Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) § 15

Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) § 15

Til stk. 1

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 22, at reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, hvis 2-årige dagpengeret udløber/er udløbet, foreslås ophævet.

På lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2017 vil langt de fleste modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse have forladt ordningen. Tilbage vil der udelukkende være en gruppe (teoretiske) personer, som følge af en række særordninger og overgangsordninger vedrørende ledige, hvis 2-årige dagpengeret udløber/ er udløbet, betyder, at den sidste (teoretiske) person, forlader ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018. Det vil ikke være muligt at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.

Det foreslås i stk. 1, som en overgangsregel, at de indtil den 1. juli 2017 gældende regler for midlertidig arbejdsmarkedsydelse – inklusiv de på dette tidspunkt gældende dagpengeregler og de med hjemmel heri fastsatte regler – fortsat skal finde anvendelse.

Det foreslås dog at undtage lovens § 52 h, stk. 2, fra fortsat at finde anvendelse. Bestemmelsen betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke er omfattet af udfasningen af ophævelsen af G-dage for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. Det betyder, at der efter gældende regler skal betales op til 3 G-dage for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Betingelserne for hvornår der skal betales G-dage til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse svarer til betingelser på dagpengeområde.

Konsekvensen af, at § 52, h, stk. 2, undtages for at finde anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter den

1. juli 2017 er, at harmoniseringen af G-dage til 2 G-dage også skal finde anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Vedrørende harmonisering af G-dagsreglerne henvises til forslagets § 1, nr. 88 og 92.

Det foreslås herudover, at undtage lovens § 52 l fra fortsat at finde anvendelse. Bestemmelsen betyder, at der ved opgørelsen af overskydende timer til ledige, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse (typisk i perioden med arbejdsløshedsdagpenge eller perioder, hvor pågældende har haft ret til uddannelse/uddannelsesydelse efter lov om uddannelse til ledige, der har opbrugt deres dagpengeret).

Reglerne om overskydende timer for dagpengemodtagere foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr.

Konsekvensen af, at § 52 l undtages for at finde anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter den 1. juli 2017 er, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse på tilsvarende vis som dagpengemodtagere, ikke skal have opgjort overskydende timer.

Forslaget betyder videre, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke bliver omfattet af den månedsvise udbetaling, men at udbetalingen fortsat er ugebaseret, at der ikke bliver tale om acontoudbetaling med efterfølgende regulering, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke bliver omfattet af reglerne om karens eller tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet. Dagpengereformens øvrige elementer vurderes at være uden betydning, idet modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af en samlet ydelsesperiode på 4 år. Samtidig bevarer modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse mulighed for at udskyde perioden med ret til ydelse med op til 6 måneder, som følge af arbejde m.m.

Personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil fortsat være omfattet af reglerne om aktive tilbud efter kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til stk. 2

Forslaget om afskaffelsen af særreglen om begrænset dagpengeret for førtidspensionister, jf. § 1, nr. 60, i denne lov, træder i kraft den 2. januar 2017.

Forslaget vil også omfatte førtidspensionister, som er indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i arbejdsløshedsforsikringsloven, forud for den 2. januar 2017, og som derfor efter de hidtidige regler var omfattet af reglerne om en begrænset dagpengeret.

Med afskaffelse af særreglen, vil førtidspensioner fremover havde ret til dagpenge på samme vilkår som alle andre medlemmer, og det foreslås derfor, at de fra og med 2. januar 2017 omfattes af de almindelige regler om dagpengeperiodens længde i lovens § 55.

Det foreslås, at også førtidspensionister, hvis begrænsede dagpengeret på 1 år efter de hidtil gældende regler er udløbet før den 2. januar 2017, kan få dagpenge fra den 2. januar 2017 i resten af den ordinære dagpengeperiode (2 år), medmindre referenceperioden på 3 år er udløbet.

Det foreslås dog, at disse førtidspensionister selv skal søge om dagpenge efter lovens ikrafttræden.

Til stk. 3

Det foreslås, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i overgangen fra et ugebaseret dagpengesystem til et månedsbaseret dagpengesystem fastsætter nærmere regler om opgørelsen af den udbetalingsperiode, som starter mandag den 19. juni 2017. Det foreslås, at denne udbetalingsperiode slutter fredag den 30. juni 2017. Bestemmelsen svarer til § 46, stk. 1, 3. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som foreslås ændret i dette lovforslags § 1, nr. 4. Forslaget omfatter dagpenge og efterløn.

Det foreslås videre, at der ydes dagpenge og efterløn for op til 37 timer for fuldtidsforsikrede i uge 26 – mandag den 26. til fredag den 30. juni 2017. For deltidsforsikrede ydes der dagpenge og efterløn svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden ledigheden, dog højst op til 30 timer pr. uge.

Det bemærkes, at en dagpengeuge løber til om med en søndag i ugen. Forslaget betyder således, at den sidste uge i det ugebaseret dagpengesystem afkortes med 2 dage, men det sikres, at der fortsat kan udbetales dagpenge med 37 timer, svarende til det maksimale timetal for en uge. Dermed stilles medlemmet bedste mulig.

