§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 2, at arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiver familie, som hører til hans hustand, er undtaget fra hovedreglen om, at arbejdsmiljøloven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Begrebet ”hans” benyttes endvidere i, § 64, stk. 2 og 3, om lægeundersøgelser m.v. af unge. Disse bestemmelser omfatter ikke kun mænd, idet arbejdsmiljøloven gælder arbejde som afgrænset i § 2, uanset om det pågældende arbejde udføres af mænd eller kvinder.

På den baggrund foreslås det, at begrebet ”hans” erstattes med ”dennes”, så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.

Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 11, 1. pkt., at hvis en arbejdsleder i en arbejdsmiljøorganisation afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet behandling.

Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet arbejdslederfunktionen kan varetages af både mænd og kvinder.

På den baggrund foreslås det, at begrebet ”hans” erstattes med ”arbejdslederens”, så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.

Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Overskriften til kapitel 3 i arbejdsmiljøloven er ”Branchearbejdsmiljøråd”. Det foreslås, at overskriften ændres til ”Branchefællesskaber for arbejdsmiljø”. Forslaget medfører, at overskriften er i overensstemmelse med den ændring af brancheorganernes navne, som omhandles i nr. 5 – 9 og 11, 12, 20 og 25.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 4

Efter arbejdsmiljølovens § 14, stk. 1, skal beskæftigelsesministeren efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 3. pkt., godkende et antal branchearbejdsmiljøråd, der inden for det enkelte råds område skal bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Efter § 73, 2. pkt. kan beskæftigelsesministeren, i forbindelse med bemyndigelse til direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren, efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at bl.a. § 66, stk. 2, 3. pkt. kan fraviges.

I nr. 16 foreslås det, at der i § 66 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter det gældende stk. 2 bliver til stk. 3. I konsekvens heraf foreslås henvisningen til bestemmelsen i § 14, stk. 1, og § 73 ændret til § 66, stk. 3, 3. pkt.

Til nr. 5-9

Efter arbejdsmiljølovens § 14, stk. 1, skal beskæftigelsesministeren godkende et antal branchearbejdsmiljøråd, der inden for det enkelte råds område skal bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Efter § 14, stk. 2, udpeger arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, hver lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Efter § 14, stk. 3, vælger det enkelte branchearbejdsmiljøråd blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Efter stk. 4 fastsætter det enkelte branchearbejdsmiljøråd selv sin forretningsorden og etablerer et sekretariat. Efter stk. 5 afgiver det enkelte branchearbejdsmiljøråd hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.

Efter § 14 a, stk. 1, skal det enkelte branchearbejdsmiljøråd inden for rådets område bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.

Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljøråd” erstattes af ”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”.

Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats.

Forslaget indebærer, at de enkelte branchefællesskaber får samme ansvar som de enkelte branchearbejdsmiljøråd har i dag, og skal ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd udarbejde og følge op på årsplaner, budget og regnskab m.v.

Det enkelte branchefællesskab forudsættes – ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd – at etablere ét sekretariat, som skal understøtte branchefællesskabets opgavevaretagelse, og at have en fælles digital indgang. De enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø forudsættes i øvrigt at medvirke til en koordinering af indsatserne mellem de enkelte branchefællesskaber.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 10

Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 1, er de nuværende branchearbejdsmiljøråds opgaver at bistå branchens virksomheder inden for rådets område med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.

Det foreslås, at det i § 14 a, stk. 1, indføjes, at de fremtidige branchefællesskaber for arbejdsmiljø også kan deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 19 om, at Arbejdsmiljørådet fremadrettet kan iværksætte tværgående aktiviteter. De tværgående aktiviteter, som skal supplere såvel Arbejdsmiljørådets som den brancherettede indsats, skal som udgangspunkt være virksomhedsrettede, men kan dog også have et bredere sigte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 11

Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og funktion.

Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljøråd” erstattes af ”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”.

Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats.

De enkelte branchefællesskaber får i øvrigt samme ansvar som de enkelte branchearbejdsmiljøråd har i dag, og skal ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd udarbejde og følge op på årsplaner, budget og regnskab m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 12

Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder rådenes opgaver og funktion. Efter lovens § 14 a, stk. 3, kan rådenes opgaver efter forhandling med miljøministeren udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne.

