Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) § 1

Til nr. 1

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som selvejende institution. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som konsekvens af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nedlæggelse foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår i bestemmelserne i § 1, stk. 2, og § 35, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 2-5

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør regler om, hvordan loven skal gælde for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, ophæves.

Det foreslås derudover i lovforslagets § 1, nr. 4, at der i stedet indsættes hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet, som ny § 3, stk. 1, nr. 3 .

Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, indeholder konsekvensændringer hertil.

Kompetencen til at fastsætte reglerne overføres til beskæftigelsesministeren, da der er tale om at fastsætte regler om lovens dækningsområde svarende til kompetencen til at fastætte regler om lovens dækningsområde i øvrigt.

Der foreslås ikke indholdsmæssige ændringer i reglerne i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 1, fastsætter direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme, der anses for at være erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der fastsætter erhvervssygdomsfortegnelsen efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.

Kompetencen til at fastsætte, hvilke sygdomme der anses for at være erhvervssygdomme, overføres således fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.

Ændringen indebærer ikke ændringer i kriterierne for, at sygdomme kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 7

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger oprettes den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete personskader.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 7, at "Arbejdsskadestyrelsen" i loven ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på samme måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nedsætter beskæftigelsesministeren et udvalg (Erhvervssygdomsudvalget), som Arbejdsskadestyrelsen skal forhandle med for at revidere, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme efter § 7.

Ved lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at Erhvervssygdomsudvalget indstiller til beskæftigelsesministeren, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. lovens § 7, stk. 1.

Erhvervssygdomsudvalget vil således fremover indstille revisioner af erhvervssygdomsfortegnelsen direkte til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, udnævner beskæftigelsesministeren formanden for Erhvervssygdomsudvalget efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen.

Ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at formanden udnævnes af beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at en række af Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 10

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen har efter gældende lovgivning i relation til Erhvervssygdomsudvalgets opgaver. Det vil sige, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udfører sekretariatsopgaverne for udvalget, herunder forbereder og følger op på møderne.

Arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension samt i Erhvervssygdomsudvalget. Der kan derfor opstå habilitetsmæssige spørgsmål i forhold til enkeltpersoners deltagelse i henholdsvis Erhvervssygdomsudvalget og bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4 , kan et medlem af Erhvervssygdomsudvalget ikke samtidig kan være medlem af bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 10 a, stk. 3, kan Arbejdsskadestyrelsen kræve udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. betalt af pågældende forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis skaden har ramt personer, hvis arbejde går ud på at forebygge, forhindre eller afværge terrorhandlinger eller på at yde hjælp, assistance eller anden indsats før, under eller efter en sådan handling. Det samme gælder, når skaden har ramt personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk virksomhed til arbejde i lande, hvor der er en særlig risiko for terror, samt når handlingen rammer ansatte ombord på et dansk skib, der sejler i et område, hvor der er en særlig risiko for terror.

Arbejdsskadestyrelsen betaler således på statens vegne erstatning og godtgørelse m.v. til tilskadekomne og efterladte, hvis en skade skyldes en terrorhandling, jf. § 10 a, stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan kræve udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. betalt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og med at udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne og deres efterladte overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget forudsætter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler udgifterne til den berettigede personkreds af de midler, der opkræves i bidrag fra arbejdsgiverne i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter § 55.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 12

Efter gældende lov har direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fået tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om lovens administration m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det i en række bestemmelser, at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

Forslaget indebærer, at disse bemyndigelser overføres til beskæftigelsesministeren.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer af de enkelte regler, der kan fastsættes.

Ved lovforslagets § 24, stk. 1, opretholdes de bekendtgørelser, der er fastsat efter gældende lovgivning, indtil de ophæves eller ændres.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 13

Af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, fremgår, at Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan tage stilling til krav vedrørende dækning af udgifter omfattet af stk. 1-4. Udgifterne er bl.a. udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 13, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår af § 15, stk. 6.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvejende institution, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 14

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger oprettes den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete personskader.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 14, at "styrelsen" i loven ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på samme måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 15

Niveauet for erstatning og godtgørelse ved anerkendte arbejdsskader er fastsat i arbejdsskadesikringsloven, der samtidig indeholder regler om de årlige reguleringer af niveauet.

Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, bekendtgør Arbejdsskadestyrelsens direktør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted af lovens beløb fra den følgende 1. januar.

Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bekendtgør reguleringerne efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Lovforslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte (regulere) beløbene efter loven overføres til beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der foretages ikke øvrige ændringer af bestemmelsen, og principperne for regulering af lovens beløb ændres ikke.

