Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge)

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge ved opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, kun kan opnås på grundlag løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder.

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, har vedkommende som udgangspunkt ikke ret til dagpenge.

For en nærmere gennemgang af reglerne om medlemskab af en a-kasse henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 20, 1. pkt. , indsættes, at uanset stk. 1, vil en person, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse jf. § 57 a, stk. 1 og 5, kunne opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2.

Forslaget betyder, at personer, som anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020, vil kunne opnå ret til dagpenge på trods af, at pågældende ikke vil have 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse, hvilket ellers er et krav, jf. § 53, stk. 1, i loven. Retten til dagpenge indtræder tidligst fra det tidspunkt, hvor personen har anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en midlertidig ordning begrænset til den nævnte periode.

Forslaget omfatter kun personer, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, dvs., at pågældende er personligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende forhold er opfyldt:

1. Aktiviteten er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst.

2. Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.

3. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

4. Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

5. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.

Forslaget betyder videre, at personen vil skulle betale et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab svarende til 4.224 kr. i 2020 niveau for fuldtidsforsikrede og 2.820 kr. for deltidsforsikrede, jf. straks nedenfor. Medlemsbidraget betales med det beløb, som gælder for 2020, selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2019, hvor satsen var mindre (4.176 kr. pr. år for fuldtidsforsikrede og 2.784 kr. for deltidsforsikrede).

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 20, 2. pkt. , indsættes, at betalingen af medlemsbidraget vil blive sidestillet med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Forslaget betyder, at medlemmet ekstraordinært vil blive tildelt et medlemskab, som strækker 1 år bagud i tid regnet fra optagelsestidspunktet. Formålet hermed er at sikre, at den indkomst, løntimer eller overskud af selvstændig virksomhed, som danner grundlag for en dagpengeret og en beregning af en dagpengesats, jf. § 53, stk. 2 og 8, samt § 47, stk. 1, i loven, vil komme til at ligge i en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 20, 3. og 4. pkt. , indsættes, at det vil være en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i yderligere mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. 77, stk. 2, og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Forslaget betyder, at medlemmet efter optagelsestidspunktet principielt vil skulle være medlem i mindst et år efter optagelsestidspunktet, men at medlemmet vil kunne melde sig ud af arbejdsløshedskassen inden et års medlemskab, uden at dette vil kunne få betydning for allerede udbetalte dagpenge, medlemmet fik som følge af forslaget til § 53, stk. 20, 1. pkt. I stedet vil medlemmet blive opkrævet restbeløbet op til et års medlemskab. Medlemsbidraget betales med det beløb, som gælder for 2020, selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2021. Medlemmet vil i givet fald ikke have ret til dagpenge i perioden, da personen er udmeldt af arbejdsløshedskassen. Sker udmeldelsen først i 2021 betales med det beløb, som gælder for 2021.

I de tilfælde, hvor medlemmet vil blive slettet som medlem som følge af kontingentrestance, vil medlemmet ligeledes skulle betale et beløb svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. 77, stk. 2, og det allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 20, 5. pkt. , indsættes, at beløbet uden yderligere vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der tilskrives ikke renter til beløbet.

De medlemsbidrag, som opkræves af arbejdsløshedskassen, skal kassen indbetale til staten.

Det følger af artikel 11-13 i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at et medlem, som bliver omfattet af et andet EU/EØS-lands arbejdsløshedsforsikringslovgivning, og dermed ikke længere kan være omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, ikke vil blive opkrævet restbeløb efter ovennævnte regler. Tilsvarende gælder, hvis et medlem bliver omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 21 indsættes, at for et medlem af en arbejdsløshedskasse som driver selvstændig virksomhed, som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, vil stk. 20, finde tilsvarende anvendelse dog således, at den hidtidige betaling af medlemsbidrag som medlem indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.