Det foreslås, at ”rådenes” erstattes af ”branchefællesskabernes”.

Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 13

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, 2. pkt., at hvis arbejdslederen bliver bekendt med fejl og mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet arbejdslederfunktionen kan varetages af både mænd og kvinder.

På den baggrund foreslås det, at begrebet ”han” i stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., erstattes med ”denne”, at begrebet ”Han” i stk. 1, 2. pkt., erstattes med ”Arbejdslederen”, at begrebet ”han” i stk. 2, 1. pkt., erstattes med ”arbejdslederen”, og at begrebet ”hans” i stk. 2, 2. pkt., erstattes med ”arbejdslederens”, så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.

Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 14

Det følger af lovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at hvis en reparatør under sit arbejde bliver opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.

Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet en reparatør kan være både en mand og en kvinde.

På den baggrund foreslås det, at begrebet ”han” i § 32, stk. 2, 2. pkt., erstattes med ”reparatøren”, så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.

Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 15

Efter § 66, stk. 1, nr. 2, afgiver Arbejdsmiljørådet indstilling om fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø, hvorefter beskæftigelsesministeren fordeler de tilvejebragte midler og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø, jf. § 68 a, stk. 1.

De tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes samt Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet består af et fast bidrag på 45 mio. kr., jf. § 68, stk. 2, et variabelt bidrag på to procent af tilkendte godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager, jf. § 68, stk. 3, og et årligt bidrag fra staten, som fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 6.

I tilknytning til forslaget om at erstatte branchearbejdsmiljørådene med branchefællesskaber for arbejdsmiljø samt af forslaget om, at de tilvejebragte midler fremadrettet også fordeles til tværgående aktiviteter i regi af Arbejdsmiljørådet, jf. forslaget i nr. 19, foreslås det, at bestemmelsen i § 66, stk. 1, nr. 2, sprogligt forenkles. Det foreslås således, at Arbejdsmiljørådets opgave vedrørende indstilling om fordeling af midler afgrænses ved henvisningen til § 68 a, stk. 1, uden gengivelse af opregningen af de formål, der fremgår af § 68 a, stk. 1.

Forslaget om sproglig forenkling af § 66, stk. 1, nr. 2, medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til Arbejdsmiljørådets indstilling om fordeling af midler eller den efterfølgende fordeling af midlerne.

Til nr. 16

Det følger af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmiljørådet afgiver indstilling om fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke, hvorefter Arbejdsmiljørådet i forbindelse med indstillingen efter stk. 1 giver anbefaling til beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.

Med forslaget får Arbejdsmiljørådet således fremadrettet som noget nyt i forbindelse med indstilling af midler til Videncenter for Arbejdsmiljø også kompetence til på tematisk niveau at komme med anbefaling til den konkrete anvendelse af midlerne til Videncenter for Arbejdsmiljø til ministeren.

Med forslaget understøttes de tværgående aktiviteter på arbejdsmiljøområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 17

Efter arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, 1. pkt., drøfter Arbejdsmiljørådet på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet og udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Bestemmelsen indebærer, at rådet kan drøfte alle spørgsmål om arbejdsmiljøet.

Det foreslås, at der i § 66, stk. 2, 1. pkt., efter ”af betydning for arbejdsmiljøet” indsættes ”og arbejdsskadeområdet”.

Ændringen vil betyde, at Arbejdsmiljørådet fremover på eget initiativ kan drøfte spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet og for arbejdsskadeområdet som en integreret del af arbejdsmiljøet. Forslaget har til formål at give mulighed for, at Arbejdsmiljørådet i endnu højere grad kan samtænke arbejdsmiljø og arbejdsskader med henblik på at styrke arbejdsmiljøforebyggelse i forlængelse af, at udviklings- og lovgivningsopgaver pr. 1. juli 2016 på arbejdsskadeområdet er placeret i Arbejdstilsynet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2. 2.

Til nr. 18

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet hvert år afgiver en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.

Det foreslås, at ”arbejdsmiljøområdet” ændres til ”arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet”.