Reguleringerne har betydning for rammerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virke, og dermed for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det foreslås derfor, at bestyrelsen inddrages i arbejdet med reguleringerne, og at bestyrelsen indstiller til beskæftigelsesministeren, hvilke reguleringer der skal foretages.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 16

Efter gældende lov udbetales erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte af forsikringsselskaberne (sager om ulykker) og af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (sager om erhvervssygdomme). I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efterladte og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter § 26, stk. 2, overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at det fastsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler udgifterne af de midler, der opkræves i bidrag efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og at udbetale erstatning ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 17

Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 4, 5. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør nærmere regler for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb en gang årligt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb, og at reglerne fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det skyldes, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har adgang til de fornødne aktuarmæssige kompetencer, der er forudsætningen for beregningen af kapitaliseringsfaktorerne.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 18

Efter den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1 og 2, nedsættes erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger i visse situationer, når tilskadekomne har ret til pension efter lov om tjenestemandspension eller de efterladte har ret til pension efter lov om tjenestemandspension som følge af arbejdsskaden. Nedsættelsen udgør 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til den optjente pensionsalder på tidspunktet for pensioneringen.

Bestemmelserne anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter loven, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskadekomnes eller efterladtes erstatning efter denne lov, jf. den gældende bestemmelse i § 28, stk. 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i § 28, stk. 3, ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal betale udgifterne af de midler, der opkræves i bidrag efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges og opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og udbetale erstatning ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, 1. pkt., har kommunerne og Udbetaling Danmark på hvert sit sagsområde krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger, jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens og Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Tilsvarende har den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden til tilskadekomne eller dennes efterladte, jf. den gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, 1. pkt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" i § 29, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgave efter denne bestemmelse overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme måde som andre opgaver efter arbejdsskadesikringsloven.

Det indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal refundere kommunerne, Udbetaling Danmark, skadevolderne og ansvarsforsikringsselskaberne af de bidrag, der opkræves til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme efter § 55, i de situationer, der er omfattet af § 29.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med at fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og med at udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne og deres efterladte overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 20

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som selvejende institution, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i en række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 21

Efter gældende lov har direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fået tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om lovens administration m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det i en række bestemmelser, at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

Forslaget indebærer, at disse bemyndigelser overføres til beskæftigelsesministeren.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer af de enkelte regler, der kan fastsættes.

Ved lovforslagets § 24, stk. 1, opretholdes de bekendtgørelser, der er fastsat efter gældende lovgivning, indtil de ophæves eller ændres.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 22

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, 1. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse om arbejdsskade skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske.

Det er foreslået, at reglerne fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, 2. pkt., skal det af reglerne, der fastsættes i medfør af 1. pkt., fremgå, hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskade-styrelsen, hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet, og hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Reglerne findes i Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 36 af 8. marts 1993. Vejledningen er udarbejdet efter tidligere lovgivning og er på flere områder ikke længere aktuel. Vejledningen indeholder generelle oplysninger om samarbejdet mellem myndighederne. Der er ikke fastsat nye regler efter gældende lov.

Ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det at ophæve reglen i § 35, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget skal ses i lyset af, at Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne herfra overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at der således ikke er behov for at udstede regler om forhold omfattet af § 35, stk. 2, 2 pkt.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4, kan Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætte regler om, at oplysninger i forbindelse med anmeldelse af arbejdsulykker skal være digitale, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Direktøren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen kan undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at "Arbejdsskadestyrelsens direktør" i § 35, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., ændres til "beskæftigelsesministeren".

Det foreslås således, at kompetencen til at fastsætte disse regler overføres til beskæftigelsesministeren. Der foreslås ikke ændringer med hensyn til indholdet af de regler, beskæftigelsesministeren kan fastsætte.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 24

Efter den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 7, betaler forsikringsselskabet alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdomme, jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.

Der er en række udgifter ved behandlingen af konkrete skadesager. Det drejer sig blandt andet om udgifter til speciallægeerklæringer og andre sagsoplysninger, jf. lovens kapitel 7.

Det vil være forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager. Forsikringsselskaberne betaler i sager om arbejdsulykker, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler i sager om erhvervssygdomme af det bidrag, der betales af arbejdsgiverne efter § 55.

Beløbet betales således ikke af taksterne for administrationen af skadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 59.

Herved sikres parallelitet mellem finansieringen af udgifter til sagsoplysning i sager om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og de konkrete udgifter til sagsoplysning kommer derved ikke til at påvirke driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der finansieres via taksterne efter § 59.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 35, stk. 7, og princippet i gældende lov opretholdes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 25

Efter gældende lov § 35 a kan Arbejdsskadestyrelsen videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Pensionsstyrelsen, Udbetaling Danmark, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.

Ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det, at Pensionsstyrelsen udgår af bestemmelsen.

Pensionsstyrelsen blev nedlagt og opgaverne overført til Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21. maj 2013. Bestemmelsen i § 35 a i arbejdsskadesikringsloven er ved en fejl ikke konsekvensrettet ved denne lovændring.

Til nr. 26

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger oprettes den selvejende institution »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete personskader.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 26, at "Arbejdsskadestyrelsen" i en række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på samme måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 27

Efter den gældende bestemmelse i § 38, stk. 2, i gældende lov har tilskadekomne ret til at få betalt rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med lægebehandling m.v. efter § 38, stk. 1. Udgifterne hertil betales i sager om ulykker af forsikringsselskabet og i sager om erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i § 38, stk. 2, 5. pkt.", ændres til "bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det samtidig fastslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal betale disse udgifter af bidrag efter § 55.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 28

Efter den gældende bestemmelse i § 39 a kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at visse typer af dokumenter på arbejdsskadeområdet kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 367 af 13. maj 2009 om dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift.

Ved lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås det at ophæve bestemmelsen.

En tilsvarende bestemmelse er indsat i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Herved samles alle bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings generelle adgang til digitalisering i loven om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Til nr. 29

Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2, er Arbejdsskadestyrelsen ved behandlingen af skadesagerne ikke bundet af parternes påstande, og Arbejdsskadestyrelsen er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte sag.

Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved behandlingen af sager er uafhængig af instruktioner, herunder fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget forhindrer ikke, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan udarbejde generelle retningslinjer for behandlingen af skadesagerne.

Forslaget er en konsekvens af, at de fleste af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingsopgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 30

Efter den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 1, kan Arbejdsskadestyrelsen i en række situationer træffe afgørelse om, at en udbetalt erstatning eller godtgørelse m.v. skal betales tilbage. Det er i ulykkessager forsikringsselskaberne m.fl. og i erhvervssygdomssager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der opkræver tilbagebetalingsbeløbet, jf. den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i § 40 a, stk. 2, ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at tilbagebetalingsbeløbet i erhvervssygdomssager opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det forudsættes, at beløbet indgår i samme regnskab i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som beløbet oprindeligt er udbetalt fra.

Bestemmelsen er omformuleret som konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med hensyn til at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssygdomme overtages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 31

Efter den gældende bestemmelse i § 42, stk. 2, påhviler det modtageren af en løbende ydelse efter § 17 at underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen. Tilsvarende har myndighederne en forpligtelse til at være opmærksom på forandringer i modtagerens forhold.

Ved lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at de fleste af opgaverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 32

Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 1, nr. 3, har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kompetencen til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i sager om erhvervssygdomme. Den nuværende adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser omfatter både spørgsmålet om anerkendelse af sagen og af erstatningsudmålingen. Herved gælder princippet om to parter også i sager om erhvervssygdomme på samme måde som i sager om ulykker, hvor forsikringsselskaberne har adgangen til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Tilskadekomne og efterladte har tilsvarende adgang til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser.

Den gældende adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan ikke overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både ville skulle træffe afgørelse i sagerne og tage stilling til, hvorvidt disse afgørelser skal påklages til Ankestyrelsen.

Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 5, har en klage opsættende virkning i det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen.

Ved lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i bestemmelsen i § 44, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 5, ændres til "bestyrelsen for ATP".

Forslaget til § 44, stk. 1, nr. 3, indebærer, at bestyrelsen for ATP får kompetence til at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om erhvervssygdomme. Det forudsættes, at bestyrelsen for ATP vil delegere denne kompetence til en klageenhed, der besidder de fornødne kompetencer til at vurdere Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser vedrørende anerkendelsesspørgsmålene og erstatningsudmålingen i konkrete sager.

