Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob«) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob«) § 3

Til nr. 1

Ved vedtagelsen af lov nr. 1541 af 12. december 2023 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love er der med virkning fra 1. juli 2024 foretaget ændringer i reglerne om ret til erstatning for tab af forsørger til børn og unge under 21 år efter arbejdsskadesikringslovens § 21, når dødsfaldet skyldes en arbejdsskade.

Efter de indtil den 1. juli 2024 gældende regler kunne et barn eller en ung, over for hvilke den afdøde havde forsørgelsespligt, få erstatning for tab af forsørger, indtil barnet eller den unge fyldte 18 år. Hvis barnet eller den unge var under uddannelse, når barnet eller den unge fyldte 18 år, kunne Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter ansøgning herom forlænge perioden med erstatning indtil uddannelsens afslutning, dog ikke længere end til, at barnet eller den unge fyldte 21 år. Samme ret havde afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.

Med vedtagelsen af § 1, nr. 22-28, i lov nr. 1541 af 12. december 2023 er arbejdsskadesikringslovens § 21 ændret med virkning fra

1. juli 2024 således, at alle efterladte børn, der har ret til erstatning efter bestemmelsen, automatisk tildeles erstatning for tab af forsørger indtil det fyldte 21. år. Unge i alderen fra 18 til 21 år, der har ret til erstatning efter bestemmelsen, skal således ikke længere søge om forlængelse af erstatningen for tab af forsørger. Samtidig med ændringen er de hidtidige regler i arbejdsskadesikringslovens § 21 vedrørende varigheden af erstatningsperioden og muligheden for barnet eller den unge for at søge om forlængelse ud over det fyldte 18. år ophævet.

Denne ophævelse har vist sig at have den utilsigtede konsekvens, at børn og unge, som har fået tilkendt forsørgertabserstatning før den 1. juli 2024 og som efter den 1. juli 2024 er fyldt 18 år, ikke længere har mulighed for at anmode om forlængelse af erstatningen, idet muligheden for forlængelse er ophævet pr. 1. juli 2024, jf. ovenfor. Samtidig er ændringen af § 21 til automatisk at blive tildelt erstatning indtil det 21. år først gældende med virkning for afgørelser, der træffes efter den 1. juli 2024, og de ændrede regler kan ikke i sig selv begrunde ret for barnet eller den unge til at bede om genoptagelse af sagen efter loven.

Det foreslås, at der i overgangsbestemmelsen i § 10 i lov nr. 1541 af 12. december 2023 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love indsættes som nyt stk. 5 , at § 1, nr. 22-28, ikke finder anvendelse i sager, hvor der er truffet afgørelse om tilkendelse af forsørgertabserstatning til børn og unge under 21 år før den 1. juli 2024. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, som ændret ved § 20 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, anvendelse.

Forslaget vil betyde, at de før 1. juli 2024 gældende regler i arbejdsskadesikringslovens § 21 fortsat vil finde anvendelse i sager, hvor der er truffet afgørelse om tilkendelse af forsørgertabserstatning til børn før den 1. juli 2024. Forslaget vil indebære, at børn og unge, som før 1. juli 2024 har fået tilkendt forsørgertabserstatning, og som efter 1. juli 2024 beder om forlængelse af erstatningen efter det fyldte 18. år, vil kunne få erstatningsperioden forlænget i overensstemmelse med de regler, som var gældende, da de modtog den tidligere afgørelse om forsørgertabserstatning. Retstilstanden for disse børn og unge vil hermed blive genoprettet i overensstemmelse med de berettigede forventninger, som de har fået på det tidspunkt, hvor erstatningen blev tilkendt.

Det foreslås at der i overgangsbestemmelsen i § 10 i lov nr. 1541 af 12. december 2023 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love indsættes som et nyt stk. 6, hvorefter stk. 5 har virkning for sager, hvor et barn under 18 år før den 1. juli 2024 er tilkendt forsørgertabserstatning efter lovens dagældende § 21, stk. 1 og 2, og i perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 har fået afslag på forlængelse af forsørgertabserstatningen.

Formålet hermed er at sikre, at efterladte børn og unge, som har fået tilkendt forsørgertabserstatning efter de før 1. juli 2024 gældende regler, og som har anmodet om forlængelse af erstatningsperioden i perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025, kan få vurderet forlængelsesanmodningen og få en afgørelse i tråd med de regler, som var gældende før 1. juli 2024. Forslaget indebærer, at i det omfang arbejdsskademyndighederne har truffet afgørelse om afvisning af at forlænge erstatningsperioden i disse sager alene som følge af, at forlængelsesmuligheden den 1. juli 2024 utilsigtet blev ophævet med lov nr. 1541 af 12. december 2023 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love, skal myndighederne genoptage disse sager og træffe afgørelse om forlængelse af erstatningsperioden med bagudrettet virkning fra det tidspunkt, afvisningen har haft virkning fra, efter de før 1. juli 2024 gældende regler i arbejdsskadesikringslovens § 21, stk. 3.

Forslaget vil være begunstigende for de børn og unge under 18 år, som før den 1. juli 2024 er tilkendt forsørgertabserstatning efter lovens dagældende § 21, stk. 1 og 2, og i perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 har fået afslag på forlængelse af forsørgertabserstatningen, da de med ændringen kan få forlænget deres forsørgertabserstatning, som de berettiget måtte have forudsat, da de blev tilkendt erstatningen.

Forsørgertabserstatningen finansieres af arbejdsgiverne via betaling af præmie til arbejdsulykkesforsikringsselkaberne og via bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervsikring, og forslaget vil derfor kunne være bebyrdende for arbejdsgiverne. Det skyldes, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan vælte alle merudgifter over på de sikringspligtige arbejdsgivere via forhøjelser i forsikringspræmien og forhøjelse af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Da der i dette tilfælde vil være tale om få konkrete sager med en mindre øget udgift til erstatning, vil forslaget have meget begrænset økonomisk virkning for arbejdsgiverne. Den foreslåede ændring vil derudover primært få betydning for forsikringsselskaber, som udbyder arbejdsulykkesforsikring, og for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om erhvervssygdomme.

Det skønnes, at merudgifterne for forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings som følge af ændringen maksimalt vil udgøre 2,5 mio. kr. pr. år, hvilket svarer til under ½ promille af de samlede erstatningsudgifter efter arbejdsskadesikringsloven på ca. 5 mia. kr. pr. år