Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 5, at § 58 om vejtransport også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i § 2, stk. 2.

Det foreslås, at ændre § 2, stk. 3, nr. 5 , således at »vejtransport og« ændres til: »vejtransport,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der indsættes et nyt nr. 7. Ændringen vil medføre, at der kan indsættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke bestemmelser, der finder anvendelse efter § 2, stk. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 6, at kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i § 2, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, nr. 6 , således, at »kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale.« ændres til: »kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale og«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der indsættes et nyt nr. 7. Ændringen vil medføre, at der kan indsættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke bestemmelser, der finder anvendelse efter § 2, stk. 3.

Til nr. 3

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 1-6, at en række af lovens bestemmelser gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Det kaldes også lovens udvidede område.

Det betyder, at de oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, gælder, når det f.eks. er arbejdsgiveren selv, en selvstændig uden ansatte, eller en privatperson, der udfører arbejdet.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 3, indsættes et nr. 7 , hvorefter entreprenørers pligt til at standse entreprenørerens og underentreprenørers arbejde på byggepladsen efter påbud efter § 77 a (entreprenørstop) omfattes af lovens udvidede område.

Det betyder, at der vil kunne gives påbud efter § 77 a til en entreprenør, selv om denne ikke er arbejdsgiver, og at strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, fra Arbejdstilsynet til entreprenører eller underentreprenører, der ikke er arbejdsgivere, kan indgå som grundlag for Arbejdstilsynets påbud efter § 77 a om entreprenørstop.

Til nr. 4

Efter gældende arbejdsmiljøregler kan Arbejdstilsynet ikke afgive påbud til entreprenører om deres underentreprenørers arbejde på en byggeplads.

Det foreslås i 77 a, stk. 1 , at Arbejdstilsynet kan påbyde en entreprenør, der har indgået aftale med bygherren om udførelse af arbejde på en byggeplads, at standse alt arbejde, der er omfattet af entreprenørens aftale med bygherren, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren eller af underentreprenører (entreprenørstop), jf. dog stk. 3 og 4.

Det vil betyde, at entreprenøren efter et påbud efter § 77 a, skal sørge for at standse såvel sit eget arbejde som alle underentreprenørers arbejde på byggepladsen. Påbuddet om entreprenørstop vil gælde i forhold til alle underentreprenører uanset hvor langt nede i kæden af underentreprenører, de pågældende underentreprenører befinder sig.

Påbuddet om entreprenørstop vil også gælde for arbejde, der udføres af underentreprenører, der ikke forud for eller i forbindelse med påbuddet om entreprenørstop har fået påbud af Arbejdstilsynet, jf. arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, på byggepladsen. Tilsvarende vil påbuddet om entreprenørstop også gælde for entreprenørens eget arbejdet på byggepladsen, selvom entreprenøren ikke forud for eller i forbindelse med påbuddet om entreprenørstop har fået påbud af Arbejdstilsynet, jf. arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, på byggepladsen.

Arbejde, der skal standses som følge af entreprenørstoppet, vil typisk være bygge- og anlægsarbejde, men kan også være andet arbejde, f.eks. arbejde som udføres af en landmåler.

Arbejdstilsynet vil kunne afgive et påbud om entreprenørstop, når forudsætningerne i § 77 a, stk. 1, nr. 1-5, er opfyldte.

Et påbud om entreprenørstop vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det betyder, at et påbud om entreprenørstop vil kunne påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Det foreslås i 77 a, stk. 1, nr. 1 , at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om entreprenørstop, når Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn med byggepladsen i ca. 4 uger og forinden skriftligt har meddelt entreprenøren om dette.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et påbud om entreprenørstop forudsætter, at Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn med arbejdet på byggepladsen i ca. 4 uger.

En intensivering af tilsynet vil betyde, at Arbejdstilsynet gennemfører hyppige tilsynsbesøg på byggepladsen med henblik på at følge virksomhederne på byggepladsen tæt, herunder særligt dem, der vedvarende begår alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet vil intensivere sit tilsyn på byggepladsen i ca. 4 uger. Ved ca. 4 uger skal forstås 28 dage fra Arbejdstilsynet har afgivet meddelelse til entreprenøren om intensivering af tilsynet på byggepladsen, og op til 3 dage før eller 3 dage efter de 28 dage.