Forslaget betyder, at den ekstraordinære ret til dagpenge ikke kun kommer til at omfatte personer, som slet ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, men at muligheden også vil omfatte personer, som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke har opnået et helt års medlemskab. Disse medlemmer vil skulle betale et samlet medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab fratrukket det medlemsbidrag, medlemmet allerede har indbetalt svarende til kravet til ikke-medlemmer. Tilsvarende vil medlemmet også skulle være medlem i mindst 1 år herefter.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 22, 1. pkt., indsættes, at uanset stk. 15, vil den del af seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode, skulle medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8, for medlemmer omfattet af stk. 20.

Forslaget betyder, at medlemmet ekstraordinært vil kunne medregne overskud af selvstændig virksomhed, som ikke er bedrevet i en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15, i loven. Uden nærværende forslag ville det således ikke være muligt at kunne medregne drift af selvstændig virksomhed, da denne opgøres på grundlag årsopgørelsen, som typisk tidsmæssigt er forskudt med op til ½ år i forhold til virksomhedens regnskabsår. Forslaget er begrænset til kun at gælde personer, som vil blive omfattet af forslaget til § 53, stk. 20, jf. ovenfor.

Det foreslås videre, at der i § 53 som stk. 22, 2. pkt. , indsættes, at det vil være en betingelse, at virksomhedens skattemæssigt overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som bliver anset for afsluttet i en medlemsperiode.

Forslaget betyder, at princippet om, at indtægt fra selvstændig virksomhed vil skulle foreligge i en medlemsperiode, vil blive fastholdt. I denne ekstraordinære situation vil det med andre ord blive selve årsopgørelsen, som bliver bæreren af optjeningen af rettigheder. Dette vil få betydning i forhold til indkomst- eller beskæftigelseskravet samt i forhold til beregning af en dagpengesats.

Forslaget betyder videre, at oplysninger vedrørende årsopgørelsen for 2019, som har indberetningsfrist til skattemyndighederne ved udgangen af den 1. juli 2020, vil kunne danne grundlag for dagpengeretten og beregning af dagpengesatsen efter den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 20. Har medlemmet indmeldt sig i juli måned 2020, men indberettes årsopgørelsen først på et senere tidspunkt, f.eks. august måned 2020, må vurderingen af medlemmets dagpengeret afvente indberetningen af årsopgørelsen.

Det bemærkes, at hvis et medlem først indberetter og afslutter sin årsopgørelse for tidligere indkomstår (2018 og tidligere) i den nyetablerede medlemsperiode, så kan disse ikke indgå i opgørelsen efter de foreslåede regler i dette lovforslag.

Tilsvarende vil gælde de situationer, hvor den selvstændige virksomhed drives i selskabsform, og hvor ejeren har udbetalt A-indkomst til sig selv. Denne indtægt vil fremgå af personens årsopgørelse for 2019, som vil være tilgængelig primo maj 2020.

Lovens øvrige regler finder tilsvarende anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19, blev der bl.a. fastsat regler om:

– At lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, sættes på pause (suspenderes) i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Dette omfatter også forbrug som følge af udbetaling af feriedagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbrug af dagpenge.

– At perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden, og dermed ikke har betydning for opgørelsen af, om dagpengene skal nedsættes med et beløb svarende til én dags dagpenge (karens). Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af 4-månedersperioden.

– At udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge.

– At arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden den 27. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Ved § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev perioden forlænget frem til og med den 30. juni 2020.

Det bemærkes, at ovennævnte suspension af forbrug af dagpengeperioden m.v. samtidig betyder, at dagpenge, der udbetales i suspensionsperioden, heller ikke indgår i forbindelse med opgørelsen af forbrug af dagpenge ved afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet, jf. lovens § 56 b.

Ledige vil således overordnet set have den samme ret til dagpenge efter den 30. juni 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

Det foreslås, at der to steder i § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., tre steder i § 56 a, stk. 9 , 1., 2. og 3. pkt., og i § 60, stk. 9 , § 73, stk. 10 , og § 84, stk. 11 , ændres »30. juni 2020« til: » 31. august 2020«.