Som det fremgår af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger er det ikke selve bestyrelsen, der skal have opgaven, men en klageenhed under bestyrelsen. Opgaven indebærer, at bestyrelsen for ATP får ansvaret for, at en klageenhed opbygger og vedligeholder de nødvendige kompetencer til at vurdere indholdet af afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i erhvervssygdomssager. Klageenheden skal være uafhængig og adskilt fra den øvrige administration i ATP i forhold til administrationen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Adskillelse gælder både i forhold til instruktions- og personalemæssige beføjelser, fysiske lokaliteter, adgang til sagsoplysning og it-systemer. Det forudsættes således, at adskillelsen tillige indebærer en personalemæssig adskillelse, således at der ikke opstår habilitetsmæssige problemer, herunder inhabilitet i forhold til de enkelte afgørelser, der træffes i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der forudsættes i den forbindelse tillige en lokalemæssig fysisk adskillelse. Klageenheden forudsættes endvidere oprettet uden for administrationsafdelingen i ATP. Selve bestyrelsen for ATP skal således ikke behandle afgørelser i konkrete sager. Bestyrelsen for ATP kan heller ikke kræve, at enkeltsager behandles i bestyrelsen med henblik på vurdering af, om afgørelser i sagerne skal påklages til Ankestyrelsen.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dette er den mest hensigtsmæssige placering af kompetencen til at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om erhvervssygdomme.

Der er intet til hinder for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og klageenheden etableres på samme it-platform, blot de er adskilt fra hinanden.

Forslaget til § 44, stk. 5, indebærer, at dette også gælder, når bestyrelsen for ATP klager over en afgørelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 33

Efter forvaltningsloven har sagens parter adgang til alle oplysninger i de konkrete skadesager. Det betyder, at tilskadekomne og efterladte på den ene side og forsikringsselskaberne m.fl. og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på den anden side har adgang til oplysningerne.

Andre end sagens parter har alene adgang til oplysningerne efter reglerne i offentlighedsloven.

Ved lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det at give bestyrelsen for ATP adgang til at klage over de afgørelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer i konkrete skadesager. Bestyrelsen for ATP er ikke part i sagen og har derfor ikke adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at varetage opgaven med at vurdere, hvorvidt en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indbringes for Ankestyrelsen.

Det foreslås derfor at give bestyrelsen for ATP ret til aktindsigt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sag efter forvaltningslovens kapitel 4. Herved får bestyrelsen for ATP samme ret til aktindsigt som sagens parter. Det svarer til den adgang til sagens oplysninger, som forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i dag med hensyn til oplysninger fra Arbejdsskadestyrelsens sag.

Det forudsættes, at bestyrelsen for ATP ikke formelt skal anmode om aktindsigt, men at oplysningerne stilles til rådighed for bestyrelsen på samme måde, som oplysningerne i dag stilles til rådighed for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Den foreslåede bestemmelse beskriver således omfanget af de oplysninger, bestyrelsen for ATP kan få adgang til. Den foreslåede bestemmelse beskriver ikke, hvordan de kan få adgang til oplysningerne.

Dette kan ske digitalt via Arbejdsskadestyrelsens digitale system »SeSag« eller på anden måde. SeSag omfatter de oplysninger, som sagens parter har adgang til at se efter forvaltningsloven.

Ankestyrelsens afgørelse i sagerne kan indbringes for domstolene af sagens parter.

Det betyder, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i dag kan indbringe Ankestyrelsens afgørelser for domstolene.

Det foreslås derfor tillige at give bestyrelsen for ATP ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 i Ankestyrelsens sag. Det indebærer, at bestyrelsen for ATP får et grundlag for at vurdere, hvorvidt en afgørelse fra Ankestyrelsen skal indbringes videre for domstolene.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 34

Efter den gældende bestemmelse i § 45 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven indbringes for Arbejdsmarkedets Tillægspensions ankenævn indenfor en frist på fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter §§ 55-58 c".

Forslaget indebærer, at det fremover bliver muligt at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om arbejdsgivernes bidragsbetaling efter §§ 55-58 c.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 35

Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 4, skal den sikringspligtige arbejdsgiver tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme. På samme måde skal selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der sikrer sig frivilligt, tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager pligten til at sikre både de sikringspligtige arbejdsgivere mod følgerne af erhvervssygdomme og pligten til at sikre de selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre sig frivilligt efter loven.

Sikringspligtige arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende m.fl., der vælger at sikre sig frivilligt, opfylder således deres pligter ved som hidtil at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og fremover tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og betale bidrag som hidtil.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 36

Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 6, 3. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for fordelingen efter 1. og 2. pkt. Det følger således af § 48, stk. 6, 1. og 2. pkt., at sikringspligten ikke omfatter medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.