Ændringen vil betyde, at Arbejdsmiljørådet fremover i sin redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om ønskede forbedringer, også skal medtage arbejdsskadeområdet i det omfang, det er relevant i forhold til arbejdsmiljøet. Rådet kan fx give anbefalinger om, hvordan virksomheder kan forebygge arbejdsskader, eller hvordan virksomheder kan følge op på arbejdsskader.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2. 2.

Til nr. 19

Arbejdsmiljørådets opgaver er beskrevet i arbejdsmiljølovens § 66. Det fremgår bl.a. af stk. 2., 2. pkt., at rådet til brug for politiske drøftelser og prioriteringer i rådet kan iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter.

Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af parternes arbejdsmiljøindsats mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 66, stk. 6, der indebærer, at Arbejdsmiljørådet kan iværksætte tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk. 1.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmiljørådet får en ny opgave med at iværksætte tværgående aktiviteter. De tværgående aktiviteter er et supplement til de aktiviteter, der iværksættes af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Forslag om de tværgående aktiviteter, der som hovedregel skal være af virksomhedsrettet karakter, kan komme fra bl.a. Arbejdsmiljørådet og de nye branchefællesskaber. For at styrke den tværgående indsats vil Arbejdsmiljørådet nedsætte et fast udvalg (Dialogforum for tværgående samarbejde og udvikling) – med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 5, hvorefter Arbejdsmiljørådet kan nedsætte arbejdsudvalg med medlemmer også uden for rådets kreds. Dette faste udvalg under Arbejdsmiljørådet vil drøfte forslag om tværgående aktiviteter og afgive indstilling til Arbejdsmiljørådet om iværksættelse af sådanne aktiviteter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 23 om, at det kommer til at fremgå tilsvarende, at der fremadrettet også afsættes midler til Arbejdsmiljørådet til tværgående aktiviteter.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt § 66, stk. 7, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tværgående aktiviteter, som omfattet af det foreslåede stk. 6 .

Bemyndigelsen skal benyttes til at fastsætte nærmere regler om organisering og iværksættelse af de tværgående initiativer, herunder samspillet mellem Arbejdsmiljørådet og branchefællesskaberne herom. I den forbindelse vil der bl.a. blive fastsat regler om Arbejdsmiljørådets ansvar for administrationen af og opfølgningen m.v. på de tværgående aktiviteter.

Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte rammerne for de tværgående aktiviteter, herunder bl.a. at aktiviteterne som hovedregel skal være af virksomhedsrettet karakter, men at de dog også kan have et bredere sigte, de kan således fx udspringe af politiske aftaler, initiativer fra Arbejdstilsynet, temadrøftelser i Arbejdsmiljørådet eller aktuelle emner, som er relevante på tværs af branchefællesskaberne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2 og 2.4.

Til nr. 20

Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, tilvejebringes midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet ved bidrag, jf. stk. 2 og 3 fra en række aktører.

Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljørådenes” erstattes af ”indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.

Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 21

Efter arbejdsmiljølovens § 68 finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag på 45 mio. kr., jf. § 68, stk. 2,

1. pkt.

Efter lovens § 68, stk. 2, 2. pkt., fordeles beløbet på 45 mio. kr. forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter § 68, stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven i det år, hvor bidraget opkræves.

Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal baseres på erstatninger og godtgørelser tilkendt i bidragsåret må fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret – på grundlag af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før – med efterregulering i det efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.

Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel forenkles. Det foreslås således, at § 68, stk. 2, 2. pkt., formuleres, så det fremgår, at beløbet (de 45 mio. kr.) fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.

Dette betyder, at den gældende a conto opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning.

Vedrørende den gældende § 68, stk. 2, 2. pkt., bemærkes det, at Folketinget den 26. april 2016 har vedtaget en ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj 2016) om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at fordeling og opkrævning af 45 mio. kr.’s bidraget efter § 68, stk. 2, 2. pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er trådt i kraft 1. juli 2016.

Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørelser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor lov nr. 395 af 2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68, stk. 2, 2. pkt.

Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mulighed for, at fordeling og opkrævning af bidrag efter § 68, stk. 2, 2. pkt., kan ske på grundlag af godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og herefter af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås på den baggrund, at ”som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt” erstattes af "som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring”. Forslaget betyder, at den specifikke myndighedshenvisning fjernes, og der alene henvises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 22

Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 3, 1. pkt., finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag, der udgør to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadesikringsloven i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret.

For at sikre forudsigelighed, stabilitet og mulighed for langsigtet planlægning af partsindsatsen foreslås det, at § 68, stk. 3,

1. og 2. pkt., nyaffattes på følgende måde: ”Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastsættes som gennemsnittet af to procent af de årlige godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en ti-årig periode. Perioden på ti år regnes fra og med det kalenderår, som ligger to år før bidragsåret og ti år bagud. ” Opkrævningen for 2017 vil således være baseret på tilkendte erstatninger i årene 2006 til 2015.

Med forslaget udjævnes forskelle mellem indsatsen i de enkelte år, idet der anvendes et gennemsnit over en ti-årig periode ved fastlæggelse af niveauet for den samlede opkrævning. De enkelte bidragsyderes andel af den samlede opkrævning vil fortsat være baseret på deres relative andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i et givet år.

Efter den gældende § 68, stk. 3, 2. pkt., opkræves beløbet hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhverssikring, jf. § 68 stk. 1, nr. 2, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring i det år, hvor bidraget opkræves.

Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal baseres på erstatninger og godtgørelse tilkendt i bidragsåret må fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret - på grundlag af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før - med efterregulering i det efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.

Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel forenkles, herunder at den gældende a conto opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning. I lyset heraf foreslås det, at § 68, stk. 3, 2. pkt., ændres, så beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.

Forslaget betyder, at man vil kunne undgå den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning, hvor det foreløbige bidrag er baseret på godtgørelser og erstatninger i året før bidragsåret.

Vedrørende den gældende § 68, stk. 3, bemærkes det, at Folketinget den 26. april 2016 har vedtaget en ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj 2016) om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at beregningen af to-procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt., og fordeling og opkrævning af bl.a. to-procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 2. pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i arbejdsulykkessager af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er trådt i kraft 1. juli 2016.

Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørelser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor lov nr. 395 af 2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68, stk. 3.

Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mulighed for, at to-procentbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt., kan beregnes på grundlag af både godtgørelser og erstatninger i arbejdsulykkessager, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til

1. juli 2016 og godtgørelser og erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra og med 1. juli 2016 og tiden herefter. Tilsvarende må der skabes mulighed for, at fordeling og opkrævning af bidrag efter § 68, stk. 3, 2. pkt., kan ske på grundlag af godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og herefter af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås på den baggrund, at ”som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt” erstattes af ”som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring”. Forslaget betyder, at den specifikke myndighedshenvisning fjernes, og der alene henvises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 23

Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø.

Det foreslås, at der i § 68 a, stk. 1, efter ”Arbejdsmiljørådets aktiviteter” indsættes: ”herunder til tværgående aktiviteter”, så der fremadrettet også afsættes midler til Arbejdsmiljørådet til tværgående aktiviteter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 19, hvor det foreslås, at rådet fremover også skal kunne iværksætte tværgående aktiviteter, som et supplement til de aktiviteter, der iværksættes af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2 og 2.4.

Til nr. 24

Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 5, indgår uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.

Det foreslås, at § 68 a, stk. 5, ændres, således at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring af Arbejdsmiljørådet træffe anden beslutning om midlernes anvendelse.

Det foreslåede 2. pkt. kan fx finde anvendelse ved stor ophobning af uforbrugte midler som følge af forsinket gennemførelse af planlagte aktiviteter og deraf følgende lavere udgifter i det enkelte tilskudsår. Det er hensigten, at midlerne skal anvendes til partsindsatsen, jf. § 68 a, stk. 1, og det er ikke tanken, at midlerne skal anvendes til andre formål end parternes arbejdsmiljøindsats. Formålet hermed er at sikre, at de afsatte midler til indsatsen bliver anvendt til at gennemføre aktiviteter i overensstemmelse med lovens formål, fremfor at der over tid bliver ophobet uforbrugte midler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 25

Efter den gældende § 68 a, stk. 6, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så ”planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.” ændres til ”årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efterregulering af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.

