LOV nr 395 af 02/05/2016
Forsvarsministeriet
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 2
I lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, og to steder i stk. 2, i § 5, stk. 2, og § 6, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
2. I § 6, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 2
Til nr. 1 og 2
Efter den gældende bestemmelse i § 2 foretager Arbejdsskadestyrelsen af egen drift i forlængelse af arbejdsskadesagen vedrørende den berettigede personkreds en vurdering af, om de pågældende er berettigede til erstatning, når der er truffet endelig afgørelse om, at den anmeldte sygdom ikke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, herunder fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Erstatning og godtgørelse efter loven svarer til arbejdsskadesikringsloven.
Ved lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås det, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring", og at "Arbejdsskadestyrelsens" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings".
Forslagene til nr. 1 og 2, indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling efter denne lov overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslagene sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle sager efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion på samme måde som Arbejdsskadestyrelsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.