LOV nr 395 af 02/05/2016
Forsvarsministeriet
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 11
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 24 d, stk. 4, 2. pkt., og § 26 c, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 11
Den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, indeholder et forbud mod, at direktionen og visse ansatte ejer eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltager i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed i tilfælde af, at ATP eller virksomheder, der indgår i koncern med ATP har eller indgår engagementer med sådanne erhvervsvirksomheder (eller virksomheder, der indgår i koncern med disse). Undtagelsesbestemmelsen i § 24 d, stk. 4, omfatter engagementer med virksomheder, hvori ATP, LD og Arbejdsmarkeds Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab (samt disses virksomheder oprettet i henhold til lov om finansiel virksomhed) ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
Den gældende bestemmelse i § 26 c, stk. 1, indeholder en regel om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre der er hjemmel hertil.
Ved lovforslagets § 11, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslagene indebærer, at disse regler fremover kommer til at gælde for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme måde, som de gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i dag.
Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.2.