Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer) § 10

Det foreslås med § 10, stk. 1, at personer, der ved udgangen af 2025 har ret til at betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1, i lov om psykologer m.v., fortsat kan betegne sig som psykolog frem til og med den 31. december 2028 uden autorisation.

Forslaget vil betyde, at psykologer, der ved den foreslåede nye ordnings ikrafttræden udøver virksomhed i Danmark uden autorisation, fortsat kan benytte denne titel frem til udgangen af år 2028.

Med forslaget indføres således en overgangsperiode på 3 år (fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2028), som vil gælde for personer, der har ret til at betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1, i psykologloven, ved udgangen af 2025.

I overgangsperioden vil disse personer uden autorisation fortsat kunne benytte titlen psykolog.

Hermed sikres en smidig overgang med en løbende proces for ansøgninger om autorisationer.

Når overgangsperioden ophører den 1. januar 2029, vil personer uden autorisation som psykolog ikke længere kunne benytte titlen.

Det bemærkes, at overgangsreglen alene giver omfattede personer ret til at anvende betegnelsen psykolog uden at være autoriseret. Sådanne personer må i overgangsperioden ikke på anden måde agere på en måde, der kan vække forestilling om, at de er autoriseret under den nye autorisationsordning.

Det bemærkes endvidere, at personer, der i kraft af lovforslagets § 10, stk. 2, meddeles autorisation som psykolog i henhold til autorisationsloven ved lovens ikrafttræden, men herefter får frataget eller fraskriver sig denne autorisation før udløbet af overgangsperioden, ikke vil kunne anvende betegnelsen psykolog. Det samme gælder personer, der i overgangsperioden både opnår autorisation og mister den igen.

Det bemærkes endelig, at personer der i kraft af lovforslagets § 10, stk. 5, 1. pkt., har fraskrevet sig autorisation som psykolog, også må anvende betegnelsen »psykolog« i overgangsperioden. Hvis autorisationen generhverves og mistes igen i løbet af overgangsperioden, vil sådanne personer dog ikke længere kunne anvende betegnelsen psykolog.

Med § 10, stk. 2, foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed til personer, der ved udgangen af 2025 har autorisation som psykolog i henhold til § 2 i lov om psykologer m.v.

Det vil betyde, at psykologer, der allerede er autoriseret under den gældende autorisationsordning, bliver overført til den nye ordning, uden at de behøver at ansøge herom, betale gebyr, eller i øvrigt foretage sig yderligere.

Det vil også betyde, at psykologer, der allerede er autoriseret under den gældende autorisationsordning og dermed har retten til at kalde sig autoriseret psykolog i egenskab af autorisation ved Psykolognævnet, efter lovforslagets ikrafttræden vil have retten til at kalde sig psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).

Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af autorisation som psykolog og tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) vil ske på baggrund af oplysninger som Styrelsen for Patientsikkerhed modtager fra Psykolognævnet. Der henvises herom til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Forslaget vil sikre, at psykologer, der en gang har undergået en proces for at lade sig autorisere i tillid til den gældende ordning, bliver en del af den nye ordning uden at skulle ansøge herom, og uden at skulle betale det relaterede gebyr.

Forslaget vil endvidere sikre, at psykologer, der har styrket deres kompetencer ved at gennemføre Psykolognævnets supplerende praktiske uddannelse, også anerkendes herfor i den nye ordning, idet de meddeles retten til at anvende betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) uden at behøve at gennemføre den foreslåede psykologiske praksisuddannelse, jf. de foreslåede § 70 g, stk. 2 og 3, i autorisationsloven i lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås med § 10, stk. 3, at § 13 om bortfald af retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed i lov autorisationsloven ikke finder anvendelse på psykologer, der inden den 1. januar 2026 er fyldt 75 år.

Det betyder, at psykologer, der er fyldt 75 år inden den 1. januar 2026 ikke omfattes af § 13 i autorisationsloven, der bestemmer at en autoriseret sundhedspersons ret til at udøve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når den autoriserede sundhedsperson fylder 75 år, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed giver tilladelse til at den autoriserede sundhedsperson fortsat kan udøve sin selvstændige faglige virksomhed helt eller delvis.

Den foreslåede bestemmelse omfatter psykologer der er autoriseret under den gældende ordning og fyldt 75 år inden den 1. januar 2026. Den omfatter også kandidater i psykologi, der er fyldt 75 år inden den 1. januar 2026, men først opnår autorisation under den nye ordning efterfølgende.

