LOV nr 716 af 20/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer) § 7
I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 1. juli 2021, foretages følgende ændringer:
1. § 17, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
»Formanden og de øvrige medlemmer kan genbeskikkes.«
2. § 17, stk. 6, 5. pkt., ophæves.
3. Efter § 17 c indsættes:
»§ 18. Psykolognævnet og dets sekretariat videregiver oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager om følgende:
-
Verserende og afsluttede sager om autorisation som psykolog i henhold til denne lov.
-
Verserende og afsluttede sager om tilsyn med autoriserede psykologer i henhold til denne lov.
-
Verserende og afsluttede sager om anerkendelse af udenlandske uddannelser som psykolog i henhold til § 2, stk. 2.
-
Øvrige oplysninger om psykologer og autoriserede psykologer i henhold til denne lov, som Psykolognævnet er i besiddelse af.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1, herunder om begrænsning af, hvilke oplysninger eller kategorier af oplysninger der videregives.«