Ændringerne i § 55, stk. 7, betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. september 2020 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Der er som følge af vedtagelsen af lov 274 af 26. marts 2020 og lov nr. 473 af 22. april 2020 i bekendtgørelse nr. 288 af 26. marts 2020 om ændring af bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse fastsat regler om, at personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts 2020 frem til og med den 30. juni 2020, og eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig, og vil herved kunne opnå ret til dagpenge til og med den 30. juni 2020.

Genindmeldelse vil kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene – dvs. perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet skal genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet opnår ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den 30. juli 2020.

Disse regler vil blive tilrettet i overensstemmelse med den yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.

Ændringerne i § 56 a, stk. 9, betyder, at ved opgørelsen af 4-månedersperioden for karens, jf. § 56 a i loven, vil perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke blive medregnet i opgørelsen af 4-månedersperioden.

Dagpengemodtagere vil således ikke automatisk få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Der vil således i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.

Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 fortsætter ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karens.

Ændringerne i § 60, stk. 9, og § 73, stk. 10, betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge (fuldtids- og deltidsforsikrede) i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge.

Den ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 31. august 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, vil den 1. september 2020 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Ændringerne i § 84, stk. 11, betyder, at arbejdsgiverne ikke vil skulle betale godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil blive omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med ikrafttrædelses tidspunktet for lov nr. 274 af 26. marts 2020 den 27. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, som er startet forud for den 27. marts 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, vil ikke vil blive omfattet af suspensionen.

For hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, der vil starte forud for den 1. september 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af hjemsendelse eller arbejdsfordeling.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 57 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge kun udbetales til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed.

Efter § 57 b, stk. 2, i loven anses et medlem for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt:

1. Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

2. Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

3. Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4. Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

5. Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

6. Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

7. Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

8. Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

9. Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

Efter gældende regler i § 63, stk. 2, 2. pkt., i loven har dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ophører med drift af selvstændig virksomhed en venteperiode på 3 uger for hvilke, der ikke kan udbetales dagpenge. Ved konkurs eller tvangsauktion er venteperioden dog 1 uge.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. og pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 6, 1. pkt. , at uanset stk. 3 kan medlemmer, der vil drive selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19, modtage dagpenge i forbindelse med et midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020.

Forslaget er begrundet i, at det kan være problematisk at stille krav om, at en virksomhed skal være endeligt ophørt, for at ejeren kan få ret til dagpenge.

Mange virksomheder er fortsat omfattet af et egentligt forbud fra myndighedernes side om drift af selvstændig virksomhed herunder f.eks. indendørs idræt, diskoteker og spillesteder. De kan dermed være ramt af midlertidig ekstraordinær nedgang i omsætning og vil forventeligt kunne fortsætte, når krisen er aftaget.

Forslaget betyder videre, at den lempeligere adgang til at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse, kun vil blive givet i en begrænset periode fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020.

Forslaget betyder videre, at den midlertidig ophørte selvstændig erhvervsdrivende vil have ret til dagpenge i en ydelsesperiode svarende til op til ca. 318 timer.

Indplacering i dagpengeperiode, vil ske efter de gældende regler i § 55 i loven. Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge af midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed, efter periodens udløb vil kunne fortsætte med at modtage dagpenge inden for pågældendes dagpengeperiode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed. Perioden med dagpenge som følge af midlertidigt ophør, kan således ikke danne selvstændigt grundlag for dagpenge efter den 8. september 2020.

Forslaget skal videre ses i sammenhænge med forslaget i § 1, nr. 1, ad § 55, stk. 7, om yderligere forlængelse af perioder, hvor der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v. Det betyder, at perioden med dagpenge som følge af midlertidigt ophør ikke vil forbruge af dagpengeperioden frem til og med den 31. august 2020.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 6, 2. pkt. , at det vil være en betingelse for modtagelse af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige ophør skyldes påbud mod at holde åben som følge af covid-19, og at virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet.