De gældende regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1259 af 12. december 2003 om fordeling og forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

I den foreslåede bestemmelse til § 48, stk. 6, 3. pkt. , foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne for denne fordeling efter indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde Finanstilsynet.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Finanstilsynet i samarbejde udarbejder en indstilling til beskæftigelsesministeren om fordeling af udgifterne ved ulykker, der indtræder under denne beskæftigelse. Det forudsættes, at de fremtidige regler om fordeling af disse udgifter bliver fastsat efter samme principper som hidtil. Der tiltænkes således ingen ændring på baggrund af, at kompetence flyttes til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 37

Efter de gældende bestemmelser i § 48, stk. 6, 4. pkt. og § 49, stk. 1, 2. pkt., betales udgifter ved erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at det fastslås i lovteksten, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hidtidige forpligtelse overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finansierer udgifter til erstatning m.v. ved erhvervssygdomme af de bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 38 og 39

Efter de gældende bestemmelser i § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., og i § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., underretter Arbejdsskadestyrelsen ved udgifter til erhvervssygdomme Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.

Bestemmelserne i § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., vedrører finansieringen af erstatninger m.v. ved erhvervssygdomme, der indtræder under udførelse af privat tjeneste og i privat husholdning samt for sikrede personer, som ikke er omfattet af ATP-ordningen.

Bestemmelserne i § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., vedrører generelt finansieringen af sager om erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Branchetilhørsforholdet har betydning for, hvilken branchegruppe i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring der skal afholde udgifterne til erstatning og administration m.v. i erhvervssygdomssager, jf. også brancheinddelingen i § 58 a, og har dermed også betydning for arbejdsgivernes betaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Forslaget indebærer, at det gældende princip opretholdes i den fremtidige administration, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 40

Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 5, refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af statskassen, når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. lovens § 4, stk. 2, nr. 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås det, at lovteksten ændres, således at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at statskassen refunderer de ydelser, der er udbetalt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 41

Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 8, 2. pkt., betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgifter ved erhvervssygdomme, der er en følge af udøvelse af borgerlige, regionale eller kommunale ombud.

Ved lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås det, at der efter erhvervssygdomme i bestemmelsen indsættes "af bidrag, jf. § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover betaler udgifterne hertil, og at udgifterne dækkes af de midler, der opkræves i bidrag fra arbejdsgiverne efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 42

Efter gældende regler finansieres udgifter til erstatning, godtgørelse og administration af sager om arbejdsulykker af forsikringsselskaberne, der opkræver forsikringspræmier fra arbejdsgiverne. I den gældende lov er der før § 50 en overskrift i relation hertil.

Ved lovforslaget overføres Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det i den anledning, at den nuværende overskrift før § 50 ændres fra "tegning af forsikring" til "arbejdsulykker".

Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af reglerne om finansiering af udgifterne ved arbejdsskader ved forslaget.

Til nr. 43

Efter de gældende bestemmelser i § 51, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal sikringspligtige arbejdsgivere, der har undladt at tegne den lovpligtige arbejdsulykkesforsikring eller at holde en sådan forsikring i kraft, betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om beløbets størrelse.

Efter den gældende bestemmelse i § 51, stk. 1, 3. pkt., skal beløbet betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det, at reglerne fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Finanstilsynet i samarbejde udarbejder en indstilling til beskæftigelsesministeren om reglerne. Det forudsættes, at de fremtidige regler bliver fastsat efter samme principper som hidtil. Der tiltænkes således ingen ændring på baggrund af, at kompetence flyttes til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 44

Efter de gældende regler i § 52, stk. 1, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis en række udgifter ved arbejdsulykker, når arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring. Tilsvarende betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57, stk. 1, forskudsvis udgifterne ved erhvervssygdomme, når arbejdsgiveren ikke har tilsluttet sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Beløbene opkræves efterfølgende hos arbejdsgiveren.

Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det, at henvisningen til § 35, stk. 3 og 4, ændres til § 35, stk. 7.

Forslaget indebærer, at det fremgår, hvilke udgifter der er tale om.

Forslaget er lovtekniske korrektioner.

Til nr. 45

Efter gældende regler finansieres udgifter til erstatning, godtgørelse og administration af sager om erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der opkræver bidrag fra arbejdsgiverne. I den gældende lov er der før § 55 overskrifter i relation hertil.

Ved lovforslaget overføres Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 45, foreslås det i den anledning, at overskriften før § 55 "tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "erhvervssygdomme".

Forslaget er en konsekvens af denne overførsel, idet det bemærkes, at overskrifterne samtidig er præciseret. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af reglerne om finansiering af udgifterne ved arbejdsskader ved forslagene.

Til nr. 46

Efter den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1 og 2, skal sikringspligtige arbejdsgivere samt frivilligt sikrede selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

I den foreslåede bestemmelse til § 55, stk. 1 , skal sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at bidraget fremover skal betales til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at beregne og opkræve bidrag hos arbejdsgiverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 47

Efter de gældende bestemmelser i § 56, stk. 3, og § 57, stk. 6, har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 47, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover får tillagt udpantningsretten, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hidtil har haft. Forslaget præciserer samtidig, at denne udpantningsret er et led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at beregne og opkræve bidrag hos arbejdsgiverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 48

Efter den gældende bestemmelse i § 57, stk. 1, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis udgifter til erstatning og administration m.v. når der foreligger en erhvervssygdom, og den sikringspligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag.

