Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) § 1

Til nr. 1 og 2

Efter gældende regler kan personer, som er mellem 18 år og 2 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, optages som medlem af arbejdsløshedskasse. Medlemskabet vil senest ophøre ved udgangen af den måned, hvori et medlem når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død.

I forslaget til ny § 44, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, indføres et nyt særligt seniormedlemskab i arbejdsløshedskasserne.

Som følge heraf foreslås gældende lovs § 41, stk. 1, nr. 2, og § 43 konsekvensændret.

Til nr. 3

Muligheden for, at folkepensionister kan bevare eller få et medlemskab af en arbejdsløshedskasse, er ny i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.

Der er tale om et nyt, særligt seniormedlemskab for personer, som har nået folkepensionistalderen, og som giver seniormedlemmer ret til hjælp til jobsøgning, men som ikke giver dem ret til ydelser efter loven, og som ikke pålægger dem pligter, bortset fra betaling af administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. nedenfor.

Der er tale om en ny foranstaltning, der har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer, som har nået folkepensionsalderen, og som ønsker at bevare tilknytningen til det ordinære arbejdsmarked. Det forudsættes herved, at arbejdsløshedskasserne med deres kendskab til de forskellige faglige områder, vil kunne give seniormedlemmerne en individuel og målrettet hjælp til jobsøgning. Dermed får denne gruppe bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedskasserne skal yde hjælp til og vejledning om jobsøgning på seniormedlemmets anmodning. Arbejdsløshedskassen får således ikke pligt til af egen drift at hjælpe og vejlede seniormedlemmer om jobsøgning på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer. Arbejdsløshedskassen fastlægger selv omfanget af den hjælp, der ydes.

Til forskel for medlemskab forud for folkepensionistalderen får det ikke konsekvenser for seniormedlemmet eller pågældendes medlemskab, hvis seniormedlemmet ikke følger arbejdsløshedskassens vejledning.

Seniormedlemskabet adskiller sig således grundlæggende fra medlemskabet for medlemmer under folkepensionsalderen, hvor der er ret til ydelser, når de nærmere betingelser herfor er opfyldt, hvor arbejdsløshedskassen i vidt omfang har pligt til af egen drift at vejlede medlemmet med henblik på, at medlemmet kan opnå og bevare ret til ydelser, og hvor det kan få konsekvenser for medlemmets ret til ydelser, hvis medlemmet ikke følger arbejdsløshedskassens vejledning, f.eks. om jobsøgning.

Til stk. 1

Efter gældende regler i lovens § 43 ophører medlemskabet af en arbejdsløshedskasse senest ved udgangen af den måned, hvori et medlem når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død.

Det foreslås, at folkepensionister, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, kan bevare deres medlemskab som et særligt seniormedlemskab.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 65, stk. 6, foreslås det, at arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med deres vejledningsforpligtelse skal vejlede et medlem, der nærmere sig folkepensionsalderen, om muligheden for at bevare sit medlemskab som et særligt seniormedlemskab. Hvis medlemmet ønsker det særlige seniormedlemskab, skal medlemmet meddele dette til arbejdsløshedskassen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Til stk. 2

Efter gældende regler i § 41, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har personer, som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, og som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, ret til at blive optaget som medlem af en arbejdsløshedskasse. Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har dog ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år.

Folkepensionister har således efter gældende regler ikke mulighed for at blive medlem af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås, at personer, som har nået folkepensionsalderen efter lov om social pension, har ret til optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse. Dermed vil folkepensionister fremover kunne blive medlem af en arbejdsløshedskasse som et særligt seniormedlemskab.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Til stk. 3

Efter gældende regler kan medlemmer af en arbejdsløshedskasse under visse betingelser få ydelser efter loven. Ydelser efter loven er bl.a. dagpenge, feriedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efterløn og dagpengegodtgørelse.

Efter gældende regler i lovens § 53, stk. 5, ophører retten til dagpenge, når medlemskabet ophører efter lovens § 43. Tilsvarende gælder for midlertidig arbejdsmarkedsydelse, mens retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen.

Folkepensionister får ret til at få henholdsvis bevare medlemskab af en arbejdsløshedskasse som et særligt seniormedlemskab. Det foreslås, at seniormedlemmer ikke kan få dagpenge eller andre ydelser efter loven.

Det særlige seniormedlemskab vil for medlemmer, som har været medlem forud for folkepensionsalderen, først starte, når den måned, hvori medlemmet har nået folkepensionsalderen, er udløbet, jf. forslaget til stk. 2 . Det betyder, at disse medlemmer – ligesom i dag – kan bevare retten til dagpenge og andre ydelser frem til udgangen af den måned, hvori de når folkepensionsalderen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Til stk. 4

Efter gældende regler har en arbejdsløshedskasse pligt til at vejlede og bistå sine medlemmer, jf. lovens § 65.

Der er i dag ikke regler om vejledning og hjælp til folkepensionister, fordi disse efter gældende regler ikke kan få eller bevare medlemskabet af en arbejdsløshedskasse.

Som konsekvens af forslaget om, at folkepensionister får ret til at få henholdsvis bevare medlemskabet af en arbejdsløshedskasse som et særligt seniormedlemskab, foreslås det i stk. 4 , at medlemmer, som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan få hjælp til jobsøgning i arbejdsløshedskassen.

Der vil med hjemmel i den gældende lovs § 65, stk. 6, blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen skal yde vejledningen på seniormedlemmets anmodning. Arbejdsløshedskassen får således ikke pligt til af egen drift at vejlede seniormedlemmer om jobsøgning på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer. Arbejdsløshedskassen kan selv fastlægge hvilken hjælp, der ydes, og hvordan arbejdsløshedskassen tilrettelægger dette, herunder at hjælpen kan ydes på samme måde og i samme omfang, som arbejdsløshedskassen tilbyder øvrige medlemmer i forbindelse med jobsøgning, der kan styrke deres muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Folkepensionister har i overensstemmelse med gældende § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mulighed for at få bistand af jobcenteret med at finde arbejde, herunder f.eks. hjælp til jobsøgning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Til stk. 5

Efter gældende regler i lovens § 77, stk. 1, skal et medlem som udgangspunkt betale et medlemsbidrag til arbejdsløshedskassen. Bidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen samt et administrationsbidrag og et bidrag til dækning af arbejdsløshedskassens udgifter til finansiering af bidrag til ATP ved udbetaling af dagpenge m.v. Størrelsen af de statslige medlemsbidrag er fastsat i loven.

Arbejdsløshedskasserne afholder selv alle administrationsudgifter. Der er således ingen statslig medfinansiering af administrationsudgifterne. Arbejdsløshedskassernes administration dækkes ved opkrævning af administrationsbidrag fra medlemmerne. Dette bidrags størrelse varierer fra arbejdsløshedskasse til arbejdsløshedskasse. Det foreslås, at et seniormedlem kun skal betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen. Det betyder, at seniormedlemmer ikke skal betale det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen. Seniormedlemmerne skal heller ikke betale bidrag til arbejdsløshedskassen til finansieringen af indbetalinger til ATP.

Arbejdsløshedskasserne kan efter reglerne i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser selv fastsætte administrationsbidraget, herunder vælge at fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige medlemsgrupper efter nogle overordnede retningslinjer, som skal fremgå af arbejdsløshedskassernes vedtægt.

Regler om betaling af bidrag og bidragsopkrævning, der er fastsat med hjemmel i § 77, stk. 9 og 11, og reglerne om slettelse på grund af manglende betaling af medlemsbidrag, jf. lovens § 78, finder tilsvarende anvendelse for seniormedlemmer.

Til stk. 6

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om optagelse af seniormedlemmer og et særligt medlemskab for seniormedlemmer.

Det vil med hjemmel i bemyndigelsen blive fastsat, at de gældende regler for optagelse og overflytning m.m. af medlemmer, der ikke har nået folkepensionsalderen, i nødvendigt omfang også skal gælde for seniormedlemmer.

Det vil i overensstemmelse med gældende regler bl.a. blive fastsat, at ved optagelse som seniormedlem skal personen have bopæl og ophold i Danmark på optagelsestidspunktet, at optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, og at optagelse tidligst kan ske fra den dato, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse. Disse krav vil ikke blive stillet, når en person, der er medlem forud for, at pågældende opnår folkepensionsalderen, direkte overgår til et seniormedlemskab.

Under seniormedlemskabet gælder det kravene om, man ikke må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse, og reglerne om muligheden for at blive overflyttet til en anden arbejdsløshedskasse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes dagpenge for indtil 5 dage om ugen. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Arbejdsløshedskasserne fastsætter selv, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.

Efter gældende regler i § 59 udbetales dagpenge til fuldtidsforsikrede i forhold til fuld sædvanlig arbejdstid (37 timer pr. uge). For deltidsforsikrede sker udbetalingen efter gældende regler efter § 73 i forhold til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Der er efter gældende regler ikke fastsat nærmere regler om, at dagpenge skal være til disposition ved månedens udgang. Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne, typisk således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i måneden.

