Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob«) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob«) § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 18 b, stk. 2, 1. pkt., at uddannelsesgodtgørelse tilkendes fra den 1. i den måned, hvor uddannelsen starter, og indtil udgangen af den måned, hvor uddannelsen forventes at afslutte. Af § 6, stk. 3, fremgår det, at for ulykker gælder retsvirkningerne i arbejdsskadesikringsloven fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i loven. Af § 8, stk. 2, fremgår det, at for erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i arbejdsskadesikringsloven fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven. Det almindelige princip i arbejdsskadesikringsloven er, at tilskadekomne ikke har ret til en løbende erstatning fra et tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er anmeldt, jf. § 17, stk. 10.

Ordningen med uddannelsesgodtgørelse blev indført ved lov nr. 1541 af 12. december 2023. Formålet med uddannelsesgodtgørelsen er at give tilskadekomne, der på grund af arbejdsskaden ikke længere kan varetage et job inden for deres hidtidige uddannelses- eller arbejdsområde, bedre mulighed for at blive omskolet. Som alternativ til en erhvervsevnetabserstatning har tilskadekomne derfor med ordningen fået mulighed for at tage en ny uddannelse med uddannelsesgodtgørelse efter en arbejdsskade med det formål at komme tilbage i arbejde. En af betingelserne for at komme ind i ordningen er, at tilskadekomne skal skønnes fremover ikke at kunne anvende sin uddannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder, jf. § 18 a, stk. 1, nr. 2. En anden betingelse er, at tilskadekomne skal skønnes med en erhvervskompetencegivende uddannelse at få bedre indtjeningsmuligheder end uden uddannelsen, jf. § 18 a, stk. 1, nr. 2. Det følger heraf, at der skal være et behov for en ny uddannelse efter arbejdsskaden for at få uddannelsesgodtgørelse. Der kan således ikke tilkendes uddannelsesgodtgørelse til en uddannelse, som allerede var påbegyndt inden arbejdsskaden. På den baggrund og da uddannelsesgodtgørelsen træder i stedet for en løbende erstatning for erhvervsevnetab, har det været en forudsætning, at det almindelige princip om, at tilskadekomne ikke har ret til løbende erstatning fra et tidspunkt, der ligger før tidspunktet for anmeldelse af arbejdsskaden, også gælder for uddannelsesgodtgørelse.

Det foreslås, at i § 18 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »starter«: », dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt«.

Ændringen indebærer, at det kommer til at fremgå klart af lovteksten, at uddannelsesgodtgørelse ikke kan tilkendes fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskadens anmeldelse, men tidligst fra anmeldetidspunktet således, at der ikke kan rejses tvivl herom. Der er således tale om en præcisering, som har til formål at undgå fortolkningstvivl, og det foreslåede indebærer således ikke en materiel ændring af gældende ret.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 1, at er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde nedsat på grund af erhvervssygdommen, jf. § 7, i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af erhvervssygdommen inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er påvirket af sygdommen, til et helt indtægtsår. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger hos Skatteforvaltningen.

Årslønnen fastsættes imidlertid ikke på baggrund af et indtægtsår, når indkomstoplysningerne kommer fra skatteforvaltningen. Indtægtsår anvendes, når indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregistret.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 23 som fremsat, side 104, fremgår i øvrigt bl.a. følgende om metoden for omregning af den faktiske samlede indkomst for den seneste sammenhængende periode, som ikke er påvirket af sygdommen, til et helt indtægtsår: »Omregningen vil som udgangspunkt bestå i enten, at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes til et helt indtægtsår, eller at indkomst ved arbejde i måneder, som er påvirket, omregnes til en lønindtægt uden påvirkning et fuldt indtægtsår.« Muligheden for at omregne indkomsten i en periode, som er påvirket af erhvervssygdommen, til en lønindtægt uden påvirkning, fremgår imidlertid ikke af lovtekstens ordlyd men alene af bemærkningerne. Denne omregningsmulighed anses derfor ikke for at være gældende.

Bestemmelsen fastsætter i øvrigt ikke, hvilket indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskaden, som skal danne grundlag for årslønnen.

Det foreslås, at i § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., ændres »et indtægtsår« til: »det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdommen, hvor indkomsten var højest«, og efter »digitale indkomstoplysninger« indsættes: »i indkomstregistret eller«.

De foreslåede ændringer gør det tydeligt, at når årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., vil det skulle ske på baggrund af enten oplysninger fra indkomstregistret om et indtægtsår eller oplysninger fra skatteforvaltningen om et kalenderår. Der rettes dermed op på, at det fejlagtigt fremgår af den nugældende bestemmelse, at der ved fastsættelse af årsløn på baggrund af indkomstoplysninger i perioden 5 til 10 år forud for arbejdsskaden alene kan anvendes indtægtsår og indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen.

Samtidig præciseres det, at det er det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdommen, hvor indkomsten var højest, der skal anvendes i de tilfælde, hvor det er relevant at se på indkomsten mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden. Foreligger der digitale indkomstoplysninger i indkomstregistret anvendes indkomstår. Anvendes der oplysninger fra skatteforvaltningen, fordi der ikke findes oplysninger i indkomstregistret, anvendes kalenderår. Hierarkiet i oplysningsgrundlaget for årsløn fremgår af lovens § 24, stk. 6, hvorefter der ikke skal indhentes supplerende indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen, hvis der er tilgængelige oplysninger i indkomstregistret. Lovens § 24, stk. 6, og de supplerende regler herom i bekendtgørelsen om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven gælder også, når årslønnen skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.

Ændringen vil medføre, at hvis der i perioden mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden f.eks. kun er et indtægtsår uden påvirkning af erhvervssygdommen, så vil det være den faktiske samlede indkomst i dette indtægtsår, der vil danne grundlag for årslønnen. Der vil ikke være krav til omfanget af arbejde og løn i dette indtægtsår, herunder krav til at tilskadekomne skal have været på fuld tid eller arbejdet inden for den branche, hvor erhvervssygdommen er opstået. Indtægten vil skulle fastsættes på grundlag af den samlede indkomst ved arbejde som ved fastsættelse af årsløn efter principperne i arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1. Indtægten skal derfor f.eks. ikke omregnes til et helt indtægtsår, hvis den stammer fra en periode med arbejde på mindre end 12 måneder eller fra deltidsansættelse.

Hvis der i perioden mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden ikke er et indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdommen vil årslønnen skulle fastsættes til normalårslønnen, jf. lovens § 24, stk. 3. Det fremgår af § 24, stk. 3, at er et forhold omfattet af stk. 2, nr. 1-5, og kan de angivne metoder til fastsættelse af årsløn ikke anvendes, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 10.

Den foreslåede præcisering af lovteksten, så ordene indtægtsår og kalenderår bruges korrekt i forhold til, om indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregistret eller fra skatteforvaltningen, er en præcisering af lovbestemmelsen og indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret.

Den foreslåede ændring medfører, at det kommer til at fremgå af lovbestemmelsen, at det er det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdommen mellem 5 til 10 år forud for arbejdsskaden, hvor indkomsten var højest, der skal danne grundlag for årslønnen. Der administreres allerede i overensstemmelse hermed. De foreslåede ændringer retter dermed op på fortolkningstvivl og sikrer en tiltænkt forenklet systematik på tværs af undtagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Ændringen indebærer derfor ikke en materiel ændring af gældende ret.

Til nr. 3

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 2, at er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde nedsat på grund af fravær efter barselsloven i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af fravær efter barselsloven inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår. Har tilskadekomne gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen uanset 1. eller 2. pkt. efter nr. 9 eller 10, medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 23, som fremsat, side 105, at omregningen som udgangspunkt vil bestå i, at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, opregnes til et helt indtægtsår.

Det foreslås, at i § 24, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »forud for arbejdsskaden«: », som ikke er påvirket af fravær efter barselsloven,«.

Med forslaget rettes der op på den fejl, at det af ordlyden i § 24, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., ikke fremgår, at det er indkomst, som ikke er påvirket af fravær efter barselsloven, der kan omregnes til et helt indtægtsår.

Den foreslåede ændring indebærer samme omregningssystematik som i undtagelse nr. 1 og 3. Det vil sige, at udgangspunktet er, at årslønnen skal fastsætte på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af fravær efter barselsloven inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Hvis dette ikke er muligt, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er påvirket af fravær efter barselsloven, til et helt indtægtsår. Omregning sker efter de almindelige principper herfor, som er fastsat i bekendtgørelsen om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven.

