Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 395 af 02/05/2016

Forsvarsministeriet

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 17

I lov nr. 240 af 8. april 1992 om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling og om ændring af ligningsloven foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, og i stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 17

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 2, har Arbejdsskadestyrelsen kompetence til at behandle visse sager om krav om erstatning for skader ved LSD-behandling. Selve erstatningsloven blev ophævet med virkning fra 1. juli 1992.

Arbejdsskadestyrelsen træffer på den baggrund afgørelse om retten til behandling og hjælpemidler efter samme principper som i lov om erstatning for skader ved LSD- behandling.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 2. pkt., kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i disse sager ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ved lovforslagets § 17, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er på nuværende tidspunkt få verserende sager (mindre end 10), og der kommer ikke nye sager, men der betales fortsat for behandling og hjælpemidler efter loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.