Det vil betyde, at Arbejdstilsynet kan afgive varsel til entreprenøren om entreprenørstop nogle dage inden eller nogle dage efter, at der er gået 28 dage fra Arbejdstilsynet har afgivet meddelelse til entreprenøren om intensivering af tilsynet på byggepladsen.

Hvis Arbejdstilsynet ikke har fundet grundlag for at afgive varsel om påbud om entreprenørstop senest 31 dage efter, at Arbejdstilsynet har afgivet meddelelse til entreprenøren om intensivering af tilsynet på byggepladsen, vil Arbejdstilsynet afslutte sin intensivering af tilsynet.

Arbejdstilsynet vil underrette entreprenøren, når byggepladsen ikke længere er under intensiveret tilsyn. Arbejdstilsynet vil samtidig orientere bygherren, når byggepladsen ikke længere er under intensiveret tilsyn.

Arbejdstilsynets skriftlige meddelelse til entreprenøren forud for Arbejdstilsynets intensivering af tilsynet med virksomhederne på byggepladsen vil skulle indeholde oplysninger om baggrunden for intensiveringen af tilsynet, og at yderligere alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på byggepladsen vil kunne medføre et varsel om risiko for et entreprenørstop.

På byggepladser, hvor der er flere entreprenører, der har indgået aftale med bygherren om arbejde på en byggeplads, vil Arbejdstilsynet give den skriftlige meddelelse til disse entreprenører. Det kan f.eks. være på byggepladser, der er organiseret med fagentrepriser.

Arbejdstilsynet vil, samtidig med meddelelsen til entreprenøren, orientere bygherren om, at tilsynet vil intensivere sit tilsyn med virksomhederne på byggepladsen.

Det foreslås i § 77 a, stk. 1, nr. 2, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om entreprenørstop, når entreprenøren og mindst en underentreprenør eller mindst to underentreprenører på byggepladsen, i den periode, hvor Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn, jf. nr. 1, har fået flere påbud fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om forhold, der skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1,

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et påbud om entreprenørstop forudsætter, at mindst to virksomheder, der udfører arbejde på byggepladsen har fået påbud fra Arbejdstilsynet om forhold, der skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1. De mindst to virksomheder kan være entreprenøren selv og én underentreprenør. Det kan også være mindst to underentreprenører.

Den foreslåede bestemmelse vil videre medføre, at de påbud efter § 77, stk. 1, der skal indgå som grundlag for et påbud om entreprenørstop, er strakspåbud til de enkelte virksomheder på byggepladsen om overtrædelser, som nødvendiggør, at faren straks imødegås ved effektive foranstaltninger. Det vil sige strakspåbud, hvor der ved overtrædelsen er betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed.

Flere påbud efter § 77, stk. 1, som grundlag for et påbud om entreprenørstop, vil betyde, at Arbjdstilsynet samlet set skal have afgivet flere påbud til virksomhederne, der udfører arbejde i perioden for Arbejdstilsynets intensiverede tilsyn på byggepladsen. Det betyder, at flere påbud efter § 77, stk. 1, enten kan være afgivet til to virksomheder, der udfører arbejde på byggepladsen eller være afgivet til flere virksomheder, som hver især har fået påbud efter § 77, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til nr. 3 om betydningen af antallet af påbud efter § 77, stk. 1, som grundlag for et påbud om entreprenørstop.

Det foreslås i § 77 a, stk. 1, nr. 3 , at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om entreprenørstop, når der ud fra overtrædelsernes karakter og antallet af påbud vurderes at være nærliggende risiko for, at påbuddene til entreprenøren og underentreprenørerne, jf. § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at antallet af påbud om overtrædelser til de enkelte virksomheder på byggepladsen, har betydning for, hvornår der er grundlag for, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om entreprenørstop, herunder også for hvornår Arbejdstilsynet afgiver varsel om entreprenørstop til entreprenøren. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 77 a, stk. 1, nr. 4 om Arbejdstilsynets varsel til entreprenøren forud for et muligt påbud om entreprenørstop.

