LOV nr 395 af 02/05/2016
Forsvarsministeriet
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 15
I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:
1. I § 11 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Justitsministeriet
Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 15
Efter den gældende bestemmelse i § 11 b, stk. 1, 1. pkt., fastsætter forsvarsministeren regler for udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, omkommer eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i de i § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver.
Efter den gældende bestemmelse i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse for udbetaling af den supplerende løbende ydelse efter 1. pkt., at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten som en arbejdsskade. Derudover er det efter § 11 b, stk. 3, en forudsætning for udbetaling af supplerende løbende ydelse, at Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at den pågældende har lidt et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent.
Ved lovforslagets § 15, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.