Det foreslås i § 46, stk. 1, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede foreslås det, at dagpengene ydes for indtil 130 timer pr. måned, hvilket svarer til 30 timer pr. uge. Deltidsforsikrede skal efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 701 af 25. maj 2015 om rådighed stå til rådighed for arbejdsmarkedet i 30 timer pr. uge. Forslaget betyder, at udbetalingerne af dagpenge for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i forhold til et fast timetal. Beregningen af dagpengene sker for en måned ad gangen. Udbetalingen af dagpenge vil ske bagud for en måned.

160,33 timer pr. måned svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet er det samme hver måned, uanset antal mulige arbejdsdage i måneden.

Der fastsættes nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33 timer, herunder om at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt.

Det skyldes medlemmets egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden.

Arbejdsløshedskassen fastsætter selv fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 7, ad § 46, stk. 5, som bliver stk. 7.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 46, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forrentes dagpenge, som ikke er udbetalt rettidigt, hvis det ikke skyldes medlemmets forhold. Der udbetales ikke rentebeløb, der svarer til beløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag.

Som en konsekvens af forslaget om, at dagpengene udbetales for indtil 160,33 timer om måneden, og at dagpengenes højeste beløb fastsættes pr. måned, foreslås det i § 46, stk. 2, at der indføres en henvisning til lovens § 47, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, hvor der foreslås indført en teknisk udregning af dagpengenes højeste beløb pr. dag. Herved er beløbsgrænsen for, hvornår der skal udbetales, uændret. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 8.

Til nr. 6

Det foreslås i § 46, at der indsættes nye stk. 5 og 6.

Til § 46, stk. 5

Efter gældende regler i § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, som kan have betydning for retten til ydelser. Det betyder, at medlemmet skal oplyse om lønarbejde, frivilligt, ulønnet arbejde, selvstændig virksomhed, øvrige indtægter og andre forhold, som har betydning for retten til ydelser, f.eks. ferie og sygdom på dagpengekortet.

Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser, fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen modtage dagpengekort og andre ydelseskort umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indleveret ydelseskortet rettidigt.

Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i udbetalingsperioden på dagpengekortet. Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i pågældendes pengeinstitut. Arbejdsløshedskassen kan tidligst modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Det betyder, at medlemmet først skal oplyse om løntimer og indkomst m.v. efter udbetalingsperioden er udløbet.

Det foreslås i § 46, stk. 5, at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpengene bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have sendt oplysningerne rettidigt. Reglerne finder tilsvarende anvendelse for andre ydelser, som udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejdsløshedskassen, videreføres uændret. Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette oplysninger digitalt til arbejdsløshedskassen om forhold, som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Dette kan som efter gældende regler ske på et digitalt dagpengekort. Medlemmet skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og arbejde udført i udlandet, skattepligtige indtægter, herunder pension. Medlemmet skal derudover blandt andet oplyse om arbejde i selvstændig virksomhed, udbetalinger fra en privat tillægsforsikring, udbetaling af lån i forbindelse med deltagelse i et tilbud om uddannelsesløft og andre forhold, som kan begrænse retten til dagpenge, f.eks. ferie, sygdom, barns 1. sygedag, ophold i udlandet eller frihedsberøvelse. Medlemmet skal desuden oplyse om tilmelding til og deltagelse i en uddannelse, selvbygger eller medbygger, strejke eller lockout, modtaget statens uddannelsesstøtte (SU), elevløn m.v.

Indberetningerne til indkomstregisteret om løn og løntimer foreligger først op til 10 dage efter udbetalingstidspunktet. For at dagpengene kan være til medlemmets disposition ved udgangen af måneden vil det være nødvendigt, at dagpengekortet indsendes inden den pågældende måned er afsluttet. Det betyder, at det som noget nyt foreslås, at medlemmet skal oplyse om forventet arbejde og indtægt for den sidste del af udbetalingsperioden.

Der vil med hjemmel i gældende bemyndigelse i lovens § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, blive fastsat nærmere administrative regler om, at den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal være på mindre end én uge.

Der vil fortsat være nogle forhold, som arbejdsløshedskassen skal undersøge nærmere, før de udbetaler dagpengene for måneden, idet medlemmets oplysninger ikke kan undersøges på baggrund af indkomstregisteret. Det kan f.eks. være om der skal foreligge en frigørelsesattest, ret til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse mv. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen skulle undersøge forholdene nærmere, når medlemmet indsender oplysningerne.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge senest den sidste bankdag i måneden.

Det foreslås videre i § 46, stk. 5, at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have sendt oplysningerne rettidigt.

Et medlem kan have en fyldestgørende grund til forsinkelsen, hvis pågældende f.eks. har været syg eller bortrejst i en længere periode.

Hvis dagpengepengekortene ikke indsendes kort tid efter udløbet af udbetalingsperioden, vil arbejdsløshedskassen ikke løbende kunne opgøre medlemmets aktuelle forbrug af dagpenge. Det har f.eks. betydning for tidspunktet for, hvornår medlemmet har ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 46, stk. 6

Efter gældende regler i § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser, som er fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i loven, sker udbetalingen af dagpenge på grundlag af oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i udbetalingsperioden på dagpengekortet.

Det foreslås som noget nyt i § 46, stk. 6, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis forskellen i antallet af timer mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned. Det betragtes som en rettidig udbetaling af dagpengene.

Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal ske en digital sammenholdning af forrige måneds indberetning og oplysninger i indkomstregisteret. Det sker (digitalt og) automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet har indberettet, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds udbetaling. Det gælder både en eventuel modregning og en supplerende udbetaling.

Det foreslås i § 46, stk. 6, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Der fastsættes nærmere regler om, at bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har indberettet for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle timerne og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.

Bagatelgrænsen sikrer, at der ikke skal ske efterreguleringer, medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret.

Bagatelgrænsen afskærer ikke medlemmet fra at kontakte arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsgiveren f.eks. har foretaget en forkert indberetning til indkomstregisteret, med henblik på at efterregulere udbetalingen. Selv om løntimerne ikke har medført fradrag i dagpengene på baggrund af bagatelgrænsen, kan timerne registreres på beskæftigelseskontoen.

Der fastsættes nærmere regler om, at der i tilfælde af, at der skal ske en efterregulering, skal rettes henvendelse til medlemmet om, at dagpengeudbetalingen vil blive efterreguleret (efterbetaling eller tilbagebetaling). Det betyder, at hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst- eller timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og har mulighed for at indsende dokumentation herfor, f.eks. lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal herefter sagsbehandle spørgsmålet om efterregulering. Medlemmet skal have en begrundelse og en vejledning om, hvordan der kan klages over reguleringen. Såfremt medlemmet ikke reagerer, lægges indkomstregisterets oplysninger til grund for efterreguleringen.

Eventuelle efterreguleringer gennemføres administrativt. Der er ikke tale om tilbagebetalingssager på grund af dagpenge udbetalt med urette efter § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det skyldes, at udbetalingen i slutningen af måneden er en foreløbig udbetaling, og at udbetalingen først er endelig, når den er samkørt med oplysningerne i indkomstregisteret.

De gældende regler i §§ 86 og 87 om tilbagebetaling af dagpenge, som er udbetalt med urette, herunder sanktion på grund af svig eller uagtsomhed, videreføres uændret. Det kan f.eks. være i tilfælde af uregistreret arbejde eller hvis medlemmet systematisk underrapporterer antallet af timer.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet i den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge.

Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at kravet ikke skal tilbagebetales med det samme, men først hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder. I den forbindelse skal arbejdsløshedskassen oplyse medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal tilbagebetale dette beløb, medmindre medlemmet får udbetalt dagpenge inden for 3 måneder.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 7, ad § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, og § 1, nr. 94, ad § 85 e.

Til nr. 7

Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om den gældende bestemmelses stk. 2-4.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, foreslås, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden, at beregning af dagpengene sker for en måned ad gangen, og at udbetalingen sker bagud for en måned. I lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 46, stk. 5 og 6, foreslås derudover, at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger på et dagpengekort om løntimer og indkomst m.v. i måneden, og at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Der er også foreslået, at medlemmets oplysninger skal sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret, og at de udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis forskellen i antallet af timer mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.

Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, udvides således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 46, herunder om dagpengekort, acontoudbetaling og tidspunktet mv. for efterregulering af dagpenge, om fastsættelse af størrelsen af bagatelgrænsen, og om at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden.

De nærmere regler om forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter § 46, stk. 2-4, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, foreslås videreført uændret.

Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring i bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. blive fastsat nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33 timer, herunder om at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt. Det skyldes medlemmet egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge den sidste bankdag i måneden. Den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal således være på mindre end én uge.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret senest den. 10. i den efterfølgende måned, skal sker en digital sammenholdning af forrige måneds indberetning og oplysninger i indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet digitalt har indberettet, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har indberettet for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle timerne og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at i tilfælde af, at der skal ske en efterregulering, vil medlemmet blive orienteret om, at dagpengeudbetalingen vil blive efterreguleret (efterbetaling eller tilbagebetaling). Medlemmet skal have en begrundelse og en vejledning om, hvordan der kan klages over reguleringen. Det betyder, at hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst- eller timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og har mulighed for at uploade dokumentation herfor, f.eks. lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal herefter manuelt sagsbehandle spørgsmålet om efterregulering. Såfremt medlemmet ikke reagerer, lægges indkomstregisterets oplysninger til grund for efterreguleringen. I de tilfælde, hvor en lønperiode (typisk uge- eller 14-dageslønninger) ligger hen over et månedsskifte, kan efterreguleringen ske forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Der fastsættes nærmere regler herom.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge. Kravet skal ikke umiddelbart tilbagebetales med det samme. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder efter reguleringen, skal arbejdsløshedskassen sende en afgørelse til medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal tilbagebetale dette beløb.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikrings m.v. udgør dagpengenes højeste beløb for en uge 4.180 kr. (2016). Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, efter lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede, herunder satsen for dimittender, beregnes med udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb pr. uge. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Efter gældende regler i § 47, stk. 1, og § 47 a, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats ved den årlige regulering. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Det foreslås i § 47, stk. 1, at dagpengenes højeste beløb for en måned udgør 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Beløbet reguleres én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter gældende § 47 a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det foreslås i § 46, stk. 1, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Timetallet svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet er det samme hver måned uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. Beregning af dagpenge sker for en måned ad gangen. Fradrag i dagpengene sker som i dag i forhold til beskæftigede timer m.v. i dagpengeperioden.

Højeste dagpenge beregnes fremover pr. måned og udgør et beløb svarende til 160,33 timer. Som udgangspunkt vil der således ikke blive opgjort en uge- eller dagssats.

I overensstemmelse med gældende regler skal dagpengenes højeste beløb reguleres én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, dog med fradrag af en procentsats, som fremgår af den gældende § 47 a.

Det foreslås, at beløbet reguleres første gang den 1. juli 2017 med satsreguleringsprocenten fra den 1. januar 2017 efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Det foreslås i § 47, stk. 2, at dagpengenes højeste beløb for en dag fastsættes ved at månedsbeløbet divideres med 160,33 (timer), som herefter ganges med 7,4 (timer). Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Af hensyn til blandt andet fastsættelsen af betaling for G-dage, medlems- og efterlønsbidrag og udbetaling af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og fastsættelse af forskellige andre offentlige ydelser, som følger dagpengesatsen i arbejdsløshedsforsikringen, foreslås det, at der teknisk beregnes en dagpengesats, som svarer til 7,4 timer. Beregningen sker ved, at den til enhver tid gældende månedssats divideres med 160,33 timer ganget med 7,4 timer. Beløbet afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Beløbet beregnes således:

18.113,33 kr.: 160,33 timer x 7,4 = 836 kr. (svarende til dagpengesatsen for 2016)

Det foreslås i § 47, stk. 3, at alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i månedsbeløbet, og at der foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem (individuel beregning) på grundlag af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Ved beregningen medtages alle skattepligtige lønandele, der er indberettet til indkomstregisteret. Fri kost, logi, bolig, bil m.v. medregnes med den skattemæssige værdi.

Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt ATP-bidrag, medregnes. Kun indtægt, der er opnået i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medgå i beregningen. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse, og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste med samme procentsats.

Som følge af kravet i gældende lovs § 53, stk. 4, 1. pkt., om, at kun løntimer i en medlemsperiode kan medregnes til beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, er det kun indtægt i en medlemsperiode, der kan indgå i beregningsgrundlaget. Indtægt i en indberetningsperiode, som ligger delvis inden for en medlemsperiode, kan medregnes i forhold til antallet af kalenderdage i måneden.

Indtægten opgøres på baggrund af en beregningsperiode. Der henvises til § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet og ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 10-13.

Dagpengenes størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).

Der kan ikke foretages en ny beregning, hvis arbejdsindtægten vedrører et arbejdsforhold, der er afsluttet mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en beregning, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10-13, ad § 49.

Det foreslås i stk. 1, at dagpengenes størrelse beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

For lønmodtagere opgøres indtægtsgrundlaget af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag. Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold, medregnes. Eget ATP-bidrag i forbindelse med modtagelse af offentlige ydelser kan ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Udvidelsen af indtægtsgrundlaget fra kun at omfatte arbejdsindtægt – altså indtægt, der direkte er relateret til arbejdsindsatsen – til at omfatte al indtægt (A- og B-indkomst, hvoraf, der skal betale arbejdsmarkedsbidrag) betyder, at indtægtsgrundlaget bliver større i forhold til gældende regler.

Med det udvidet indtægtsgrundlag fastholdes, at der skal være tale om en indtægt, hvortil, der ifølge de skatteretlige regler, er tale om et arbejdsindkomstrelateret indtægt, idet arbejdsmarkedsbidraget kun indbetales, når der er tale om løn.

Forslaget er begrundet i hensynet til ønsket om en forenkling og øge digitaliseringen og automatiseringen af reglerne om beregning af en dagpengesats. Dette vil ikke være muligt, hvis indtægtsbegrebet ikke systemmæssigt forenkles, så der kan bruges registeroplysninger fra skattesystemerne (indkomstregisteret), og at der dermed er tale om ”genbrug” af allerede kendte indtægtsbegreber. Arbejdsløshedskasserne vil derfor opnå en vis administrativ lettelse, og reglerne vil blive mere gennemskuelige.

Indkomstbegrebet harmonerer med indkomstbegrebet for optjening af dagpengeret på grundlag af indkomst, jf. forslagets § 1, nr. 23, ad § 53, stk. 2.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af reglerne om beregning af dagpengesats, at kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget.

Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne ville indgå ved opgørelsen af satsen. Dette har imidlertid aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor, at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved beregningen af satsen. Det bemærkes, at beregningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. lovforslagets §, 1, nr. 10, ad § 49, stk. 3.

Indtægten fastsættes i en beregningsperiode, Af lovtekniske grunde beskrives selve beregningen af den individuelle dagpengesats derfor i forbindelse med affattelsen bestemmelsen om beregningsperioden, jf. § 49, stk. 1 og 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.

Det foreslås i stk. 2 , at ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats. Dette svarer i § 48, stk. 1, 2. pkt. i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i stk. 3 , at der skal foretages en ny beregning, når medlemmet på ny bliver indplaceret i en dagpengeperiode. Dermed kommer beregningen af dagpengesatsen tilnærmelsesvis til at afspejle det beskæftigelsesgrundlag, der giver ret til dagpenge. Samtidig sikres, at et korterevarende beskæftigelsesforhold i en dagpengeperiode til en relativt lavere løn, ikke vil have betydning for dagpengenes størrelse, jf. de gældende regler. Dette sikrer incitament til at påtage sig korterevarende beskæftigelsesforhold.

Det følger af forslaget til § 53, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 24, at for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjening af retten til dagpenge betinget af:

1. At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

2. At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

3. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.

4. At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Første gang et medlem indplaceres i dagpengesystemet og ved genoptjening af retten til dagpenge, når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år og en eventuel forlængelse heraf, er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen, sker optjeningen af dagpengeretten på baggrund af indkomst, jf. forslaget til § 53, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 24.

For medlemmer, som modtager dagpenge på grundlag af en afsluttet erhvervsuddannelse (dimittender) eller tidligere værnepligt, og medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart forud for ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, henvises til § 49, stk. 5 og 6, og ny § 49, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11-13, og § 50, stk. 1, som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 14.

Det foreslås i stk. 4 , at dagpengene højst kan udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, jf. stk. 1. Det foreslås dog, at 4 situationer undtages fra 90 pct.-kravet (svarende til gældende regler). Det drejer sig om følgende:

– Medlemmer, som deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, dog højst med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats.

– Medlemmer, som i de seneste 3 år umiddelbart forud for ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpengene med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede. Er der ret til et højere beløb, udbetales dagpenge med dette beløb. Udbetales der dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge kan der tidligst ske nyberegning, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er opnået.

– Medlemmer, som har opnået dagpengeret på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Der kan ske nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af dagpengeretten, hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til et højere dagpengebeløb. Der henvises til lovens § 49, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11.

– Medlemmer, som har dagpengeret helt eller delvist på grundlag af indtægt som værnepligtig eller perioder som værnepligtig modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Hvis medlemmet har ret til en højere sats på grundlag af en individuel beregning, er der ret hertil. Som for dimittender foreslås mulighed for nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af dagpengeretten, hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til et højere dagpengebeløb. Der henvises til lovens § 49, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 12.

Det foreslås, at månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned og svarer til 160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales dagpenge for). Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 46, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, om udbetalingsperiodens længde.