Antallet af strakspåbud, efter § 77, stk. 1, der skal til for, at Arbejdstilsynet varsler entreprenøren om entreprenørstop, vil afhænge af antallet af beskæftigede på byggepladsen og af byggepladsens organisering. Derved vil der blive taget højde for forskellen i aktiviteterne på små og store byggepladser og den måde, som arbejdet på byggepladserne er organiseret, herunder om bygherren har indgået aftale med en eller flere entreprenører om udførelse af arbejde på byggepladsen. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 77 a, stk. 1, nr. 4, om Arbejdstilsynets varsel til entreprenøren forud for et muligt påbud om entreprenørstop.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at karakteren af overtrædelserne i påbuddene til de enkelte virksomheder på byggepladsen har betydning for, hvornår Arbejdstilsynet afgiver varsel om entreprenørstop til entreprenøren.

De overtrædelser, der indgår i det samlede grundlag for varsel om entreprenørstop, er overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om forhold, der skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed. De konkrete omstændigheder bag de enkelte overtrædelser kan variere, og de vil blive tillagt betydning for, hvor mange påbud der skal være afgivet for, at Arbejdstilsynet varsler entreprenøren om entreprenørstop.

Nogle strakspåbud, efter § 77, stk. 1, vedrører overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der indebærer en betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed. Andre påbud vedrører overtrædelser, der derudover har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er meget stor. Det kan f.eks. være nedbrydningsarbejde uden det rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning og arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare eller fare for ætsning. Nogle påbud afgives vedrørende overtrædelser, hvor der er sket en alvorlig arbejdsulykke. Andre påbud vedrører overtrædelser, hvor der alene har været en fare for skade på liv eller helbred. Nogle påbud vedrører overtrædelser, der alene har betydning for en enkelt virksomhed eller en enkelt ansat på byggepladsen. Andre påbud vedrører overtrædelser, der har betydning for sikkerheden eller sundheden for flere virksomheder eller flere ansatte.

Det foreslås i § 77 a, stk. 1, nr. 4, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om entreprenørstop, når Arbejdstilsynet under det intensiverede tilsyn har varslet entreprenøren skriftligt om risikoen for et påbud om entreprenørstop.

Den foreslåede bestemmelse vil sammenholdt med bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, medføre, at antallet af strakspåbud efter § 77, stk. 1, fra Arbejdstilsynet til virsomhederne, der udfører arbejde på byggepladsen, vil have betydning for, om Arbejdstilsynet vil kunne give varsel om entreprenørstop til entreprenøren.

Det forudsættes, at antallet af påbud, jf. § 77, stk. 1, til virksomhederne forud for et varsel om påbud om entreprenørstop til entreprenøren, vil skulle være i størrelsesorden ca. 5-15 påbud. Påbuddene skal være afgivet til minimum to virksomheder, jf. bemærrkningerne til § 77 a, stk. 1, nr. 2 ovenfor.

På mindre byggepladser, hvor der er færre beskæftigede (50 beskæftigede eller derunder) vil antallet af påbud, jf. § 77, stk. 1, forud for et varsel om entreprenørstop være i den lavere ende af ca. 5-15 påbud. Det vil gælde tilsvarende for byggepladser, der er organiseret ved, at bygherren har indgået aftaler med flere entreprenører om udførelsen af arbejdet på byggepladsen (fagentrepriser).

På større byggepladser, hvor der er mange beskæftigede (over 50 beskæftigede), vil antallet af påbud, jf. § 77, stk. 1, forud for et varsel om entreprenørstop være i den højere ende af ca. 5-15 påbud. Det vil gælde tilsvarende for byggepladser, der er organiseret ved, at bygherren har indgået aftale med en enkelt entreprenør om udførelsen af arbejdet på byggepladsen (f.eks. hoved- og totalentrepriser).