Det foreslåede er en præcisering af lovbestemmelsen for at undgå fortolkningstvivl og det indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret. Der er tale om en præcisering, der bringer lovteksten i overensstemmelse med lovbemærkningerne og som der allerede administreres i overensstemmelse med.

Til nr. 4

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., at har tilskadekomne gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen uanset 1. eller 2. pkt. efter nr. 9 eller 10, medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere.

Formålet med bestemmelsen har været at sikre, at tilskadekomne, som i løbet af deres fravær efter barselsloven har gennemført en uddannelse, får fastsat årsløn efter reglerne for årsløn til nyuddannede, jf. § 24, stk. 2, nr. 10. Tilsvarende skal tilskadekomne, som under deres fravær efter barselsloven er påbegyndt og fortsat er indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet have fastsat en årsløn efter reglerne for årsløn til personer under uddannelse, jf. § 24, stk. 2, nr. 9. Det fremgår imidlertid ikke af ordlyden i § 24, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., at uddannelsen skal være påbegyndt eller gennemført under fravær efter barselsloven.

Det foreslås, at i § 24, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., indsættes efter »tilskadekomne«: »under fravær efter barselsloven«.

Ændringen indebærer, at det bliver tydeligt, at bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor tilskadekomne under sit fravær efter barselsloven har gennemført en uddannelse, og hvor tilskadekomne under sit fravær efter barselsloven er påbegyndt en uddannelse, som tilskadekomne fortsat er indskrevet ved på skadetidspunktet. I disse tilfælde vil årslønnen efter bestemmelsen skulle fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 9 eller 10, med mindre årslønnen vil være højere, hvis den fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 2, 1. eller 2. pkt. Med præciseringen bliver det derudover tydeligt, at for tilskadekomne, der forud for fraværet efter barselsloven har afsluttet sin uddannelse, ikke er omfattet af 3. pkt.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af undtagelserne i overenstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem.

Den foreslåede ændring er en præcisering af lovbestemmelsen for at undgå fortolkningstvivl og indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret.

Til nr. 5

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 3, at er tilskadekomnes indkomst ved arbejde nedsat på grund af pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 seneste indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er påvirket af pasningsbehovet, til et helt indtægtsår. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.

Årslønnen fastsættes imidlertid ikke på baggrund af et indtægtsår, når indkomstoplysningerne kommer fra skatteforvaltningen. Indtægtsår anvendes, når indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregistret.

Vedr. afgrænsningen af den persongruppe, som undtagelsen gælder for, fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til § 24, stk. 2, nr. 3, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 23, som fremsat, side 105-106:

»Bestemmelsen omfatter tilskadekomne, der har arbejdet på deltid på grund af pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, og hvor årslønnen derfor ikke vil kunne fastsættes på baggrund af et fuldt indtægtsår.

….

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at tilskadekomne har et sygt eller handicappet familiemedlem, og at det pågældende familiemedlem har et pasningsbehov. Tilskadekomne vil være omfattet af undtagelsen, hvis tilskadekomne opfylder betingelserne for at modtage økonomisk støtte efter kapitel 22 i lov om social service til pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem. Det vil være et krav, at man får denne støtte. Med forslaget vil den nuværende praksis i forhold til arbejdsskademyndighedernes skønsmæssige vurdering af pasningsbehovet blive ændret.«

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 23 som fremsat, side 105, fremgår i øvrigt bl.a. følgende om metoden for omregning af den faktiske samlede indkomst for den seneste sammenhængende periode, som ikke er påvirket af pasningen, til et helt indtægtsår: »Omregningen vil som udgangspunkt bestå i enten, at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes til et helt indtægtsår, eller at indkomst ved arbejde i måneder, som er påvirket, omregnes til en lønindtægt uden påvirkning et fuldt indtægtsår.« Muligheden for at omregne perioder, som er påvirket af pasning, til en lønindtægt uden påvirkning, fremgår imidlertid ikke af lovtekstens ordlyd og anses derfor ikke for gældende.

Bestemmelsen fastsætter i øvrigt ikke, hvilket indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskaden, som skal danne grundlag for årslønnen.

Det foreslås, at i § 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt., ændres »et indtægtsår« til: »det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem, hvor indkomsten var højest«, og efter »digitale indkomstoplysninger« indsættes: »i indkomstregistret eller«.

De foreslåede ændringer gør det tydeligt, at når årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt., vil det skulle ske på baggrund af enten oplysninger fra indkomstregistret om et indtægtsår eller oplysninger fra skatteforvaltningen om et kalenderår. Der rettes dermed op på, at det fejlagtigt fremgår af den nugældende bestemmelse, at der ved fastsættelse af årsløn på baggrund af indkomstoplysninger i perioden 5 til 10 år forud for arbejdsskaden alene kan anvendes indtægtsår og indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen.

Samtidig præciseres det, at det er det indtægtsår uden påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem, hvor indkomsten var højest, der skal anvendes i de tilfælde, hvor det er relevant at se på indkomsten mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden. Foreligger der digitale indkomstoplysninger i indkomstregistret anvendes indkomstår. Anvendes der oplysninger fra skatteforvaltningen, fordi der ikke findes oplysninger i indkomstregistret, anvendes kalenderår. Hierarkiet i oplysningsgrundlaget for årsløn fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, hvorefter der ikke skal indhentes supplerende indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen, hvis der er tilgængelige oplysninger i indkomstregistret. Lovens § 24, stk. 6, og de supplerende regler herom i bekendtgørelsen om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven gælder også, når årslønnen skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt.

Ændringen vil medføre, at hvis der i perioden mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden f.eks. kun er et indtægtsår uden påvirkning af pasningsbehovet, så vil det være den faktiske samlede indkomst i dette indtægtsår, der vil danne grundlag for årslønnen. Der vil ikke være krav til omfanget af arbejde og løn i dette indtægtsår. Indtægten vil skulle fastsættes på grundlag af den samlede indkomst ved arbejde som ved fastsættelse af årsløn efter principperne i arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1.

Hvis der i perioden mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden ikke er et indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem, vil årslønnen skulle fastsættes til normalårslønnen, jf. lovens § 24, stk. 3. Det fremgår af § 24, stk. 3, at er et forhold omfattet af stk. 2, nr. 1-5, og kan de angivne metoder til fastsættelse af årsløn ikke anvendes, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 10.

Det var i øvrigt ikke hensigten med den gældende § 24, stk. 2, nr. 3, at bestemmelsens anvendelse skulle være afgrænset til udelukkende at omfatte tilskadekomne på deltid, der får støtte efter kapitel 22 i lov om social service til pasningen af syge eller handicappede familiemedlemmer. Det er derfor en fejl, at dette fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse.

Undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 3, vil ud over denne persongruppe også skulle finde anvendelse for personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov som følge af, at de passer et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet. Herudover vil undtagelsen kunne finde anvendelse for tilskadekomne, som har nedsat indkomst og modtager lignende økonomisk støtte på grund af pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem efter andre tilsvarende regler som serviceloven og barnets lov.

Er pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem ikke omfattet af regler, som regulerer pasningen i lov om social service, barnets lov eller andre tilsvarende regler, gælder undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 3, ikke ved fastsættelse af årslønnen.

De uddybende lovbemærkninger ovenfor om, at § 24, stk. 2, nr. 3, ikke alene vil kunne anvendes for tilskadekomne, som opfylder betingelserne for at modtage økonomisk støtte efter kapitel 22 i lov om social service har til formål at udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen til det tiltænkte. Det vurderes, at dette vil indebære en materiel ændring af den gældende retstilstand, som er begunstigende for tilskadekomne.

Den foreslåede præcisering af lovteksten, så ordene indtægtsår og kalenderår bruges korrekt i forhold til, om indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregistret eller fra skatteforvaltningen er en præcisering af lovbestemmelsen for at undgå fortolkningstvivl og indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret.

Den foreslåede ændring, hvorefter det er det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af pasningsbehovet mellem 5 til 10 år forud for arbejdsskaden, hvor indkomsten var højest, der skal danne grundlag for årslønnen, vurderes heller ikke at indebære en materiel ændring af gældende ret, da de gældende regler allerede administreres i overensstemmelse hermed. Der er tale om en præcisering med det formål at undgå fortolkningstvivl.