Det foreslås i stk. 5 , at dagpenge ikke kan overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 48, stk. 5, idet det dog bemærkes, at dagpengenes størrelse efter forslaget til § 46, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, opgøres månedsvis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i § 49, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes lønmodtageres individuelle dagpengesats på grundlag af den hidtidige lønindtægt, jf. gældende lovs § 48, der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). For deltidsforsikrede er kravet om beskæftigelse henholdsvis 195/180 løntimer. Den såkaldte beregningsperiode.

Ved løntimer forstås timer, der er udbetalt løn for i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Ved administrationen af beregningsreglerne skal arbejdsløshedskassen i videst muligt omfang benytte oplysninger om indtægt og løntimer i indkomstregisteret.

Den daglige indtjening udgør 1/65 af indtægten for beregningsperioden for månedsindberettet og 1/60 for uge- og 14-dagesindberettet. Dagpengene beregnes således:

(Indtjening i beregningsperioden x 0,92) x 0,9: 65/60

For at opnå ret til højeste dagpengesats skal pågældende have en indtægt i beregningsperioden på 1009,66 kr. pr. dag svarende til 21.875,55 kr. pr måned (2016 niveau). Beløbet fremkommer således: 836 kr.: 0,92: 0,9.

Det foreslås i § 49, stk. 1 , at arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 9, opgøres på grundlag af indkomst, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. nedenfor under bemærkningerne til stk. 2. Som efter gældende regler, er det kun perioder, som ligger i en medlemsperiode, der kan indgå i opgørelsen af beregningsperioden. Hvis beregningsperioden ligger forud for en medlemsperiode, deles indtægten for perioden forholdsmæssigt i forholdet til kalenderdage.

Afgrænsningen i forhold til indberetninger til indkomstregisteret svarer til gældende regler i § 49, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en indtægt kun kan medregnes til opgørelsen af indtægtskravet, hvis det er indberettet til indkomstregisteret. Dog kan udenlandsk indtægt medregnes, som efter de gældende regler, jf. også forslaget til § 51 a i lovforslagets § 1, nr. 16.

Efter gældende regler er der dog mulighed for, at hvis en indtægt ved en fejl ikke er indberettet til indkomstregisteret, eller der er indberettet et fejlagtigt beløb, eller et beløb er angivet med en forkert periodeangivelse, og det kan dokumenteres på anden vis (f.eks. via lønsedler eller ansættelseskontrakt), så kan disse andre oplysninger lægges til grund for afgørelse i sagen og den videre administration i arbejdsløshedskassen. Reglen fremgår af de administrative regler om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, og skal ses i lyset af § 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som pålægger arbejdsløshedskasserne at administrationen af arbejdsløshedsforsikringen ”i videst muligt omfang (skal) ske på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret” . Reglen er udmøntet administrativt med hjemmel i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskassen kan således være i besiddelse af oplysninger, som ikke stemmer overens med oplysningerne i indkomstregisteret. Arbejdsløshedskassen skal derfor kontakte SKAT herom, som herefter skal ændre oplysningerne i indkomstregisteret, jf. § 4, stk. 5, i lov om et indkomstregister.

Det foreslås i § 49, stk. 2 , at beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.

Det foreslås, at beregningsperioden kan forlænges efter tilsvarende regler foreslået i § 53, stk. 10, om forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 30, § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, om forlængelse af dagpengeperioden, jf. dette lovforslags § 1, nr. 47 og 48, og § 56 a om karens hver 4. måned, som indsat ved § 1, nr. 49, hvis følgende forhold forekommer:

1. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller

3. perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Dermed sikres, at de nævnte forhold ikke vil have den betydning, at den ledige ikke har et beregningsgrundlag på trods af, at der foreligger et beskæftigelseskrav, som giver ret til dagpenge. Der bliver således sammenhæng mellem de forhold, som kan forlænge optjeningsperioden for ret til dagpenge, og den periode, der kan danne grundlag for beregning af dagpengesatsen.

Forslaget om, at beregningsperioden kan forlænges under visse forhold træder i kraft den 1. juli 2017, jf. forslaget til § 13, stk. 2, i dette lovforslag. Ændringen finder anvendelse på personer, som skal have beregnet en sats efter den 1. juli 2017 eller senere. Det betyder, at hele eller en større eller mindre del af beregningsperioden kan ligge forud for 1. juli 2017.

Forslaget har til formål, at arbejdsløshedskasserne får mulighed for at digitalisere reglerne yderligere, og skal ses i sammenhæng med overgangen til den indkomstbaserede optjening af ret til dagpenge, som træder i kraft den 1. juli 2017.

I dette lovforslags § 10 foreslås, at reglerne i lov om et indkomstregister ændres således, at det bliver muligt helt eksplicit at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører de situationer, som kan forlænge optjeningsperioden. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2017 og gælder for indberetninger til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Der henvises til dette lovforslags § 10 med tilhørende bemærkninger.

Arbejdsløshedskasserne skal således for perioder før den 1. januar 2017 indhente oplysninger om forhold, som kan forlænge optjeningsperioden, på samme måde, som benyttes i dag i forhold til f.eks. forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge og forlængelse af referenceperioden for udbetaling af dagpenge. Situationer med forhold, som kan forlænge beregningsperioden efter

1. januar 2017, kan ske udelukkende på grundlag af digitale data i indkomstregisteret om de relevante forhold.

Dagpengenes størrelse for en måned beregnes efter følgende formel:

(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): 12 x 0,9

Som følge af, at satsen fremover som udgangspunkt beregnes på baggrund af de bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder med mulighed for forlængelse som følge af f.eks. perioder med sygdom og barsel, bortfalder de hidtidige administrativt fastsatte regler om dokumenteret fravær herunder mulighed for at fravælge perioder med dokumenteret fravær.

Der kan foreligge situationer, hvor en ledig har optjent retten til dagpenge, men hvor der ikke inden for de sidste 24 måneder foreligger 12 måneder med indtægt. Tilsvarende kan der også være situationer, hvor der ikke foreligger indtægt overhovedet i 24 måneders perioden. Det foreslås derfor, at der indføres 2 undtagelser fra reglen om indtægt i 12 måneder inden for de sidste 24 måneder. Konkret foreslås, at den gældende § 49, stk. 3 , i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ophæves, og at der i stedet indsættes regler om, at hvis der ikke inden for beregningsperioden på 24 måneder foreligger den fornødne beskæftigelse i 12 måneder, så beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. Samtidig foreslås, at beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt.

Der er i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere fastsat regler om, at der kan udbetales dagpenge med en fast sats eller en mindstesats i følgende tilfælde:

– Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, der ikke har et beregningsgrundlag, der er mindre end 5 år gammelt, eller ikke har en periode, der opfylder kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats.

– Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for personer, der i mere end to år har fået støtte til pasning til handicappet eller alvorligt sygt barn.

– Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for personer ulandsfrivillige, der har været udsendt i beregningsperioden.

– Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige, som medregner arbejde fra udlandet ved opgørelsen af retten til dagpenge, og der ikke foreligger et beregningsgrundlag (EØS, det øvrige udland og Færøerne).

Disse regler om udbetaling af dagpenge med en fast sats eller mindstesats bortfalder som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden for 24 måneder. For så vidt angår reglerne om sats til dimittender, tidligere værnepligtige, og mindstesatsen for lønmodtagere henvises videre til ændringerne af § 49, stk. 5 og 6, ny § 49, stk. 7, og § 50, stk. 1, som ændret og affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11-14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at i forhold til personer, der opnår dagpengeret efter at have haft arbejde i Danmark, og som forud herfor har haft arbejde i et andet EU/EØS-land, følger det af artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (forordning 883/04), at dagpengesatsen udelukkende fastsættes på grundlag af den løn eller erhvervsindtægt, som den ledige senest har haft i Danmark. Dette gælder selvom optjeningsperioden for beregning af dagpengesats også omfatter den periode, hvor den ledige har arbejdet i et andet EU/EØS-land.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. indenfor EØS, Færøerne og i det øvrige udland er retten til at medregne tilbagelagte forsikringsperioder fra et andet EU/EØS-land for ret til danske dagpenge i ovennævnte tilfælde bl.a. betinget af, at den ledige har tilbagelagt danske beskæftigelsesperioder, svarende til 296 løntimer inden for de sidste 12 uger eller 3 måneder (deltidsforsikrede 148 løntimer). Dette ændres der ikke på. Kravet til beskæftigelse i Danmark for at kunne opnå dagpengeret svarer således til den periode, der danner grundlag for beregning af dagpengesatsen, jf. ovenfor om gældende ret for beregning af dagpengesatsen. Der vil således som hovedregel foreligge en beregningsperiode på baggrund af lønindtægt i Danmark.