Den foreslåede bestemmelse vil sammenholdt med bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, medføre, at karakteren af strakspåbud efter § 77, stk. 1, har betydning for, om Arbejdstilsynet vil kunne give varsel om entreprenørstop, og jo flere af de ca. 5-15 afgivne påbud, hvor overtrædelsen har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er meget stor, eller hvor overtrædelsen har medført en alvorlig arbejdsulykke eller hvor overtrædelsen har betydning for sikkerheden eller sundheden for flere virksomheder eller flere ansatte, desto færre påbud i spændet på de ca. 5-15 skal der til for, at Arbejdstilsynet vurderer, at der vil være grundlag for at afgive et varsel om entreprenørstop.

Arbejdstilsynet vil afgive varsel ud fra en samlet vurdering af, om der ud fra karakteren af overtrædelserne og antallet af påbud, jf. § 77, stk. 1, til de enkelte virksomheder på byggepladsen vil være en nærliggende risiko for, at påbuddene til entreprenøren og underentreprenørerne ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Arbejdstilsynet skriftligt varsler entreprenøren, der har indgået aftale med en bygherre om arbejde på en byggeplads, inden tilsynet afgiver påbud om entreprenørstop.

Det skriftlige varsel til entreprenøren vil indeholde oplysning om, at såfremt der sker yderligere overtrædelser, vil Arbejdstilsynet kunne give påbud om entreprenørstop. Arbejdstilsynet vil samtidig orientere bygherren om varslet til entreprenøren.

Arbejdstilsynet underretter entreprenøren, når varslet om entreprenørstop ophæves, og intensiveringen af tilsynet afsluttes. Arbejdstilsynet vil samtidig orientere bygherren, når varslet til entreprenøren ophæves og intensiveringen af tilsynet afsluttes.

Det foreslås i § 77 a, stk. 1, nr. 5, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om entreprenørstop, når Arbejdstilsynet inden for ca. en uge efter varslet har afgivet yderligere strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, til entreprenøren eller en underentreprenør.

Den foreslåede bestemmelse vil sammenholdt med bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, medføre, at antallet af strakspåbud efter § 77, stk. 1, fra Arbejdstilsynet til virksomhederne, der udfører arbejde på byggepladsen, vil have betydning for, om Arbejdstilsynet vil kunne afgive påbud om entreprenørstop.

Det forudsættes, at Arbejdstilsynet kan give påbud om entreprenørstop, hvis der efter varslet, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 4, afgives yderligere ca. 2-5 strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, i forbindelse med ca. 1-2 tilsynsbesøg inden for ca. 1 uge.

Ved ca. en uge skal forstås 7 dage fra Arbejdstilsynet har afgivet varsel om risiko for entreprenørstop til entreprenøren og op til 2 dage før eller 2 dage efter de 7 dage.

Det vil betyde, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om entreprenørstop til entreprenøren 2 dage inden eller 2 dage efter, at der er gået 7 dage fra Arbejdstilsynet har afgivet varsel om entreprenørstop til entreprenøren.

Karakteren af påbuddene har betydning for, om Arbejdstilsynet afgiver påbud om entreprenørstop. Det betyder f.eks., at jo flere af de ca. 2-5 strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, efter varslet, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er meget stor, eller hvor overtrædelsen har medført en alvorlig arbejdsulykke eller hvor overtrædelsen har betydning for sikkerheden eller sundheden for flere virksomheder eller flere ansatte, desto færre påbud i spændet på de ca. 2-5 strakspåbud skal der til for, at Arbejdstilsynet vil vurdere, at der vil være grundlag for at afgive et entreprenørstop.

Arbejdstilsynet vil foretage en samlet vurdering af overtrædelserne i alle de strakspåbud med overhængende og/eller betydelig fare, der er afgivet til de enkelte virksomheder på byggepladsen, under det intensiverede tilsyn, når det skal vurderes, om der vil være en nærliggende risiko for, at strakspåbuddene efter § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen. Dette indebærer bl.a., at det ikke vil være en betingelse for, at Arbejdstilsynet kan give påbud om entreprenørstop, at de ca. 2-5 strakspåbud, der er afgivet efter varslet, er rettet mod flere virksomheder, når blot der i det samlede vurderingsgrundlag indgår påbud om overtrædelser til entreprenøren selv og mindst en underentreprenør eller mindst to af underentreprenørerne på byggepladsen.

