Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Indførelse af lovhjemmel til anvendelse af konsekvenspædagogiske redskaber på Træningsskolen) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Indførelse af lovhjemmel til anvendelse af konsekvenspædagogiske redskaber på Træningsskolen) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 26, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede arbejdsmarkedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 31 år, og at enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i uddannelserne.

Ifølge § 26, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastsætter børne- og undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer, indhold, opbygning, beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Det fremgår endvidere af § 27, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tilskud, som staten yder Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser efter § 27, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., samt at børne- og undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og logi ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud.

De nævnte bemyndigelsesbestemmelser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolernes arbejdsmarkedsuddannelser.

Af bekendtgørelsens § 1 fremgår det, at Træningsskolen har til formål gennem en konsekvenspædagogisk metode og under arbejdspladslignende vilkår at give deltagerne kompetence med henblik på at fremme deltagernes muligheder for at opnå beskæftigelse, at sikre den enkelte en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og at sikre den enkelte mulighed for en videre uddannelse.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser afholdes på Træningsskolens afdelinger (TAMU-centre) og gennemføres for dagelever og døgnelever, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. En døgnelev har ret til kost og logi, og en dagelev har ret til kost, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2.

Træningsskolernes arbejdsmarkedsuddannelser er særlig tilrettelagte og joborienterede arbejdsmarkedsuddannelser for unge; de er trinvist opbygget og individuelt tilrettelagt, og de gennemføres under arbejdspladslignende forhold med udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning i form af produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser, jf. bekendtgørelsens §§ 4, stk. 1, og 5.

Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, at det er personer med særlige tilpasningsvanskeligheder og uden reel tilknytning til arbejdsmarkedet, som har behov for en joborienteret uddannelse under arbejdspladslignende vilkår og arbejdstræning, samt behov for social stabilitet og social handledygtighed, der har adgang til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser. Der er løbende optag, og afgørelse om, hvorvidt en person skal have adgang, træffes af Træningsskolen, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2 og 3.

Dagelever har ret til en ugentlig elevstøtte, der svarer til det højeste ugentlige dagpengebeløb, og døgnelever har ret til en ugentlig elevstøtte, der svarer til 80 procent af det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. bekendtgørelsens §§ 11, stk. 1 og 12, stk. 1. 15 pct. af elevstøtten betragtes som en arbejdsbonus og opnås kun, hvis Træningsskolens regler om undervisningstid og arbejdstid er overholdt, jf. bekendtgørelsens §§ 11, stk. 2, og 12, stk. 2.

Elevstøtten administreres og udbetales af Træningsskolen, jf. bekendtgørelsens § 14.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ingen regel om, at Træningsskolen kan eller skal fastsætte ordens- og samværsregler for deltagerne. Træningsskolen har derfor været henvist til med hjemmel i anstaltsforholdet at håndhæve ordens- og samværsregler for eleverne.

Som eksempler på ordens- og adfærdsregler, der efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse må antages at kunne fastsættes med hjemmel i anstaltsforholdet, kan nævnes regler om, i hvilken udstrækning rygning og alkoholindtagelse tolereres, regler om, hvornår der skal være nattero på kostafdelinger, regler om forventninger til punktlighed og korrekt, hensynsfuld optræden samt regler om døgnelevers pligt til at holde værelserne ryddelige og rengjorte og tåle fast tilbagevendende, forudanmeldt tilsyn hermed. Det må ligeledes antages, at der i anstaltsforholdet er hjemmel til at knytte passende sanktioner til manglende efterlevelse af de ordens- og samværsregler af den nævnte art, som måtte blive tilsidesat af eleverne, i den udstrækning sanktionerne er udtryk for og administreres i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed og proportionalitet. Eksempelvis vil det som udgangspunkt næppe være i overensstemmelse med anstaltsforholdet at afmelde en elev for manglende efterlevelse af ordens- og samværsreglerne, medmindre der er tale om grov eller gentagen tilsidesættelse. Mere vidtgående foranstaltninger bør i lyset af den almindelige retsudvikling, hvor anstaltsforholdet spiller en stadig mindre rolle, hvile på en klar hjemmel.