Forslaget betyder, at det midlertidige virksomhedsophør vil skulle være en direkte konsekvens af covid-19 situationen. Der må således som udgangspunkt ikke være andre årsager til lukningen f.eks. hvis virksomheden forud for covid-19 situationen ville have gjort forberedelser til lukning. Desuden skal lukningen være forårsaget af, at den væsentligste del af indtægtsgrundlaget i virksomheden vil være bortfaldet som følge af covid-19 situationen. Herved forstås, at en ikke ubetydelig del at indtægten er bortfaldet.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 6, 3. pkt., at medlemmet på tro og love vil skulle oplyse, at betingelserne i 2. pkt. er opfyldt, samt at medlemmet i perioden ikke modtager støtte efter Erhvervsministeriets kompensationsordning for selvstændige, andre offentlige ordninger, der ikke er iværksat som følge af covid-19, eller private ordninger.

Forslaget betyder, at det midlertidig ophør sker på tro og love. Det betyder, at hvis det viser sig, at det ikke var korrekt, at det midlertidige ophør var sket i overensstemmelse med reglerne, så vil arbejdsløshedskassen kunne kræve de udbetalte dagpenge tilbagebetalt, eventuelt pålægge medlemmet en effektiv karantæne, eller, hvis forholdet anses for svigagtigt, og medlemmet inden for de seneste 5 år har begået svig, kan personen slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Der henvises til §§ 86 og 87 i loven.

Det bemærkes videre, at det ikke ved hjælp af registerbaserede oplysninger vil være muligt at kontrollere, om ophøret skyldes påbud mod at holde åbent som følge af covid-19 situationen. Det vil dog efterfølgende i et vist omfang være muligt gennem momsregistreringer at kontrollere, om der har været aktiviteter i virksomheden i perioden med midlertidig lukning, der ligger ud over det almindelige tilsyn med virksomheden.

Medlemmet skal videre på tro og love oplyser, at medlemmet i perioden ikke vil modtage støtte efter Erhvervsministeriets kompensationsordning for selvstændige og heller ikke vil modtage støtte efter andre offentlige ordninger, der ikke vil være iværksat som følge af covid-19 situationen eller private ordninger.

Forslaget betyder, at selvstændige erhvervsdrivende omfattet af Erhvervsministeriets covid-19 tiltag »Kompensationsordning for selvstændige« ikke vil kunne ophøre midlertidigt og få dagpenge.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 6, 4. pkt. , at uanset § 63, stk. 2, vil medlemmet kunne modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om venteperiode ved ophør, konkurs eller tvangsauktion vil blive suspenderet i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020 i forbindelse med et midlertidigt ophør for drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 7, 1. pkt ., at den erhvervsdrivende kun vil kunne ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne periode.

Forslaget betyder, at den selvstændige kun vil kunne ophøre midlertidigt én gang inden for perioden fra og med den 9 juli 2020 til og med den 8. september 2020.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 7, 2. pkt ., at ved genopstart af virksomheden vil retten til dagpenge bortfalde med mindre medlemmet ophører efter § 57 b.

Forslaget betyder, at hvis medlemmet genoptager drift af selvstændig virksomhed i perioden, så vil personen ikke længere have ret til dagpenge på grundlag af et midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Ønsker pågældende herefter at overgå til dagpenge igen skal personen opfylde de almindelige regler, herunder kravet om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 7, 3. og 4. pkt. , at medlemmet ikke må arbejde i virksomheden ud over almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Det foreslås videre, at medgåede timer herved vil medføre fradrag i dagpengene efter reglerne i § 57 og regler udstedt i medfør heraf.