Det følger imidlertid af den foreslåede § 49, stk. 2, at perioden for beregning af dagpengesatsen med virkning fra den 1. juli 2017 som hovedregel dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden. Indtægten skal, jf. den forslåede § 49, stk. 1, være indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det fremgår af forslaget til § 49, stk. 3, at hvis der ikke foreligger 12 måneder med indtægt inden for de seneste 24 måneder beregnes satsen på baggrund af indtægten af alle måneder med indtægt inden for perioden.

Der vil således fremover ikke være sammenfald mellem kravet til den danske beskæftigelsesperiode for ret til at medregne tilbagelagte forsikringsperioder fra et andet EU/EØS-land og perioden, der danner grundlag for beregningen af dagpengesatsen. Der er derfor behov for at fastsætte særlige regler, der sikrer, at reglerne om beregning af dagpengesatsen for personer, der opnår dagpengeret, på baggrund af arbejde i et andet EU/EØS-land, fortsat er i overensstemmelse med EU-retten. Der vil med hjemmel i § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 16, blive fastsat regler om beregningen af dagpengesatsen for personer, der har arbejdet i et andet EØS-land, jf. forslaget til § 1, nr. 16.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. og 7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, som har opnået ret til dagpenge på grundlag en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., ret til dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede.

Hvis dimittenden efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.

Det foreslås, at dimittender modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede, og med 71,5 pct., hvis de ikke har forsørgerpligt. Reglerne om forsørgerpligt kendes fra reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor ydelsens størrelse også er beroende på pågældendes forsørgerpligt over for børn efter lov om aktiv socialpolitik. Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.

Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse – overfor arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej. Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 100, ad § 90 b, mulighed for via CPR at kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger, må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 97 og 98, blive fastsat nærmere regler herom.

De gældende regler om muligheden for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, hvis medlemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode, der giver ret til dagpenge med et højere beløb, opretholdes. Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningsperiode, som dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ad § 49, stk. 1-3. Det følger af forslaget til § 49, stk. 1-3, at hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger 12 måneder med den fornødne indkomst, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. som konsekvens heraf kan et medlem, der modtager dagpenge med dimittendsats, få beregnet en ny dagpengesats forholdsmæssig på grundlag af indkomsten i de 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter de gældende regler i § 49, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er alle tidligere værnepligtige, som bliver ledige og medregner værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, altid sikret en mindstesats på 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Hvis en person er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten og ved ledighed efterfølgende får medregnet værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, modtager pågældende dagpenge med en individuelt beregnet dagpengesats, dog således at dagpengene altid som minimum udbetales med 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Hvis en person optages i en arbejdsløshedskasse under værnepligten, og ved ledighed efterfølgende får medregnet værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, modtager pågældende dagpenge med en fast sats på 82 pct. som fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Hvis den ledige er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten, skal den ledige have beregnet en (individuel) sats, når der er forløbet 6 måneder efter retten til dagpenge er indtrådt, hvis medlemmet herefter har haft beskæftigelse, der opfylder betingelserne for at kunne danne grundlag for en beregnet sats (fuldtidsforsikrede 320 løntimer indenfor 3 måneder/195 løntimer for deltidsforsikrede). Det er uden betydning, om beregningen giver ret til en højere sats eller ej. Dette er fastsat i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

Der er ikke regler om beregning af en (individuel) sats efter en given periode, hvis pågældende er optaget som medlem inden værnepligten.

Det foreslås, at principperne for fastsættelsen af satsen efter de gældende regler videreføres, dog således at sondringen mellem forsørgere og ikke-forsørgere implementeres i regelsættet, jf. den tilsvarende ændring for dimittender. Det betyder, at personer, der medregner værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 3, der bliver stk. 7, som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 25-27, fremover under ledighed vil være sikret en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Reglerne om forsørgerpligt kendes fra reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor ydelsens størrelse også afhænger af pågældendes forsørgerpligt over for børn efter lov om aktiv socialpolitik. Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.

Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i midlertidig arbejdsmarkedsydelse – overfor arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej. Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 100, ad § 90 b, mulighed for via CPR at kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger, må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 97 og 98, blive fastsat nærmere regler herom.

Hvis pågældende har ret til en højere dagpengesats beregnet på bagrund af forudgående indtægt, kan der udbetales dagpenge til en højere sats. Den lediges mulighed for at få foretaget en individuel beregning af satsen 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, hvis medlemmet har haft beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode, ændres således, at det kun er relevant, hvis indtægten berettiger til et højere beregningsgrundlag, og det foreslås, at dette kommer til at fremgå direkte af loven. Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningsperiode, som dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ad § 49, stk. 1-3. Det følger af forslaget til § 49, stk. 1-3, at hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger 12 måneder med den fornødne indkomst, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. som konsekvens heraf kan et medlem, der modtager dagpenge med fast sats, få beregnet en ny dagpengesats forholdsmæssig på grundlag af indkomsten i de 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.

Det foreslås derfor yderligere, at sondringen mellem optagelse i en arbejdsløshedskasse før eller under værnepligten, bortfalder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det foreslås, at det er en betingelse for at modtage dagpenge som forsørger efter forslagene i § 1, nr. 11 og 12, ad § 49, stk. 5 og 6, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn/børn opholder i et andet EU-/EØS-land. Dette er i overensstemmelse med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 14

Efter de gældende regler i § 50, stk. 1, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikret, hvis et medlem i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været i fuld beskæftigelse som lønmodtager. Hvis medlemmet kan dokumentere, at en individuel beregning efter lovens § 48 giver ret til et højere beløb, så har medlemmet ret hertil. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge med en fast sats kan tidligst få beregnet en individuel dagpengesats, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten. Bestemmelsen har således karakter af en egentlig mindstesats for den omtalte gruppe af lønmodtagere. Bestemmelsen omfatter også medlemmer, der har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Det foreslås som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden for 24 måneder, at lønmodtageres ret til dagpenge med en mindstesats bortfalder. Selvstændige erhvervsdrivendes tilsvarende ret bevares.

Der henvises i øvrigt til §§ 48 og 49 som affattet og ændret ved § 1, nr. 9-13, i dette lovforslag og pkt. 2.6.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter gældende regler i § 50, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., afrundes de individuelt beregnet dagpenge efter lovens § 48, stk. 3 til nærmeste hele kronebeløb. Det følger videre af lovens § 51, at hvis et medlem i anledning af ledighed modtager ydelser, som ikke er omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal medlemmet straks underrette arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes således, at det samlede daglige ydelsesbeløb medlemmet modtager, ikke overstiger bl.a. det beløb, der kan udbetales i individuelle dagpenge efter § 48, stk. 3.

Som en konsekvens af, at bestemmelsen i lovens § 48, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. affattelsen af § 48 i dette lovforslags § 1, nr. 9, foreslås, at § 50, stk. 2, og § 51 konsekvensændres i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter gældende regler i § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne om beregning af dagpenge m.v., herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem.

Med hjemmel heri er udstedt bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

I bekendtgørelsens § 11 er der fastsat nærmere regler om, at indtægtsgrundlaget for personer, der har gjort tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) reguleres, således at der tages hensyn til de særlige skatteforhold der gælder for DIS-området. Reguleringen sker på grundlag af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed eksklusiv kompensationstillæg, ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. Reguleringen finder sted hvert år pr. 1. januar. Ved tjeneste på under 30 dages varighed sker der en forholdsmæssig regulering af hyren. Efter omregning tillægges den beregnede indtægt medlemmets bidrag til ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter skalatrin og omregningsfaktorer på grundlag af

1. statsskat og sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 5,

2. landsgennemsnittet af kommune- og kirkeskat,

3. personfradraget, jf. personskattelovens § 10, og

4. sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk.

Skalatrin og omregningsfaktorer udarbejdes hvert år. De regulerede skalatrin og omregningsfaktorer udsendes i form af en ændring til bekendtgørelsen om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

Fremgangsmåden omkring offentliggørelse af de regulerede skalatrin og omregningsfaktorer er uhensigtsmæssig og følger ikke den fremgangsmåde for regulering og offentliggørelse af satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område i øvrigt. Ændring af satser m.v. sker ultimo året forud for det år, reguleringen finder anvendelse for, og offentliggøres i form af en vejledning, som udsendes til alle arbejdsløshedskasser, jobcentre m.v. og offentliggøres i Retsinformation. Den gældende bemyndigelsesbestemmelse er formuleret i meget overordnede vendinger og nævner ikke særskilt, at der kan ske opregulering af DIS-indkomst. Dette har imidlertid været forudsat at kunne ske.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 51 a udvides således, at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere administrative regler, som beskrevet ovenfor, herunder at offentliggørelsen af de regulerede skalatrin og omregningsfaktorer kan ske på samme måde som regulering og offentliggørelse af andre satsændringer m.v. på arbejdsløshedsforsikringsområdet, jf. ovenfor.

Bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 indeholder i §§ 23-25 regler om, hvordan dagpengesatsen beregnes for personer, der har arbejdet i udlandet, herunder i EU/EØS-lande. Der er tillige fastsat regler om, at hvis der ikke er et beregningsgrundlag, så udbetales dagpengene med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede. Den faste sats tager udgangspunkt i mindstesatsen for lønmodtagere i lovens § 50, stk. 1, 1. pkt., som foreslås ophævet ved dette lovforslags § 1, nr. 14. Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 51 a er formuleret i meget overordnede vendinger og nævner ikke særskilt, at der kan udstedes nærmere regler om, at indtægt fra udlandet kan indgå i beregningsgrundlaget. Det fremgår dog af lovens § 95, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bl.a. kan fastsætte regler om ret til dagpenge for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Den ovenfor nævnte bekendtgørelse har bl.a. hjemmel i § 95. Bestemmelsen henviser således ikke udtrykkeligt til beregning af dagpengesats for personer, der senest har arbejdet i udlandet, herunder også EU/EØS-lande.

Under hensyn til, at administrationen af beregning af dagpengesats yderligere skal digitaliseres og automatiseres, foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af § 51 a, at beskæftigelsesministeren også kan udstede administrative regler om betydningen af arbejde i udlandet i forbindelse med beregningen af dagpengesatsen. Forslaget skal også ses i lyset af, at administrationen i langt højere grad vil blive baseret på oplysning om indkomst i indkomstregisteret, og at udenlandsk indkomst ikke fremgår af registeret.

Det er ikke hensigten, at de gældende regler skal ændres, bortset fra en ophævelse af reglen om en fast sats på 82 pct. af højeste dagpengebeløb, hvis der ikke foreligger et beregningsgrundlag, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 14. På baggrund af forslaget om ophævelse af mindstesatsen er der behov for at fastsætte regler for, hvordan dagpengesatsen beregnes for personer, der ikke har et beregningsgrundlag i Danmark. Det er f.eks. tilfældet med grænsearbejdere, som skal have beregnet en dansk dagpengesats på baggrund af indtægt fra et andet EU/EØS-land, jf. artikel 62, stk. 3, i forordning 883/04, eller hvis retten til dagpenge er opnået på baggrund af Nordisk Konvention om social sikring eller Aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

Der er behov for at fastsætte nye regler om hvordan dagpengesatsen beregnes for personer, der har opnået dagpengeret på baggrund af arbejde i et andet EU/EØS-land, så de er i overensstemmelse med EU-retten. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10, og til pkt. 7.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 51 a udvides således, at der kan fastsættes nærmere administrative regler om de tilfælde, hvor retten til dagpenge er opnået på baggrund af arbejde i et andet EU/EØS-land, og hvor satsen ikke kan beregnes på baggrund af den foreslåede § 49, stk. 2, fordi der ikke foreligger 12 måneder med dansk indkomst inden for de seneste 24 måneder.

For så vidt angår bl.a. grænsearbejdere vil der under alle omstændigheder kunne fastsættes regler om, hvordan den udenlandske indtægt skal indgå i beregningsperioden. Tilsvarende vil gælde for personer, som er omfattet af Nordisk konvention om social sikring eller Aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

Det fremgår af Dagpengekommissionens anbefalinger, som aftalepartierne har erklæret sig enige i, at der bør fastsættes nye danske regler, som giver vandrende arbejdstagere mulighed for at få beregnet en dansk dagpengesats helt eller delvist på grundlag af dansk indtægt suppleret med udenlandsk indekseret indkomst. Da forordning 883/04 som nævnt forudsætter, at beregning alene skal ske på baggrund af indtægten i det seneste beskæftigelsesland, vil en sådan løsning kræve en nærmere drøftelse med EU-Kommissionen med henblik på, at Kommissionen eventuelt fremsætter forslag til ændring af bilag XI til forordningen om særlige bestemmelser for anvendelse af medlemsstaternes lovgivning. Hvis en sådan ændring af bilaget vedtages, vil bemyndigelsen i den foreslåedes § 51 a blive anvendt til at fastsætte nye regler i overensstemmelse hermed.

Til nr. 17

Efter gældende regler i § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse med indberetning til indkomstregisteret.

Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysning fra arbejdsgiveren om antallet af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet. Ved vurderingen lægges oplysningerne om løntimer i indkomstregistret efter lov om et indkomstregister til grund.

Foreligger der ikke oplysninger om løntimer eller er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.

I tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel beregnes et timetal ved at omregne indtægten fra arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats. Omregningssatsen for 2016 er 225,13 kr. pr. time.

Det foreslås i § 52, at det kun vil være i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, som indtægten fra arbejdet skal omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver af en fejl ikke har indberettet løntimer, selv om der efter indberetningsreglerne skulle have været indberettet løntimer, skal indtægten ikke omregnes. Der skal i stedet indhentes oplysninger om det korrekte timetal.

Forslaget betyder en afskaffelse af reglen om, at der er tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv om der er indberettet løntimer til indkomstregisteret. I stedet vil der kun være tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis der ikke skal foreligge oplysninger om løntimer i indkomstregisteret.

Arbejdsløshedskassen skal dermed ikke længere vurdere, om beskæftigelsesforholdet er af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, da timerne i indkomstregisteret i alle tilfælde kan lægges til grund. I forhold til indberetninger af B-indkomst er reglerne uændrede, og der vil derfor altid skulle ske omregning.

Forslaget betyder, at dagpengesystemet i højere grad kan digitaliseres på baggrund af indkomstregisteret.

Til nr. 18 og 19

Efter de gældende regler i § 52 a, stk. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengenes størrelse i visse situationer. Det drejer sig og følgende:

– Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse modtager efter 26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge med 50 pct. af højeste dagpenge indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed (stk. 2).

– Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge (stk. 3).

– Unge under 25 år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge (stk. 4).

Det foreslås i stk. 2-4, at bestemmelserne ændres således, så det fremover ikke er ”26 ugers sammenlagt ledighed”, der er afgørende for tidspunktet nedsættelsen af satsen for de under 25-årige, derimod opgøres ledigheden som 962 timer med dagpenge. Forslaget omfatter opgørelsen af dagpengeforbrug i såvel den 2-årige dagpengeperiode, som forlængelsen heraf.

Med forslagene sikres, at der er identitet mellem, hvordan forbrug af dagpenge i øvrigt opgøres efter forslaget til § 55, og de foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hvorefter opgørelsen af perioderne for hvornår, der skal gives et tilbud mv., opgøres i timer.

Det foreslås videre i stk. 2, at ”104 ugers sammenlagt ledighed” ændres til 1.924 timers dagpengeforbrug. Ledighedsperioden svarer til gældende regler. Forslaget betyder, at den ledige efter 1.924 timers ledighed ved en eventuel forlængelse af dagpengeperiodens længde, jf. forslaget i § 1 nr. 49 og 50 ad forslag til § 56, overgår til at modtage dagpenge med individuel sats. Dette svarer til retstilstanden forud for afkortningen af dagpengeperiodens længde den 2. juli 2010. Deltager den ledige efterfølgende i et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil den ledige modtage dagpenge med 50 pct. af dagpengene højeste beløb som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikret. Dette svarer ligeledes til retstilstanden forud for nedsættelsen af dagpengeperiodens længde i 2010.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 21.

Til nr. 20

Efter de gældende regler i § 52 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager unge under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har sammenlagt 26 ugers ledighed ved deltagelse i tilbud efter kapital 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har haft en varighed på 4 uger eller mere, dagpenge med et fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Dette gælder uanset, at den ledige kan have ret til en højere individuelt beregnet dagpengesats.

Det foreslås, at satsen for ovennævnte gruppe følger de nye regler om dimittendsats. Forslaget skyldes, at der ellers ville være forskel på satsens størrelse afhængig af, om den unge er i tilbud eller ej, hvis de modtog dagpenge med dimittendsats.

Forslaget betyder, at personer i denne gruppe fremover vil modtage dagpenge med et fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Reglerne om forsørgerpligt kendes fra reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor ydelsens størrelse også afhænger af pågældendes forsørgerpligt over for børn efter lov om aktiv socialpolitik. Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

Det foreslås, at det er en betingelse for at modtage dagpenge som forsørger, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn/børn opholder i et andet EU-/EØS-land. Dette er i overensstemmelse med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i overensstemmelse med de tilsvarende regler for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge til dimittender og tidligere værnepligtige, jf. dette lovforslags § 1, nr. 13, jf. § 1, nr. 11 og 12, ad § 49, stk. 5 og 6.

Hvis et medlem skifter status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. lovforslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.

Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse – overfor arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej. Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 100, ad § 90 b, mulighed for via CPR at kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger, må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 97 og 98, blive fastsat nærmere regler herom.