De foreslåede ændringer bidrager til en forenklet systematik på tværs af undtagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 6

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 4, at er tilskadekomne på skadestidspunktet i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør før folkepensionsalderen, fastsættes årslønnen efter stk. 1 for perioden indtil det normale erhvervsophør i den pågældende profession. I perioden fra det normale erhvervsophør til folkepensionsalderen fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 10, medmindre årslønnen efter 1. pkt. er mindre end normalårslønnen. Har tilskadekomne gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen efter nr. 9 eller 10, medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 23 som fremsat, side 106, at undtagelsen vil blive anvendt, når der er tale om medarbejdere i professioner med erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen. Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at der vil blive fastsat nærmere regler herom i den bekendtgørelse, der vil blive udstedt efter § 24, stk. 12, og at der vil blive fastsat kriterier for, hvilke professioner der er omfattet. I lovbemærkningerne anføres det, at ved vurderingen af, om tilskadekomne er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør før folkepensionsalderen, vil arbejdsskademyndighederne blandt andet kunne tage udgangspunkt i, hvorvidt der findes en generel kutyme eller generel standard for erhvervsophør i pågældende profession, herunder om professionen i forhold til andre retsområder er tillagt særlige rettigheder. Der henvises som eksempel til muligheden for dispensation til nedsat pensionsudbetalingsalder (62 år) for kabinepersonale og piloter efter reglerne i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. Derudover anfører lovbemærkningerne, at bestemmelsen særligt vil finde anvendelse for professionelle sportsfolk.

Det foreslås, at der i § 24, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., efter »normalt erhvervsophør« indsættes »væsentligt«.

Med forslaget kommer det til at fremgå klart, af bestemmelsens ordlyd, at den alene vil gælde for tilskadekomne i en profession med erhvervsophør væsentligt før pensionsalderen og ikke for tilskadekomne, som er i en profession med erhvervsophør, der ligger få år før den lovfastsatte pensionsalder.

En profession må anses for at have erhvervsophør væsentligt før pensionsalderen, når professionen har et normalt erhvervsophør mindst 20 år før folkepensionsalderen som følge af krav om helt særlige fysiske præstationer for at kunne fastholde beskæftigelsen. En profession må ligeledes anses for at have erhvervsophør væsentligt før pensionsalderen, når der efter forhandling med en relevant brancheorganisation er fastsat en generel kutyme eller generel standard for erhvervsophør 10 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Det afgørende for, om tilskadekomne er omfattet af undtagelsen, vil ikke være det aftalte erhvervsophør i tilskadekomnes konkrete ansættelse, men om professionen må anses for at have erhvervsophør væsentligt før pensionsalderen.

Ændringen medfører, at det eksplicit af lovteksten kommer til at fremgår, at for tilskadekomne, som på skadestidspunktet er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen, fastsættes årslønnen efter lovens § 24, stk. 1, for perioden indtil det normale erhvervsophør i den pågældende profession. Hvis tilskadekomne opfylder betingelsen for at være omfattet af undtagelsen, og tilskadekomnes arbejdsgiver med den relevante brancheorganisation har aftalt en anden kutyme eller standard for erhvervsophør end den gennerelle for professionen, anvendes denne ved fastsættelsen af årslønnen. Alternativt vil der for tilskadekomne, som opfylder betingelsen for at være omfattet af undtagelsen, kunne lægges vægt på et senere erhvervsophør, hvis tilskadekomne via en ansættelseskontrakt kan dokumentere et senere erhvervsophør, end det der normalt gælder for professionen.

Der ændres ikke på bestemmelsens 2. pkt., hvorefter årslønnen fastsættes til normalårslønnen i perioden fra det normale erhvervsophør til folkepensionsalderen, medmindre årslønnen efter 1. pkt. er mindre end normalårslønnen.

Den foreslåede ændring er en præcisering af lovbestemmelsen, så den svarer til det som allerede fremgår af lovbemærkningerne, og som der allerede administreres i overensstemmelse med. Der er tale om en præcisering med det formål at undgå fortolkningstvivl og det foreslåede indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret.

Forslaget understøtter implementeringen af den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 7

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4, 3. pkt., at har tilskadekomne gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen efter nr. 9 eller 10, medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere.

Undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 4, gælder for tilskadekomne, i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen. Formålet med bestemmelsens 3. pkt. har derfor været at sikre, at tilskadekomne, som under deres ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen, har gennemført en uddannelse, får fastsat årsløn efter reglerne for årsløn til nyuddannede, jf. § 24, stk. 2, nr. 10. Tilsvarende skal tilskadekomne, som under deres ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen er påbegyndt og fortsat er indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, have fastsat en årsløn efter reglerne for årsløn til personer under uddannelse, jf. § 24, stk. 2, nr. 9. Det fremgår imidlertid ikke af ordlyden i § 24, stk. 2, nr. 4, 3. pkt., at uddannelsen skal være påbegyndt eller gennemført under ansættelsesforholdet i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen.

Det foreslås, at i § 24, stk. 2, nr. 4, 3. pkt., indsættes efter »tilskadekomne«: »under ansættelsesforholdet i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen«.

Ændringen indebærer, at det bliver tydeligt i selve lovteksten, at bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor uddannelsen er påbegyndt eller gennemført under ansættelsesforholdet i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen. I disse tilfælde vil årslønnen efter bestemmelsen skulle fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 9 eller 10, med mindre årslønnen vil være højere, hvis den fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 4, 1. eller 2. pkt. Det gælder både for perioden frem til det tidligere erhvervsophør og perioden efter det tidligere erhvervsophør.

Da undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 4, alene gælder for tilskadekomne i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen, forudsættes det, at bestemmelsens 3. pkt., allerede alene gælder i de tilfælde, hvor en uddannelse er påbegyndt eller gennemført under dette ansættelsesforhold. Den foreslåede ændring indebærer derfor ikke en materiel ændring af den gældende retstilstand. Der er tale om en præcisering med det formål at undgå fortolkningstvivl.

Til nr. 8

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 6, at er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, fastsættes årslønnen til det indtægtsår, hvor tilskadekomne havde den højeste indtægt i perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde efter den ulykke eller sygdom, der har påvirket indtjeningen, til et helt indtægtsår.

Det fremgår hverken af bestemmelsen eller bemærkningerne hertil, at hensigten med bestemmelsen har været, at årslønnen skal fastsættes efter enten hovedreglen i stk. 1 eller den relevante undtagelsesbestemmelse i stk. 2 for perioden efter, at tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde er varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom forud for arbejdsskaden. § 24, stk. 2, nr. 6, skal dog ses som et supplement til hovedreglen i stk. 1 eller den relevante undtagelse i stk. 2. Hensigten med bestemmelsen er at afgrænse den periode, som kan danne grundlag for fastsættelsen af årslønnen i de tilfælde, hvor indkomsten forud for arbejdsskaden har været påvirket af en ulykke eller sygdom. Med bestemmelsen er det alene perioden efter ulykken eller sygdommen, der kan danne grundlag for årslønnen, som herefter fortsat skal fastsættes efter stk. 1 eller den relevante undtagelsesbestemmelse i stk. 2. Den faktiske samlede indkomst i perioden forud for ulykken eller sygdommen kan ikke danne grundlag for årslønnen.

Det foreslås, at § 24, stk. 2, nr. 6, affattes således: »Er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom inden for den periode, som årslønnen skal fastsættes på baggrund af, jf. stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, fastsættes årslønnen efter principperne i stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, på baggrund af den faktiske samlede indkomst i perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen, medmindre årslønnen skal fastsættes på andet grundlag. Er perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen, mindre end 12 måneder omregnes den faktiske samlede indkomst for perioden til et helt indtægtsår.«

Den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 2, nr. 6, 1. pkt., vil indebære, at det bliver tydeligt i lovteksten, at tilskadekomne fortsat skal have fastsat årslønnen efter principperne i enten hovedreglen i stk. 1 eller principperne i den relevante undtagelsesbestemmelse i stk. 2, selvom tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde er varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom. Formuleringen om, at årslønnen skal fastsættes efter principperne i stk. 1 eller stk. 2, skal forstås sådan, at det er de metoder for fastsættelse af årsløn, der er beskrevet i de pågældende bestemmelser, der skal anvendes, blot med den modifikation, at der ved fastsættelsen af årslønnen efter stk. 1 eller 2, alene lægges vægt på den faktiske samlede indkomst i perioden efter den sygdom eller ulykke, som har nedsat indkomsten ved arbejde varigt. Dette vil gælde i forhold til sygdom og ulykke i hele den periode, som efter stk. 1 eller undtagelsesbestemmelserne i stk. 2 kan danne grundlag for årslønnen. I undtagelserne i § 24, stk. 2, nr. 1, 3 og 7, er det f.eks. muligt i visse tilfælde, at fastsætte årslønnen på baggrund af perioden 5-10 år forud for arbejdsskaden. Hvis tilskadekomne er omfattet af en af disse undtagelser, vil nr. 6 således også gælde, hvis der er opstået en ulykke eller sygdom i perioden 5-10 år forud for arbejdsskadens indtræden.

