LOV nr 395 af 02/05/2016
Forsvarsministeriet
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 13
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 2, nr. 10, og § 361, stk. 1, nr. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
2. I § 230 og § 250, stk. 2, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 13
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, skal virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, som udgangspunkt have tilladelse som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab. Tilladelsen skal angive de forsikringsklasser, som tilladelsen omfatter. Efter § 11, stk. 2, nr. 10, gælder dette ikke for blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Efter den gældende bestemmelse i § 361 betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring et årligt beløb til Finanstilsynet.
Ved lovforslagets § 13, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at reglerne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 230 kan et forsikringsselskab, der driver arbejdsulykkesforsikring, ikke opløses, medmindre det forinden har overdraget hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med regler fastsat efter § 204 i loven, eller dets arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadestyrelsen efter § 54 i lov om arbejdsskadesikring.
Finanstilsynet kan efter den gældende bestemmelse i § 250 under visse betingelser (for eksempel krav til økonomisk soliditet) tilbagekalde et selskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.
Ved lovforslagets § 13, nr. 2, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver på dette område overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det bemærkes, at ingen af de nævnte situationer er forekommet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.