Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Indførelse af en statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed for ATP og LD Fonde, ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Indførelse af en statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed for ATP og LD Fonde, ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.) § 1

Til nr. 1

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis til en række opgaver, der er reguleret ved lov, jf. § 1, stk. 2, i ATP-loven, og afsnit 2.1.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår i forhold til de selvejende institutioner med at forberede implementeringen af nye regler. Det sker også forud for et lovforslags vedtagelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dog ikke mulighed for at afholde udgifter til implementering forud for vedtagelsen af lovforslag, da de ikke indberegner risikopræmie eller avance i deres priser.

Det lovforberedende arbejde omfatter perioden fra, at en politisk aftale er indgået til, at et lovforslag skal vedtages i Folketinget. Det lovforberedende arbejde består af alle de opgaver, som Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår med i denne periode. Det omfatter således afdækning af tekniske og økonomiske konsekvenser af en politisk aftale i forbindelse med ændring af eksisterende opgaver, tilførsel af nye opgaver og drøftelser af udkast til lovforslag. Det dækker også over eventuelt påbegyndt it-implementering eller -tilretning, der sættes i værk inden lovens vedtagelse.

ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, indeholder ikke bestemmelser om garantistillelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, hvis lovforslaget ikke bliver vedtaget i Folketinget og dermed bortfalder.

Beskæftigelsesministeriet har i en række tilfælde efter dialog med Finansministeriet givet en sådan garanti for, at staten ville medvirke til at kompensere Arbejdsmarkedets Tillægspension for de udgifter, de måtte have haft, hvis et lovforslag mod forventning ikke blev vedtaget.

Det foreslås, at der i ATP-loven indsættes et nyt § 1, stk. 4, hvorefter staten kan stille en garanti for afholdelse af de udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde i forhold til opgaver omfattet af § 1, stk. 2, såfremt et lovforslag ikke vedtages i Folketinget.

Med lovforslaget vil staten således kunne stille garanti til dækning af udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde på områder, jf. § 1, stk. 2, såfremt lovforslaget ikke vedtages. De selvejende institutioner, der er omfattet af bestemmelsen, er alle selvejende institutioner, der ved lov har fået tillagt opgaver, jf. § 1, stk. 2. Dertil er nogle opgaver henlagt direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lov.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være staten, der vil skulle afholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, uanset om udgiften hører under det statslige, det kommunale eller det partsfinansieret administrationsområde, i de tilfælde, hvor lovforslaget mod forventning ikke vedtages i Folketinget.

Forslaget til bestemmelsen vil skulle dække finansieringsgarantier til både lovændringer af allerede overførte lovområder og ved tilførsel af nye opgaver. Det vil også skulle gælde i de tilfælde, hvor lovforslaget kun delvist vedtages.

Bestemmelsen vil ikke omfatte udgifter til gennemførelse af lovgivning til selve pensionsordningen - Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i ATP-loven, at personer, der, som lønmodtagere i henhold til stk. 1, har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til § 15, efter eget ønske kan bevare deres medlemskab, selvom de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås at ændre bemyndigelsen således, at der i § 2, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »af« »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra«.

Det vil betyde, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indstille de nærmere regler om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til at bevare deres medlemskab til Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren, som på baggrund heraf udsteder de nærmere regler. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen vil kunne beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er omfattet af ATP-ordningen under arbejdsløshed, hvis pågældende har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller er omfattet af artikel 64 eller 65 i EF-forordningen nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Af lovens § 2 a, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Forslaget vil betyde, at bestemmelsen ikke længere vil indeholde henvisning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da denne ordning er ophævet.

Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende § 2 b i ATP-loven, at følgende personer efter eget ønske kan betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser: 1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3) personer, der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og 4) personer, der er omfattet af lov om delpension.

Lov om delpension omfatter lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1. januar 1959. Personer i denne gruppe kan få delpension i alderen 60 til 65 år, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen er under afvikling, og man skal være født før 1. januar 1959 for at kunne benytte sig af denne ordning. Ordningen vil være udfaset pr. 1. januar 2026.

De gældende regler om efterløn, herunder om efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse fremgår af kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De gældende regler om fleksydelse fremgår af lov om fleksydelse.

Ved lov nr. 1058 af 20. december 1995 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev muligheden for at gå på overgangsydelse ophævet således, at overgang til ydelsen for de 50- til 59-årige senest skulle ske inden udgangen af 1995. Ordningen er endeligt udfaset i 2006.