For unge under 25 år, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed, jf. lovens § 52 a, stk. 2 og 3, eller som deltager i højskole eller daghøjskoleophold, jf. lovens § 52 e, ydes dagpenge med en fast sats på 50 pct. af højeste dagpenge. Disse regler videreført uændret, jf. dog bemærkningerne til § 1, nr. 18, 19 og 21.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det følger af § 52 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at unge under 25 år inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed kan deltage i højskole og daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen.

Det foreslås, at ”6 måneders sammenlagt ledighed” opgøres som 962 timer med dagpenge, Forslaget omfatter alene ophold i den 2-årige dagpengeperiode, svarende til gældende regler.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 18 og 19.

Til nr. 22

I kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat nærmere regler om midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, hvis 2-årige dagpengeret udløber/er udløbet.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en ydelse, der udbetales til ledige, hvis dagpengeret udløber/er udløbet som følge af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og 60 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede for andre personer.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse administreres af arbejdsløshedskasserne og udbetales i hovedreglen efter de samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge. Der er imidlertid i kapitel 9 b fastsat en række særregler/undtagelser i forhold til dagpengereglerne. Det gælder udover ydelsens størrelse, jf. ovenfor, at der ved opgørelsen af overskydende timer medregnes arbejdstimer optjent forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og at der ved opgørelsen af supplerende arbejdsmarkedsydelse ikke medregnes periode med supplerende dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Optjente feriedagpenge ydes med satsen for midlertidig arbejdsmarkedsydelse og retten til ferie med ydelse er 15 dage i et ferieår.

Personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af den aktive indsats efter kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den sidste person, som kan blive omfattet af kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er en dagpengemodtager, som opbruger sin dagpengeret på 2 år (+ evt. midlertidig forlængelse af dagpengeperioden) den 3. juli 2016.

Hvornår den sidste person forlader ordningen og tidshorisonten herfor afhænger bl.a. af komplicerede overgangsregler fra andre særordninger, der gennem årene er gennemført med henblik på at hjælpe de ledige, hvis dagpengeret udløber/er udløbet som følge af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. En af disse særordninger er bl.a. den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden med ½ år, som omfattede ledige, som opbrugte deres 2-årige dagpengeret i 2. halvår af 2012.

Særordningerne og overgangsordningerne betyder, at den sidste (teoretiske) person forlader ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018. Det vil ikke være muligt at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.

Dagpengereformen indfører en lang række nye regelsæt og principper og skal for langt de flestes vedkommende træde i kraft den 1. juli 2017. Disse forhold har indflydelse på reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, herunder reformens meget store betydning for a-kassernes administrative og it-tekniske systemer og de omfattende ændringer, der er behov for.

Det er vurderingen, at omfanget af personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter den 1. juli 2017, vil være meget beskedent. Det er ikke muligt at foretage en egentlig vurdering heraf, da det er afhængigt af den fremtidige beskæftigelsesmæssige situation (afgang fra ordningen til arbejde), men også, at der vil være personer, som kan være omfattet af de ovenfor beskrevne særordninger og overgangsordninger.

Dagpengekommissionen har ikke forholdt sig til dagpengereformens betydning for midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftale om et tryggere dagpengesystem forholder sig heller ikke hertil.

Det er vurderingen, at dagpengereformens betydning for arbejdsløshedskassernes administrative og it-tekniske systemer vedrørende midlertidig arbejdsmarkedsydelse og de omfattende ændringer, der er behov for, ikke står mål med ordningens omfang efter den 1. juli 2017.

Det foreslås derfor, at reglerne i kapitel 9 b i loven ophæves den 1. juli 2017.

Der henvises til lovforslagets § 15, ad stk. 1, om overgangsregel for midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.12. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Optjening af dagpengeret i indkomst er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen, da retten til dagpenge efter gældende regler opfyldes på baggrund af løntimer.

Efter gældende regler i § 53 kan et medlem også opnå ret til dagpenge på baggrund af en gennemført uddannelse efter § 54.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 1, at retten til at opnå dagpenge vil være betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 218.616 kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister. Der vil dog højest kunne medregnes 18.218 kr. (2016) pr. måned. Begge beløb er før skat og arbejdsmarkedsbidrag, altså bruttobeløb.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 2, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 145.740 kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister. Der vil dog højest kunne medregnes 12.145 kr. (2016) pr. måned.

Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes til 2/3 af indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, altså 145.740 kr. (2016), og indkomstloftet pr. måned fastsættes til 1/12 af indkomstkravet for deltidsforsikrede, altså 12.145 kr. (2016), hvilket svarer til 2/3 af indkomstloftet for fuldtidsforsikrede. Det betyder, at også deltidsforsikrede skal bruge et år til at optjene retten til dagpenge. Indkomstloftet for deltidsforsikrede betyder, at arbejde på fuld tid kun medregnes op til indkomstloftet for deltidsforsikrede.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det til enhver tid gældende indkomstkrav og indkomstloft skal bruges, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års indkomstkrav og -loft, som finder anvendelse.

Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder. Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 3, at de gældende regler om, at retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. De nærmere regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 4, at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på baggrund af en gennemført uddannelse fastholdes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34, ad § 54 om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder.

Til nr. 24

Det foreslås i § 53, at der som noget nyt indsættes stk. 3-6.

Til § 53, stk. 3

Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foretages opgørelsen af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Efter gældende regler i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode kan kun timer, hvor der er udbetalt løn i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke sker indberetning af løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, kan dog medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis der fremlægges dokumentation herfor, herunder for at arbejdet er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

Efter gældende regler i § 53 kan beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, ikke medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet. Beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats f.eks. ansættelse med løntilskud og jobrotation - og som jobcenteret skal indberette til arbejdsløshedskassen - og tilskud efter lov om seniorjob kan således ikke medregnes.

Det foreslås i § 53, stk. 3, at indkomstkravet for lønmodtagere skal opgøres på baggrund af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Det er en betingelse, at indkomsten er indberettet til indkomstregisteret.

Eget pensionsbidrag og ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold kan dermed medregnes til indkomstkravet, selv om eget pensionsbidrag og ATP-bidrag ikke er skattepligtige. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at det kun er eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, der kan medregnes til indkomstkravet. Forslaget betyder, at den indkomst, der kan medregnes til den indkomstbaserede optjening, svarer til den indkomst, der kan medregnes ved beregning af dagpengesatsen. Det foreslås videre, at eget pensions- og ATP-bidrag derfor skal fremgå af indkomstregisteret.

Betingelsen om, at indkomsten skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig, betyder, at kun arbejdsindkomst kan medregnes. Dagpenge og andre overførselsindkomster kan derimod ikke medregnes til indkomstkravet. Selv om indkomst fra f.eks. ansættelse med løntilskud eller seniorjob er arbejdsmarkedspligtig, kan støttet arbejde dog ikke medregnes til indkomstkravet, da der ikke er tale om sædvanlig løn- og arbejdsvilkår. Efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. I overensstemmelse hermed foreslås, at det ved lønmodtagerarbejde kun er indkomst, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes.

Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Det har imidlertid aldrig været tilsigtet, at disse ydelser skal kunne indgå ved opgørelsen af indkomstkravet. Det foreslås derfor, at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved opgørelsen af indkomstkravet. Det bemærkes, at optjeningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag til § 53, stk. 10.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, og i den gældende bemyndigelse i § 95, fastsættes nærmere regler om opgørelsen af indkomstkravet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EU/EØS-land, skal indekseres. Udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande skal ikke omregnes til dansk lønniveau, men den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det skyldes, at der efter skattereglerne ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af DIS-indkomst. Forslaget svarer til gældende regler, hvor løntimerne kan medregnes til beskæftigelseskravet. Da indkomst optjent i DIS i princippet er skattefri, er der et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.

Som en konsekvens af forslaget om, at indkomstkravet opgøres på baggrund af al A- og B-indkomst, vil optjente feriepenge i et ansættelsesforhold blive medregnet til indkomstkravet på det tidspunkt, hvor de bliver beskattet. Det skyldes, at skat af indbetalte feriepenge til feriekonto eller en anden arbejdsgiveradministreret ferieordning afregnes og indberettes til indkomstregisteret hver måned (sammen med den ordinære løn), og ikke på tidspunktet for ferieafholdelsen. For fratrædende funktionærer, der under ansættelsen har ret til ferie med løn, beskattes alle tilgodehavende feriepenge ved fratrædelsen. Feriepengene overføres herefter til feriekonto.

Det betyder, at afholdt ferie med feriepenge medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor ferien optjenes, og ikke som efter gældende regler, hvor afholdt ferie med feriepenge medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, ferien holdes.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er indkomst fra beskæftigelse, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som kan medregnes til indkomstkravet. Det svarer til gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herudover vil der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved at sammenholde den med antallet af løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.

Forslaget betyder, at al A- og B-indkomst, hvor der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, kan medregnes til indkomstkravet. Det betyder i modsætning til efter gældende regler, at også A- og B-indkomst som er modtaget udenfor et beskæftigelsesforhold kan indgå i opgørelsen. Det er f.eks. tilfældet for så vidt angår indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud og offentlige og private hverv m.v., hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 53, stk. 4

Indkomstbaseret optjening er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning om regulering af indkomstkravet.

