Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) § 5

Til nr. 1

Efter gældende regler i 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge udgør sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg. Dog sker der ikke udbetaling af sygedagpenge på søgnehelligdage, jf. sygedagpengelovens § 53 a.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover fra 1. juli 2017 beregnes pr. måned, og for fuldtidsforsikrede udgør et beløb svarende til 160,33 timer, foreslås, at beregningen af et fuldtidsforsikret ledigt medlems sygedagpenge fra kommunen sker på grundlag af den sats, som medlemmet på første dag med ret til sygedagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke havde været syg.

For et medlem, som har ret til højeste dagpengesats efter § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som skal modtage sygedagpenge for 4 dage, vil sygedagpengene herefter udgøre 4x den beregnede dagpengesats.

Det samme gælder for et deltidsforsikret ledigt medlem, hvor beregningen vil tage udgangspunkt i, at dagpengenes størrelse for den deltidsforsikrede efter § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., højst er 2/3 af den teknisk beregnede dagpengesats. Det vil sige, at for en deltidsforsikret sygemeldt udgør sygedagpengene for 4 dage som udgangspunkt 4 x 2/3 af den beregnede dagpengesats.

For et medlem, som ikke har ret til højeste dagpengesats efter §§ 47 - 49 og 51 a, i lov om arbejdsløshedsforsikringslov m.v., eksempelvis en person, som kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge med en sats på 82 pct. for forsørgere, og som skal modtage sygedagpenge for 4 dage, vil sygedagpenge udgøre 4 x (højeste dagpengesats x 0,82).

I perioden fra den 2. januar 2017 til 1. juli 2017 er den foreslåede ændring til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 8 ikke trådt i kraft. I denne periode vil arbejdsløshedskassen som hidtil kunne oplyse den ugesats, en ledig sygemeldt eller barslende kunne have fået i arbejdsløshedsdagpenge, og derudfra beregnes satsen pr. dag.

Til nr. 2

Det fremgår af gældende § 51, stk. 2, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover beregnes pr. måned, og for fuldtidsforsikrede udgør et beløb svarende til 160,33 timer, og da sygedagpenge forsat opgøres på ugebasis, foreslås, at sygedagpenge til det ledige medlem, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes efter stk. 1, som om pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, heller ikke fremover vil få en ydelsesnedgang under sygdom i forhold til de dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 32 i lov om sygedagpenge, skal beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen som hovedregel være opfyldt på første sygefraværsdag for, at den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge i et sygeforløb. Dog fremgår det af § 33, nr. 4, i lov om sygedagpenge, at en lønmodtager, der i et sygdomsforløb bliver dagpengeberettiget medlem af arbejdsløshedskasse, opfylder kravet i § 32, stk. 1, nr. 2, og således er berettiget til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor pågældende bliver dagpengeberettiget.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af ordlyden i § 51, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås indsat som nyt punktum i § 51, stk. 2, at sygedagpenge til personer, som får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse med pr. dag. For at undgå, at sygedagpengene skal beregnes i forhold til den første fraværsdag (som for disse personer tidsmæssigt kan være et stykke forud for den dag, de får ret til sygedagpenge), foreslås det, at sygedagpengene udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til nr. 4

Til stk. 3

Efter den gældende § 51, stk.1, i lov om sygedagpenge, skal en sygemeldt lønmodtager, som ophører med ansættelsen under sygedagpengeperioden, og som er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, have sygedagpengene beregnet efter bestemmelsen. Beregningen af sygedagpenge for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse skal således også ske efter sygedagpengelovens § 51 for en person, der først bliver ledig under sygeperioden.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af ordlyden i § 51, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås indsat som nyt stykke i § 51, stk. 3, at sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der ændres derved ikke på, at en sygemeldt, der bliver ledig i fraværsperioden, får udbetalt sygedagpenge som ledig. For at undgå, at sygedagpengene skal beregnes i forhold til den første dag med ret til sygedagpenge (som for personer, der var i ansættelse ved sygeperiodens start kan ligge meget langt tilbage i tiden), foreslås det, at sygedagpengene udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til stk. 4

Da udbetaling af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge fremover ikke som i dag kan ske med det beløb, den pågældende ville kunne få i arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i § 51, stk. 4, så der kan fastsættes regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, fremover beregnes ud fra forskellen mellem det antal timer, personen står til rådighed for som ledig, dvs. enten 160,33 timer som fuldtidsforsikret eller 130 timer som deltidsforsikret, og det timetal, personen skulle have arbejdet under fraværet, eller – for personer med varierende timetal – det gennemsnitlige antal timer, som den pågældende har arbejdet i de seneste 4 uger forud for fraværet på grund af sygdom.

Som eksempel kan nævnes, at for en fuldtidsforsikret ledig, der arbejder ti timer hver uge, vil beregningen ske på den måde, at den dagsats, personen ville have haft ret til i arbejdsløshedsdagpenge, bliver ganget med 5 for at finde ugesatsen. Denne sats svarer til 37 timer; de ti arbejdstimer fratrækkes, og der kan dermed for den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, udbetales 27/37 af den beregnede ugesats.

Den beregnede sats anvendes som hovedregel under hele fraværsperioden, og der vil således som hovedregel kun ske regulering i forbindelse med den årlige satsregulering. Det forudsættes dog, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fastsættes regler om, at der ligesom i dag hvert år satsreguleres ud fra satsreguleringen på arbejdsløshedsdagpengeområdet.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om regulering af sygedagpengene i særlige tilfælde, hvor en ledig ville være blevet berettiget til en højere dagpengesats. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der – efter ansøgning fra den sygemeldte – kan ske en fremadrettet regulering af sygedagpengene, så sygedagpengene beregnes ud fra den sats, personen fremover ville have haft ret til i arbejdsløshedsdagpenge. Det kan f.eks. være, når en person skifter status fra ikke-forsøger til forsørger i efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller når en ung under 25 år, som er omfattet af en lavere sats, fylder 25 år og i forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan blive berettiget til en højere sats.

En evt. regulering forudsætter, at personen selv henvender sig til kommunen og reguleringen foreslås at ske fremadrettet fra den første mandag fra henvendelsen. Kommunen skal således ikke regulere sygedagpengene ned, hvis den sygemeldte ville være overgået fra arbejdsløshedsdagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, eller hvis den sygemeldte f.eks. ikke er længere forsørger, fordi et barn dør eller fylder 18 år.