Branchearbejdsmiljørådene udarbejder efter bekendtgørelse nr. 1705 af 21. december 2010 om branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab m.v. hvert år en plan for det kommende års aktiviteter, der godkendes af Arbejdstilsynet. Planen udarbejdes inden for den udmeldte ramme til aktiviteter i finansåret. Ved afslutningen af finansåret indsender branchearbejdsmiljørådene en redegørelse for de gennemførte aktiviteter. I sammenhæng med redegørelsen indsender branchearbejdsmiljørådene et regnskab, som omfatter de faktisk afholdte udgifter. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal branchearbejdsmiljørådene redegøre for, hvorvidt uforbrugte midler knyttet til igangværende aktiviteter skal videreføres til det følgende år. Udbetalingen af tilskuddet til branchearbejdsmiljørådene sker i dag som hovedregel a conto hvert kvartal med én fjerdedel af årets udmeldte tilsagnsramme.

I tilknytning til forslaget om, at ”branchearbejdsmiljøråd” erstattes af ”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”, jf. § 1, nr. 3, 5-9, 11, 12 og 20 forventes der med hjemmel i den foreslåede § 68 a, stk. 6, bl.a. fastsat regler om, at branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (ligesom branchearbejdsmiljørådene) hvert år vil skulle udarbejde en plan for det kommende års aktiviteter, der skal godkendes af Arbejdstilsynet. Branchefællesskaberne skal, udover det kommende års aktiviteter, også redegøre for igangværende aktiviteter samt hvor stor en andel af finansårets tilskudsramme, der efter planen vil blive anvendt i de efterfølgende år.

For samtidig at sikre en fleksibel anvendelse af de afsatte midler i et bevillingsår forventes der fastsat regler om, at branchefællesskaberne kan disponere med flerårige aktiviteter, der skal være afsluttet senest to år efter bevillingsåret. Ved den årlige aflæggelse af regnskab skal der tages stilling til uforbrugte midler og senest efter de tre år overføres resterende uforbrugte midler til tværgående aktiviteter.

I forlængelse af de efter § 1, nr. 19 af beskæftigelsesministeren fastsatte regler om tværgående aktiviteter forventes der med hjemmel i § 68 a, stk. 6, fastsat regler om, at det vil være Arbejdsmiljørådet, der bliver økonomisk og administrativ ansvarlig for midlerne til tværgående aktiviteter. I praksis forudsættes det, at Arbejdsmiljørådets sekretariatet bistår Arbejdsmiljørådet med denne opgave.

Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at branchefællesskaberne – og Arbejdsmiljørådet for så vidt angår midlerne til tværgående aktiviteter – kan igangsætte aktiviteter, der strækker sig over flere finansår, dog således at aktiviteter skal være gennemført senest to år efter finansåret.

Der forventes fortsat fastsat regler om, at midler, som skal finansiere finansårets aktiviteter, kan udbetales a conto.

Branchefællesskaber forudsættes (ligesom branchearbejdsmiljørådene) at aflægge regnskab for midlernes anvendelse til Arbejdstilsynet. Endvidere vil Arbejdsmiljørådet skulle aflægge regnskab til Arbejdstilsynet for anvendelsen af midler til tværgående aktiviteter.

Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Til nr. 26

Det følger af arbejdsmiljølovens § 73, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren, i forbindelse med bemyndigelse til direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren, efter forhandling med Arbejdsmiljørådet kan bestemme, at § 66, stk. 2, 3. pkt. og § 66, stk. 3, kan fraviges.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 16, hvor det foreslås, at der i § 66 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter det gældende stk. 3 bliver til stk. 4. I konsekvens heraf foreslås henvisningen i § 73 til § 66, stk. 3 ændret til § 66, stk. 4.

Til nr. 27

Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, nr. 9, indstiller Justitsministeriet et medlem med særlig juridisk sagkundskab til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der hører hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet forbereder sagerne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er bemandet med en række medarbejdere med juridisk uddannelsesbaggrund.

