LOV nr 395 af 02/05/2016
Forsvarsministeriet
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 7
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 1538 af 21. december 2010 og lov nr. 54 af 27. januar 2015 og senest ved lov nr. 1869 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 67, stk. 4, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 4.
2. I § 68, stk. 1, nr. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
3. I § 68, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
4. I § 68, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2«.
5. I § 68, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
6. I § 72 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Arbejdstilsynet har terminaladgang til oplysninger om arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles system til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. § 34 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, herunder til indsamling og samkøring i kontroløjemed samt til analyse, forebyggelse og statistik.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
7. I § 72 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødvendigt i kontroløjemed og til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål, indsamle og samkøre oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige datagrundlag ud over det i stk. 3 nævnte om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. § 34 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.«
Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 7
Til nr. 1
Efter gældende bestemmelse i § 67, stk. 4, deltager Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet med hver én repræsentant uden stemmeret i Arbejdsmiljørådet.
Ved lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det at ophæve § 67, stk. 4, nr. 4.
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende repræsentation i Arbejdsmiljørådet udgår som konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsen nedlægges. De interesser, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, vil blive varetaget af Beskæftigelsesministeriets repræsentant i Arbejdsmiljørådet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.
Til nr. 2
Efter de gældende bestemmelser i § 68, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. ved bidrag fra blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det bliver fremover Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der bidrager hertil og opkræver bidrag til dækning heraf.
Ved lovforslagets § 7, nr. 2, forslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgave med hensyn til at medvirke til finansieringen af parternes arbejdsmiljøindsats overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der er i forslaget til bestemmelsen samtidig foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, består midlerne til gennemførelse af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet af et 45 mio. kroners bidrag, som fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsskadesager.
Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består midlerne endvidere af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2 procent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Bidraget fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager.
Ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Som følge af flytningen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås det, at beregningsgrundlaget for finansieringen af partsindsatsen i fremtiden foretages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet skal dog fortsat holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings økonomi i øvrigt. Derfor er der behov for en klar angivelse i arbejdsmiljøloven af, hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver, som hidtil har været varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, og hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver vedrørende finansieringen af erhvervssygdomsområdet. Angivelsen har således betydning for, hvilken del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal indbetale bidrag til finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats. Det er i forslaget til bestemmelsen fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der varetager administrationen af, herunder sagsbehandlingen af konkrete sager, efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven og en række love i tilknytning til arbejdsskadeområdet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består midlerne til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes indsats m.v. på arbejdsmiljøområdet bl.a. af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2 procent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er undtaget fra bidragspligt til 2 procents bidraget.
Ved lovforslagets § 7, nr. 4, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2".
Forslaget indebærer, at det fremover er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er undtaget fra bidragspligt til 2 procents bidraget. Det er fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der vedrører opgaverne i relation til at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Arbejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 5, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring.
Ved lovforslagets § 7, nr. 5, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen vedrørende finansieringen af erhvervssygdomssikringsområdet efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forhøje bidraget på samme måde som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for i dag.
Det er endvidere fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selvejende institution, der vedrører opgaverne i relation til at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2.