Der henvises til almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.

Som følge af, at overgangsydelse og delpension fremgår af lovens § 2 b, selv om det ikke længere er ordninger, der har betydning, er der behov for at opdatere bestemmelsen.

Det foreslås at nyaffatte § 2 b således at, personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i tilfælde, hvor de modtager: 1) Efterløn som medlem af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 3) Efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, efter § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslåede vil betyde, at bestemmelsen ikke vil indeholde henvisninger til overgangsydelse og delpension, som ikke længere har betydning.

Nyaffattelsen sker på baggrund af lovtekniske hensyn og vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at tillægspension udbetales i form af egenpension månedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder, jf. dog § 9 a, stk. 2. Det fremgår af § 9, stk. 1, 2. pkt., at fremsættes anmodning om udskydelse af pensionsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i § 9 a.

Efter lovens § 9, stk. 1, 3. pkt., kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om kapitaliseringsværdier, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder. Bestyrelsen kan således fastsætte en nominel grænse for, hvornår en pension enten skal udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb eller udbetales for en længere periode for en effektiv administration ved udbetaling af mindre pensionsbeløb.

Det foreslås, at i § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme,« til »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte,«.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille de nærmere regler til beskæftigelsesministeren om, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitalisererede engangsbeløb. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen vil kunne beslutte og indstille regler om, og hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 9 a i ATP-loven kan udbetaling af tillægspensionen udskydes regnet fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden efter, at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Tillægspensionen forhøjes for hver måned, hvor udbetalingen udskydes. Den forhøjede pension erhverves i overensstemmelse med de tariffer, der fastsættes en gang om året for det følgende år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. De indstillede årlige tariffer fastsættes i overensstemmelse med § 8 c, stk. 2.

Efter den gældende § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder og således ikke kan udskydes efter reglerne i § 9 a, stk. 1.

Bestemmelsen er i praksis anvendt som en bemyndigelsesbestemmelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke kan udskydes og udbetales ved opnået pensionsalder, selvom bestemmelsens ordlyd lægger op til en administrativ beslutning. Bestemmelsen er således udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Det foreslås i § 9 a, stk . 2, at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme« ændres til »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte« og efter »§ 9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes »ikke kan udskydes, jf. stk. 1, men«.

Første del af det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke vil kunne udskydes, men udbetales ved opnået folkepensionsalder. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen kan beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Anden del af det foreslåede vil præcisere, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, ikke kan udskydes, men skal udbetales ved opnået folkepensionsalder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 2, nr. 5, i ATP-loven, at arbejdsgiverrepræsentanterne i ATP’s repræsentantskab udpeges med 1 person efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver har i forbindelse med lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening indgået en samarbejdsaftale om fordelingen af repræsentationen i råd, nævn og udvalg m.v. Af aftalen fremgår det, at F&P Arbejdsgiver overtager den aktuelle plads i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det foreslås, at i § 21, stk. 2, nr. 5 , ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til »F&P Arbejdsgiver«.

Det foreslåede vil medføre, at F&P Arbejdsgiver fremover vil skulle indstille relevante personer til én post til repræsentantskabet i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 23 b i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for, 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Da § 23 b, stk. 1, nr. 8, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, er der som følge heraf behov for at ændre i den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås således, at i § 23 b, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolprocedurer,« til »kontrolprocedurer og«.

Det foreslåede vil være konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, og vil ikke have indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 8, i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det foreslås at ophæve § 23 b, stk. 1, nr. 8 .

Det foreslåede ses i sammenhæng med, at betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet foreslås reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det vil betyde, at it-sikkerhedsområdet alene vil være reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 8, i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

For en nærmere beskrivelse af DORA-lignende krav til it- og cybersikkerhed i Arbejdsmarkedets Tillægspension henvises til lovforslagets punkt 2.5.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal etablere og vedligeholde et passende niveau for digital operationel modstandsdygtighed, der modsvarer DORA-forordningens krav til pensionsvirksomheder i den finansielle sektor.

Det foreslås således, at der efter § 23 c indsættes en ny § 23 d .

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici.

Det vil betyde, at forvaltnings- og kontrolrammen skal kunne dække de aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører i forbindelse med administration af selve tillægspensionsordningen i overensstemmelse med § 1, stk. 1, i ATP-loven herunder også Obligatorisk Pensionsordning og Supplerende Arbejdsmarkedspension. Det præciseres dermed, at forvaltnings- og kontrolrammen ikke skal dække aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører i forbindelse med administration af ordninger og opgaver henlagt ved anden lov, jf. § 1, stk. 2, i ATP-loven. Forvaltnings- og kontrolrammen skal heller ikke dække aktiviteter i helt eller delvist ejede dattervirksomheder.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter.