Forslaget vil sikre, at der ved overgangen til den nye autorisationsordning tages hensyn til, at der er psykologer over 75 år, som fortsat praktiserer.

Psykologer, der først fylder 75 år den 1. januar 2026 eller herefter, vil ikke være omfattet af overgangsreglen, og vil ligesom alle andre autoriserede sundhedspersoner skulle søge Styrelsen for Patientsikkerhed om tilladelse til fortsat at kunne udøve selvstændig faglig virksomhed.

Med § 10, stk. 4, foreslås det, at afgørelser om tilsynsforanstaltninger truffet i henhold til § 2 d, § 2 e, stk. 1, § 2 e, stk. 2, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, og § 5 i psykologloven vedbliver med at gælde efter ophævelsen af psykologloven som afgørelser efter § 10 b, § 10, § 10 a, § 7, § 7 a, nr. 5, hhv. § 9, stk. 1, i autorisationsloven, dog således at tilsynsforanstaltningernes varighed ikke overstiger den varighed, der ville have fulgt af lov om psykologer m.v.

Forslaget vil betyde, at afgørelser, der er truffet efter psykologloven, og som fortsat er i kraft, når psykologloven ophæves 1. januar 2026, konverteres til afgørelser efter autorisationsloven. Det vil medføre, at afgørelser om skærpet tilsyn efter psykologloven fremover udgør afgørelser om skærpet tilsyn efter autorisationsloven; at afgørelser om faglige påbud efter psykologloven fremover udgør afgørelser om faglige påbud efter autorisationsloven; at afgørelser om egnethedspåbud efter psykologloven fremover udgør afgørelser om egnethedspåbud efter autorisationsloven; at afgørelser om fratagelse af autorisation efter psykologloven fremover udgør afgørelser om fratagelse af autorisation efter autorisationsloven; at afgørelser om fratagelse af autorisation på grund af overtrædelse af påbud efter psykologloven fremover udgør afgørelser om fratagelse af autorisation på grund af overtrædelse af påbud efter autorisationsloven; og at afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation efter psykologloven fremover udgør afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation efter autorisationsloven. Hermed sikres det, at afgørelser om tilsynsreaktioner truffet over for psykologer efter de nævnte bestemmelser i psykologloven, videreføres som de tilsynsreaktioner i autorisationsloven, der tilnærmelsesvis ligner dem.

Med forslaget vil tilsynsforanstaltningernes varighed dog ikke kunne overstige den varighed, der ville have fulgt af psykologloven, uanset om der måtte gælde en længere varighedsperiode under autorisationsloven.

Forslaget vil sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan behandle oplysninger om sådanne afgørelser – herunder i dens autorisationsregister – og tage dem i betragtning ved eventuelle senere tilsynssager.

Den offentlige del af Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister indeholder ud over stamdata om sundhedspersonen en række supplerende oplysninger. Det gælder oplysninger om ugyldig autorisation, herunder fratagelse af autorisation, rettighedsfrakendelse og frivillig fraskrivelse af autorisation, oplysninger om skærpet tilsyn, oplysninger om fagligt påbud, herunder påbuddets indhold, oplysninger om indskrænkning i virksomhedsområde og dens indhold, herunder frivillig indskrænkning, oplysninger om indskrænkning i ordinationsretten, herunder indskrænkningens indhold, oplysninger om suspension af autorisation, og oplysninger om arbejdsforbud.

Afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation i henhold til autorisationsloven kan påklages til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i § 10 a i klage- og erstatningsloven. Afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation efter psykologloven, der i kraft af lovforslagets § 10, stk. 4, konverteres til afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation efter autorisationsloven, vil kunne påklages til ankenævnet forudsat at de relevante klagefrister overholdes. Klagefristen vil i sådanne tilfælde skulle regnes fra tidspunktet for meddelelse af Psykolognævnets afgørelse.

Farekriteriet for midlertidig fratagelse af autorisation i henhold til autorisationsloven er efter sin ordlyd lempeligere end efter psykologloven, idet psykologlovens regel herom afspejler en ældre affattelse af autorisationsloven, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 184 som fremsat, side 112, sammenholdt Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 683, og Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3214. Ved behandlingen af klager over eller genoptagelser af sager omfattet af forslagets § 10, stk. 4, vil autorisationslovens farekriterie skulle lægges til grund.

I de tilfælde, hvor der er anledning til genoptagelse af sager omfattet af forslagets § 10, stk. 4, vil det være Styrelsen for Patientsikkerhed der behandler sagen, idet Psykolognævnet nedlægges.

