Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse) § 2

Efter de gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, i loven medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.

Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i loven ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den sygemeldte, hvis pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4. kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5. en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7. der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge), § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, og § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven, er der i sygedagpengelovens kapitel 8 a fastsat regler om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, jf. §§ 26 – 26 e i loven. For en nærmere gennemgang af reglerne i kapitel 8 a henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i loven træffer kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, i loven eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2, i loven.

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i loven træffer kommunen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven.

Efter gældende regler i § 26 e, stk. 3, i loven træffer kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c i loven.

Det foreslås, at det i § 26 f, 1. pkt., fastsættes, at en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, har ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.

Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i 3 måneder i stedet for at overgå til jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes i 3 måneder.

Eksempel:

En person, der den 10. december 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og dermed når revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i loven med udgangen af december 2020. Her vil kommunen inden udgangen af december 2020 skulle tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen den 1. januar 2021 overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen vil i stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder, dvs. til og med udgangen af marts 2021. Kommunen vil skulle træffe sin afgørelse herom efter de almindelige regler, dvs. inden udgangen af december 2020.

Forslaget betyder, at både sygedagpengemodtagere, der ikke har fået forlænget sygedagpengeudbetalingen efter de almindelige eller de midlertidige regler, og sygedagpengemodtagere, hvor sygedagpengeudbetalingen en eller flere gange har været forlænget efter de almindelige og/eller de midlertidige regler om forlængelse, vil kunne være omfattet af bestemmelsen. Det afgørende vil være, om kommunen vurderer, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kan forlænges, eller ikke kan forlænges yderligere, og at personen derfor vil skulle have tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Eksempel:

En person, der i sin tid på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, og personen 10. juli 2020 skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen har fået ret til at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. oktober 2020 efter § 26 b i loven. Herefter fik personen ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 1 måned til den 10. november 2020, efter § 26 e, stk. 2, i loven. Personen vil nu få ret til at kunne få forlænget udbetalingen af sygedagpenge frem til den 10. februar 2021.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Det foreslås, at det i § 26 f, 2. pkt., fastsættes, at kommunen ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig træffer afgørelse om forlængelsen efter 1 pkt. samt om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Forslaget betyder, at når kommunen træffer afgørelse om, at sygedagpengemodtageren ikke opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne og dermed skal ophøre med at modtage sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden og om den dato (3 måneder senere), hvor den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter de 3 måneder f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.

Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom, vil de 3 måneders forlængelse af udbetalingen tidligst skulle regnes fra, at kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke at forlænge udbetalingen af sygedagpenge samt over, at personen 3 måneder senere vil skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.