Det vil betyde, at foranstaltninger, der vil indgå i den foreslåede forvaltnings- og kontrolramme, også vil kunne indgå i et eksisterende risikostyringssystem, der varetager risikostyring på et bredere område, herunder f.eks. investeringsrisici. Dette vil give mulighed for at genbruge etablerede interne systemer og for at sikre synergier mellem håndtering af risici på flere områder.

Det EU-retlige proportionalitetsprincip vil også skulle gælde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions opfyldelse af de DORA-lignende krav, så der på tilsvarende vis som for pensionsvirksomheder i den finansielle sektor, der er direkte omfattet af DORA, vil skulle foretages en konkret vurdering af de relevante risici i Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontekst, før det fastlægges, hvilke foranstaltninger, der er nødvendige.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have en effektiv og betryggende forvaltnings- og kontrolramme som omtalt i stk. 1, krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Det foreslåede vil indebære, at der administrativt vil skulle fastsættes regler, der vil angive, hvilke foranstaltninger og krav fra DORA-forordningen om it- og cyberrisikostyring og kontrol- og sikringsforanstaltninger, der vil skulle gælde tilsvarende for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Eventuelle fremtidige ændringer i forordningen vil ikke umiddelbart finde anvendelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil skulle anvendes til at sikre, at i det omfang ændringer til DORA-forordningen er relevante for Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil der skulle ske en opdatering af bekendtgørelsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om krav til strategier og politikker på området for digital operationel modstandsdygtighed samt intern forvaltning og organisering af it-risikostyring. Herudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om rammer for effektiv styring af risici, der vil skulle gælde på området for digital operationel modstandsdygtighed, herunder, men ikke begrænset til, krav til organisering og indhold af styredokumenter på området.

Den foreslåede bestemmelse vil være baseret på DORA-forordningen art. 5, stk. 1, og begreberne vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.

Derudover foreslås det, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici samt krav til bestyrelsens involvering i risikostyring af it- og cyberrisici, strategiske beslutninger på området samt løbende undervisning af bestyrelsen. Bestyrelsen vil således som led i deres overordnede og strategiske ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat skulle vurdere alle væsentlige risici og gennem fastsættelse af politikker styre håndteringen af it- og cyberrisici, ligesom bestyrelsen gennem løbende rapportering vil skulle kontrollere, at området håndteres betryggende.

Det forventes desuden, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om styring og rapportering af tredjepartsrisici. DORA-forordningen opstiller en række krav til styring af IKT-tredjepartsrisici, hvilket for den øvrige finansielle sektor blandt andet har erstattet hidtidige krav til outsourcing på det digitale operationelle område. I det omfang, der fastsættes krav til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der modsvarer de gældende krav i bekendtgørelse nr. 1534 af 6. december 2024 om outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil de tilsvarende krav i bekendtgørelsen skulle ophæves for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det forventes ydermere, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om informationsudveksling. Det er hensigten, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på den baggrund vil kunne indgå i eventuelle relevante systemer for informationsudveksling, der måtte blive oprettet i Danmark i henhold til DORA-forordningens art. 45.

Endelig forventes det, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle rapportere væsentlige hændelser og cybertrusler i overensstemmelse med de krav, der fastsættes i NIS2-loven. Da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er omfattet af DORA-forordningen, vil eventuelle indberetninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle indgå i det fælleseuropæiske samarbejde om hændelser. Finanstilsynet forventes dog parallelt at skulle modtage orientering herom i det omfang, det er relevant i forhold til ATP-lovens regler om it- og cyberrisici. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil dermed ikke blive pålagt at rapportere dobbelt, hvilket vil være med til at sikre, at der ikke vil ske dobbeltimplementering af de forskellige regelsæt og EU-krav til cybersikkerhed.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen til § 1, nr. 15, om straf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende § 24 a, stk. 4, i ATP-loven, skal den ansvarshavende aktuar årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

Et tilsvarende krav for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser om at indsende en beretning til Finanstilsynet blev ophævet i 2019. Det foreslås derfor, at det tilsvarende krav, der gælder for Arbejdsmarkedet Tillægspension ligeledes udgår.