Det bemærkes, at psykologloven indeholder visse tilsynsreaktioner, der ikke tilsvarende eksisterer i autorisationsloven, idet de i sundhedslovgivningen anses som hørende under klagesystemet. Disse tilsynsreaktioner er § 2, stk. 1 og 2, i psykologloven om kritik og alvorlig kritik. Disse tilsynsreaktioner videreføres ikke i forslaget, da der ikke er tale om tilsynsreaktioner i sundhedslovgivningens forstand og da Styrelsen for Patientklager har vurderet at konvertering til afgørelser i regi af klagesystemet ikke kan udføres på en hensigtsmæssig måde. Oplysninger om de nævnte tilsynsreaktioner vil dog overgå til Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for styrelsens fremadrettede tilsyn med psykologer, og såfremt en psykolog der har fået kritik eller alvorlig kritik tillige er pålagt en anden tilsynsreaktion, vil sidstnævnte blive videreført i kraft af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås med § 10, stk. 5, 1. pkt., at fraskrivelser af autorisation som psykolog i henhold til § 10 i psykologloven vedbliver med at gælde efter ophævelsen af psykologloven som fraskrivelser af autorisation som psykolog i henhold til § 10 d, stk. 1, i autorisationsloven.

Det vil betyde, at en psykolog, der har fraskrevet sig autorisation som psykolog efter psykologloven, tilsvarende anses for at have fraskrevet sig autorisation som psykolog i henhold til autorisationsloven, hvad enten for en fastsat periode eller indtil videre.

Med § 10, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at såfremt en person har fraskrevet sig sin autorisation som psykolog inden 1. januar 2025, og denne fraskrivelse varer ved efter ophævelsen af psykologloven, kan pågældende ved meddelelse til Styrelsen for Patientsikkerhed inden udgangen af den 31. december 2028 generhverve autorisationen.

Forslaget vil betyde, at en psykolog, der har fraskrevet sig sin autorisation efter psykologloven, og hvis fraskrivelse fortsat gælder, når psykologloven ophæves den 1. januar 2026, kan bringe denne fraskrivelse til ophør ved meddelelse til Styrelsen for Patientsikkerhed inden udgangen af den 31. december 2028.

Der vil være tale om en undtagelse til autorisationslovens § 11 d, stk. 1, hvorefter ophør af en tidsubestemt fraskrivelse eller ophør af en tidsbestemt fraskrivelse før tid, forudsætter Styrelsen for Patientsikkerheds godkendelse. Formålet med undtagelsen er at tage hensyn til, at en fraskrivelse af autorisation efter psykologloven alene medfører bortfald af retten til at kalde sig »autoriseret psykolog«, mens fraskrivelse af autorisation efter den foreslåede ordning vil medføre bortfald af retten til at kalde sig »psykolog« overhovedet. Herved sikres det, at psykologer, der har fraskrevet sig deres autorisation i tillid til reglerne i den gældende ordning, har mulighed for at bringe fraskrivelsen til ophør.

I de tilfælde hvor fraskrivelsen skete under omstændigheder, der kan give anledning til mistanke om en risiko for patientsikkerheden, vil Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat kunne varetage hensynet til patientsikkerheden ved at anvende sine almindelige tilsynsværktøjer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10, stk. 1, hvorefter personer, der ved udgangen af 2025 har ret til at betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1, i psykologloven, uden autorisation fortsat kan betegne sig som psykolog frem til og med 31. december 2028.

Det foreslås med § 10, stk. 6, at Styrelsen for Patientsikkerhed ved psykologlovens ophævelse overtager Psykolognævnets sager om autorisation af psykologer og tilsyn med autoriserede psykologer.

Det vil betyde, at Psykolognævnets sager om autorisation af psykologer og tilsyn med autoriserede psykologer ved lovens ikrafttræden overtages af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Forslaget vil sikre, at de autorisations- og tilsynssager som verserer ved Psykolognævnet ved lovens ikrafttræden, videreføres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Forslaget vil også sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan overtage afsluttede sager til brug for styrelsens fremtidige tilsynsarbejde. Konstaterer Styrelsen for Patientsikkerhed, at en overdraget sag rettelig bør behandles af Styrelsen for Patientklager, videresendes sagen hertil.

