget ikke omfattet af kursgevinstlovens § 37 og selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Beskatning af en eventuel resterende ejendomsavance vil ske ved ophør af skattepligt i forbindelse med fraflytning, jf. forslaget til stk. 3, nr. 4. Der kan opnås henstand med betaling af skatten efter reglerne i forslaget til stk. 10-14.

I stk. 3 foreslås regler om, i hvilke tilfælde den udskudte fortjeneste skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på et tidligere tidspunkt end den valgte periode på op til 10 år. I de anførte tilfælde anses forudsætningen for anvendelse af reglerne for bortfaldet, hvorfor det foreslås, at den udskudte avance helt eller delvis skal komme til beskatning. Dog undtages visse overdragelser mellem ægtefæller fra fremrykket beskatning, jf. forslaget til stk. 4.

I stk. 3, nr. 1, foreslås det, at en eventuel resterende udskudt fortjeneste helt eller delvis skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved hel eller delvis afståelse af ejendommen eller ved ændret anvendelse af ejendommen, hvorved den helt eller delvis ikke længere anvendes erhvervsmæssigt. Beløbet opgøres som den andel af den resterende ejendomsavance, der forholdsmæssigt svarer til forholdet mellem handelsværdien af den del af ejendommen, der er afstået eller ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, og hele ejendommens handelsværdi umiddelbart før henholdsvis overdragelsen og den ændrede anvendelse.

Der vil f.eks. være tale om ændret anvendelse, der vil medføre beskatning, hvis ejendommen helt eller delvis udlejes i pantebrevets løbetid.

I stk. 3, nr. 2, foreslås det, at eventuel resterende udskudt fortjeneste helt eller delvis skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved hel eller delvis afståelse eller indfrielse af sælgerpantebrevet. I disse tilfælde opgøres beløbet som den andel af den resterende ejendomsavance, der svarer til den forholdsmæssige del af restgælden på sælgerpantebrevet, der er indfriet eller den forholdsmæssige del af sælgerpantebrevet, der er afstået. Der ses dog bort fra overdragelse til en ægtefælle, herunder i forbindelse med bodeling ved separation og skilsmisse, jf. forslaget til stk. 4.

I stk. 3, nr. 3, foreslås det, at eventuel resterende udskudt fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved sælgerens død. Dette gælder uanset boets behandlingsform. Der ses dog bort fra tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle overtager sælgerpantebrevet med succession ved hensidden i uskiftet bo eller ved udlodning med succession i forbindelse med skifte, jf. forslaget til stk. 4.

I stk. 3, nr. 4, foreslås det, at eventuel resterende udskudt fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ophør af ejerens skattepligt, jf. kildeskattelovens § 10, eller ved ophør af et selskabs skattepligt efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Det foreslås, at ejeren i disse tilfælde skal have adgang til henstand med mulighed for at afdrage skatten over en periode efter reglerne i forslaget til stk. 10-14.

I stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at der ikke skal ske fremrykning af beskatningen ved overdragelse i tilfælde, hvor ejendommen eller sælgerpantebrevet overdrages til en ægtefælle, når overdragelsen sker med succession efter kildeskattelovens § 26 B eller overdragelsen sker med succession som led i bodeling ved separation og skilsmisse.

I stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at der ikke skal ske fremrykning af beskatning ved sælgerens død, når en efterlevende ægtefælle overtager ejendommen eller sælgerpantebrevet ved hensidden i uskiftet bo, eller når ægtefællen får udloddet sælgerpantebrevet med succession efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 29.

I de anførte tilfælde sker der skattemæssig succession vedrørende ejendommen eller sælgerpantebrevet, således at den løbende beskatning sker hos ægtefællen i den resterende løbetid af den udskudte beskatning. Tilsvarende sker der ikke fremrykket beskatning, når ejendommen i de anførte tilfælde overtages med succession af en ægtefælle. Det er kun i disse tilfælde, at der ikke sker fremrykket beskatning. Ved andre overdragelser sker der fremrykning af beskatningen, uanset at overdragelsen eventuelt kan ske med skattemæssig succession.

I stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at udskudt beskatning efter stk. 1 alene kan vælges for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen er valgt fordelt over.

I stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at udlejning af fast ejendom ikke anses for erhvervsvirksomhed som nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 6. Endvidere anses den del af den afståede ejendom, som udgør bolig, ikke for anvendt erhvervsmæssigt.