Hvis Arbejdstilsynet ikke har fundet grundlag for at afgive påbud om entreprenørstop senest 9 dage efter, at Arbejdstilsynet har afgivet varsel om entreprenørstop til entreprenøren, vil Arbejdstilsynet afslutte sin intensivering af tilsynet.

Arbejdstilsynet vil underrette entreprenøren, når byggepladsen ikke længere er under intensiveret tilsyn. Arbejdstilsynet vil samtidig orientere bygherren, når byggepladsen ikke længere er under intensiveret tilsyn.

Det foreslås i § 77 a, stk. 2 , at entreprenøren skal orientere underentreprenørerne om Arbejdstilsynets varsel efter stk. 1, nr. 4, og om Arbejdstilsynets påbud om at standse arbejdet efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det påhviler entreprenøren, der har indgået aftale med bygherren om udførelse af arbejde på byggepladsen, at orientere underentreprenørerne på byggepladsen om Arbejdstilsynets varsel og om Arbejdstilsynets påbud om entreprenørstop. Det betyder, at det er entreprenøren, og ikke Arbejdstilsynet, der skal orientere underentreprenørerne på byggepladsen om, at Arbejdstilsynet har givet varsel om entreprenørstop og påbud om entreprenørstop.

Der vil ikke gælde formkrav til, hvordan entreprenøren skal orientere underentreprenørerne.

Det foreslås i § 77 a, stk. 3, at det uanset påbud om entreprenørstop vil være tilladt at udføre arbejde, der tjener til at efterkomme påbud efter § 77, stk. 1, der skal efterkommes straks, og som er afgivet forud for eller samtidig med påbuddet om entreprenørstop.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at arbejde på byggepladsen, som tjener til at efterkomme påbud fra Arbejdstilsynet, gerne må udføres, selvom der er givet påbud til entreprenøren om at standse alt arbejde på byggepladsen. Det vil dog alene gælde arbejde, der tjener til at efterkomme påbud til entreprenøren eller underentreprenørerne, hvor fristen for at efterkomme påbuddene er sat til straks af Arbejdstilsynet.

Strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, som påbyder entreprenøren eller underentreprenøren at bringe forholdet i orden straks, hvor der foreligger en betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed i en konkret situation, vil kunne udbedres under et entreprenørstop.

Strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, til entreprenøren eller underentreprenøren, hvor der foreligger en overhængende, betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed som nødvendiggør, at faren straks imødegås ved effektive foranstaltninger, vil kunne udbedres under et entreprenørstop.

Også strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, til entreprenøren eller underentreprenøren om at bringe forholdet i orden straks, fordi formålet med afgørelsen forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks, eller fordi et påbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode, vil kunne udbedres under et entreprenørstop.

Det arbejde, der fortsat vil kunne udføres, er arbejde, der tjener til at løse de materielle arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet har givet påbud om over for arbejdsgiverne og de selvstændige uden ansatte på byggepladsen. Materielle arbejdsmiljøproblemer er overtrædelser, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det kan f.eks. være svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i højden uden sikring mod faren for nedstyrtning.

Når arbejdsmiljøproblemet er udbedret, og strakspåbuddet er efterkommet, f.eks. ved, at der er blevet sat rækværk op på stilladset til sikring mod nedstyrtning, så vil videre arbejde, i dette tilfælde fra stilladset, ikke kunne pågå under entreprenørstoppet.

Det foreslås i § 77 a, stk. 4 , at Arbejdstilsynet uanset påbud om entreprenørstop, efter anmodning fra entreprenøren, når væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, eller i andre enkeltstående tilfælde under helt særlige omstændigheder kan meddele tilladelse til, at dele af arbejdet på byggepladsen kan udføres. Det er en betingelse for, at Arbejdstilsynet kan meddele tilladelse til at udføre arbejdet, at det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at væsentlige samfundsmæssige hensyn kan begrunde, at Arbejdstilsynet efter anmodning fra entreprenøren kan meddele tilladelse til, at dele af arbejdet kan udføres, selvom der er afgivet påbud om entreprenørstop. Det kan f.eks. være behovet for færdiggørelsen af en bro eller et vejstykke, hvor der i modsat fald vil være store konsekvenser for offentligheden.

