Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2. perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3. perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

4. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,

5. perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

6. perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

7. perioden efter udløb af perioden på 6 måneder, når et medlem har erklæret på tro og love ikke at drive en virksomhed, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, inden for medlemmets dagpengeperiode.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

1. sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og

3. perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56 og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

Ved lov nr. 274 af 26. marts 2020 om bl.a. ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev der indført regler om, at der ved opgørelsen af forbrug af dagpengepeiroden ikke medregnes perioder fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 (suspensionsperiode).

Suspensionsperioden blev efterfølgende ved 2 lovændringer forlænget til og med den 31. august 2020.

Endvidere er der ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1337 af 11. september indført regler om, at der ved opgørelsen af dagpengeforbruget bortses fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordeling til og med den 31. december 2020 og bortses fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling, jf. lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 55 som et nyt stk. 8 , 1. pkt. , indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 vil et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1,

1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, have ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.

Forslaget betyder, at personer, der vil opbruge dagpengeretten i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med 31. oktober 2021, vil kunne få forlænget dagpengeperioden med 2 måneder svarende til 320,66 timer.

Som det fremgår under gældende ret, kan dagpengeretten opbruges enten ved, at selve den 2-årige dagpengeperiode – herunder en eventuel forlænget dagpengeperiode – udløber eller ved, at den 3-årige referenceperiode – herunder en eventuel forlænget referenceperiode – udløber alt efter hvilket tidspunkt, der kommer først. Det følger videre, at indplaceringen sker med virkning fra den første i indplaceringsmåneden og at dagpenge-/referenceperioden udløber ved udgangen af den måned, hvori dagpengeretten er opbrugt.

Forlængelse af dagpengeperioden vil skulle ske i umiddelbar forlængelse af udløbet af den oprindelige dagpenge-/referenceperiode, herunder en eventuel forlænget dagpenge-/referenceperiode.

Det betyder, at et medlem med den foreslåede forlængede dagpengeret rent teknisk vil blive indplaceret fra den 1. i den måned, hvor retten til dagpenge, herunder eventuelt forlænget dagpenge, vil blive opbrugt. Retten til dagpenge vil udløbe ved udgangen af den kalendermåned, hvor den foreslåede forlængede dagpengeperiode vil ophøre. Det betyder, at medlemmet vil kunne bruge de ekstra 320,66 dagpengetimer i løbet af samlet 3 kalendermåneder fra og med den måned, hvor personen indplaceres i den foreslåede forlængede dagpengeperiode.

Eksempel:

Medlemmets dagpengeret udløber den 14. november 2020. Medlemmet har ret til en forlængelse på 2 måneder eller 320,66 timer. Den forlængede dagpengeperiode fastsættes således:

– De 2. måneder løber fra udløb af den ordinære dagpengeret inklusiv forlængelse, det vil sige frem til og med den 14. januar 2021.

– Medlemmet indplaceres rent teknisk i den forlængede dagpengeperiode den 1. november, det vil sige den 1. i den måned, hvor den oprindelige dagpengeret udløb. Dette er alene en teknisk foranstaltning med henblik på integration i arbejdsløshedskassernes it-systemer.

– Medlemmet har fra den 15. november 2020 ret til 320,66 timers dagpenge, der ved fuld ledighed udløber den 14. januar 2021 og skal være brugt inden udgangen af januar 2021(sidste måned i den foreslåede forlængede dagpengeperiode). Der er intet forbrug af den forlængede ret forud for den 15. november 2020.

– Hvis medlemmet i eksemplet får arbejde i f.eks. de første 4 uger efter udløbet af dagpengeperioden inklusiv forlængelse, og herefter skal have dagpenge igen, så skal de 320,66 timer afvikles inden udgangen af januar måned 2021. Det betyder i dette ensempel, at pågældende har ret til ca. 94 timer i december måned og 160,33 timer i januar måned 2021. Pågældende får således ret til ca. 254 timer i den resterende periode efter arbejdets ophør.

Forslaget betyder videre, at en forlængelse af dagpengeperioden kun kan ske én gang.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt. , at § 55, stk. 2 og 5, ikke vil finde anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt.

Forslaget betyder, at der ikke vil kunne gøres brug af muligheden for fleksibelt at forlænge dagpengeperioden til at forlænge den foreslåede forlængede dagpengeperiode ud over de 2 måneder. Eventuel beskæftigelse i den foreslåede forlængede dagpengeperiode vil blive registreret på personens beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven, og vil dermed kunne indgå til at genoptjene dagpengeretten efter § 53, stk. 13, i loven.