For så vidt angår tilfælde, hvor ejendommen er udlejet til et af ejeren behersket selskab, foreslås det i stk. 6, 1. pkt., at udlejning af fast ejendom til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, anses for erhvervsmæssig virksomhed, svarende til de gældende regler i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5.

I stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at det er en betingelse, at selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt, jf. det foreslåede stk. 5. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Da de anførte betingelser også skal gælde køberen, skal adgangen til at udskyde ejendomsavancen ved sådanne udlejningsejendomme være betinget af, at den bestemmende indflydelse i selskabet samtidig overdrages til erhververen af ejendommen.

I stk. 7, 1.-3. pkt., foreslås det, at en skattepligtig, der vælger at anvende de foreslåede regler, skal meddele dette til Skatteforvaltningen senest samtidig med rettidig afgivelse af oplysninger, jf. skattekontrollovens § 2, for det indkomstår, hvori ejendommen er afstået. Meddelelsen skal være vedlagt en kopi af det modtagne sælgerpantebrev og den opgjorte skattepligtige ejendomsavance. Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysning om den fortjeneste, der vælges medregnet i efterfølgende indkomstår, det årlige beløb og antallet af år, fortjenesten vælges medregnet over.

Det foreslås endvidere, jf. stk. 7, 4. pkt., at hvis Skatteforvaltningen ændrer en ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige vælge at udskyde beskatningen af fortjenesten efter de foreslåede regler i stk. 1, når begæring herom sker, senest 3 måneder efter at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget. Herved sikres, at en forhøjelse af fortjenesten på en ejendom, der er overdraget med anvendelse af de foreslåede regler, kan omfattes af den udskudte beskatning. Den anførte mulighed er ikke begrænset til ejendomme, der er overdraget med anvendelse af pantebrevsmodellen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

I stk. 8 foreslås regler for, hvorledes begrænset skattepligtige skal kunne anvende de foreslåede regler. Det foreslås, jf. stk. 8, 1.-3. pkt., at hvis ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og denne har hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, skal udskydelse af beskatningen efter forslaget til § 6 D, stk. 1, være betinget af, at der over for skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for den udskudte beskatning. Sikkerheden skal stå i passende forhold til skatten af den udskudte avance og kan stilles i form af aktier og obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.

Det foreslås endvidere, jf. stk. 8, 4. pkt., at har ejeren hjemsted i et land, der er omfattet af ovennævnte overenskomst eller direktiv, og flytter ejeren efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af overenskomsten eller direktivet, bortfalder henstanden ifølge forslaget, medmindre der stilles betryggende sikkerhed. Har ejeren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomsten eller direktivet, og flytter ejeren efterfølgende til et land, der er omfattet af overenskomsten eller direktivet, foreslås det, at den stillede sikkerhed skal frigives efter anmodning.

I stk. 9, 1. pkt., foreslås det, at anvendelse af reglerne om udskydelse af beskatningen efter stk. 1 som udgangspunkt er betinget af, at den faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

For så vidt angår udenlandske ejendomme, foreslås endvidere, jf. stk. 9, 2. og 3. pkt., at hvis ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil reglerne dog ifølge forslaget kunne anvendes, når den faste ejendom er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland. Det er en betingelse, at den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

I stk. 10 foreslås det, at den skattepligtige kan få henstand med betaling af skatten af ejendomsavance, der følger af beskatningen efter stk. 3, nr. 4, når den skattepligtige er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, når den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Henstanden gives i form af en afdragsordning, jf. forslaget til stk. 11-14.

I stk. 11 foreslås det, at der ved henstand skal etableres en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat af den udskudte ejendomsavance, der er medregnet efter stk. 3, nr. 4.

I stk. 12, 1.-4. pkt., foreslås det, at personer skal afdrage henstandsbeløbet i de resterende år af den periode, som beskatningen er valgt fordelt over. Afdraget opgøres som skatteværdien af den ejendomsavance, som skulle have været medregnet i det pågældende indkomstår. Skatteværdien beregnes efter reglerne for skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Den resterende henstandssaldo forfalder dog helt eller delvis til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3.

Det foreslås endvidere i stk. 12, 5. pkt., at reglerne i kildeskattelovens § 73 B, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen. Dette svarer til de almindeligt gældende regler for personers betaling og forrentning ved henstand med exitskat.