Det foreslås i § 26, stk. 3, 1. pkt., at Træningsskolen fastsætter ordens- og samværsregler for eleverne, herunder om i hvilke tilfælde manglende iagttagelse heraf kan medføre udskrivning, midlertidig bortvisning, overgang til andet uddannelsesforløb og midlertidig fortabelse af elevstøtte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Træningsskolen får pligt til at fastsætte ordens- og samværsregler for deltagerne. Herved forstås regler om blandt andet god orden og adfærd samt andre regler, som skolen finder hensigtsmæssige, samt regler om de sanktioner, skolen vil møde overtrædelse af ordens- og samværsreglerne med. Lokale hensyn vil skulle tages i betragtning ved fastsættelsen af ordens- og samværsreglerne.

Træningsskolen vil herunder skulle fastsætte regler om, i hvilken udstrækning udskrivning, midlertidig bortvisning, overgang til andet uddannelsesforløb og midlertidig fortabelse af elevstøtte skal kunne finde anvendelse. De nævnte eksempler er fremhævet i den foreslåede bestemmelse til tydeliggørelse af, hjemmelen også indbefatter en adgang til at indføre sådanne mere vidtgående foranstaltninger.

Det forudsættes, at skolen ved fastsættelsen af de nævnte regler og i sin forvaltning af dem iagttager de almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed og proportionalitet, og at vidtgående sanktioner som eksempelvis udskrivning, midlertidig bortvisning, overgang til andet uddannelsesforløb og midlertidig fortabelse af elevstøtte således ikke bringes i anvendelse, hvis den tilsigtede adfærdskorrigerende virkning kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger. Ligeledes forudsættes det, at reglerne i overensstemmelse med skolens konsekvenspædagogiske sigte udformes på en sådan måde, at konsekvenserne af en mulig tilsidesættelse fremstår klare og forudberegnelige for deltagerne.

Indførelse af en lovfæstet pligt for skolen til at fastsætte ordens- og samværsregler for deltagerne vil indebære, at sådanne regler fremover vil hvile på en udtrykkelig lovhjemmel og dermed ikke længere have hjemmel i anstaltsforholdet.

Endvidere foreslås det i § 26, stk. 3, 2. pkt., at Træningsskolen herunder kan fastsætte regler om, at skolen kan gennemføre uanmeldt værelseseftersyn over for en deltager, der bor på skolens kostafdeling, i tilfælde, hvor skolen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at der foregår aktiviteter, som er i strid med ordens- og samværsreglerne, og at skolen kan iværksætte sanktioner over for en deltager, der modsætter sig et sådant værelseseftersyn. Træningsskolen har hidtil praktiseret, at elevernes manglende medvirken til skolens uanmeldte værelsesgennemgang i tilfælde af mistanke om euforiserende stoffer el.lign. på værelset kunne mødes med en sanktion.

Mere vidtgående foranstaltninger bør imidlertid i lyset af den almindelige retsudvikling, hvor anstaltsforholdet spiller en stadig mindre rolle, have klar hjemmel, og med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at hjemmelen i den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, 1. pkt., også indbefatter en adgang til at foretage uanmeldt værelseseftersyn i sådanne tilfælde og fastsætte sanktioner af den omhandlede art.

Det foreslås således præciseret, at skolen skal kunne iværksætte sanktioner over for en deltager, der bor på skolens kostafdeling og modsætter sig uanmeldt værelseseftersyn i tilfælde, hvor skolen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at der foregår aktiviteter, som er i strid med ordensreglerne. F.eks. vil den foreslåede bestemmelse være relevant i tilfælde, hvor skolen har kendskab til eller mistanke om, at der på værelset befinder sig personer eller opbevares genstande, f.eks. alkohol eller euforiserende stoffer, som ifølge ordensreglerne ikke må være der.

