LOV nr 395 af 02/05/2016
Forsvarsministeriet
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 22
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1741 af 22. december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 12 d, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 22
Efter den gældende bestemmelse i § 12 d kan Arbejdsskadestyrelsen og kommunalbestyrelser udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager om sygedagpenge. Ligeledes kan Arbejdsskadestyrelsen og kommunalbestyrelserne i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.
Denne udveksling kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Ved lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i stedet for Arbejdsskadestyrelsen i retten til udveksling af oplysninger med kommunerne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.