Forslaget er en konsekvens af, at der foreslås indført et timebaseret dagpengeforbrug og at der overgås til et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017, og at denne dato ikke er sammenfaldende med udløbet af en dagpengeuge, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, 41 og 79. Det foreslås videre, at beskæftigelse lørdag og/eller søndag den 1. og 2. juli 2017, medfører fradrag i udbetalingen af dagpenge for juli 2017.

Til stk. 4

Som følge af overgangen fra et ugebaseret dagpengesystem til et månedsbaseret dagpengesystem, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås det, at uforbrugte uger med ret til dagpenge (ydelsesperioden) den 1. juli 2017 omregnes til timer til brug for anvendelsen af opgørelsen af forbrug af dagpenge, jf. § 55, stk. 4, 1. pkt., som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 41.

Omregningen sker ved, at uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 ganges med 37 timer for fuldtidsforsikret og 30 timer for deltidsforsikrede. Dagpengeperiodens referenceperiode på 3 år skal ikke omregnes til timer, men skal opgøres i hele måneder. Den tilbageværende referenceperiode forlænges i den forbindelse til udgangen af den måned, hvor referenceperioden ellers ville have udløbet.

Tilsvarende foreslås det for unge under 25 år, som den 1. juli 2017 er omfattet af lovens § 52 a, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4, at uforbrugte uger af de angivne perioder med sammenlagt ledighed omregnes til timer ved at uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 ganges med 37 timer for fuldtidsforsikret og 30 timer for deltidsforsikrede. Har en ledig f.eks. 13 uforbrugte uger af sammenlagt ledighed, omregnes til 481 timer.

For unge under 25 år, som deltager i højskole- og daghøjskoleophold, og som den 1. juli 2017 er omfattet af lovens § 52 e, 1. pkt., omregnes uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 til timer ved at gange med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Det bemærkes, at der af lovteksten fremgår, at perioden opgøres i måneder.

Til stk. 5

Forslaget om karens, jf. forslaget til § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 49, i denne lov, træder i kraft den 1. juli 2017.

Det foreslås, at det kun er måneder og beskæftigelse m.v. efter lovens ikrafttræden, som medregnes ved opgørelsen af karens, uanset om medlemmet forud for ikrafttrædelsestidspunktet er indplaceret i en dagpengeperiode.

Det betyder, at den første 4-måneders-periode for medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for ikrafttrædelsestidspunktet, først begynder at løbe fra 1. juli 2017, selv om medlemmet har modtaget dagpenge i en eller flere måneder forud herfor. Som følge heraf vil den første karens for disse medlemmer tidligst kunne falde i oktober 2017.

Til stk. 6

Forslaget til § 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 49, i denne lov, om afkortningen af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet, træder i kraft den 1. juli 2017, jf. § 13, stk. 2.

Ved lovens ikrafttræden medregnes ledighed inden for de seneste 8 år. De perioder, som skal medregnes ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, skal også medregnes ved opgørelsen af 4-års dagpengeforbrug. Det bemærkes, at modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og særlig uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, ikke indgår i opgørelsen.

Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler kun pligt til at gemme oplysninger om forbrug af dagpenge for de seneste 5 år. Arbejdsløshedskasserne har derfor ved lovens ikrafttræden ikke de oplysninger om forbrug af dagpenge i de seneste 8 år, som er nødvendigt for at kunne administrere reglerne om afkortning af dagpengeperioden.

Det foreslås på den baggrund, at arbejdsløshedskasserne for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017, lægger indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) til grund for opgørelsen af de 4 år inden for 8 år. Dog foreslås det, at opgørelsen af dagpengeforbruget i den indeværende dagpengeperiode sker på baggrund af arbejdsløshedskassernes egne oplysninger om udbetaling af dagpenge, uanset om medlemmet er indplaceret forud for lovens ikrafttræden.

Ved opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret skal det indberettede dagpengebeløb deles med satsen for højeste dagpenge for en time i det pågældende år. Ved at dele med højeste dagpenge sikres, at ingen bliver stillet dårligere end det faktiske forbrug. Der vil være medlemmer, som ud fra beregningen i indkomstregisteret, vil få beregnet et lavere dagpengeforbrug end det faktiske forbrug, f.eks. medlemmer, som har skiftet forsikringsstatus fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, eller som har været ansat med løntilskud. Det foreslås på den baggrund, at arbejdsløshedskassen lægger oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om perioder ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til grund for opgørelsen af dagpengeforbruget for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017. Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag sker ved, at antallet af uger ganges med 37 timer.

Forslaget betyder, at der vil være nogle forhold, som ikke vil indgå i opgørelsen af dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017, herunder EØS-dagpenge, som er udbetalt forud for 1. maj 2010, udbetalte sygedagpenge under de første 6 ugers sygdom og perioder med effektive karantæner, hvor et medlem er udelukket fra dagpenge.

Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i den foreslåede § 56 b, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 49, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om administrationen af afkortelsen af dagpengeperioden med dagpenge modtaget forud for den 1. juli 2017, herunder om opgørelse af perioden på 8 år, om hvilke perioder, som medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget, og om beregning af timetallet på baggrund af indberettede dagpengebeløb.

Til stk. 7

Det foreslås, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden forud for 1. juli 2017, og hvor der er opgjort overskydende timer, skal afvikles frem til 1. juli 2017. Overskydende timer, som ikke er blevet afviklet inden denne dato, bortfalder. Der henvises i øvrigt til forslagene i denne lovs § 1, nr. 53 og 66.

Til stk. 8

Forslagene om, at supplerende dagpenge fremover opgøres og udbetales i måneder, men at tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge fortsat opgøres i uger, hvor der har været arbejde på nedsat tid, og hvor medlemmet samtidig har modtaget supplerende dagpenge i måneden, jf. forslagene om ændring af lovens §§ 59, 60 og 73, som affattet ved § 1, nr. 52-56 og 66-68, i denne lov, træder i kraft den 1. juli 2017.

Både i de hidtil gældende regler og efter forslaget gælder der en tidsbegrænsning for ret til supplerende dagpenge på 30 uger inden for de sidste 104 uger.

Det foreslås derfor, at for medlemmer, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge den 1. juli 2017, medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler, i opgørelsen af, om medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger og samtidig modtaget supplerende dagpenge efter § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55 og 66.

De hidtil gældende regler om supplerende dagpenge omfatter også overgangsordningen i § 2, stk. 3, i lov nr. 481 af 17. juni 2008 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge m.v.). Det betyder, at et medlem, som har ret til at modtage supplerende dagpenge efter overgangsordningen, vil blive omfattet af tidsbegrænsningen i § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55 og 66, ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2017.

Til stk. 9

Forslagene til § 49, stk. 5 og 6, og § 52 a, stk. 4, som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 11, 12 og 20, om, at skiftet af ydelsessats ved skift af status som forsørger sker fra den 1. i den efterfølgende måned for dimittender, tidligere værnepligtige, der bliver ledige og visse unge under 25 år, gælder i forhold til indførelsen af et månedsbaseret dagpengesystem, jf. forslagets § 1, nr. 4.

Det månedsbaserede dagpengesystem træder i kraft den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, og reglerne om ydelsens størrelse ved skift af forsørgerstatus træder i kraft den 2. januar 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 1. Indtil da er der tale om et ugebaseret dagpengesystem.

Det foreslås derfor, at der ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.

Til stk. 10

Som en følge af, at det foreslås i § 14, stk. 10, at § 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, ikke finder anvendelse på personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere, skal en person, der har første syge- eller barselsfraværsdag den

1. januar 2017 eller tidligere, ikke beregnes efter de foreslåede regler i § 5, nr. 1-4, eller § 6, nr. 1-4. For disse personer skal sygedagpenge eller barselsdagpenge udbetales med den sats, der er ret til den 1. januar 2017 efter hidtil gældende regler, og det foreslås i stk. 10, at disse personer fortsætter med denne sats også efter den 1. januar 2017 indtil afslutningen af den igangværende fraværsperiode.

Det foreslås endvidere i stk. 10, at disse personer, hvis sats er beregnet efter de hidtil gældende regler, bliver omfattet af muligheden for i særlige tilfælde at ændre den sats, der ligger til grund for udbetalingen af syge- eller barselsdagpenge, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at der efter ansøgning fra den sygemeldte eller barslende kan ske en regulering af satsen med virkning fra den første mandag efter ansøgningen. Det er en betingelse, at den pågældende fortsat er medlem af arbejdsløshedskassen. Det forudsættes, at reguleringen kun sker på foranledning af den sygemeldte/barslende. Det forudsættes endvidere, at kommunen/Udbetaling Danmark ikke skal regulere sygedag- eller barselsdagpengene ned, hvis den sygemeldte ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge eller i tilfælde, hvor den sygemeldte/barslende f.eks. ophører med at have forsørgerpligt, f.eks. fordi barnet dør eller fylder 18. Med hensyn til barselsområdet bemærkes dog, at Udbetaling Danmark efter den gældende praksis ved udbetaling af barselsdagpenge, som fra starten af en periode – f.eks. graviditetsbetinget sygefravær før 4 uger før forventet fødsel – er udbetalt efter sats som ikke-forsøger, automatisk omregner til forsørger-satsen fra den første mandag efter fødslen i forhold til personer, som er overgået til barsel fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse på 60 pct. som ikke-forsøger.

I perioden fra den 2. januar 2017 til 1. juli 2017 er den foreslåede ændring af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, ikke trådt i kraft. I denne periode vil arbejdsløshedskassen som hidtil kunne oplyse den ugesats, en ledig sygemeldt eller barslende kunne have fået i arbejdsløshedsdagpenge, og derudfra beregnes satsen pr. dag.