Forslagene betyder, at medlemmet som udgangspunkt ikke må arbejde i virksomheden i perioden med midlertidigt ophør. Det vil dog blive tilladt at føre almindeligt tilsyn med virksomheden, foretage småreparationer, udføre oprydning, forberedelser til genåbning såsom f.eks. opsætning af afskærmning, afspritningsmuligheder eller andre foranstaltninger, som er sundhedsmæssigt nødvendige for at kunne genoptage den selvstændige virksomhed. Administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger vil også være tilladt.

Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, træffer kommunen uanset § 24 og § 27, stk. 1, afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24.

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 1, 1. pkt., træffer kommunen uanset § 27, stk. 3, afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.

Efter de gældende regler i § 26 b, stk. 1, 1. pkt., træffer kommunen uanset § 24 c afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det foreslås, at i § 26, stk. 1, 1. pkt. , § 26 a, stk. 1, 1. pkt. , og i § 26 b, stk. 1, 1. pkt. , ændres 30. juni til 30. september.

Ændringen i § 26, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en person, der når revurderingstidspunktet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020, får ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 3 måneder. F.eks. en person, der den 15. juli 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, og hvor udbetalingen derfor som udgangspunkt skulle ophøre med udgangen af juli måned 2020, jf. sygedagpengelovens § 24, stk. 1. Her skal kommunen træffe afgørelse om midlertidigt at forlænge udbetalingen af sygedagpenge frem til og med udgangen af oktober måned 2020.

Ændringen i § 26 a, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor udbetalingen af sygedagpenge i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020, får ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 3 måneder. Det betyder, at en person, der har fået forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, og hvor personen i den fastsatte periode fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020 når til udløbet af den forlængelsesperiode, der er fastsat i § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af den regel, sygedagpengene er forlænget efter, vil få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre.

Ændringen i § 26 b, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at hvis en person på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i sygedagpengelovens § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og personen i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 30. september 2020 egentlig skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, får personen ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 3 måneder.

Der vil således i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020 ikke være personer, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb.

Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, får ikke med nærværende regler ret til at få en ny periode med sygedagpenge, og herunder heller ikke ret til at få en sygedagpengeperiode forlænget.

I sager efter § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1, og § 26 b, stk. 1, skal kommunen træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter § 26, stk. 1. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Den midlertidigt forlængede sygedagpengeperiode skal regnes fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre.

Det skal bemærkes, at hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke genoptages. Personen fortsætter således med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter. Hvis personens sygedagpenge i medfør af bestemmelsen når til at skulle ophøre inden den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om at forlænge udbetalingen efter de midlertidige regler. Det kan f.eks. være en sag, hvor der lige inden lovens ikrafttræden er truffet afgørelse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 7, og hvor kommunen i juli 2020 træffer afgørelse om, at der ikke er ret til førtidspension. Her skal udbetalingen af sygedagpenge efter afgørelsen om førtidspension forlænget efter de midlertidige regler.

Hvis kommunen derimod inden lovens ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en afgørelse om, at personen ikke opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 3 måneder.

Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7, og personen skal medvirke til sagens opfølgning m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v.

Til nr. 2

Efter gældende regler i sygedagpengelovens § 26, stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 og 2 afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1.

Det foreslås at ophæve § 26, stk. 3, og i stedet indsætte 2 nye stykker.

Det foreslås i § 26, stk. 3 , at kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, træffer afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre efter stk. 1 eller 2.

Forslaget betyder, at sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, og hvor kommunen dermed efter gældende regler skulle træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens almindelige regler om forlængelse, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i stedet får ret til yderligere at få forlænget sygedagpengeperioden med 3 måneder.

Det betyder, at en person, der nåede revurderingstidspunktet med udløbet af april 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til udløbet af juli 2020, foreslås at få forlænget udbetalingen til udløbet af oktober 2020.