Der vil være psykologer, der før lovens ikrafttræden har ansøgt om autorisation som psykolog efter psykologloven på baggrund af gennemførelse af Psykolognævnets supplerende praktiske uddannelse, men som ikke er blevet meddelt autorisation før lovens ikrafttrædelse. Der vil efter det foreslåede § 70 g, stk. 3, 1. pkt., i autorisationsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, blive fastsat regler om, at Sundhedsstyrelsen kan meddele merit for de gennemførte uddannelseselementer med henblik på, at denne gruppe kan overgå til den nye psykologiske praksisuddannelse. Personer, der forud for ansøgningen har gennemført hele Psykolognævnets supplerende praktiske uddannelse, vil blive meddelt merit i videst muligt omfang.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 3, om videregivelse af oplysninger fra Psykolognævnet og dets sekretariat.

Med § 10, stk. 7, 1. pkt., foreslås det, at retssager om fratagelse af autorisation jf. § 6 i psykologloven, der verserer ved ophævelsen af psykologloven, færdigbehandles efter psykologloven. Det foreslås med § 9, stk. 7, 2. pkt., at stk. 4 finder tilsvarende anvendelse ved rettens eventuelle idømmelse af autorisationsfratagelse.

Det vil betyde, at domstolene færdigbehandler allerede rejste sager om fratagelse af autorisation efter psykologloven, uanset at psykologloven ophæves 1. januar 2026, og at sagerne færdigbehandles efter dette regelsæt. Det vil også betyde, at såfremt retten vælger at idømme en autorisationsfratagelse efter psykologloven, vil dette også tælle som en autorisationsfratagelse efter autorisationsloven i medfør af lovforslagets § 10, stk. 4.

Med § 10, stk. 8, foreslås det, at psykologers pligt til at føre patientjournaler over deres virksomhed i henhold til § 21, stk. 1, 1. pkt., i autorisationsloven og om sundhedsfaglig virksomhed, alene omfatter journalføring af virksomhed fra den 1. januar 2026.

Det vil betyde, at psykologers pligt til at føre patientjournaler over deres virksomhed efter autorisationsloven, alene omfatter journalføring af virksomhed fra lovens ikrafttræden og frem.

Forslaget vil tydeliggøre, at journalføringsforpligtelserne i autorisationsloven først finder anvendelse på psykologer fra lovens ikrafttræden og frem.

Det foreslås med § 10, stk. 9, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om håndteringen af autoriserede psykologers eksisterende ordnede optegnelser, jf. § 14, stk. 1 og 2, i psykologloven, fra den 1. januar 2026.

Med forslaget bemyndiges Styrelsen for Patientsikkerhed til at fastsætte overgangsregler om autoriserede psykologers eksisterende ordnede optegnelser.

Forslaget skal ses i lyset af, at der i medfør af § 14, stk. 6, i psykologloven bl.a. er fastsat nærmere regler om opbevaring og overdragelse af autoriserede psykologers ordnede optegnelser, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser, herunder hvor længe optegnelserne skal opbevares, overdragelse af optegnelserne hvis klienten er i behandling hos en anden psykolog, og hvad der skal ske med optegnelser i tilfælde af praksisophør eller den autoriserede psykologs død.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil, alt efter hvad der vurderes at være hensigtsmæssigt, kunne fastsætte regler om at autoriserede psykologers eksisterende ordnede optegnelser helt eller delvist omfattes af reglerne om opbevaring og overdragelse i journalføringsbekendtgørelsen, og bestemme, at de tidligere regler om opbevaring og overdragelse af autoriserede psykologers ordnede optegnelser helt eller delvist fortsætter med at finde anvendelse på optegnelserne indtil ophøret af deres opbevaringsperiode.

I § 10, stk. 10, foreslås det, at begrænsningen i retten til aktindsigt i § 14, stk. 4, i lov om psykologer m.v., fortsat finder anvendelse for psykologers optegnelser udarbejdet og indført før den 1. januar 2026.

Det vil betyde, at en psykolog fortsat vil kunne begrænse adgangen til aktindsigt i optegnelser omfattet af psykologlovens § 14, i det omfang partens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

Forslaget skal ses i lyset af, at adgangen til at begrænse adgangen til aktindsigt i psykologlovens § 14, stk. 4, i tilfælde hvor partens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser, er særegen for psykologloven, idet den tilsvarende begrænsning i sundhedslovens § 37, stk. 3, alene gælder journaloptegnelser journalført før den. 1. januar 2010. Forslaget sikrer, at optegnelser der er udarbejdet og indført af en psykolog i tillid til de gældende regler om aktindsigt i psykologloven, fortsat vil være omfattet af denne undtagelsesregel.