Ved lovforslagets § 1, nr. 48, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag efter § 55".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover kan betale de forskudsvise udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hidtil har betalt, idet det præciseres, at disse udgifter betales af de bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiverne efter § 55.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 49

Den gældende overskrift før § 58 lyder fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 49, foreslås det, at overskriften ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at finansieringen af udgifter og udbetalingen af erstatninger ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 50

Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, dækker de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 50, foreslås det, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at bidragene fremover indbetales til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet forslaget fastslår, at dette sker som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 51

Efter den gældende bestemmelse i § 58 a, stk. 1, henfører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alle arbejdsgivere til en brancheundergruppe med udgangspunkt i 8 hovedbranchegrupper.

Branchegrupperne og brancheundergrupper har betydning for de enkelte arbejdsgiveres betaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. De enkelte brancheundergrupper er økonomisk selvbærende grupper, hvor arbejdsgivernes bidrag til de enkelte grupper skal svare til gruppernes udgifter til erstatning og administration m.v. Overskud og underskud skal udlignes over de følgende 2 bidragsår.

Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det, at "som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" indsættes.

Forslaget indebærer, at det fastslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager denne opgave fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 52

Efter den gældende bestemmelse i § 58 b, stk. 3, 2. pkt., fastsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring blandt andet regler om opkrævning af et særskilt tillæg til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme.

Ved lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte disse regler overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er varetaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 53

Efter den gældende bestemmelse i § 58 c kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring give arbejdsgiverne rabat på bidraget. Rabatten er baseret på den enkelte virksomheds indsats for arbejdsmiljøet.

Efter den gældende bestemmelse i § 58 c, stk. 2, er det direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter regler om rabat på bidrag.

Bemyndigelsen i gældende lov er ikke udnyttet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 53, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte disse regler overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er varetaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 54

Efter de gældende bestemmelser i § 59 betaler forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Arbejdsgivere, der i medfør af tidligere lovgivning har opnået ret til at være selvforsikrede for så vidt angår arbejdsulykker, sidestilles med forsikringsselskaber, jf. § 88 i arbejdsskadesikringsloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf.

De gældende regler er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 340 af 2. april 2014 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Bekendtgørelsen indeholder tillige en oversigt over de erstatningsordninger m.v., der administreres i Arbejdsskadestyrelsen.

Betalingen for administrationen beregnes efter gældende regler på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser, herunder for de af styrelsen fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager. Betalingen for administrationen i Ankestyrelsen beregnes på grundlag af en takst pr. oprettet sag. Taksternes størrelse fastsættes i dag i de årlige bevillingslove.

Det foreslås, at § 59 nyaffattes, idet ovenstående principper videreføres.

Med den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 1 , foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven finansieres af:

1. Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågældende, og

2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55, for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme.

Forslaget indebærer, at administrationen af sager om arbejdsulykker i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i Ankestyrelsen som hidtil betales af de forsikringsselskaber m.fl., som i øvrigt finansierer udgifterne til erstatning og godtgørelse i sagerne. Forsikringsselskaberne kan opkræve præmier hos arbejdsgiverne til finansiering af denne udgift.

Med forslaget fastslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal betale for administrationen af sager om erhvervssygdomssager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag efter § 55 i arbejdsskadesikringsloven. Bidraget efter § 55 opkræves hos arbejdsgiverne.

Forslaget i stk. 1 svarer i det væsentligste til § 59, stk. 1, i gældende lov. Bemyndigelsen i gældende lov stk. 1, 2. pkt., er flyttet til stk. 5.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 2, foreslås det, at betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Det foreslås videre, at vedkommende minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.

Forslaget indebærer, at de selvforsikrede statsinstitutioner betaler for administrationen af de skadesager, der vedrører de pågældende. De enkelte statsinstitutioner betaler udgifterne over de årlige bevillinger.

Det er op til det enkelte ministerområde, om det er ministerområdet som sådan, der betaler udgifterne, eller om udgifterne skal betales af de institutioner under ministerområdet, der genererer skaderne.

Forslaget i stk. 2 svarer til gældende lovs § 59, stk. 2.

Efter gældende lov kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen pålægge forsikringsselskaberne m.fl. og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe de pågældende oplysninger.