I stk. 13, 1. og 2. pkt., foreslås det, at selskaber m.v. skal afdrage henstandsbeløbet over de første 5 indkomstår efter skattepligtsophøret med en femtedel af det henstandsbeløb, der udgjorde henstandssaldoen ved henstandssaldoens etablering. Dog forfalder den resterende henstandssaldo helt eller delvis til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3.

Endvidere foreslås det i stk. 13, 3. pkt., at reglerne i selskabsskattelovens § 26, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen. Dette svarer til de almindeligt gældende regler for selskabers betaling og forrentning ved henstand med exitskat.

I stk. 14, 1.-4. pkt., foreslås det, at henstand er betinget af, at der gives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse oplysninger skal der gives oplysninger om de forhold i stk. 3, nr. 1-3, der medfører forfald af henstandsbeløbet, og oplysning om, i hvilket land sælgeren er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret. Afgives oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen.

Dette svarer til de almindeligt gældende betingelser for personer og selskabers oplysningsforpligtelser ved henstand med exitskat efter henholdsvis kildeskatteloven og selskabsskatteloven.

Virksomhedsordningen kan anvendes af personer, der driver virksomhed i personligt regi, og i skattemæssig henseende er ordningen derfor et alternativ til at drive virksomhed i et kapitalselskab, f.eks. et aktieselskab.

Virksomhedsordningen er bygget op af en række forskellige elementer, men hensigten med ordningen er overordnet set 1) at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende opnår fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter, 2) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at foretage en udjævning af svingende indkomster, og 3) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at spare op til en lav foreløbig skat (svarende til selskabsskattesatsen) med henblik på konsolidering af virksomheden.

Et sælgerpantebrev indgår i virksomhedsordningen, såfremt sælgeren anvender ordningen på tidspunktet for salget af ejendommen. Dette skyldes, at afståelsesvederlaget for erhvervsejendommen indgår i virksomhedsordningen.

Som hovedregel følger det af virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen, at det kun er erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i ordningen, mens private aktiver ikke kan indgå i ordningen.

Et sælgerpantebrev, der udstedes i forbindelse med salg af en ejendom, kan anses for erhvervsmæssig i relation til virksomhedsordningen og blive i ordningen. Må sælgerpantebrevet imidlertid anses for at være båret af private interesser, vil sælgerpantebrevet blive anset for ydet af sælgeren uden for virksomhedsordningen. De skattemæssige konsekvenser herved vil være, at sælgerpantebrevet anses for hævet ud af virksomhedsordningen.

En sådan overførsel af værdier fra virksomheds- til privatøkonomien sker efter en særlig rækkefølge – hæverækkefølgen. Formålet hermed er at sikre en korrekt beskatning af overførte værdier samt sikre, at opsparet overskud anses for hævet før de oprindelig indskudte værdier i virksomheden. Det vil sige, at hævningen af et sælgerpantebrev fra virksomhedsordningen kan udløse en beskatning, uanset at det sædvanligvis kun er rentebetalinger og kursgevinster, som udløser beskatning ved et sælgerpantebrev.

Hvorvidt et sælgerpantebrev anses for at være erhvervsmæssigt eller privat, afhænger efter gældende praksis af en konkret vurdering. Dette indebærer en vis usikkerhed om, hvorvidt et sælgerpantebrev konkret kan indgå i virksomhedsordningen.

Det foreslås på den baggrund, at der i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., tilføjes, at fordringer, som omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, stk. 1, kan indgå i virksomhedsordningen.

Det vil sige, at sælgerpantebreve, som omfattes af den foreslåede pantebrevsmodel, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, altid kan indgå i virksomhedsordningen. Der er således tale om en undtagelse til den eksisterende praksis for, hvornår der kan ske sælgerfinansiering via virksomhedsordningen.

Hvis virksomhedsordningen anvendes på tidspunktet for salg af ejendommen, indgår sælgerpantebrevet i kapitalafkastgrundlaget til kursværdien. Hvis sælgeren først indtræder i virksomhedsordningen efter oprettelsen af et sælgerpantebrev som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, stk. 1, står det sælgeren frit for at lade sælgerpantebrevet indgå i virksomhedsordningen eller lade det være uden for virksomhedsordningen. I det tilfælde, hvor sælgeren vælger at indtræde i virksomhedsordningen efter tidspunktet for oprettelse af sælgerpantebrevet og lader sælgerpantebrevet indgå i virksomhedsordningen, skal sælgerpantebrevet medregnes på indskudskontoen og i kapitalafkastgrundlaget til kursværdien.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.