For at blive forlænget i yderligere 3 måneder efter § 26, stk. 3, skal der være tale om, at det er udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, personen når til. Det betyder, at en person, der egentlig ville have nået revurderingstidspunktet med udløbet af marts 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til udløbet af juni 2020, i medfør af stk. 3 vil kunne få forlænget udbetalingen til udløbet af september 2020. Personen vil derimod ikke kunne få forlænget perioden i yderligere 3 måneder fra udløbet af september 2020, idet personen i september når til udløbet af forlængelsen efter stk. 3, og ikke til udløbet af en forlængelse efter stk. 1 eller 2.

Hvis kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om, at personens sygedagpenge ikke kan forlænges efter sygedagpengelovens almindelige forlængelsesregler, og at personen i stedet havde ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, følger det af 2. pkt., at kommunen må genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene frem til udgangen af juni måned 2020.

Sager, hvor kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, skal derimod ikke genoptages. Disse personer fortsætter med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter. Hvis personens sygedagpenge i medfør af bestemmelsen når til at skulle ophøre inden den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om at forlænge udbetalingen efter § 26 a. Det kan f.eks. være en sag, hvor der lige inden lovens ikrafttræden er truffet afgørelse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 7, og hvor kommunen i juli 2020 træffer afgørelse om, at der ikke er ret til førtidspension, jf. nedenfor til § 26 a.

I sager efter § 26, stk. 3, skal kommunen træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter § 26, stk. 3. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Den midlertidigt forlængede sygedagpengeperiode efter stk. 3 skal regnes fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 26, stk. 1 eller 2. Det vil sige, at hvis sygedagpengene for en person skulle ophøre med udgangen af juni måned, er det herfra, forlængelsen regnes. Den midlertidige forlængelse vil for denne person dermed blive frem til og med udgangen af september måned. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter udgangen af juni måned.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Det foreslås, at der i § 26, stk. 4 , fastsættes regler om, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30. september 2020 eller efter stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.

Det betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 3, men ligesom efter udløbet af den almindelige sygedagpengeperiode på 22 uger inden for 9 kalendermåneder skal kommunen foretage en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation og herunder tage stilling til, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter en af bestemmelserne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1. Hvis udbetalingen af sygedagpenge ikke kan forlænges, og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der først har fået deres udbetaling forlænget efter stk. 1, f.eks. fra udgangen af marts 2020 til udgangen af juni 2020, og herefter efter stk. 3 får forlænget udbetalingen til udgangen af september 2020. Den vil også omfatte personer, der kun får forlænget én gang; f.eks. en person, der når revurderingstidspunktet i juli 2020, og herefter får forlænget udbetalingen til udgangen af oktober 2020.

Personer, der når revurderingstidspunktet senest i juni 2020, vil have ret til først at få forlænget udbetalingen efter stk. 1 (frem til udgangen af september 2020), og vil herefter have ret til en forlængelse efter stk. 3 (frem til udgangen af december 2020). Først derefter vil de være omfattet af stk. 4.

Til nr. 3

Efter gældende regler i sygedagpengelovens § 26 a, stk. 2, træffer kommunen inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder inden den 30. juni 2020, træffer kommunen dog afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og med den 30. juni 2020. Inden udløbet af denne ekstra forlængelsesperiode træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

Det foreslås at § 26 a, stk. 2 , ophæves og i stedet indsættes 3 nye stykker.

Det foreslås i § 26 a, stk. 2 , at kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den 30. juni 2020, træffer afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og med den 30. juni 2020.

Forslaget skyldes, at perioden for den gældende midlertidige ordning ved § 5 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev forlænget frem til og med den 30. juni 2020.

Forslaget betyder, at sygemeldte, der når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den 30. juni 2020, yderligere vil få forlænget perioden med udbetaling af sygedagpenge til og med den 30. juni 2020.

Det foreslås, at der i § 26 a, stk. 3 , fastsættes regler om, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1 eller 2.

Forslaget betyder, at sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 eller 2 i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, og hvor kommunen dermed efter gældende regler skulle træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter lovens almindelige regler om forlængelse, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i stedet får ret til yderligere at få forlænget sygedagpengeperioden 3 måneder.

