LOV nr 1541 af 12/12/2023
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) § 11
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 7 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
/ Ane Halsboe-Jørgensen
Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) § 11
Lovens §§ 1-6 gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det foreslås samtidig, at lovens § 7 og § 8 ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, som også omfatter offererstatningsloven. Færøerne har endvidere pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det formueretlige område, som bl.a. omfatter erstatningsansvarsloven. Lovforslagets § 7 og § 8 skal derfor ikke gælde for Færøerne.