I den foreslåede bestemmelse i i stk. 3 , foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

Det foreslås at flytte kompetencen fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren i lighed med overførelsen af andre kompetencer i lovforslaget. Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal bidrage med de pågældende oplysninger.

Forslaget afløser § 59, stk. 3, i gældende lov.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 4, foreslås det, at betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser og for de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Denne bestemmelse er ny i selve loven. Bestemmelsen findes i dag i §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 340 af 2. april 2014 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

De årlige takster for administrationen af arbejdsskadesager forudsættes fortsat fastsat på omkostningsdækket basis med udgangspunkt i denne opdeling. Det betyder, at taksterne skal dække alle omkostninger forbundet med opgaveløsningen med udgangspunkt i reglerne om fastsættelse af taksten for andre afgifter og gebyrer, hvor der skal tilstræbes balance mellem indtægter og omkostninger over en flerårlig periode.

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler for betalingen og opkrævningen heraf. De årlige takster for administrationen fastsættes af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 5, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsens administration og sagsbehandling. Denne bemyndigelse svarer til den gældende bemyndigelse i stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås videre, at det fremover bliver beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bekendtgør taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster. Det foreslås således, at kompetencen til at fastsætte de årlige takter overføres fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren. Forslaget skyldes, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver med hensyn til behandlingen af konkrete sager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Udover betalingen for behandlingen af arbejdsskadesager efter § 59 opkræver Arbejdsskadestyrelsen betaling for vejledende udtalelser og opgørelser ved behandlingen af private erstatningssager efter § 81.

Til nr. 55

Efter den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 1. pkt., forrentes de beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 48, stk. 6, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57, med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente.

Ved lovforslagets § 1, nr. 55, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår af bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at disse regler opretholdes for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 56

Efter den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 2. pkt., fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør nærmere regler for beregning af den rente, der skal anvendes ved forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 56 foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsens direktør" til "beskæftigelsesministeren".

Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte regler om beregningen af renten overføres til beskæftigelsesministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 57

Kapitel 11 i gældende lov om arbejdsskadesikring fastsætter reglerne om bestyrelsen og direktionen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og administrationen af de bidrag, der opkræves hos arbejdsgiverne til finansiering af udgifter til erstatning m.v. ved erhvervssygdomme. Kapitlet indeholder tillige regler om tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Kapiteloverskriften lyder Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 57, foreslås det, at overskriften til kapitel 11 ændres til "administrationen af opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at opgaverne vedrørende finansieringen af udgifter og udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 58

Den gældende bestemmelse i § 61 fastlægger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver og sammensætning af bestyrelse.

Den gældende bestemmelse i § 62 indeholder krav til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmerne og direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (fit and proper).

Ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslås det, at bestemmelserne ophæves.

Forslagene er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvejende institution, og at opgaverne med at finansiere udgifterne og udbetale erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Tilbage i kapitel 11 bliver en række regler, der vedrører de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det drejer sig om aktuarmæssige forhold, årsrapport og revision, investeringsregler og tilsyn m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslås det samtidig, at der som ny § 61 indsættes en bestemmelse, der fastslår, at reglerne i kapitel 11 alene vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer således, at det bliver fastslået, at reglerne i kapitel 11 alene gælder for den del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der overtager opgaverne vedrørende finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Med hensyn til de tilbageværende bestemmelser i kapitel 11 om regnskab og revision, bemærkes, at regnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil indeholde to særskilte regnskaber, der vil være væsensforskellige.

Det skyldes, at der efter kapitel 11 i arbejdsskadesikringsloven stilles krav til regnskabet og revisionen for de opgaver, der overføres fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De samme krav stilles ikke med hensyn til de opgaver, der overføres fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. §§ 13 og 14 i lovforslaget om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 59

Det følger af den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 3, bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at sikringsplanen tages i anvendelse.

Efter den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 8, kan Finanstilsynet afgive indberetning til beskæftigelsesministeren, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke har overholdt en sikringsplan, jf. stk. 3.

Efter den gældende bestemmelse i § 65 j, stk. 2, jf. stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indsende supplerende beretninger sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ønsker at få offentliggjort de supplerende beretninger. Det følger af bestemmelsen i stk. 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring samtidig skal indsende årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder.

Efter den gældende bestemmelse i § 65 m, stk. 1, kan Finanstilsynet forlange, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet.

Efter den gældende bestemmelse i § 66, stk. 5, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og afgående revisor ved revisorskifte afgive en særlig redegørelse til Finanstilsynet, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, nr. 3), at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis man har indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, skal medregne værdien af kontrakterne i aktivernes værdi.