Det foreslås derfor, at § 24 a, stk. 4 , ophæves.

Det foreslåede vil betyde, at den ansvarshavende aktuar ikke længere årligt vil skulle udarbejde og indsende en beretning til Finanstilsynet. Reglerne om aktuarens beretning i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil automatisk bortfalde som følge af den foreslåede ophævelse af hjemmelsbestemmelsen.

Finanstilsynet modtager i dag via den ansvarshavende aktuars beretning information om realiserede margener på risikoelementer samt informationer om risikogevinster og sammensætning af passiver på et granuleret niveau.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om rimelige og betryggende forudsætninger i § 18, stk. 2, i ATP-loven.

Ligeledes indeholder den ansvarshavende aktuars beretning informationer om Arbejdsmarkedets Tillægspensions anvendte diskonteringsrentekurve, analyser af restlevetider og levetidsforbedring i Arbejdsmarkedets Tillægspensions levetidsmodel, statistisk analyse af bestandens afvigelse fra Finanstilsynets levetidsbenchmark samt opgørelse af værdien af pensionsforpligtelserne under EIOPAs rentekurve og Finanstilsynets levetidsbenchmark.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om tilstrækkelige hensættelser i § 19, stk. 2, i ATP-loven.

De nævnte informationer anses af Finanstilsynet for at være relevante informationer for tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er derfor hensigtsmæssigt, at oplysningerne stadig kan tilgå Finanstilsynet, f.eks. ved at de fremadrettet indgår i den årlige aktuarrapport, som indsendes til Finanstilsynet, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ophævelse af kravet om aktuarens beretning vil indebære et behov for at justere bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension for at sikre klarhed om, hvilke informationer Finanstilsynet skal modtage for at kunne varetage sine tilsynsforpligtelser. En sådan justering vil understøtte en ensartet tilgang og regulering på tværs af pensionssektoren for at sikre ensartede og sammenlignelige vilkår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af den gældende § 24 a, stk. 5, i ATP-loven, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i § 24 a, stk. 1-5, herunder hvilke krav en ansvarshavende aktuar skal opfylde for at kunne blive ansvarshavende aktuar.

Det foreslås, at der i § 24 a, stk. 5 , der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

Med det foreslåede vil henvisningen i bestemmelsen ændres som følge af den foreslåede ophævelse af § 24 a, stk. 5, jf. forslaget til § 1, nr. 11.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring og har ingen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende § 27, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c, 24 d, 24 g og 24 i samt kapitlerne 6, 7 a og 8 bortset fra § 26 b, stk. 8.

Det foreslås, at i § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 23 c« », 23 d«.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremadrettet vil skulle påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder de DORA-lignende krav, som foreslås fastsat, jf. forslaget til § 1, nr. 10. Herved vil det blive sikret, at Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions efterlevelse af de DORA-lignende krav vil indgå på lige vilkår i Finanstilsynets gældende tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestemmelsen vil blandt andet også indebære, at den tavshedspligt, som Finanstilsynet er pålagt i medfør af § 27 f i ATP-loven, vil finde tilsvarende anvendelse for oplysninger vedrørende cybersikkerhed, ligesom reglerne om offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelser, vil finde tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet på baggrund af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 27 c, i ATP-loven, at Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrettes om beretningens indhold.

Det foreslås, at i § 27 c, 1. pkt., udgår »og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 11, hvori lovens § 24 a, stk. 4, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 32 a, stk. 1, i ATP-loven, at overtrædelse af § 23 a, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2 og 3, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, § 24 h, stk. 1, § 24 i, stk. 1, § 24 l, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og 5.

Det foreslås, at i § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-9« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8«, og efter »§ 23 c, stk. 2 og 3,« indsættes: »§ 23 d, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring i henvisningen til § 23 b, stk. 1, er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 9, som vil betyde, at betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet vil fremgå af § 23 d, jf. forslaget til § 1, nr. 10.

Den foreslåede indsættelse af § 23 d, stk. 1, i henvisningerne i § 32 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at overtrædelse af § 23 d, stk. 1, vil være strafbelagt i medfør af § 32 a, stk. 1, 2. pkt. Den strafbare handling vil f.eks. kunne bestå i ikke at have fastsat en ramme for styring af it- og cyberrisici. Straffen vil kunne være bøde. Det foreslåede vil videreføre, at de bestemmelser, der strafbelægges, i straffeniveau og indhold vil være strafbelagt med bøde på samme måde som den øvrige regulering, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.