Den foreslåede bestemmelse vil videre betyde, at der i enkeltstående tilfælde kan være forhold, der kan begrunde, at Arbejdstilsynet efter anmodning fra entreprenøren kan meddele tilladelse til, at dele af arbejdet kan udføres, selvom der er afgivet påbud om entreprenørstop. Det kan f.eks. være igangsatte større opgaver med betonstøbning, hvor det vil medføre væsentlige arbejdsmiljømæssige problemer, hvis arbejdet skal standses midt i processen. Enkeltstående tilfælde kan også være krav i anden lovgivning, der medfører uopsætteligt arbejde på byggepladsen. Der er således ifølge bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) krav om at sikre, at der ikke sker svigt af konstruktioner på egen grund eller på nabogrunde (§ 162), og krav om at gennemføre brandværnsforanstaltninger, herunder for at varetage risiko for brandspredning til bygninger på anden grund (§ 163). Arbejdstilsynet vil ved sådanne krav i anden lovgivning kunne meddele tilladelse til, at uopsætteligt arbejde på byggepladsen, vil kunne pågå under entreprenørstoppet. Det kan også handle om f.eks. modtagelse af byggevarer eller andre leverancer på byggepladser, hvor det vil kunne give arbejdsmæssige herunder arbejdsmiljømæssige problemer, hvis leverancerne til byggepladsen må afvises. Det kan også handle om arbejde, der er nødvendigt til sikring af, at bygninger, udstyr og materialer ikke forgår eller beskadiges f.eks. som følge af vejrliget eller f.eks. modtagelse af byggevarer.

Det forudsættes, at § 77 a, stk. 4, vil have et snævert anvendelsesområde og kun vil finde anvendelse rent undtagelsesvist. I almindelighed vil økonomiske hensyn ikke kunne medføre, at der kan opnås tilladelse til, at enkelte dele af det påbudsramte arbejde kan udføres under et entreprenørstop.

Det foreslås i § 77 a, stk. 5 , at entreprenøren, efter at have modtaget et påbud efter stk. 1, skriftligt skal meddele Arbejdstilsynet, hvordan der er rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for påbuddet efter stk. 1, og at det skal fremgå af meddelelsen, hvordan entreprenøren og underentreprenørerne vil samarbejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i en skriftlig tilbagemelding fra entreprenøren til Arbejdstilsynet skal fremgå, hvordan der er rettet op på de arbejdsmiljøforhold, der gav anledning til påbuddet om entreprenørstop. Det vil herudover skulle fremgå af tilbagemeldingen, hvad entreprenøren har drøftet med underentreprenørerne i forhold til samarbejdet om at overholde arbejdsmiljølovgivningen på byggepladsen, og hvad de måtte være blevet enige om.

Det foreslås i § 77 a, stk. 6 , at Arbejdstilsynet snarest muligt og senest dagen efter modtagelsen af entreprenørens meddelelse efter stk. 5 foretager en gennemgang af byggepladsen med entreprenøren Efter gennemgangen meddeler Arbejdstilsynet entreprenøren snarest muligt, om arbejdet på byggepladsen kan genoptages.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdstilsynet vil skulle foretage en gennemgang af arbejdet på byggepladsen snarest muligt, og senest dagen efter modtagelsen af entreprenørens meddelelse efter stk. 5. Det betyder samtidig, at såfremt Arbejdstilsynet modtager entreprenørens meddelelse relativt tidligt på dagen, vil Arbejdstilsynets gennemgang kunne foregå samme dag, som Arbejdstilsynet modtager meddelelsen fra entreprenøren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at entreprenøren skal deltage i gennemgangen sammen med Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vil også tilbyde bygherren at deltage i Arbejdstilsynets gennemgang.

Arbejdstilsynets giver meddelelse til entreprenøren, når arbejdet på byggepladsen kan genoptages. Bygherren vil også blive orienteret, når arbejdet på byggepladsen kan genoptages.

Arbejdstilsynet giver meddelelse om, at arbejdet kan genoptages, når Arbejdstilsynet har konstateret, at forholdene på byggepladsen er bragt i orden. Det vil som altovervejende hovedregel ske samme dag, hvor der er foretaget gennemgang af byggepladsen.

