Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 49, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. stk. 4, hvoraf det fremgår, at beregningsperioden fraviges, hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger 12 måneders beskæftigelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 49, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 4«: »og § 49 a«.

Forslaget vil betyde, at der i § 49, stk. 2, der fastsætter længden af beregningsperioden for beregning af dagpengesatsen, også vil blive henvist til den foreslåede bestemmelser, hvor beregningsperioden fraviges og opgøres som de 12 måneder forud for opstart af selvstændig virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 2 og nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 49, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden. Beregningsperioderne kan efter lovens § 49, stk. 3, forlænges, hvis der i perioden på 24 måneder forekommer perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller bartnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et § 49 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter et medlem, som er omfattet af § 53 a, kan vælge, at beregningsperioden er de seneste 12 måneder forud for opstarten af virksomheden.

Forslaget vil betyde, at en person, som starter selvstændig virksomhed og som i en periode fra og med det tredje år til og med det femte år fra opstartstidspunktet, ophører med driften, i stedet for en beregning efter hovedreglen i § 49, og som er omfattet for forslaget til ny § 53 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vil kunne vælge at få beregnet dagpengesatsen udelukkende på baggrund af lønarbejde, der ligger forud for opstart af den selvstændige virksomhed, hvis virksomheden i perioden fra opstart til ophør opfylder et omsætningskrav eller krav om kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Beregningsperioden vil dermed blive 12 måneder i modsætning til den almindelige beregningsperiode, som udgøres af de bedste 12 måneder inden for 24 måneder. Ved opgørelsen vil der ikke kunne indgå indtægt fra selvstændig virksomhed.

Det foreslås videre, at der indsættes et § 49 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ved beregningen af dagpengenes størrelse kun kan medregnes indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 1 og 2.

Forslaget vil betyde, at der ved beregningen af dagpengesatsen vil kunne medregnes A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag indberettet til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

Forslaget vil videre betyde, at der ved beregningen af dagpengesatsen vil kunne medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

Forslaget vil endeligt betyde, at der ved opgørelsen af beregningen af dagpengesatsen ikke vil kunne indgå indtægt ved selvstændig virksomhed.

Det foreslås endeligt, at der indsættes et § 49 a, stk. 2, hvorefter beregningsperioden i stk. 1 kan forlænges efter reglerne i § 49, stk. 3.

Forslaget vil betyde, at beregningsperioden vil kunne forlænges, hvis der i perioden er perioder, hvor medlemmet har modtaget syge- eller barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning af dagpengesatsen.

Det foreslås, at det i § 51 a indsættes som 2. pkt ., at beskæftigelsesministeren endvidere fastsætter regler om beregning af dagpengesatsen efter § 49 a.

Bemyndigelsen vil således udelukkende omfatte regler vedrørende iværksættere, der ophører med driften fra og med det tredje år og til og med det femte år af virksomhedens levetid, jf. forslaget til ny § 49 a, jf. forslaget til ny § 53 a i lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.

Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte nærmere regler om den afkortede beregningsperiode og forlængelsen heraf m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, samt stk. 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der henvist til § 53, stk. 10. Stk. 10 handler om, hvorledes B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Dette er en fejl, som blev indsat ved lov nr. 1670 af 26. december 2017 om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Ved denne lovændring blev der indsat nye regler om selvstændige erhvervsdrivendes ret til dagpenge. Der er tale om en korrekturfejl, og der burde retteligt være henvist til stk. 11 i lovens § 53. Bestemmelsen handler om, at optjeningsperioden for opfyldelse af beskæftigelseskravet er fem år, hvis beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes inden for den normale tre-årige optjeningsperiode, jf. § 53, stk. 9, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, men derimod alene på grundlag af overskud fra selvstændig virksomhed.

Det foreslås derfor, at i § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, og stk. 18, ændres stk. 10 til stk. 11.

Forslaget vil rette op på de fejlagtige henvisninger og har ingen indholdsmæssig betydning, idet det bemærkes, at henvisningen i a-kassernes praksis er implementeret som en henvisning til stk. 11.