Det foreslåede skal alene ses som en bestemmelse, der afgrænser den periode, der kan danne grundlag for fastsættelsen af årslønnen efter stk. 1, eller stk. 2, nr. 1-5 eller 7-13. De metoder, der er fastsat for fastsættelse af årslønnen i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-5 eller 7-13, skal fortsat finde anvendelse, selvom tilskadekomne har en varig nedsat indkomst på grund af en ulykke eller sygdom. Indkomst for perioden før ulykken eller sygdommen kan blot ikke tillægges betydning.

I de tilfælde, hvor årslønnen skal fastsættes på andet grundlag end den faktiske samlede indkomst, er der ikke behov for at afgrænse den periode for den faktiske samlede indkomst, som kan tillægges betydning ved fastsættelse af årslønnen. Det vil f.eks. være i tilfælde, hvor årslønnen skal fastsættes til minimumsårslønnen, jf. § 24, stk. 2, nr. 9, om tilskadekomne i uddannelse eller på baggrund af statistiske data for nyuddannede, jf. § 24, stk. 2, nr. 10. I de tilfælde, hvor det skal vurderes om årslønnen fastsat efter § 24, stk. 1, er højere end det andet grundlag, vil der ved fastsættelse af årslønnen efter principperne i stk. 1, dog ligeledes alene kunne lægges vægt på perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen. Det vil bl.a. være tilfældet i § 24, stk. 2, nr. 9, 3. pkt., hvorefter årslønnen for tilskadekomne i uddannelse skal fastsættes efter stk. 1, hvis denne årsløn overstiger årslønnen fastsat til minimumsårslønnen og årslønnen fastsat på baggrund af statiske data.

Forslaget til § 24, stk. 2, nr. 6, 2. pkt., vil indebære, at hvis perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen, er mindre end 12 måneder, omregnes den faktiske samlede indkomst for perioden til et helt indtægtsår. Bestemmelsen vil f.eks. være relevant, hvis tilskadekomne skal have fastsat sin årsløn efter principperne i hovereglen i § 24, stk. 1, og perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen kun er 8 måneder. I så fald vil den faktiske samlede indkomst for disse 8 måneder skulle omregnes til et helt indtægtsår. Ligeledes vil indkomsten skulle omregnes til et helt indtægtsår, hvis tilskadekomne er omfattet af én af undtagelserne. Omregningen vil skulle ske efter de almindelige principper for omregning, som er fastsat i bekendtgørelsen om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af gældende ret. Der er tale om en præcisering med det formål at undgå fortolkningstvivl.

Forslaget understøtter implementeringen af den politiske aftale om et forbedret arbejsskadesystem.

Til nr. 9

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 7, 1. pkt., at afsoner tilskadekomne på skadestidspunktet eller har tilskadekomne inden for det seneste år før arbejdsskaden afsonet fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner m.v., jf. lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fastsættes årslønnen efter principperne i stk. 1 eller nr. 1-6 eller 8-13. Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at bestemmelsen gælder for den personkreds, der er omfattet af Justitsministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 741 af 15. juni 2016 om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v. og derudover også tilskadekomne, der under afsoningen var omfattet af bekendtgørelsen, og som pådrager sig en arbejdsskade i det første år efter, at afsoningen er afsluttet, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 23 som fremsat, s. 109.

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffates således: »Er tilskadekomne på skadestidspunktet indsat eller har tilskadekomne inden for det seneste år før arbejdsskaden været indsat i kriminalforsorgens institutioner, eller som dømt eller prøveløsladt udført samfundstjeneste, jf. lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fastsættes årslønnen efter principperne i stk. 1 eller nr. 1-6 eller 8-13.«

Affattelsen indeholder en sproglig præcisering i § 24, stk. 2, nr. 7, 1.pkt., således at det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen omfatter alle, der er indsat i kriminalforsorgens insitutioner samt dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste og ikke kun personer, der afsoner en fængselsstraf eller forvaring. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke vil medføre ændringer af retstilstanden.

Til nr. 10

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 7, 1.-3. pkt., at afsoner tilskadekomne på skadestidspunktet eller har tilskadekomne inden for det seneste år før arbejdsskaden afsonet fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner m.v., jf. lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fastsættes årslønnen efter principperne i lovens § 24, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1-6 eller 8-13. Ved opgørelsen af 5-årsperioden efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 eller 8-13, ses der bort fra perioder, hvor tilskadekomne på grund af indsættelse i kriminalforsorgens institutioner har været afskåret fra at kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Perioden kan dog ikke ligge tidligere end 10 år før arbejdsskadens indtræden, og der skal foreligge digitale indkomstoplysninger for indkomståret hos Skatteforvaltningen.

Årslønnen fastsættes imidlertid ikke på baggrund af et indtægtsår, når indkomstoplysningerne kommer fra skatteforvaltningen. Indtægtsår anvendes, når indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregistret.

Hertil kommer, at bemærkningerne til bestemmelsen er upræcise i forhold til, om bestemmelsen gælder for tilskadekomne, som under udgang kommer til skade på et arbejde hos en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen.

Det foreslås, at i § 24, stk. 2, nr. 7, 3. pkt., ændres »indkomståret« til: »indtægtsåret eller kalenderåret i indkomstregistret eller«.

Med forslaget vil det fremgå af 3. pkt., at der skal foreligge digitale indkomstoplysninger for indtægtsåret i indkomstregistret eller for kalenderåret hos Skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at der ud over indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen også vil kunne anvendes indkomstoplysninger fra indkomstregistret. Kommer indkomstoplysningerne fra indkomstregistret anvendes indtægtsår. Kommer indkomstoplysningerne fra skatteforvaltningen anvendes kalenderår. Det følger det gældende princip om og hierarkiet i oplysningsgrundlaget for årsløn, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6. Som følge af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, skal der ikke indhentes supplerende indkomstoplysninger fra Skatteforvaltningen, hvis der er tilgængelige oplysninger i indkomstregistret. Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, og de supplerende regler herom i bekendtgørelsen om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven gælder også, når årslønnen skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 7, 3. pkt.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af gældende ret. Der er tale om en præcisering med henblik på at undgå fortolkningstvivl.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af undtagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem.

Bestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 7, vil som udgangspunkt ikke gælde for skader, der sker under udgang, herunder udstationering til egen bopæl med fodlænke, jf. bekendtgørelse nr. 1754 af 21. december 2023 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen). Bestemmelsen vil dog gælde for tilskadekomne, der under frigang efter kapitel 10 i udgangsbekendtgørelsen, herunder udstationering til egen bopæl med fodlænke kommer til skade på et arbejde hos en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen, hvis skaden er omfattet af §§ 5-7 i arbejdsskadesikringsloven.

Til nr. 11

Det fremgår, af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., at har tilskadekomne på skadestidspunktet nået folkepensionsalderen eller er tilskadekomne på skadestidspunktet førtidspensionist, fastsættes årslønnen til satsen for personer uden for erhverv, jf. stk. 10. Det fremgår, af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., at har tilskadekomne en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet, og overstiger den faktiske samlede indkomst ved arbejde i ansættelsen i et indtægtsår satsen for personer uden for erhverv, jf. stk. 10, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår.

Det fremgår ikke af bestemmelsens 2. pkt., hvilket indtægtsår der skal lægges til grund, og den seneste sammenhængende periode med arbejde før arbejdsskaden, der skal omregnes til et helt indtægtsår, er ikke nærmere afgrænset.

Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11, regulerer alene, hvordan årslønnen skal fastsættes for pensionister, førtidspensionister og andre tilskadekomne, som er varigt uden for erhverv. Bestemmelsen regulerer ikke, i hvilke tilfælde der skal fastsættes en årsløn for at udmåle og tilkende erstatning for tab af erhvervsevne.

Bestemmelsen finder anvendelse på folkepensionister og førtidspensionister, der som udgangspunkt er trådt varigt ud af arbejdsmarkedet, og som alligevel pådrager sig en arbejdsskade.

Efter hidtidig praksis kan visse tilskadekomne i sådanne tilfælde have et tab af erhvervsevne, selvom tilskadekomne ikke har et økonomisk tab. Det er en forudsætning, at tilskadekomne har udnyttet erhvervsevnen. Det kan enten være gennem lønnet eller ulønnet arbejde. Tilskadekomnes ulønnede arbejdsindsats skal efter hidtidig praksis have et vist omfang og varighed for, at der kan tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Det kan være en folkepensionist eller førtidspensionist, som arbejder frivilligt i nogle timer hver uge. Selvom sådanne tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden ikke har en lønindkomst og ikke var en del af det ordinære arbejdsmarked, kan de have et tab af erhvervsevne. Tilskadekomne vil efter hidtidig praksis derimod ikke have krav på erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden indtraf ved en enkeltstående, ikke tilbagevendende brug af erhvervsevnen, som f.eks. hjælp til en nabos flytning.

For arbejdsulykker er skadestidspunktet tidspunktet for ulykken. For erhvervssygdomme er skadestidspunktet tidspunktet for anmeldelsen af erhvervssygdommen. Som følge af fristerne for anmeldelse af arbejdsskader, jf. arbejdsskadesikringslovens kapitel 7 og processen for tilkendelse af førtidspension, må en erhvervssygdom, som fører til førtidspension, forventes at være anmeldt inden overgangen til førtidspension. Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at der vil kunne opstå en situation, hvor tilskadekomne overgår til førtidspension som følge af en erhvervssygdom, der er opstået før overgangen til førtidspension, men først anmeldes efter overgangen til førtidspension.

Det foreslås, at § 24, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »Er tilskadekomne overgået til førtidspension på grund af en erhvervssygdom fastsættes årslønnen efter nr. 1. Har tilskadekomne en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen som den faktiske samlede indkomst ved arbejde efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension i det seneste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, når denne er højere end årslønnen fastsat efter

1. pkt. Foreligger der ikke et helt indtægtsår efter at tilskadekomne har nået folkepensionsalderen eller er overgået til førtidspension omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde efter folkepensionsalderen eller overgangen til førtidspension i de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår, når årslønnen fastsættes efter 3. pkt.«

Det foreslåede nye 2. pkt. medfører, at tilskadekomne, som er overgået til førtidspension som følge af en erhvervssygdom, der er opstået før overgangen til førtidspension, ikke skal have fastsat årslønnen til satsen for personer uden for erhverv, selvom erhvervssygdommen først anmeldes efter overgangen til førtidspension.

Tilskadekomne vil i stedet skulle have fastsat deres årsløn efter undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 1, som gælder for tilskadekomne, der har nedsat indkomst på grund af en erhvervssygdom. Bestemmelsen vil også gælde i tilfælde, hvor der ud over erhvervssygdommen måtte være andre medvirkende årsager til overgangen til førtidspension.

Med ændringen rettes der således op på den fejl, at tilskadekomne, som er overgået til førtidspension som følge af en erhvervssygdom, der er opstået før overgangen til førtidspension, risikerer at få fastsat årslønnen til satsen for personer uden for erhverv, hvilket ikke har været hensigten. Den foreslåede ændring indebærer således en materiel ændring af gældende ret, som er begunstigende for tilskadekomne, som er overgået til førtidspension som følge af en erhvervssygdom, der er opstået før overgangen til førtidspension.

Der ændres ikke på ovenstående beskrivelse af praksis for, i hvilke tilfælde pensionister og førtidspensionister kan tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Folkepensionister og førtidspensionister har fortsat alene ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. En person, som er gået på folkepension eller overgået til førtidspension, må fortsat betragtes som værende trådt varigt ud af arbejdsmarkedet og har som udgangspunkt derfor ikke en erhvervsevne, der kan blive nedsat. Det vil derfor som udgangspunkt ikke være relevant at udmåle størrelsen på en erstatning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1-4, og i den forbindelse fastsætte vedkommende årsløn.

Udgangspunktet fraviges fortsat, såfremt en pensionist på skadestidspunktet efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension fortsat udnytter en erhvervsevne enten gennem lønnet arbejde eller som led i frivilligt arbejde. Kun i disse situationer vil pensionisten kunne have en nedsat erhvervsevne som følge af en arbejdsskade. I givet fald vil størrelsen på erhvervsevnetabet skulle udmåles, jf. § 17, stk. 1-4, og i den forbindelse vil vedkommendes årsløn skulle fastsættes, jf. § 24, stk. 2, nr. 11.

Forslaget til 3. pkt., indebærer, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at det er den faktiske samlede indkomst ved arbejde efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension i det seneste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, der skal danne grundlag for årslønnen. Det betyder f.eks., at hvis tilskadekomne har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt på skadestidspunktet, og det er to et halvt år siden, vedkommende nåede pensionsalderen, så skal årslønnen fastsættes på baggrund af indkomsten i det seneste af de to indtægtsår, der ligger forud for arbejdsskaden.

Forslaget om, at det alene er sammenhængende perioder med arbejde efter, at tilskadekomne har nået folkepensionsalderen eller er blevet førtidspensionist, der ligger i de seneste 5 år forud for arbejdsskaden, der kan omregnes til et helt indtægtsår indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret. Der er tale om en præcisering med det formål at undgå fortolkningstvivl.

Forslaget til 4. pkt., indebærer, at det kommer til at fremgå, at i de tilfælde, hvor årslønnen skal fastsættes efter 3. pkt., og der ikke er et helt indtægtsår efter, at tilskadekomne har nået folkepensionsalderen eller er overgået til førtidspension, så omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde efter folkepensionsalderen eller overgangen til førtidspension forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår.

Det betyder, at hvis den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden har været på mindre end 12 måneder, vil indkomsten fra denne periode skulle omregnes til et helt indtægtsår. Herefter sammenlignes den omregnede indkomst med taksten for personer uden for er-hverv. Er den omregnede indkomst højere end taksten for personer uden for erhverv, vil det være den faktiske samlede indkomst ved arbejde efter folkepensionsalderen eller overgangen til førtidspension for den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden omregnet til et helt indtægtsår, der skal lægges til grund for årslønnen. Omregningen skal ske efter de almindelige regler om omregning af den faktiske samlede indkomst for den seneste sammenhængende periode med arbejde, som er fastsat i bekendtgørelsen om årsløn.

Det foreslåede indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret. Der er tale om en præcisering med henblik på at undgå fortolkningstvivl. Den foreslåede ændring bidrager i øvrigt til en forenklet systematik på tværs af undtagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende § 24, stk. 2, nr. 11, at har tilskadekomne på skadestidspunktet nået folkepensionsalderen eller er tilskadekomne på skadestidspunktet førtidspensionist, fastsættes årslønnen til satsen for personer uden for erhverv, jf. stk. 10. Har tilskadekomne en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet, og overstiger den faktiske samlede indkomst ved arbejde i ansættelsen i et indtægtsår satsen for personer uden for erhverv, jf. stk. 10, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår. 1. og 2. pkt. i denne bestemmelse gælder tillige for andre tilskadekomne uden for erhverv på skadestidspunktet.

Ifølge den gældende § 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., vil bestemmelsens 2. pkt., der handler om personer med en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet også skulle gælde for andre tilskadekomne uden for erhverv på skadestidspunktet.

Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., regulerer alene, hvordan årslønnen skal fastsættes for andre tilskadekomne, som på skadestidspunktet er uden for erhverv. Bestemmelsen regulerer ikke i hvilke tilfælde, der skal fastsættes en årsløn for at udmåle og tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Det hænder, at tilskadekomne, som står uden for arbejdsmarkedet, alligevel pådrager sig en arbejdsskade. Efter hidtidig praksis kan visse tilskadekomne i sådanne tilfælde have et tab af erhvervsevne, selvom tilskadekomne ikke har et økonomisk tab. Der vil efter praksis bl.a. blive lagt vægt på, om tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved ordinært arbejde er blevet forringet som følge af arbejdsskaden.