Justitsministeriet udpeger ikke juridisk sagkyndige til andre offentlige nævn. På den baggrund foreslås det, at § 81 a, stk. 1, nr. 9, ophæves. Forslaget betyder, at Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 28

Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 2, skal formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet være ansat i Ankestyrelsen og opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (nu stk. 3). Dette uddannelseskrav indebærer, at formanden skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen.

I tilknytning til forslaget i nr. 27 om, at Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet, foreslås det, at bestemmelsen ændres, så det fremgår, at formanden for klagenævnet skal være ansat i Ankestyrelsen og have bestået juridisk kandidateksamen.

Forslaget skal medvirke til at sikre, at der er juridisk sagkundskab til stede på møderne i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

§ 2

Til nr. 1

Arbejdsskadestyrelsen er i medfør af lov nr. 395 af 2. maj 2016 blevet nedlagt med virkning fra 1. juli 2016, idet styrelsens opgaver er overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås som en konsekvens heraf, at ”Arbejdsskadestyrelsen” ændres til ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring” i § 10 a, stk. 3,

1. pkt.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion.

Til nr. 2

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 35, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 1, og nr. 20, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget både Arbejdsskadestyrelsens opgaver vedrørende sagsbehandling og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende erhvervssygdomsområdet.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 35, stk. 7, ændret ved § 1, nr. 20, og nyaffattet ved § 1, nr. 25.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at præcisere nyaffattelsen af bestemmelsen i overensstemmelse med § 1, nr. 25, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 42, stk. 2, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 32, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget både Arbejdsskadestyrelsens opgaver vedrørende sagsbehandling og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende erhvervssygdomsområdet.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 49, stk. 1, 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 38.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 38, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 6

Af lov nr. 395 af 2. maj 2016 fremgår i § 1, nr. 20, en ændring af § 55, stk. 3, 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven. Ændringen vedrører rettelig § 55, stk. 3, 3. pkt.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at præcisere ændringen ved en nyaffattelse af § 55, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 7

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 63 a, stk. 3, 1. pkt., i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61 i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 8

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 66, stk. 5, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 9

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 68, stk. 2, nr. 3, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 10

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 69 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65 i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 11

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 71, stk. 3-5, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61. § 71, stk. 4-7, er ophævet ved § 1, nr. 67.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte § 71 i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61, (vedrørende stk. 3) og § 1, nr. 67, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 12

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 73, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65 i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 13

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 73 a, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, 62, 65 og 68.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65 og 68, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 14

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 74, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

§ 3

Til nr. 1

Det foreslås, at der i udstationeringslovens § 1, indsættes et nyt stk. 2, således at § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b – 7 e, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4 i udstationeringsloven.

§ 7 a, stk. 3, vedrører anmeldelse til RUT-registret.

§§ 7 b – 7 e fastsætter supplerende regler omkring anmeldelsespligten til RUT-registret.

§ 7 b, vedrører undtagelser til anmeldelsespligten til RUT-registret.

§ 7 c, vedrører offentlig adgang til visse oplysninger i RUT-registret.

§ 7 d, vedrører faglige organisationers adgang til yderligere oplysninger i RUT-registret, når der er indledt en fagretlig sag, den såkaldte ”hvervgiverpligt”.

§ 7 e, vedrører Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelsespligten til RUT-registret.

Der henvises til forslagets § 4, nr. 1.

Den forslåede ændring betyder, at der etableres grundlag for en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-registret, uanset hvilken tjenesteyder, der er tale om, herunder virksomheder i den nye kategori i RUT-registret, der ikke opfylder betingelserne for at kunne udstationere lønmodtagere til Danmark.

Til nr. 2

Det fremgår af udstationeringslovens § 7 a, stk. 5, 1. pkt., at oplysningerne efter § 7 a stk. 1 og 2, skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest førstkommende hverdag efter ændringen. Den gældende bestemmelse henviser ikke til § 7 a, stk. 3, og der er således ikke fastsat nogen anmeldelsesfrist for virksomhederne i den nye kategori for virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at kunne udstationere til Danmark.