Til nr. 5

I § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat regler om, at indkomstkravet skal være opfyldt inden for de seneste 3 år forud for ledighedens indtræden, eller efter § 53, stk. 5 og 11, alene på baggrund af selvstændig virksomhed i de senest 5 år forud for ledigheden.

Der er endvidere mulighed for at forlænge optjeningsperioden på grundlag af udbetaling af syge- og barselsdagpenge samt støtte til alvorligt sygt og handicappet barn og perioder med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i en ny § 53 a, stk. 1, at et medlem, som starter selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og som i en periode fra og med det tredje år til og med det femte år fra opstartstidspunktet ophører med driften heraf, jf. § 57 b, kan få forlænget optjeningsperioderne i § 53, stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 11. Optjeningsperioderne i 1. pkt. kan forlænges med den periode, medlemmet har drevet virksomheden udover 2 år.

Forslaget vil betyde, at en person, der er omfattet af den udvidede ret til dagpenge som iværksætter, vil kunne få forlænget optjeningsperioden for ret til dagpenge med en periode svarende til virksomhedens drift. Hvis en virksomhed f.eks. ophører efter fire år, vil optjeningsperioden dermed kunne forlænges med to år og dermed blive på i alt fem år.

Rent teknisk vil forslaget betyde, at dagpengeretten vil blive baseret på den ret til dagpenge, som pågældende vil skulle have opnået forud for opstart af den selvstændige virksomhed, jf. nærmere nedenfor under bemærkningerne til stk. 2.

Forslaget vil videre betyde, at gældende regler om start og ophør af selvstændige virksomhed i lovens §§ 57 a og 57 b vil finde tilsvarende anvendelse.

Overgangen fra lønmodtagerarbejde til selvstændig virksomhed vil i mange tilfælde være flydende, idet mange som led i opstart af virksomhed vil lade sig CVR-registrere, inden den selvstændige virksomhed drives på fuld tid.

Forslaget vil betyde, at en person anses for at have opstartet en virksomhed fra det tidspunkt, hvor personen har en erhvervsmæssig aktivitet, der opfylder betingelserne i § 57 a i loven. Det følger heraf, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten f.eks. er registreret med et CVR-nr.

Det betyder, at personer, der har været registreret med et CVR-nr. samtidig med lønmodtagerbeskæftigelse, også kan blive omfattet af ordningen.

Det vil videre betyde, at opstartsdatoen af den selvstændige virksomhed, vil blive regnet fra virksomhedens registrering og ikke fra arbejdsophør, selvom virksomheden er etableret forud for tidspunktet for arbejdsophøret i en periode, hvor virksomheden har været drevet sideløbende med lønmodtagerarbejde. Konsekvensen af dette kan være, at det ikke er muligt at blive omfattet af ordningen i fulde fem år efter ophør af lønmodtagerarbejdet.

Forslaget vil videre betyde, at medlemmet skal være ophørt med drift af selvstændig virksomhed efter lovens almindelige regler herom. Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når et af følgende forhold er opfyldt:

1. Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet.

2. Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

3. Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4. Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

5. Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at få forlænget perioderne efter stk. 1, at medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for opstart af virksomheden opfylder et indkomstkrav, jf. § 53, stk. 2, på baggrund af indkomst efter § 53, stk. 3, nr. 1 og 2.

Forslaget vil betyde, at det vil kræve mindst 22.792 kr. (2025 niveau) i indkomst igennem alle 12 måneder for at opfylde indkomstkravet i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Det vil sige, at den udvidede ret til dagpenge vil være betinget af, at pågældende har en potentiel dagpengeret optjent på 12 måneder forud for opstart af virksomheden. Der henvises til det ovenfor anførte til stk. 1, om, at dagpengeretten vil blive baseret på den ret til dagpenge, som pågældende vil skulle have opnået forud for opstart af den selvstændige virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 2, 2. pkt., at det endvidere er en betingelse, at virksomheden har haft en nettoomsætning eller kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Forslaget vil betyde, at virksomheden i perioden fra opstartstidspunktet til ophørstidspunktet skal have haft en omsætning på mindst 500.000 kr., eller at virksomheden skal have fået tilført et kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Virksomhedens omsætning vil blive beregnet ud fra virksomhedens nettoomsætning, som refererer til de samlede indtægter, som en virksomhed har genereret i løbet af regnskabsåret efter at moms, afgifter og skatter er fratrukket.

