§ 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer.

Ved forbruget af perioden medregnes

1. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2. perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3. perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

4. perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6. perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7. perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

8. perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år (den forlængede dagpengeperiode) i hele måneder, og der medregnes ikke

1. sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og

3. perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 55 som stk. 7, 1. pkt. , indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, vil perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke kunne medregnes i opgørelsen af forbruget af dagpengeperioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den samme ret til dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

Forslaget betyder videre, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogle indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. juni 2020 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.

Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at personen er medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Det er derfor en forudsætning, at personen vil være medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til 31. maj 2020.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts 2020 og til lovens ikrafttræden, og eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig, og vil herved kunne opnå ret til dagpenge til og med den 31. maj 2020.

Det er hensigten, at der administrativt vil blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene – dvs. perioden fra og med den 1. marts til 2020 og med den 31. maj 2020, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil skulle genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den 31. maj 2020.

Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personer vil fra genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.

Medlemsskabet vil kunne genoprettes i den tidligere arbejdsløshedskasse såvel som i en ny arbejdsløshedskasse.

Der vil med hjemmel i § 41, stk. 7, og § 77, stk. 9, i loven blive fastsat nærmere administrative regler om genindmeldelse i disse situationer herunder om efterbetaling af medlemsbidrag.

Det forudsættes, at lovens øvrige regler vil skulle finder anvendelse for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, jf. dog 2. pkt. i bestemmelsen.

Det betyder f.eks.:

– At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

– At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

– At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

– At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.

– At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i dagpenge udbetalt i perioden fra om med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020. Det drejer sig om karantæner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed), og ved selvforskyldt ledighed, f.eks. personer, der selv opsiger sit job.

– At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning af covid-19, finder anvendelse.

Det foreslås, at der i § 55 som stk. 7 , 2. pkt. , indsættes, at stk. 5, nr. 1-3, ikke vil finde anvendelse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Forslaget betyder, at § 55, stk. 5, nr. 1-3, i loven, hvor der er fastsat regler om, at visse forhold ikke medregnes i opgørelsen af forbrug af referenceperioden for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020, ikke vil finde anvendelse ved opgørelsen af forbruget af dagpenge i perioden.

Det drejer sig om følgende forhold:

1. Sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven.

2. Perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

3. Perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne.

Baggrunden for nærværende forslag er, at det fremsatte forslag til § 55, stk. 7, gælder for en tidsmæssig afgrænset periode. Hvis § 55, stk. 5, nr. 1-3, skulle være gældende, ville konsekvensen være, at forslaget til § 55, stk. 7, ikke længere ville være tidsmæssigt afgrænset.

§ 55, stk. 5, som handler om, at referenceperioden opgøres i måneder, vil fortsat skulle finde anvendelse.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengemodtagere miste, hvad der svarer til værdien af én dags dagpenge hver 4 måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i perioden.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der foreslås, at der i 56 a som stk. 9, 1. pkt. , indsættes, at uanset stk. 1, 2. pkt. om at 4-månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, vil perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke medregnes i opgørelsen af 4-månedersperioden.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Der vil således i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.

Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 fortsætter ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karens.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at stk. 5, nr. 1-3, ikke vil finde anvendelse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Forslaget betyder, at § 56 a, stk. 5, nr. 1-3 i loven, hvor der er fastsat regler om, at visse forhold, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbrug af referenceperioden for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020, ikke vil finde anvendelse.

Det drejer sig om

1. sygedagpenge efter lov om sygedagpenge

2. dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller

3. støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Muligheden for forlængelse af 4-månedersperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at opnå beskæftigelse som lønmodtager, som kunne medregnes til beskæftigelseskravet i stk. 2 således, at personen ikke skulle have en karens.

Baggrunden for forslaget er, at forslaget til § 55, stk. 7, jf. lovforslags § 1, nr. 1, vil gælde for en tidsmæssig afgrænset periode. Hvis § 56 a, stk. 5, nr. 1-3, skulle være gældende, ville konsekvensen være, at forslaget til § 55, stk. 7, ikke længere ville være tidsmæssigt afgrænset.

Det foreslås, at der i 56 a som stk. 9, 3. pkt. , indsættes, at løntimer, som vil være indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.

Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 samt løntimer indberettet til indkomstregisteret i perioden, vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet i bestemmelsens stk. 2. Dette tyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en karens.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 60 som stk. 9 , indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt., om ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger og eventuelt en forlænget ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger, jf. stk. 3, vil udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke indgå i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge.

Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil den 1. juni 2020 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 73 som stk.10 , indsættes, at uanset stk. 2, 1. pkt., om ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger og eventuel forlænget ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger, jf. stk. 4, vil udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke indgå i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge.

Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil den 1. juni 2020 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger henholdsvis op til 12 uger for en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Det foreslås, at der i § 84 som stk. 11 , indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt., om arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag vil arbejdsgiveren ikke skulle betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil blive omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.

Ved hjemsendelse henholdsvis arbejdsfordeling forstås i denne forbindelse:

– Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, eller anden aftale mellem overenskomstens parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller ophæver ansættelsesforholdet med lønfrigørende virkning og uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på. Hjemsendelsen skal være begrundet i et eller flere forhold, som fremgår af overenskomsten eller kutymen, f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v.

– Ved arbejdsfordeling forstås at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, faglig kutyme eller kollektiv aftale midlertidigt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og således at der kun skal betales løn for den tid, de ansatte udfører arbejde. Desuden skal følgende være opfyldt:

– Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af § 47 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2020, betinget af:

– Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

– Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i kraft.

– Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er afsluttet.

– Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.

– Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Forslaget betyder, at arbejdsfordelinger/hjemsendelser, som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de ledige dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, ikke vil blive omfattet af suspensionen.

For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der vil starte forud for den 1. juni 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelingen/hjemsendelse.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver endnu ikke har betalt G-dage ved suspensionsordningens ikrafttræden, vil betalingspligten ikke bortfalde, og reglerne i § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil finde anvendelse, hvorefter arbejdsløshedskassen kan bistå medlemmet med inddrivelsen af beløbet, herunder at arbejdsløshedskassen kan udlægge beløbet på arbejdsgiverens vegne.

§ 2

Det foreslås i stk. 1 , at loven vil træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som Folketingsbehandlingen muliggør.

Det foreslås i stk. 2 , at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er afgørende, at dette vil ske snarest. Det skyldes, at indførelse af såkaldte døde periode ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, indførelse af døde periode ved karens hver fjerde måned, indførelse af døde periode ved udbetaling af supplerende dagpenge og suspension af arbejdsgivernes betaling af G-dage i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordelinger, tidligst vil kunne finde sted efter lovens ikrafttrædelse.

Det foreslås i stk. 3 , at § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, vil blive ophævet den 1. marts 2021.

Forslaget betyder, at forslagene om indførelse af såkaldte døde perioder ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, indførelse af døde perioder ved karens hver fjerde måned, indførelse af døde perioder ved udbetaling af supplerende dagpenge og suspensionen af arbejdsgivernes betaling af G-dage i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordelinger, automatisk vil blive ophævet, medmindre Folketinget forinden vil beslutte at forlænge reglernes gyldighedsperiode.

Det bemærkes, at virkningstidspunkt for ophørsklausulen svarer til virkningstidspunktet for de tilsvarende ophørsklausuler, som er en del af de ændringer af sundhedslovgivningen, som er gennemført som følge af covid-19 situationen.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i loven.