Hvis kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe en afgørelse om, at personen ikke opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 3 måneder.

Sager, hvor kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, skal derimod ikke genoptages. Disse personer fortsætter med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter. Hvis personens sygedagpenge i medfør af bestemmelsen når til at skulle ophøre inden den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om at forlænge udbetalingen efter § 26 a. Det kan f.eks. være en sag, hvor der lige inden lovens ikrafttræden er truffet afgørelse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 7, og hvor kommunen i juli 2020 træffer afgørelse om, at der ikke er ret til førtidspension.

I sager efter § 26 a, stk. 3, skal kommunen træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter § 26 a, stk. 1. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Den midlertidigt forlængede sygedagpengeperiode efter stk. 3 skal regnes fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 a, stk. 1 eller 2. Det vil sige, at hvis sygedagpengene skulle ophøre den 30. juni 2020, er det herfra, forlængelsen regnes. Den midlertidige forlængelse vil for denne person dermed blive frem til og med den 30. september 2020. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter 30. juni 2020.

Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7 og personen skal medvirke til sagens opfølgning m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver ikke ret til dobbeltforsørgelse, og gælder således ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her ophører sygedagpengene efter de almindelige regler.

Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Det er ikke forudsat, at kommunen skal iværksætte en særlig opfølgning af, om en person, hvis sygedagpenge f.eks. er forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 2, (om afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge arbejdsevnen) fortsat kan antages at få klarlagt sin arbejdsevne inden 69 uger.

Det foreslås, at der i § 26 a, stk. 4 , fastsættes regler om, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30. september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

Det betyder, at kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden skal foretage en vurdering af og træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at fortsætte med at modtage sygedagpenge, dvs. opfylder en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller om personen har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der først har fået deres udbetaling forlænget efter stk. 1, eller efter stk. 1 og 2, f.eks. fra 15. marts 2020 til 15. juni 2020 og igen til 30. juni 2020, og som herefter efter stk. 3 får forlænget udbetalingen til 30. september 2020.

Den vil også omfatte personer, der kun får forlænget én gang; f.eks. en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre den 15. juli 2020, og hvor personen derfor efter stk. 1 får forlænget udbetalingen til 15. oktober 2020.

Personer, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen f.eks. skulle ophøre i juni 2020, vil have ret til først at få forlænget udbetalingen efter stk. 1 (frem til september 2020), og vil herefter have ret til en forlængelse efter stk. 3 (frem til december 2020). Først derefter vil de være omfattet af stk. 4.

Til nr. 4

Efter gældende regler i sygedagpengelovens § 26 b, stk. 2, træffer kommunen inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den 30. juni 2020, træffer kommunen dog afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og med den 30. juni 2020. Inden udløbet af denne ekstra forlængelsesperiode træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c.

Det foreslås at ophæve § 26 b, stk. 2 , og i stedet indsætte 2 nye stykker.

Det foreslås i § 26 b, stk. 2 , at kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den 30. juni 2020, træffer afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og med den 30. juni 2020.

Forslaget skyldes, at perioden for den gældende midlertidige ordning ved § 5 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev forlænget frem til og med den 30. juni 2020.

Forslaget betyder, at sygemeldte, der når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den 30. juni 2020, yderligere vil få forlænget perioden med udbetaling af sygedagpenge til og med den 30. juni 2020.

Det foreslås i § 26 b, stk. 3 , at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1 eller 2.

Forslaget betyder, at sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 eller 2 i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, og hvor kommunen dermed efter gældende regler skulle træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge, dvs. fortsat har en livstruende, alvorlig sygdom, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i stedet får ret til yderligere at få forlænget sygedagpengeperioden 3 måneder.

Hvis kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe en afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 3 måneder.

Sager, hvor kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om, at personen har ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, skal derimod ikke genoptages. Disse personer fortsætter med at få sygedagpenge i medfør af § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Hvis personens udbetaling af sygedagpenge i medfør af bestemmelsen når til at skulle ophøre inden den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om at forlænge udbetalingen efter § 26 b.