Det foreslås i § 77 a, stk. 7 , at entreprenøren og underentreprenørerne først kan genoptage arbejdet på byggepladsen, når Arbejdstilsynet har givet meddelelse til entreprenøren herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det påhviler entreprenøren, der har fået påbud om entreprenørstop at sørge for, at standsningen af arbejdet opretholdes ift. eget og underentreprenørernes arbejde, indtil Arbejdstilsynet i forbindelse med et tilsynsbesøg har givet meddelelse til entreprenøren om, at arbejdet på byggepladsen kan genoptages. Entreprenøren skal herunder sørge for, at også underentreprenører, der ikke har overtrådt arbejdsmiljøreglerne ikke genoptager deres arbejde på byggepladsen før Arbejdstilsynet har givet meddelelse om at arbejdet på byggepladsen kan genoptages.

Visse typer af arbejde vil lovligt kunne udføres under et entreprenørstop. Det vil gælde arbejde, der er omfattet af stk. 3 og stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Hvis entreprenøren eller underentreprenørerne udfører arbejde i strid med påbuddet om at standse arbejdet, kan entreprenøren straffes med bøde. Der henvises til bemærkningerne til ændringen i straffebestemmelsens § 82, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 7, under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Det foreslås i § 77 a, stk. 8 , at § 77 a, stk. 1-7 også gælder, hvis bygherren selv er entreprenør, der udfører arbejde på byggepladsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når bygherre selv udfører arbejde som entreprenør på sin byggeplads, vil bygherren efter bestemmelsen i § 77 a, stk. 1-7, i sin egenskab af entreprenør kunne få påbud om entreprenørstop.

Det betyder, at hvis bygherren selv er total-, hoved- eller fagentreprenør på en byggeplads, så vil bygherren som entreprenør kunne få de forpligtelser, der følger af reglerne om entreprenørstop.

Arbejdet, der vil skulle standses, er arbejde bygherren selv måtte udføre på byggepladsen, og arbejde som måtte blive udført af underentreprenører.

Det vil være de konkrete aftaleforhold mellem bygherren og den eller de øvrige entreprenører og underentreprenører på byggepladsen, der vil være bestemmende for, om bygherren betragtes som entreprenør eller underentreprenør på byggepladsen.

Til nr. 5

Ifølge arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, kan klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven eller i henhold til en EU-forordning vedrørende forhold omfattet af arbejdsmiljøloven indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det fremgår af den gældende § 81, stk. 3, at rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2, og 3, har ikke opsættende virkning.

Det foreslås, at der i § 81, stk. 3, 2. pkt., indsættes en henvisning til § 77 a.

Den foreslåede tilføjelse vil indebære, at klage over påbud om entreprenørstop ikke vil have opsættende virkning.

Formålet med entreprenørstoppet er at standse alt arbejde, entreprenøren har indgået aftale om med bygherren, indtil de konstaterede arbejdsmiljøproblemer er løst, og indtil entreprenøren har oplyst, hvordan denne og underentreprenørerne vil samarbejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.

Dette formål vil ikke kunne opnås, hvis en klage over et påbud om entreprenørstop skal tillægges opsættende virkning.

Det vil betyde, at entreprenøren, der har modtaget Arbejdstilsynets påbud om entreprenørstop, skal sørge for at efterkomme entreprenørstoppet, selvom der er klaget over påbuddet. Herved begrænses muligheden for at udskyde efterkommelse af entreprenørstoppet påbuddet ved at indgive klage over den.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, kan der straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen gælder over for den, der

1. overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af loven,

2. lader arbejde udføre i strid med lovens kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3. ikke efterkommer påbud efter lovens § 77, eller

4. undlader at meddele oplysninger efter lovens § 22, stk. 2.

Med lovforslaget foreslås det at ændre »som« til »der« i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.

For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden forhøjes fra 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for, om grundbøden skal være 36.900 kr. eller 66.900 kr. efter § 82, stk. 1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.

Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 1, alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedrørende materielle overtrædelser efter stk. 1.