Ordlyden i § 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., afgrænser ikke nærmere, hvilke tilskadekomne uden for erhverv, som bestemmelsens 1. og 2. pkt. skal gælde for. Følgende fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 23 som fremsat, side 112:

»Forslaget i § 24, stk. 2, nr. 11, vil have til formål at videreføre gældende praksis for så vidt angår principperne for fastsættelse af årsløn til personer uden for erhverv, herunder folkepensionister m.v.

…

Forslaget vil således direkte omfatte tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen og førtidspensionister. Forslaget vil tillige omfatte andre tilskadekomne, der har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i mange år, og hvor skaden er sket uden sammenhæng med et lønnet arbejde, samt hvor der ikke er realistisk udsigt til, at tilskadekomne vil indtræde på arbejdsmarkedet igen, selv om arbejdsskaden ikke var sket.«

Det foreslås, at i § 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., udgår »og 2.«, og efter »tilskadekomne« indsættes: », som er varigt«.

Forslaget om, at henvisningen til 2. pkt., skal udgå vil medføre, at § 24, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., som bliver 3. og 4. pkt., ikke længere vil gælde for andre tilskadekomne uden for erhverv. 2. pkt., som bliver 3. og 4. pkt., vedrører personer, som har en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning.

Da tilskadekomne uden for erhverv ikke vil kunne have en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet, vil de heller ikke kunne have en indkomst ved arbejde i ansættelsen, der overstiger satsen for personer uden for erhverv, jf. stk. 10. Der er derfor ikke noget formål med at lade bestemmelsens 2. pkt., som bliver 3. og 4. pkt. gælde for denne persongruppe.

Med ændringen vil det alene være 1. pkt., om at årslønnen fastsættes til satsen for personer uden for erhverv, der gælder for andre tilskadekomne uden for erhverv.

Forslaget om at indsætte », som er varigt« efter »tilskadekomne« indebærer, at det bliver tydeligt, at § 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., som bliver 5. pkt., vil skulle gælde for tilskadekomne, som er varigt uden for erhverv. Disse tilskadekomne vil skulle have fastsat deres årsløn som satsen for personer uden for erhverv.

Med forslaget bliver det i overensstemmelse med den oprindelige hensigt og de gældende lovbemærkninger tydeligt i selve lovbestemmelsen, at bestemmelsen alene omfatter tilskadekomne, som er varigt uden for erhverv. Det vil sige tilskadekomne, der har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i mange år, og hvor skaden er sket uden sammenhæng med et lønnet arbejde, samt hvor der ikke er realistisk udsigt til, at tilskadekomne vil indtræde på arbejdsmarkedet igen, selv om arbejdsskaden ikke var sket. Bestemmelsen omfatter således tilskadekomne, som er varigt uden for erhverv, og som alene udnytter en erhvervsevne f.eks. som led i frivilligt arbejde.

§ 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., som bliver 5. pkt., omfatter således fortsat ikke tilskadekomne med løs eller meget løs tilknytning, men dog nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse vil derfor ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 11. De vil fortsat skulle have fastsat deres årsløn efter hovedreglen i § 24, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af § 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., som bliver 5. pkt., ændres der ikke på regler og praksis for, i hvilke tilfælde tilskadekomne, som er varigt uden for erhverv, kan tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Tilskadekomne, som er varigt uden for erhverv, har fortsat alene ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. En person, som er varigt uden for erhverv, må betragtes som værende trådt varigt ud af arbejdsmarkedet og vil derfor som udgangspunkt ikke have en erhvervsevne, der kan blive nedsat. Det vil derfor som udgangspunkt i mange tilfælde ikke være relevant at udmåle størrelsen på en erstatning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1-4, og det vil derfor heller ikke være relevant at fastsætte vedkommende årsløn.

Det foreslåede er en præcisering af bestemmelsens ordlyd, som svarer til det, som allerede fremgår af bestemmelsens bemærkninger. Der er tale om en præcisering med henblik på at undgå fortolkningstvivl og ikke en materiel ændring af gældende ret.

De foreslåede ændringer bidrager til en forenklet systematik på tværs af undtagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 13

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 12, 1. pkt., at arbejdede tilskadekomne i fleksjob på skadestidspunktet, og var tilskadekomne bevilget eller visiteret til fleksjobbet den 1. januar 2013 eller senere, fastsættes årslønnen på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvilken periode der skal anvendes ved fastsættelse af årslønnen.

Det foreslås, at det i § 24, stk. 2, nr. 12, 1. pkt., indsættes efter »det kommunale tilskud«: »i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest«.

Forslaget indebærer, at hvis tilskadekomne arbejdede i fleksjob på skadestidspunktet og var bevilget eller visiteret til fleksjobbet den 1. januar 2013 eller senere, så fastsættes årslønnen på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest.

Med ændringen skabes der større klarhed om, hvordan årslønnen skal fastsættes for tilskadekomne, der var bevilget eller visiteret til fleksjobbet den 1. januar 2013 eller senere. Ændring indebærer ikke en materiel ændring af den gældende ret. Der er tale om en præcisering med henblik på at undgå fortolkningstvivl.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af undtagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 14

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 12, 1. pkt., at arbejdede tilskadekomne i fleksjob på skadestidspunktet, og var tilskadekomne bevilget eller visiteret til fleksjobbet den 1. januar 2013 eller senere, fastsættes årslønnen på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud. Med den foreslåede ændring i § 2, nr. 13, kommer det til at fremgå af 1. pkt., at det er indkomsten i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest, der skal lægges vægt på.

Det foreslås, at i § 24, stk. 2, nr. 12, indsættes efter 1. pkt.: »Har tilskadekomne på skadestidspunktet endnu ikke været beskæftiget i et indtægtsår i et eller flere fleksjob, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud for den seneste sammenhængende periode inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår. «

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 2, nr. 13, og indebærer, at hvis der ikke er en faktisk samlet indkomst i fleksjobbet i et helt indtægtsår forud for arbejdsskaden, så vil den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud for den seneste sammenhængende periode inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden skulle omregnes til et helt indtægtsår. Omregningen vil skulle ske efter de almindelige principper for omregning af indkomst for en periode på mindre end 12 måneder til et helt indtægtsår, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven.

Med ændringen skabes der større klarhed om, hvordan årslønnen skal fastsættes for tilskadekomne, der på skadestidspunktet endnu ikke har været beskæftiget i et indtægtsår i et eller flere fleksjob. Ændring indebærer ikke en materiel ændring af den gældende retstilstand. Der er tale om en præcisering med henblik på at undgå fortolkningstvivl.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af undtagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 15

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 12, 2. pkt., at for tilskadekomne, der var bevilget eller visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, fastsættes årslønnen på baggrund af antallet af timer og timelønnen i fleksjobbet.

For så vidt angår tilskadekomne, der var bevilget eller visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, fremgår følgende bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 23 som fremsat, side 113: »Er fleksjobbet etableret før den 1. januar 2013, vil årslønnen efter forslaget blive fastsat skønsmæssigt ud fra en vurdering af, hvad tilskadekomne på skadestidspunktet ville kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis muligheden for fleksjob ikke havde været til stede. Dette fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse U-03-07. De skånebehov, som tilskadekomne havde allerede inden arbejdsskaden, hvor mange timer tilskadekomne ville være i stand til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, tilskadekomnes evner og uddannelse og indtjeningsevnen i det job, tilskadekomne stod til rådighed for, vil indgå i vurderingen. Lønniveauet i fleksjobbet vil ligeledes indgå som et moment i denne vurdering.

Det svarer til gældende regler og praksis.«

For fleksjob før den 1. januar 2013 er der således i et vist omfang ikke overensstemmelse mellem lovbestemmelsens ordlyd og lovbemærkningerne. Efter lovbestemmelsen skal årslønnen fastsættes på baggrund af antallet af timer og timelønnen i fleksjobbet, og efter lovbemærkningerne skal årslønnen fastsættes skønsmæssigt ud fra en vurdering af, hvad tilskadekomne på skadestidspunktet ville kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis muligheden for fleksjob ikke havde været til stede.

Derudover kan bestemmelsen give indtryk af, at tilskadekomne, som er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, skal have fastsat årsløn efter § 24, stk. 2, nr. 12, 2. pkt., selvom de først ansættes i et fleksjob efter 1. januar 2013.

