Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om mægling i arbejdsstridigheder (Nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.) § 4

Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om mægling i arbejdsstridigheder (Nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.) § 4

Til nr. 1

Ifølge den gældende § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (arbejdsretsloven), beskikkes rettens ordinære dommere og suppleanter af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række organisationer og myndigheder. Ifølge nr. 2, indstiller Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i fællesskab 1 ordinært medlem og 4-6 suppleanter.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 2, at ændre »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til »Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.

Den foreslåede ændring vil sikre, at loven er opdateret, idet Finanssektorens Arbejdsgiverforening blev nedlagt i oktober 2023, hvorefter Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver er arbejdsgiverorganisationer på området. Ændringen vil således alene være en konsekvens af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Til nr. 2 og 3

Ifølge den gældende § 3, stk. 1, i arbejdsretsloven, beskikkes rettens ordinære dommere og suppleanter af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række organisationer og myndigheder.

Ifølge nr. 4, indstilles 4 ordinære medlemmer og 10-12 suppleanter af Landsorganisationen i Danmark. Ifølge nr. 5, indstilles 2 ordinære medlemmer og 7-9 suppleanter af FTF, Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.

Siden fusionen mellem FH og FTF i 2019 har der været praksis for, at FH, ud fra et princip om almindelig succession, er indtrådt på den delte plads i råd, nævn og udvalg med samme retsstilling, som FTF havde.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 4, at ændre »4« til »5«, »10-12« til »15« og »Landsorganisationen i Danmark« til »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 5, at ændre »2 ordinære medlemmer og 7-9 suppleanter indstilles af FTF, Akademikernes Centralorganisation« til: »1 ordinært medlem og 3-5 suppleanter indstilles af Akademikerne«.

De foreslåede ændringer vil sikre, at loven er opdateret og svarer til praksis på området, idet Landsorganisationen i Danmark og FTF er fusioneret til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i 2019, og Akademikernes Centralorganisation hedder i dag Akademikerne.

I forhold til nr. 4, vil ændringen betyde, at Fagbevægelsens Hovedorganisation vil indstille 5 ordinære medlemmer og 15 suppleanter til Arbejdsretten. I forhold til bestemmelsens nr. 5, vil ændringen betyde, at Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab vil indstille 1 ordinært medlem og 3-5 suppleanter til Arbejdsretten. Den foreslåede ændring vil være en kodificering af praksis, idet FH allerede i dag indstiller 5 ordinære medlemmer og 15 suppleanter, mens Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation indstiller 1 ordinært medlem og 3-5 suppleanter i fællesskab.

Til nr. 4

Uden for de tilfælde, hvor en af parterne ikke er tilknyttet en af de indstillende organisationer, er der i dag ikke hjemmel til, at retsformanden kan beslutte, at en sag behandles uden medvirken af ordinære dommere og suppleanter.

Efter den foreslåede bestemmelse til § 8, stk. 3, kan retsformanden beslutte, at en sag behandles uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige herom. I afgørelsen af sagen deltager i så fald alene retsformanden, der eventuelt kan træffe beslutning efter stk. 1.

Det vil være retsformanden, som kan beslutte, om sagen skal behandles uden medvirken af ordinære dommere og suppleanter, men retsformanden vil kun kunne træffe en sådan beslutning, hvis parterne er enige om det.

Retsformanden vil i den forbindelse kunne beslutte, at formandskabet under hovedforhandlingen skal bestå af tre formænd.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, er ny. § 12, stk. 1-9, fastsætter primært reglerne om idømmelse af bod. Når Arbejdsrettens afgørelser om bod ikke efterleves, sker inddrivelse typisk via fogedretten, hvor boden kræves forrentet fra fuldbyrdelsestidspunktet i dommen jf. rentelovens § 3, stk. 1. Da dette tidspunkt ligger efter domsafsigelsen i Arbejdsretten, tages der ikke i Arbejdsrettens domme stilling til forrentning af bod. Det har medført, at international inddrivelse af boden ikke altid har kunnet indeholde inddrivelse af renter af boden.

Det foreslås i § 12, stk. 10, at i sager, hvor Arbejdsretten træffer afgørelse om betaling af bod efter stk. 1, kan der alene ske forrentning af boden fra fuldbyrdelsesfristens udløb. Boden forrentes med rente efter rentelovens § 5, stk. 1. I afgørelser, hvor der pålægges betaling af bod, fastsætter Arbejdsretten, uden at der er nedlagt påstand herom, at boden forrentes med procesrente fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det fremgår direkte i loven, at bod forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb i domme fra Arbejdsretten. Det vil i praksis betyde en kodificering af praksissen for forrentning af bod i Arbejdsretten og sikre mulighed for at inddrive renter af bod i sager, hvor inddrivelsen af kravet sker i udlandet. Med henvisning til rentelovens § 1, stk. 3, vil bestemmelsen tillige indebære, at der, uanset udformningen af bodspåstanden, ikke er hjemmel til at kræve bod forrentet fra et tidligere tidspunkt end udløbet af betalingsfristen/fuldbyrdelsestidspunktet.

Videre vil den foreslåede bestemmelse betyde, at Arbejdsretten, uden at der er nedlagt påstand herom, træffer afgørelse om, at boden skal forrentes med procesrente fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen.

Reglerne om forrentning af bod vil ikke finde anvendelse på sager, der er indbragt for Arbejdsretten forud for lovens ikrafttræden. Dette vil betyde, at sager indbragt for Arbejdsretten før lovens ikrafttræden følger Arbejdsrettens sædvanlige praksis.