Retssikkerhedslovens regler om tvangsindgreb finder anvendelse.

Det foreslås i § 26, stk. 4, at hvis Træningsskolens deltagere er berettigede til elevstøtte og denne udbetales af Træningsskolen efter regler udstedt i medfør af § 27, stk. 5, kan Træningsskolen bestemme, at indtil 10 pct. af elevstøtten først kommer til udbetaling, når eleven afslutter eller afbryder uddannelsen, eller når Træningsskolen i øvrigt finder det formålstjenligt.

Den foreslåede bestemmelse har sigte på det forhold, at en del af Træningsskolernes elever erfaringsmæssigt kan have vanskeligheder med at bestyre deres privatøkonomi. Det kan f.eks. skyldes gæld, misbrugsproblemer eller en impulsstyret livsførelse, og de pågældende kan derfor have særligt behov for støtte til at træffe fornuftige, langsigtede økonomiske dispositioner som eksempelvis at afdrage gæld eller spare sammen til et kørekort eller en bolig.

Skolen vil, i den udstrækning den bestemmer sig for at benytte adgangen til at etablere en ordning som den omhandlede, have valgfrihed med hensyn til, om ordningen i udgangspunktet skal gælde for alle deltagere med mulighed for konkret undtagelse i de tilfælde, hvor en deltager viser økonomisk forståelse, modenhed og overblik eller en sum skal frigøres til et relevant formål (kørekort, indskud til bolig, gældsafdragelse el.lign.), eller om ordningen som udgangspunkt ikke skal gælde og alene bringes i anvendelse over for deltagere, om hvem det positivt må lægges til grund, at de savner personlige forudsætninger for at forvalte deres midler på betryggende måde.

En deltager, som er omfattet af ordningen, vil også kunne få udbetalt en del af det optjente beløb, der ellers først skulle være kommet til udbetaling ved uddannelsens afbrydelse eller afslutning. Hvis deltageren eksempelvis sparer sammen til både et kørekort og et indskud til en bolig, kan det være relevant at lade andele af beløbet komme til udbetaling på forskellige tidspunkter.

Ligeledes ligger det i ordningens udformning, at det vil være muligt generelt eller konkret at operere med en lavere andel af elevstøtten end de foreslåede maksimale 10 pct.

Som illustrativt eksempel kan tænkes følgende:

En deltager, der tidligere i livet har fået tatoveret anstødelige motiver på ansigt og hænder, ønsker at få tatoveringerne fjernet, når deltageren får råd, eftersom de kan stå i vejen for ønsket om at opnå beskæftigelse. Deltagerens relativt begrænsede forståelse af pengespørgsmål tilsiger, at en del af deltagerens elevstøtte først kommer til udbetaling senere, sådan som den foreslåede bestemmelse giver mulighed for. Samtidig vurderer skolen imidlertid, at deltagerens almindelige håndtering af pengesager ikke giver anledning til større bekymring, end at det må række at lade blot 5 pct. af elevstøtten komme til udbetaling, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes eller det i øvrigt findes formålstjenligt. I den konkrete situation vil skolen herefter af de opsparede kunne frigøre et beløb, der svarer til prisen for den ønskede fjernelse af tatoveringerne, men lade resten af det opsparede beløb blive stående og lade opsparingsordningen fortsætte, indtil deltageren afslutter eller afbryder sin uddannelse, eller der på ny indtræder en tilstand, hvor det konkret må skønnes formålstjenligt, at de opsparede midler kommer helt eller delvis til udbetaling.

Det vil under alle omstændigheder være et krav, at ordningen administreres inden for rammerne af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, lighedsgrundsætningen og grundsætningen om saglig forvaltning. I konsekvens heraf forudsættes den foreslåede ordning ikke anvendt eller i det mindste kun anvendt i begrænset udstrækning, hvis der er udsigt til, at deltageren kan træffe betryggende aftale om en opsparing med sit eget pengeinstitut.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.