Det foreslås, at i § 24, stk. 2, nr. 12, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres: »der var bevilget eller visiteret til« til: »der på skadestidspunktet er ansat i«.

Efter forslaget vil årslønnen for tilskadekomne, som på skadestidspunktet er ansat i fleksjob, som tilskadekomne blev ansat i før den 1. januar 2013, få fastsat deres årsløn på baggrund af timer og timelønnen i fleksjobbet. Tilskadekomne i fleksjob, som er ansat i fleksjobbet fra 1. januar 2013 og senere vil få fastsat deres årsløn efter bestemmelsens 1. og 2. pkt., uanset om de er visiteret til fleksjob før 1. januar 2013. Disse vil være omfattet af den nye fleksjobordning, hvorefter de får løn fra arbejdsgiveren for de timer, de arbejder og bliver suppleret med et fleksløntilskud fra kommunen. De vil derfor i overensstemmelse med den oprindelige hensigt med bestemmelsen skulle have fastsat deres årsløn efter § 24, stk. 2, nr. 12, 1. og 2. pkt., som gælder for tilskadekomne, som er visiteret til eller ansat i et fleksjob den 1. januar 2013 eller senere.

Det foreslåede indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret. Der er tale om en præcisering med henblik på at undgå fortolkningstvivl.

Til nr. 16

§ 24, stk. 2, nr. 12, fastsætter ikke, hvordan årslønnen skal fastsættes, hvis tilskadekomne på skadestidspunktet er på ledighedsydelse, fordi vedkommende er visiteret til fleksjob, men ikke er ansat i et fleksjob.

I § 24, stk. 2, nr. 12, indsættes som 4. pkt.: »Var tilskadekomne på ledighedsydelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen på baggrund af et skøn over tilskadekomnes indtjeningsevne.«

Skønnet vil skulle tage udgangspunkt i en vurdering af, hvad tilskadekomne på skadestidspunktet ville kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis muligheden for fleksjob ikke havde været til stede, jf. Ankestyrelsens principafgørelse U-03-07. De skånebehov, som tilskadekomne havde allerede inden arbejdsskaden, hvor mange timer tilskadekomne ville være i stand til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, tilskadekomnes evner og uddannelse og indtjeningsevnen i det job, tilskadekomne stod til rådighed for, vil indgå i vurderingen. Dette svarer til hidtil gældende og årelang praksis og vil fortsat både gælde for tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob før og efter 1. januar 2013.

Det foreslåede indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret. Der er tale om en præcisering med henblik på at undgå fortolkningstvivl.

Til nr. 17

Det fremgår af § 24, stk. 8, at er tilskadekomne ansat med DIS-indkomst, omregnes DIS-indkomsten til en tilsvarende indkomst for personer, der gør tjeneste på skibe, som ikke er omfattet af DIS-ordningen.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 23 som fremsat, at bestemmelsen kodificerer gældende praksis for omregning af DIS-indkomst med hensyn til fremgangsmåde og personkreds, dog således at grundlaget for årslønnen i overensstemmelse med den nye regel i § 24, stk. 1, vil skulle fastsættes til den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest. Det fremgår også, at forslaget vil sikre, at omregningen fortsat vil skulle ske under hensyntagen til fradrag i sømandsskattelovgivningen.

Efter mangeårig praksis skal DIS-indkomst for udenlandske søfolk, der har optjent løn på skibe indregistreret i DIS, men ikke beskattes i Danmark, ikke omregnes. Det har været hensigten med § 24, stk. 8, at videreføre denne fast og årelange praksis, hvilket er kommet til udtryk i lovbemærkningerne om, at praksis skulle kodificeres med hensyn til personkreds, og at omregningen fortsat vil skulle ske under hensyntagen til fradrag i sømandsskattelovgivningen.

Det foreslås, at i § 24, stk. 8, indsættes efter »DIS-indkomst«: »og skattepligtig i Danmark efter skattelovgivningens almindelige regler«

Med forslaget kommer det til at fremgå eksplicit af bestemmelsen i § 24, stk. 8, at DIS-indkomst for udenlandske søfolk, der har optjent løn på skibe indregistreret i DIS, ikke vil skulle omregnes til almindelig indkomst, når pågældende ikke er skattepligtig til Danmark. Det vil som hidtil indebære, at udenlandske søfolk, der ikke skal betale dansk skat, ikke får omregnet deres indkomst med et tillæg svarende til den danske skat. Dette svarer til gældende praksis. Med forslaget rettes der således op på, den fejl, at kodificeringen af denne praksis ikke fremgår tydeligt af ordlyden i § 24, stk. 8. Det foreslåede er således en præcisering af lovteksten, så den bringes i overensstemmelse med det, som allerede følger af de gældende bemærkninger. Der er tale om en præcisering med henblik på at undgå fortolkningstvivl og præciseringen indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret.

Ændringen ændrer ikke på, at personer, som er omfattet af § 24, stk. 8, fortsat vil skulle have fastsat deres årsløn efter hovedreglen i stk. 1, eller den relevante undtagelse efter stk. 2, nr. 1-13.

Til nr. 18

Det fremgår af § 24, stk. 9, at ved beregning af erstatning trækkes arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fra årslønnen. Af § 18 b, stk. 3, fremgår det, at uddannelsesgodtgørelsen udgør 83 pct. af årslønnen, jf. § 24. Bestemmelsen i § 24, stk. 9, om fratræk af arbejdsmarkedsbidrag fra årslønnen gælder således også ved fastsættelse af uddannelsesgodtgørelse.

Det foreslås, at i § 24, stk. 9, indsættes efter »erstatning«: »og uddannelsesgodtgørelse«.

Med den foreslåede ændring kommer det til at fremgå mere klart af lovteksten, at § 24, stk. 9, om fratræk af arbejdsmarkedsbidrag fra årslønnen også gælder ved fastsættelse af uddannelsesgodtgørelse.

Det foreslåede indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret. Der er tale om en præcisering med henblik på at undgå fortolkningstvivl.

Til nr. 19

Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1, indeholder hovedreglen for fastsættelse af årsløn. Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, indeholder en række undtagelsesbestemmelser, hvorefter årslønnen i særlige situationer skal fastsættes på en anden måde end efter hovedreglen. Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 10, at årslønnen uanset stk. 1 og 2 højst kan fastsættes til 608.000 kr. (2024-niveau). Minimumsårslønnen fastsættes til 257.000 kr. (2024-niveau). Normalårslønnen fastsættes til 434.000 kr. (2024-niveau). For personer uden for erhverv fastsættes årslønnen til 54.000 kr. (2024-niveau). Er skadelidtes erhvervsevne forud for skadens indtræden nedsat i dokumenteret omfang, kan årslønnen fastsat efter 1.-4. pkt., stk. 2, nr. 9, 2. pkt., eller stk. 2, nr. 10, 1. pkt., nedsættes forholdsmæssigt. Alle beløb er inklusive arbejdsmarkedsbidrag og reguleres efter § 25, stk. 1.

Satsen for maksimalårslønnen, jf. § 24, stk. 10, 1. pkt., vil blive brugt for personer, som har en højere indtjening end satsen. Disse personer vil derfor opleve, at deres årsløn bliver fastsat efter en lavere sats, end det de rent faktisk tjente før arbejdsskaden. Den gældende bestemmelse i § 24, stk. 10, 5. pkt., indebærer, at sådanne tilskadekomne efter en konkret vurdering kan få nedsat årslønnen yderligere, hvis erhvervsevnen inden skaden var nedsat i dokumenteret omfang. I praksis nedsætter arbejdsskademyndighederne dog ikke maksimalårslønnen yderligere, når tilskadekomne på trods af den nedsatte erhvervsevne rent faktisk kunne tjene mere end taksten for maksimalårslønnen.