Det foreslås, at der i den gældende bestemmelse ligeledes henvises til § 7 a, stk. 3, således at virksomhederne i den nye kategori er underlagt den samme anmeldelsesfrist, som de øvrige virksomheder med anmeldelsespligt til RUT-registret.

Den forslåede ændring betyder, at der etableres grundlag for en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-registret. Således at anmeldelsesfristen er den samme for alle udenlandske tjenesteydere, uanset om de har ansatte eller ej, og uanset om de er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.

Til nr. 3

Det fremgår af udstationeringslovens § 7 b, stk. 1, at en virksomhed ikke skal foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis leveringen af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage og sker som led i levering af et teknisk anlæg eller en teknisk installation og den udstationerede lønmodtager eller den selvstændige virksomhed, jf. § 7 a, stk. 2, har til opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, reparere eller informere om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i Danmark.

Virksomheder med ansatte, der er omfattet af anmeldelsespligten til RUT-registret er med introduktionen af den nye kategori ikke nødvendigvis udstationerende virksomheder.

Det foreslås derfor, at ”den udstationerede lønmodtager” ændres til ”lønmodtageren”.

Den forslåede ændring betyder, at der tages højde for, at virksomheder med anmeldelsespligt til RUT-registret ikke nødvendigvis er enten udstationerende virksomheder eller selvstændige virksomheder.

§ 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, nr. 3, i lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., at der i udstationeringslovens § 1 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det vil fremgå, at § 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.

Det foreslås med ændringerne i forslagets § 4, nr. 1, at det tilføjes, at §§ 7 b – 7 e ligeledes finder anvendelse i denne situation.

Disse ændringer foretages af lovtekniske hensyn.

På baggrund heraf ophæves § 1, nr. 3, i ændringsloven, jf. lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

§ 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Til stk. 2

Efter lovforslagets § 1, nr. 21 (opkrævning af bidrag efter § 68 a, stk. 2) og § 1, nr. 22 (opkrævning af bidrag efter § 68 a, stk. 3), vil bidrag efter § 68, stk. 2 og 3, fremover blive opkrævet på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt året før det år, hvor bidraget opkræves.

Efter de gældende regler opkræves bidrag på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i bidragsåret. Det indebærer, at der i dag sker en a conto-opkrævning i bidragsåret (baseret på godtgørelser og erstatninger tilkendt året før), med en efterregulering i året efter bidragsåret (på grundlag af de i bidragsåret tilkendte godtgørelser og erstatninger).

Da der således allerede i 2016 er foretaget en a conto opkrævning for bidraget for 2016 på grundlag af erstatninger og godtgørelser tilkendt i 2015, må der i 2017 foretages en endelig opkrævning af bidraget for 2016 på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i 2016. Dette sker under hensyn til, at bidragsyderne kan have en forventning om, at bidrag for 2016 opkræves på grundlag af de gældende regler – med en efterregulering i 2017.

Til stk. 3

Det foreslås, at de eksisterende branchearbejdsmiljøråd efter lovens ikrafttræden skal varetage opgaver med at indsende redegørelse for deres virksomhed og aflægge afsluttende årsregnskab for tilskudsåret 2016. I den forbindelse skal branchearbejdsmiljørådene afgive forslag til fordeling af samtlige aktiver og passiver med udestående forpligtelser ved udgangen af tilskudsåret 2016, herunder forslag til hvilke branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der skal videreføre ikke-gennemførte aktiviteter med tilhørende budget samt forslag til videreførelse af eventuelle uforbrugte midler.

Forslaget sikrer, at de eksisterende branchearbejdsmiljøråd afslutter deres virksomhed korrekt og opfylder gældende krav for afrapportering af indsatsen og aflæggelse af regnskab for tilskudsåret 2016 samt at de bidrager med forslag til fordeling af deres aktiver og passiver på de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der overtager deres opgaver med virkning for tilskudsåret 2017.

§ 6

Hverken den gældende lov om arbejdsmiljø, den gældende lov om arbejdsskadesikring eller den gældende lov om udstationering af lønmodtagere m.v. gælder for Færøerne og Grønland.

I konsekvens heraf foreslås det, at de foreslåede ændringer af de omhandlede love heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.