Nettoomsætningen er afgørende for at forstå virksomhedens faktiske indtjeningskapacitet, da det udelukker de penge, der betales videre til eksterne enheder som skattevæsenet. Nettoomsætningen viser den reelle økonomiske præstation og er en indikator for virksomhedens evne til at skabe indtægter, som forbliver i virksomheden til geninvestering eller fortjeneste.

Forslaget vil videre betyde, at kapitalindskuddet i virksomheden både vil kunne komme fra medlemmet selv eller andre personer.

Nettoomsætnings- eller kapitalindskudskravene vil ikke kunne opgøres forholdsmæssigt, hvis virksomhedens levetid vil udgøre mindre end fem år regnet fra virksomhedens opstartstidspunkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 3, at perioden i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17 og 18.

Forslaget vil betyde, at den periode, hvor virksomheden har været drevet, vil kunne forlænges på grundlag af udbetaling af syge- og barselsdagpenge samt støtte til alvorligt sygt og handicappet barn, samt nærtstående der ønsker at dø hjemme, jf. § 53, stk. 17 og 18 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den periode på 12 måneder forud for virksomhedens opstart, hvori indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt på baggrund af lønarbejde, vil tilsvarende kunne forlænges. Perioden vil kunne forlænges med sammenlagt op til to år. Perioderne vil kunne forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endelig i ny § 53 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til dagpenge efter stk. 1 og 3. Der kan herunder fastsættes regler om dokumentation for opstart af virksomhed, opfyldelse af nettoomsætningskrav eller krav om kapitalindskud i virksomheden samt dokumentation herfor m.v.

Forslaget betyder, at der vil kunne blive fastsat nærmere regler om, hvordan omsætning og kapitalkrav vil skulle dokumenteres i det omfang oplysningerne ikke kan registerunderstøttes og dermed ikke er tilgængelige for a-kasserne.

Der vil kunne blive fastsat regler om, at personen selv skal fremskaffe de fornødne oplysninger og om hvilke krav, der stilles til dokumentationen, herunder om oplysningerne skal attesteres gennem en revisorerklæring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af barselslovens § 22, stk. 1, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge efter §§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en mor i de 2 første uger efter fødslen.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1707 af 30. december 2024 om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022, at en selvstændig erhvervsdrivende, der under fravær efter barselsloven genoptager arbejdet med op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, kan få udbetalt nedsatte ugentlige barselsdagpenge efter stk. 2 og 3, jf. dog barselslovens § 12, stk. 5.

Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at til en selvstændig erhvervsdrivende, der i en uge genoptager arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen, at til en selvstændig erhvervsdrivende, der i en uge genoptager arbejdet med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

Det fremgår af barselslovens § 23, stk. 1, at ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.

Det foreslås, at i § 22 indsættes som et nyt stk. 2 , at en selvstændig, som arbejder op til 3,5 timer om ugen i sin virksomheden, kan vælge, at dette ikke skal anses for, at den pågældende har genoptaget arbejdet. Dette gælder dog ikke i perioder med fravær efter § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 1. pkt., eller § 13, stk. 3.

Forslaget vil betyde, at en selvstændig vil kunne udføre op til 3,5 timers arbejde om ugen i sin virksomhed og samtidig bevare retten til fulde barselsdagpenge. Den selvstændige vil herved kunne løse helt basale opgaver i virksomheden og herved bevare tilknytningen til virksomheden. Der vil imidlertid ikke være nogen begrænsning i, hvilke typer af opgaver den selvstændige kan udføre. Det afgørende vil alene være det ugentlige tidsforbrug, som ikke må overstige 3,5 timer.

Den foreslåede ordning omfatter selvstændige, som er selvstændige efter barselsloven.