Forslaget betyder videre, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode ikke vil kunne forlænges som følge af perioder med dagpenge under de første 14 dages sygdom, perioder med sygedagpenge udover 6 uger, perioder med barselsdagpenge og perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, ikke vil kunne forlænge den ekstra dagpengeperiode. Dette er en følge af, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode som sådan ikke vil indeholde en referenceperiode, som ifølge § 55, stk. 5, i loven er den periode, der forlænges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 60 som stk. 10 , indsættes, at der ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ikke medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19 situationen, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, ikke vil have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med ret til supplerende dagpenge, for fuldtidsforsikrede medlemmer.

Personer, som har mistet retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel ret til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge, forud for den i forslaget nævnte periode, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, vil ikke kunne få forlænget perioden med ret til supplerende dagpenge efter forslaget. Hvis opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for de sidste 104 uger efterfølgende betyder, at retten til supplerende dagpenge indtræder, eller medlemmet har genoptjent retten til supplerende dagpenge, kan personen imidlertid genindtræde i retten til supplerende dagpenge efter den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 73 som stk.11, indsættes, at der ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, ikke medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19 situationen, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, ikke vil have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med ret til supplerende dagpenge, for deltidsforsikrede medlemmer.

Personer, som har mistet retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel ret til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge, forud for den i forslaget nævnte periode, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, vil ikke kunne få forlænget perioden med ret til supplerende dagpenge efter forslaget. Hvis opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for de sidste 104 uger efterfølgende betyder, at retten til supplerende dagpenge indtræder, eller medlemmet har genoptjent retten til supplerende dagpenge, kan personen imidlertid genindtræde i retten til supplerende dagpenge efter den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Efter de gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, i loven medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.

Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i loven ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den sygemeldte, hvis pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4. kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5. en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7. der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge), § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, og § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven, er der i sygedagpengelovens kapitel 8 a fastsat regler om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, jf. §§ 26 – 26 e i loven. For en nærmere gennemgang af reglerne i kapitel 8 a henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i loven træffer kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, i loven eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2, i loven.

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i loven træffer kommunen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven.

Efter gældende regler i § 26 e, stk. 3, i loven træffer kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c i loven.

Det foreslås, at det i § 26 f, 1. pkt., fastsættes, at en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, har ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.

Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i 3 måneder i stedet for at overgå til jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes i 3 måneder.

Eksempel:

En person, der den 10. december 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og dermed når revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i loven med udgangen af december 2020. Her vil kommunen inden udgangen af december 2020 skulle tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen den 1. januar 2021 overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen vil i stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder, dvs. til og med udgangen af marts 2021. Kommunen vil skulle træffe sin afgørelse herom efter de almindelige regler, dvs. inden udgangen af december 2020.

Forslaget betyder, at både sygedagpengemodtagere, der ikke har fået forlænget sygedagpengeudbetalingen efter de almindelige eller de midlertidige regler, og sygedagpengemodtagere, hvor sygedagpengeudbetalingen en eller flere gange har været forlænget efter de almindelige og/eller de midlertidige regler om forlængelse, vil kunne være omfattet af bestemmelsen. Det afgørende vil være, om kommunen vurderer, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kan forlænges, eller ikke kan forlænges yderligere, og at personen derfor vil skulle have tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Eksempel:

En person, der i sin tid på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, og personen 10. juli 2020 skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen har fået ret til at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. oktober 2020 efter § 26 b i loven. Herefter fik personen ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 1 måned til den 10. november 2020, efter § 26 e, stk. 2, i loven. Personen vil nu få ret til at kunne få forlænget udbetalingen af sygedagpenge frem til den 10. februar 2021.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Det foreslås, at det i § 26 f, 2. pkt., fastsættes, at kommunen ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig træffer afgørelse om forlængelsen efter 1 pkt. samt om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Forslaget betyder, at når kommunen træffer afgørelse om, at sygedagpengemodtageren ikke opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne og dermed skal ophøre med at modtage sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden og om den dato (3 måneder senere), hvor den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter de 3 måneder f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.

Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom, vil de 3 måneders forlængelse af udbetalingen tidligst skulle regnes fra, at kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke at forlænge udbetalingen af sygedagpenge samt over, at personen 3 måneder senere vil skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Kilde

Til nr. 1

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at en person, som ansøger om hjælp efter § 11 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020, som følge af covid-19 først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, i loven efter periodens udløb.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at forlængelsen i stk. 2, indgår i § 13 f, stk. 13, i loven på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven. Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for, at lov nr. 959 af 26. juni 2020 om ændring af bl.a. lov om aktiv socialpolitik trådte i kraft, om at pågældendes hjælp nedsættes, eller hjælpen bortfalder som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om en aktiv socialpolitik i perioden fra og med den 9. marts 2020 og til og med den 8. september 2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne får udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår, at stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1, i loven.