I sager efter § 26 b, stk. 3, skal kommunen træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge i 3 måneder ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Den midlertidigt forlængede sygedagpengeperiode efter stk. 3 skal regnes fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 b, stk. 1 eller 2. Det vil sige, at hvis sygedagpengene skulle ophøre med udgangen af juni måned, er det herfra, forlængelsen regnes. Den midlertidige forlængelse vil for denne person dermed blive frem til og med udgangen af september måned. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet efter udgangen af juni måned.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7, og personen skal medvirke til sagens opfølgning m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver ikke ret til dobbeltforsørgelse, og gælder således ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension. Her ophører sygedagpengene efter de almindelige regler. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Det foreslås i § 26 b, stk. 4 , at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30. september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c.

Det betyder, at kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden skal træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at fortsætte med at modtage sygedagpenge, dvs. fortsat har en livstruende, alvorlig sygdom, eller om personen har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der først har fået deres udbetaling forlænget efter stk. 1, eller efter stk. 1 og 2, f.eks. fra 15. marts 2020 til 15. juni 2020 og igen til 30. juni 2020, og som herefter efter stk. 3 får forlænget udbetalingen til 30. september 2020.

Den vil også omfatte personer, der kun får forlænget én gang; f.eks. en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre den 15. juli 2020, fordi en læge vurderer, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, og hvor personen derfor efter stk. 1 får forlænget udbetalingen til 15. oktober 2020.

Personer, hvis sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, f.eks. skulle ophøre i juni 2020, vil først have ret til at få forlænget udbetalingen efter stk. 1 (frem til september 2020), og vil herefter have ret til en forlængelse efter stk. 3 (frem til december 2020). Først derefter vil de være omfattet af stk. 4.

Kilde

Til nr. 1

Ved § 3, stk. 3, i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.), blev der indsat en bestemmelse om, at § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, om indførelse af såkaldte døde perioder ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, indførelse af døde perioder ved karens hver fjerde måned, indførelse af døde perioder ved udbetaling af supplerende dagpenge og suspensionen af arbejdsgivernes betaling af G-dage i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordelinger, vil blive ophævet den 1. marts 2021 (bortfaldsklausul).

Forlængelsen af suspensionsperioden m.v. skal også omfattes af bortfaldsklausulen. Bestemmelsen blev ændret ved § 4 i lov nr. 473 af 22. april 2020.

Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) blev der indsat en bestemmelse om, at kapitel 8 a i lov om sygedagpenge ophæves den 1. januar 2021 (bortfaldsklausul). Bestemmelsen blev ændret ved § 5 i lov nr. 473 af 22. april 2020.

Udvidelsen af perioden, hvor der sker midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, skal også omfattes af bortfaldsklausulen.

Af lovtekniske årsager foreslås, at de nævnte bortfaldsklausuler ophæves. I stedet vil de tidsmæssige afgrænsninger af forlængelse af f.eks. dagpengeperioden og perioden med sygedagpenge, jf. lovforslagets § 1 og 2, betyde, at disse regler automatisk vil ophøre med at have virkning. De nævnte lovændringer vil herefter af ordensmæssige hensyn skulle ophæves ved et traditionelt ændringsforslag.

Kilde

Til nr. 1

Det foreslås i stk. 1 , at loven vil træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som Folketingsbehandlingen muliggør.

Det foreslås i stk. 2 , at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er afgørende, at dette vil ske snarest. Da de foreslåede tiltag tidligst vil kunne finde sted efter lovens ikrafttrædelse er det derfor nødvendigt, at disse træder i kraft så hurtigt som muligt af hensyn til, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan iværksætte de fornødne tiltag efter lovens ikrafttræden med henblik på, at der i praksis kan administreres efter de nye regler fra de relevante tidspunkter.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 83 i lov om sygedagpenge.