Er personen ansat i eget ApS eller A/S, og får udbetalt løn, der beskattes som A-indkomst, er personen lønmodtager og ikke selvstændig ift. barselslovens regler om beregning af barselsdagpenge samt reglerne om genoptagelse af arbejdet under barslen og vil ikke være omfattet af ordningen. Personen vil i stedet som lønmodtager kunne genoptage arbejdet helt ned til en time om ugen, der som udgangspunkt kan holdes på et senere tidspunkt, og få udbetalt barselsdagpenge i forhold hertil.

Muligheden for som selvstændig at kunne udføre op til 3,5 timers arbejde om ugen og samtidig modtage fulde barselsdagpenge vil som udgangspunkt omfatte alt fravær med barselsdagpenge efter barselsloven, bortset fra graviditetsbetinget sygefravær efter § 6, stk. 2, og § 13, stk. 3, samt morens pligtorlov 2 uger efter fødslen efter § 7, stk. 1, 1. pkt., jf. det foreslåede 2. pkt.

Det betyder, at en selvstændig vil kunne arbejde op til 3,5 timer om ugen i sin virksomhed, uanset om der er tale om f.eks. barsel, udskudt orlov, sorgorlov eller pasning af alvorligt sygt barn med dagpenge efter barselsloven og samtidig modtage fulde barselsdagpenge

Da arbejde op til 3,5 timer om ugen ikke anses for at være genoptagelse af arbejdet, vil det ikke give ret til f.eks. udskydelse eller forlængelse af retten til fraværet og barselsdagpenge, hvilket er tilfældet, når arbejdet i virksomheden genoptages efter gældende regler.

Til nr. 2

Det fremgår af § 22, stk. 3, at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.

Det foreslås, at i § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »genoptaget delvis«: », om arbejdstimer efter stk. 2, og regler som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler«.

Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren også vil kunne fastsætte regler om arbejdstimer, og regler som sikrer udveksling af nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler.

Hjemlen forventes udmøntet ved, at der fastsættes regler om, at ordningen kun vil kunne anvendes i kalenderuger, hvor den selvstændige ikke i forvejen arbejder i virksomheden.

Ved en sådan udmøntning vil den selvstændige f.eks. ikke i samme uge kunne vælge delvist at genoptage arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid og få udbetalt tre fjerdedele af barselsdagpengene, og samtidig anvende ordningen med at arbejde op til 3,5 time, uden at arbejdet anses for genoptaget.

En sådan udmøntning vil også betyde, at hvis den selvstændige f.eks. påbegynder eller afslutter en barselsperiode midt i en uge, vil den selvstændige ikke kunne anvende ordningen med at arbejde op til 3,5 time, uden at arbejdet anses for genoptaget i de dage, hvor der er fravær med barselsdagpenge i den uge.

Udmøntningen af lovforslagets initiativer skal desuden ske inden for rammerne af de EU-retlige statsstøtteregler. Det betyder, at det kan være nødvendigt at fastsætte regler, som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Forslaget betyder, at selvstændige, der ophører med drift af deres virksomhed omfattet af forslaget til nye § 49 a og § 53 a efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet af den udvidede ret til dagpenge, uanset at virksomhedens opstartstidspunkt ligger forud for lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelse i orlovsperioder ved barsel vil træde i kraft den 5. januar 2026.

Forslaget betyder, at orlovsperioder, som afholdes fra og med den 5. januar 2026, vil være omfattet af ordningen, uanset barnets fødselstidspunkt.

Det afgørende er alene, om der den 5. januar 2026 er ubrugt fravær med barselsdagpenge, som afholdes efter lovens ikrafttræden. Ordningen vil således også kunne anvendes for igangværende barselsperioder, men alene for de perioder eller dele af perioder, som afholdes efter lovens ikrafttræden.

Eftersom det forudsættes, at ordningen kun skal finde anvendelse på hele kalenderuger, er datoen fastsat til den 5. januar 2026, som er den første mandag i 2026.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres i medfør af § 22, stk. 4, i barselsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 2.

Forslaget vil betyde, at eksisterende regler udstedt i medfør af den gældende § 22, stk. 3, forbliver i kraft efter lovens ikrafttræden indtil de ophæves eller ændres i medfør af den foreslåede ændring til bestemmelsen, som med forslaget bliver § 22, stk. 4.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og barselsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikringen m.v., og barselslovens § 60, og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.