Det foreslås, at i § 24, stk. 10, 5. pkt., ændres »1.-4. pkt. « til: »2.-4. pkt.«

Forslaget vil indebære, at en årsløn, som er fastsat efter satsen for maksimalårslønnen, jf. stk. 10, 1. pkt., ikke vil kunne nedsættes forholdsmæssigt, jf. § 24, stk. 10, 5 pkt., når erhvervsevnen inden arbejdsskaden er nedsat i dokumenteret omfang. Tilskadekomne, som inden arbejdsskaden havde nedsat erhvervsevne i dokumenteret omfang, vil med forslaget således ikke kunne få nedsat deres årsløn forholdsmæssigt, jf. stk. 10, 5. pkt., når de får fastsat deres årsløn efter satsen for maksimalårsløn. Det foreslåede slår derfor fast, at tilskadekomne, som allerede får nedsat deres årsløn til satsen for maksimalårslønnen, ikke efter en konkret vurdering kan få nedsat årslønnen yderligere, jf. § 24, stk. 10, 5. pkt., hvilket svarer til hensigten med § 24, stk. 10, nr. 5. Ændringen indebærer, at arbejdsskademyndighederne ikke længere skal foretage en konkret vurdering af, om maksimalårslønnen i den konkrete sag skal nedsættes forholdsmæssigt som følge af en forudbestående nedsat erhvervsevne. Ændringen vurderes hverken at være bebyrdende eller begunstigende for tilskadekomne. Det skyldes, at arbejdsskademyndighederne allerede efter den gældende bestemmelse ikke nedsætter maksimalårslønnen yderligere, når tilskadekomne på trods af den nedsatte erhvervsevne rent faktisk kunne tjene mere end taksten for maksimalårslønnen. Resultatet både efter den gældende bestemmelse, og efter den foreslåede ændring, vil derfor blive det samme, nemlig at maksimalårslønnen ikke nedsættes yderligere efter § 24, stk. 10, 5. pkt.

Til nr. 20

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 25, stk. 2, at de løbende erstatninger, der er fastsat med udgangspunkt i grundlønnen, jf. § 24 a, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1. Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24 a, 1. pkt., at til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger som løbende erstatning samt uddannelsesgodtgørelse fastsættes en grundløn. Det betyder samlet set, at uddannelsesgodtgørelse skal opreguleres efter den gældende § 25, stk. 2.

Det foreslås, at i § 25, stk. 2 og 5, indsættes efter »erstatninger«: »og godtgørelse«. Med den foreslåede ændring fjernes enhver tvivl om, at uddannelsesgodtgørelse skal opreguleres efter arbejdsskadesikringslovens § 25, stk. 2, og at godtgørelsen skal forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb, hvis den løbende godtgørelse ikke er delelig med 12.

Både stk. 2 og stk. 5 vedrører alene løbende erstatning og godtgørelse og dermed ikke godtgørelse for mén.

Det foreslåede indebærer ikke en materiel ændring af gældende ret. Der er tale om en præcisering for at undgå fortolkningstvivl.

Til nr. 21

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange meddelt enhver oplysning, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, er af betydning, af arbejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v.

Med lov nr. 1541 af 12. december 2023 blev der indført en ny bestemmelse i § 37, stk. 3, hvorefter sikringspligtige arbejdsgivere, offentlige myndigheder og andre professionelle aktører, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger, senest 14 dage efter at en anmodning om oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen er kommet frem, skal afgive oplysninger, jf. stk. 2, som de er i besiddelse af. Hvis aktøren fortsat ikke svarer efter en rykkerskrivelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervsskrivelse eller Ankestyrelsen straffes aktøren med bøde, jf. arbejdsskadesikringslovens § 82, stk. 4.

Det foreslås, at i § 37, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter », Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«: »og Ankestyrelsen«.

Med den foreslåede ændring kommer det til at fremgå af § 37, stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange meddelt enhver oplysning, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen skønner, er af betydning.

Det tydeliggøres dermed, at det ikke alene er oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner er af betydning, der kan forlanges efter bestemmelsen. De oplysninger, som Ankestyrelsen skønner er af betydning, vil også kunne forlanges efter bestemmelsen, og aktøren vil kunne straffes med bøde, jf. arbejdsskadesikringslovens § 82, stk. 4, ved manglende svar.

Det foreslåede retter dermed op på den fejl, at det ikke tidligere er blevet tilføjet i § 37, stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange meddelt enhver oplysning, som Ankestyrelsen skønner er af betydning. Fejlen har givet det indtryk, at de to myndigheder alene kan forlange meddelt oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner er af betydning, og at det alene er manglende afgivelse af disse oplysninger, der skal kunne straffes med bøde.

Til nr. 22

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 1, at forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver træffer afgørelse om, hvorvidt en personskade er dækket af voldsskadeforsikringen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 1, og en eventuelt udmåling af erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar. Hos en selvforsikret arbejdsgiver er det dennes forsikringsenhed, der træffer afgørelse og udmåler og udbetaler eventuel erstatning eller godtgørelse.

Det følger videre af arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 1, 1. pkt., at en voldsskadeforsikring dækker erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar som følge af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet foranlediget af personer, der drages omsorg for, mod ansatte, som er omfattet af arbejdsgivers sikringspligt, jf. arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 1. Det følger videre af arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 1, 2. pkt., at voldsskadeforsikringen omfatter hændelser, der anerkendes som en arbejdsulykke, jf. arbejdsskadesikringslovens § 6.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som træffer afgørelse om, hvorvidt en anmeldt arbejdsulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringslovens § 6, jf. arbejdsskadesikringslovens § 40, stk. 1.

Det er således et krav, at der foreligger en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at arbejdsulykken kan anerkendes efter arbejdsskadesikringslovens § 6, før forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed kan udbetale erstatning eller godtgørelse efter lov om erstatningsansvar omfattet af voldsskadeforsikringen.

Det er i modstrid med reglerne om forsikringsselskabets eller den selvforsikrede enheds oversendelse af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter bekendtgørelsen om anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven, hvorefter forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed ikke vil skulle oversende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vurderer, at en anmeldt arbejdsulykke kan anerkendes som en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven, og at der ikke er udsigt til erstatningsberettigede følger efter arbejdsskadesikringsloven. Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vil dog være forpligtede til at oversende sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis tilskadekomne ønsker en afgørelse af, om skaden kan anerkendes som en arbejdsulykke.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.8.

Det foreslås, at i § 49 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter », der«: »kan«.

Forslaget betyder, at voldsskadeforsikringen fremover vil omfatte hændelser, der kan anerkendes som en arbejdsulykke, jf. § 6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed kan udbetale erstatning eller godtgørelse efter lov om erstatningsansvar som følge af voldsskadeforsikringen, hvis de vurderer, at skaden vil kunne anerkendes som en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven, og at hændelsen er omfattet af voldsskadeforsikringen.

Forslaget vil betyde, at sager, hvor tilskadekomne har været udsat for en hændelse på arbejdet, som forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vurderer vil kunne anerkendes som en arbejdsulykke, og som er omfattet af voldsskadeforsikringen, ikke behøver at blive oversendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer formel afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet, når ulykken ikke kan begrunde erstatningsberettigede følger efter arbejdsskadesikringsloven ud over udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lovens § 15. Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vil således i disse tilfælde kunne udbetale erstatning og godtgørelse m.v. efter voldsskadeforsikringen uden, at der foreligger en formel afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om anerkendelse af skaden som en arbejdsulykke. Det kan f.eks. være godtgørelse for svie og smerte efter lov om erstatningsansvar.

Hvis forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vurderer, at skaden f.eks. ikke kan anerkendes som en arbejdsulykke, eller hvis tilskadekomne beder om det, skal de – efter sædvanlig praksis – oversende spørgsmålet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring herefter vurderer og træffer afgørelse om, at skaden anerkendes som en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringslovens § 6, skal forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed gå videre med sagsbehandlingen efter voldsskadeforsikringen og vurdere, om hændelsen er omfattet af forsikringen og udbetale eventuel erstatning eller godtgørelse efter lov om erstatningsansvar som følge af voldsskadeforsikringen. Forslaget vurderes alt andet lige at medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden i sager efter voldsskadeforsikringen og bidrage til mindre ressourceforbrug i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget svarer desuden til forsikringsselskabets og den selvforsikrede enheds mulighed for at betale tilskadekomnes udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesikringslovens § 15, hvor forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed kan dække tilskadekomnes udgifter til sygebehandling eller hjælpemidler uden, at der foreligger en formel afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om anerkendelse af skaden som en arbejdsulykke.

Den foreslåede ændring vil således indebære en materiel ændring af eksisterende regler om voldsskadeforsikringen.

Det bemærkes, at det foreslås, at den foreslåede ændring skal have virkning i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt fra den 1. januar 2025. Der henvises nærmere herom i bemærkningerne til § 8, stk. 3.