Der er dog ikke tilsigtet en ændring af det gældende bødeniveau over for ansatte.

Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 7

Det fremgår af § 82, stk. 1, nr. 3, i arbejdsmiljøloven, at den som ikke efterkommer påbud efter § 77 kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Det foreslås i § 82, stk. 1, nr. 3 , at § 77 a tilføjes i bestemmelsen, så entreprenøren, der har fået påbud af Arbejdstilsynet om entreprenørstop, kan straffes, hvis entreprenøren ikke efterkommer påbuddet.

Ved påbud efter § 77 a pålægges entreprenøren en pligt til at standse alt arbejde, der er omfattet af entreprenørens aftale med bygherren, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren eller af underentreprenører.

Hvis Arbejdstilsynet i den periode hvor der er påbudt entreprenørstop konstaterer, at der udføres arbejde af entreprenøren eller af en eller flere underentreprenører i strid med påbuddet om entreprenørstop, vil det være entreprenørens ansvar. Det betyder, at det er entreprenøren, der skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdet på byggepladsen er standset i overensstemmelse med entreprenørstoppet.

Det forudsættes, at entreprenøren sikrer, at arbejdet forbliver standset under entreprenørstoppet, hvilket bl.a. indebærer, at entreprenøreren skal føre en effektiv kontrol med, at der ikke udføres arbejde i strid med entreprenørstoppet.

Det betyder, at entreprenøren, der har fået påbud om entreprenørstop, kan straffes med bøde, hvis entreprenøren selv eller en underentreprenør udfører arbejde på byggepladsen i strid med påbuddet om entreprenørstop.

Bødeniveauet for ikke at efterkomme påbuddet forudsættes at være 100.000 kr. Bødeniveauet forudsættes at skulle have en afskrækkende virkning, sådan at det ikke skal kunne betale sig for entreprenøren at undlade at reagere på påbuddet om entreprenørstop, og at entreprenøren ikke på et senere tidspunkt igen undlader at efterkomme et påbud om entreprenørstop.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der er med ændringen af § 82, stk. 1, nr. 3, ikke tilsigtet en ændring af anvendelsesområdet eller bødeniveauet for sager om manglende efterkommelse af påbud efter § 77.

Til nr. 8

Det fremgår af § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, når den fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Med lovforslaget foreslås det at »pågældende« udgår i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4 .

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, uden indholdsmæssig betydning. Ændringen har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet, når den fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Med ændringen er det forudsat, at straffen forhøjes yderligere, når den fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet en eller flere gange for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bøden forhøjes med 30.000 kr. ved én tidligere straf indenfor 4 års perioden. Bøden forhøjes yderligere med 20.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Det betyder, at hvis der er to tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 50.000 kr. (30.000 + 20.000). Hvis der er tre tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 70.000 kr. (30.000 + 40.000) Hvis der er fire tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 90.000 kr. (30.000 + 60.00).

Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller flere tidligere straffe.

Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.

Der henvises til beskrivelsen om anvendelsesområdet under gældende ret i afsnit 2.2.1.

Til nr. 9

Efter § 83, stk. 1, kan der for overtrædelser af nærmere angivne bestemmelser i arbejdsmiljøloven pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Med lovforslaget foreslås det at ændre »arbejdsgiveren« til »en arbejdsgiver« i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.

Det betyder, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden for arbejdsgivere forhøjes fra 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil fortsat være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for, om grundbøden skal være 36.900 kr. eller 66.900 kr. efter § 83, stk. 1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.

Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør 44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.

Der er med lovforslaget om ændring af § 83, stk. 1 alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedr. materielle overtrædelser efter stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-5 og 7 om entreprenørstop, træder i kraft 1. januar 2026.

Det betyder, at indførelse af reglerne om entreprenørstop, jf. ny § 77 a, samt § 2, stk. 3, nr. 1, § 81, stk. 3, og § 82, stk. 1, nr. 3, foreslås, at træde i kraft 1. januar 2026.

Derved får virksomhederne og byggebranchen mulighed for at indrette sig efter de nye regler i en periode efter lovens vedtagelse og før reglerne træder i kraft.

Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsmiljø § 90. Det betyder, at denne lov ikke gælder for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.