Efter de gældende bestemmelser i § 71, stk. 3-5, kan Finanstilsynet give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om at foretage foranstaltninger og om at afsætte direktøren. Det følger endvidere af bestemmelsen i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og direktøren kan forlange påbuddet indbragt for domstolene.

Ved lovforslagets § 1, nr. 59, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ændres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver, rettigheder og pligter efter bestemmelserne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det dog præciseres, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen af udgifterne vedrørende erhvervssygdomme overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 60

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som selvejende institution, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 60, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i en række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 61

Den gældende overskrift før § 63 b lyder indberetningsordning.

Overskriften knytter sig til bestemmelserne i §§ 63 b og 63 c, der foreslås ophævet ved forslaget til § 1, nr. 62.

Ved lovforslagets § 1, nr. 61, foreslås det derfor tillige at ophæve overskriften før § 63 b.

Til nr. 62

Ved de gældende bestemmelser i §§ 63 b og 63 c er der fastsat en whistleblowerordning for ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 62, foreslås det at ophæve disse bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven.

Bestemmelserne foreslås fastsat i forslaget til lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig institution, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver vedrørende finansieringen af udgifter og udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 63

Det følger af den gældende bestemmelse i § 69 a, stk. 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring midlertidigt kan drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder for at sikre allerede foretagne investeringer. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal underrette Finanstilsynet herom.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 74, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring underrettes om indholdet af Finanstilsynets årlige beretning med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning.

Ved lovforslagets § 1, nr. 63, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver, rettigheder og pligter efter bestemmelserne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det fastslås, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen af udgifterne og udbetaling af erstatninger vedrørende erhvervssygdomme overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 64 - 65

Efter den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, påser Finanstilsynet overholdelsen af § 63 b, der ophæves i arbejdsskadesikringsloven.

Endvidere har Finanstilsynet i de gældende bestemmelser i § 71, stk. 4 -10, en række tilsynsopgaver vedrørende bestyrelsen og direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås nedlagt som selvstændig institution, og opgaverne med hensyn til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme foreslås overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 64, foreslås det på denne baggrund, at henvisningen til § 63 b udgår af § 71, stk. 1.

Ved lovforslagets § 1, nr. 6 r, foreslås det endvidere, at bestemmelserne i § 71, stk. 4 – 10, ophæves.

Forslagene er en konsekvens af forslagene om, at §§ 62 og 63 b ophæves, jf. lovforslagets nr. 58 og 62.

Til nr. 66

Efter den gældende bestemmelse i § 73 a kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 66, foreslås det at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt".

Forslaget indebærer, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen af udgifterne vedrørende erhvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 67

Efter den gældende bestemmelse i § 76 a, stk. 2, finder § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter 63 b.

Det foreslås at ophæve § 76 a, stk. 2, som konsekvens af, at § 63 b ophæves.

Til nr. 68

Efter den gældende bestemmelse i § 80 må ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 68, foreslås det, at ansatte, herunder lægekonsulenter, i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er beskæftiget med bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og ansatte, der varetager opgaver med hensyn til klagesagsbehandling, jf. § 44, stk. 1, nr. 3, ikke må være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab.

Forslaget indebærer, at den hidtidige habilitetsregel opretholdes.

Den foreslåede omformulering er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges og opgaverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 69

Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 1, kan Arbejdsskadestyrelsen efter anmodning afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om erstatningsansvar.

Ved lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås det at ændre "styrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 70

Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 3, fastsætter Arbejdsskadestyrelsens direktør et beløb, der betales for udtalelser efter stk. 1 og opgørelser efter stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslås det at ændre Arbejdsskadestyrelsens direktør til beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, og at Arbejdsskadestyrelsens direktørs hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til beskæftigelsesministeren, idet det fastslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indstille, hvordan reglerne skal udformes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 71

Efter den gældende bestemmelse i § 84 aflægger Arbejdsskadestyrelsen skriftlig beretning med statistiske oversigter en gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde. Erhvervssygdomsudvalget afgiver en årlig redegørelse til Beskæftigelsesudvalget om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis.

Ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslås det, at bestemmelsen ophæves i arbejdsskadesikringsloven.

En tilsvarende bestemmelse er indsat i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 15, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet bestemmelsen i forbindelse hermed er præciseret.

Til nr. 72

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 88, 4. pkt., at fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 48, 49, 53 og 56 foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 72, foreslås det at ændre "Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet" til "beskæftigelsesministeren i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren".

Forslaget indebærer, at reglerne fremover kan fastsættes af beskæftigelsesministeren i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til beskæftigelsesministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.