Det foreslås, at der i lovens § 13 h indsættes et nyt stk. 3 , hvorefter perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, og stk. 2, vil kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.

Forslaget indebærer, at for personer, der i perioden fra og med den 1. november 2020 og til og med den 31. januar 2021 skulle have haft hjælpen nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde som følge af, at de ikke vil have opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, vil hjælpen ikke blive nedsat eller bortfalde i denne periode. Hjælpen vil først skulle nedsættes eller bortfalde, når forlængelsen af 12-månedersperioden, inden for hvilket arbejdskravet skal opfyldes, vil være udløbet.

Forslaget om en ny suspensionsperiode vil ikke omfatte personer, der fra og med den 9. september 2020 til og med den 31. oktober 2020 har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen i perioden er bortfaldet som følge af, at de ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, og disse personer vil således ikke blive sat op i ydelse til tidligere niveau i den nye suspensionsperiode fra den 1. november 2020 til den 31. januar 2021.

Disse personer vil dog blive omfattet af forlængelsen af 12-månedersperioden til genoptjening af det tilstrækkelige antal timer til atter at modtage fuld ydelse. Det betyder, at eventuelle løntimer, der optjenes i den nye suspensionsperiode fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2012, medregnes til at genoptjene retten til fuld ydelse for de personer, der har mistet eller har fået nedsat deres ydelse, og deres periode til genoptjening af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde vil blive forlænget svarende til suspensionsperioden.

Arbejdstimer, der er opnået i perioden mellem den 9. september og den 31. oktober 2020, kan ligeledes tælle med i forhold til opfyldelse af 225-timerskravet.

Der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at forlængelsen i stk. 2 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.

Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 13 h i loven, at henvisningen i § 13 h, stk. 3, der bliver stk. 4 til stk. 2, ændres til en henvisning til stk. 2 og 3. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 f, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.

Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 13 h i loven, at henvisningen i § 13 h, stk. 4, der bliver stk. 5 til stk. 1-3 ændres til en henvisning til stk. 1-4. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven vil træde i kraft den [20. november 2020].

Det foreslås i stk. 2 , at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

Det bemærkes i den forbindelse, at der pt. ikke findes hjælpeordninger i arbejdsløshedsforsikringsloven, som omfatter de i lovforslaget nævnte persongrupper. Lovforslaget vil skulle medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har for den beskæftigelsesmæssige situation, og det er afgørende, at dette vil ske snarest.

I forhold til forslaget om genindførelsen af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen bemærkes, at kommunerne skal kunne nå at udskyde bortfaldsdatoen for personer, hvis hjælp ellers ville skulle nedsættes eller bortfalde ved udgangen af december måned 2020.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Kilde

Det foreslås, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter stk. 1 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for lovens ikrafttræden efter forslaget til stk. 1 om, at den pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller at hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, men afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen vil samtidig skriftlig skulle orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til ændring af § 13 h, stk. 3.

Kommunen vil endvidere som efter de gældende regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette tidspunkt.

Kilde

Det foreslås, at kommunen skal genoptage sager, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, om at en sygedagpengemodtager pr. 1. november 2020 eller senere skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, med henblik på at forlænge retten til sygedagpenge efter § 26 f. Hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har personen ret til at få udbetalt sygedagpenge efter § 26 f i 3 måneder fra datoen, hvor personen efter den allerede trufne afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløb. Herefter overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløbet.

Det betyder, at kommunen af egen drift skal genoptage sager, hvor der allerede er truffet afgørelse om, at en person skal overgå fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og behandle sagerne igen, hvor der træffes afgørelse efter den foreslåede § 26 f. Kommunen skal træffe en ny afgørelse i disse sager. De berørte personer vil få ret til at få udbetalt sygedagpenge i 3 måneder regnet fra den dato, hvor de ifølge kommunens første afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det er en forudsætning, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, dvs. ikke er blevet raskmeldt.

Eksempel:

En person, hvor der inden lovens ikrafttræden var truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kunne forlænges yderligere efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, efter den 4. november 2020, og at personen skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 5. november 2020. Hvis personen fortsat er i jobafklaringsforløbet og ikke er blevet raskmeldt, skal kommunen nu træffe afgørelse om, at personen i stedet skal overgå til jobafklaringsforløbet den 5. februar 2021, og at personen frem til overgangen har ret til sygedagpenge.