Det foreslås i § 53, stk. 4, at indkomstkravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet.

Tilpasningsprocenten fastsættes hvert år i bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet. Tilpasningsprocenten for et finansår er den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2 procentpoint, jf. § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.

Det betyder, at tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint afspejler den lønudvikling, der ligger til grund for satsreguleringsprocenten. I 2016 er tilpasningsprocenten -0,6. Det betyder, at indkomstkravet i 2016 skal reguleres med 1,4 pct. (-0,6 + 2 procentpoint = 1,4 pct.).

Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes hvert år som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12.

Det foreslås, at indkomstloftet pr. måned for både fuldtids- og deltidsforsikrede fastsættes ved at dele det regulerede indkomstkrav med 12.

For at det månedlige indkomstloft kan fastsættes som et helt kronebeløb, foreslås det, at det regulerede beløb skal afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. På den måde kan det månedlige indkomstloft fastsættes som et helt kronebeløb.

Til § 53, stk. 5

Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Efter gældende regler i § 55 kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til en ny periode med dagpenge, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet. Dette gælder både når beskæftigelseskravet optjenes i en aktuel dagpengeperiode og efter retten til dagpenge er opbrugt.

Det foreslås i § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, kan genoptjene retten til dagpenge på baggrund af løntimer indberettet til indkomstregisteret.

Således er genoptjening af retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, og at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes.

De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer videreføres uændret i forhold til genoptjening af retten til dagpenge. Det foreslås herunder, at de gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i indkomstregisteret, der er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.

Det foreslås i § 53, stk. 5, nr. 3, at de gældende regler om, at retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. De nærmere regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.

Det foreslås i § 53, stk. 5, nr. 4, at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på baggrund af en gennemført uddannelse efter § 54 fastholdes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34, ad § 54.

Til § 53, stk. 6

Det foreslås i § 53, stk. 6, at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst, når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen.

Det betyder, at den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i dagpengesystemet, eller når medlemmet ikke længere har registrerede timer på beskæftigelseskontoen og dagpengeperioden, inkl. forlængelse, er udløbet. Dagpengeperioden er udløbet, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet.

Der er ikke længere timer på beskæftigelseskontoen, altså beskæftigelseskontoen går i nul, hvis medlemmet har brugt alle timer på kontoen til forlængelse af dagpengeretten eller timerne på beskæftigelseskontoen er forældet. Timerne på beskæftigelseskontoen er forældet, hvis de ikke længere kan bruges til at genoptjene dagpengeretten.

Den timebaserede genoptjening gælder ved den løbende genoptjening (dvs. genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt) og ved den fleksible genoptjening (forlængelse af dagpengeretten på op til et år). Det følger modsætningsvis af forslaget til § 53, stk. 6, at så længe der er timer på beskæftigelseskontoen eller dagpengeperioden ikke er ophørt, skal genoptjeningen af dagpenge ske på baggrund af timer.

Det betyder, at genoptjeningen af retten til dagpenge skal ske på baggrund af løntimer, så længe der bare er én time på beskæftigelseskontoen, som kan bruges til optjening af en ny ret til dagpenge. Først når den sidste time er forældet, vil medlemmet skulle genoptjene retten til dagpenge i indkomst.

Den foreslåede ordning betyder, at der ikke skal konverteres mellem timer og indkomst, da indkomstkravet først finder anvendelse, når der ingen timer er på beskæftigelseskontoen.

Den foreslåede ordning betyder også, at genoptjeningen af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst henholdsvis timer i følgende situationer:

Genoptjening i indkomst:

– Hvis der ved udløbet af den to-årige ydelsesperiode ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening i indkomst.

– Hvis et medlem i den forlængede dagpengeperiode opbruger ydelsesperioden, uden at referenceperioden er opbrugt og der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening i indkomst.

– Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at ydelsesperioden er opbrugt, og timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke længere kan indgå til opfyldelsen af et nyt beskæftigelseskrav, sker genoptjening i indkomst.

Genoptjening i timer:

– Den løbende genoptjening af dagpengeretten, dvs. genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, sker i timer.

– Hvis et medlems dagpengeperiode er ophørt, fordi enten referenceperioden er udløbet eller ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer så længe der er beskæftigelse på beskæftigelseskontoen. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke ønsker at konvertere beskæftigelsestimerne til forlænget dagpengeret, eller hvis medlemmet allerede har forlænget dagpengeperioden med ét år.

– Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer indtil timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke længere kan indgå i optjeningsperioden til et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Til nr. 25

Efter gældende regler i § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelseskravet opfyldes på anden vis end ved løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret. Perioder, hvor et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, kan efter § 53, stk. 3, nr. 1, medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Perioder, hvor et medlem har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller som medlem af Folketinget, Europa Parlamentet eller regeringen kan efter § 53, stk. 3, nr. 3, også medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 53, stk. 3, der bliver stk. 7, at der ved opgørelsen af indkomstkravet også kan medregnes perioder, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, eller har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen, uanset at kravet om, at indkomsten skal være optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, ikke er opfyldt. Disse perioder kan efter gældende regler medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Perioder, hvori et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, kan i mindre grad end efter gældende regler bidrage til opfyldelse af indkomstkravet ved nyindplacering. Det skyldes, at den del af en værnepligtiges indkomst, som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, udgør knap 7.500 kr. pr. måned. Ved genoptjening af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer vil der ikke være nogen forskel i forhold til gældende regler.

Til nr. 26-27

Efter gældende regler i § 53, stk. 3, nr. 2, kan et medlem, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opfylde beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 4, og i § 53, stk. 5, nr. 4, at et medlem, som har gennemført en uddannelse efter § 54 kan opfylde indkomst- og beskæftigelseskravet. Som en konsekvens heraf, foreslås, at § 53, stk. 3, nr. 2, som bliver stk. 7, nr. 2, ophæves, og at der som en konsekvens heraf, indsættes et ”eller” i § 53, stk. 3, nr. 1, som bliver stk. 7, nr. 1.

Til nr. 28

Efter gældende regler i § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det kun indberettede løntimer m.v. og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, som kan medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet.

I § 53, stk. 4, som bliver stk. 8, foreslås bestemmelsen udvidet til også at gælde for indberettet indkomst i forhold til indkomstkravet. Det betyder, at det kun er indberettet indkomst i medlemsperioder, som kan medregnes ved opgørelse af indkomstkravet.

Til nr. 29

Efter gældende regler i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ophører retten til dagpenge, når medlemskabet ophører.

Som konsekvens af forslaget om, at personer, som har nået folkepensionsalderen, kan få et særligt seniormedlemskab, hvor de ikke har ret til dagpenge, foreslås § 53, stk. 3, som bliver stk. 9, ændret således, at retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, dog senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Til nr. 30

Efter gældende regler i § 53, stk. 6, kan den 3-årige periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med op til 2 år. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, der ligger i en medlemsperiode.

Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1. Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2. perioder med støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3. perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4. perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

5. perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

6. perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller

7. perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Optjeningsperioden kan efter gældende regler i § 53, stk. 7, forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.

Det foreslås i § 53, stk. 6, som bliver stk. 10, at den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt, kan forlænges med perioder, hvor

– et medlem modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge udover 160,33 timer,

– et medlem modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

– et medlem modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og

– et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.

Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år. De gældende regler i § 53, stk. 7, som bliver stk. 11, om at optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service, videreføres uændret.

Forslaget betyder, at reglerne for, hvilke perioder, som kan forlænge optjeningsperioden og referenceperioden, harmoniseres. Dog kan referenceperioden alene forlænges med perioder med sygedagpenge, der oversiger 6 uger, og optjeningsperioden kan derudover forlænges med den periode, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder, herunder, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan forlænge optjeningsperioden, hvis det sammenlagte antal timer med sygedagpenge overstiger en måned (160,33 timer). Perioder med dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption opgøres også som det sammenlagte antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Det samme gør sig gældende for perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, hvor det faktiske antal timer, rundet af til nærmeste antal hele måneder, kan forlænge optjeningsperioden.

Optjeningsperioden kan forlænges med den faktiske periode, hvor et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn eller døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder. Der fastsættes nærmere regler herom.

Forslaget betyder, at følgende forlængelsesmuligheder ophæves, og dermed ikke kan forlænge optjeningsperioden:

– Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, medmindre der er udbetalt sygedagpenge.

– Perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

– Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, medmindre der er udbetalt barselsdagpenge.

– Perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

– Perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Det foreslås i § 53, stk. 6, nr. 1, som bliver stk. 10, nr. 1, at det kun er perioder, hvor et medlem har fået udbetalt sygedagpenge udover 160,33 timer, som kan forlænge optjeningsperioden. Som en konsekvens af forslaget om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder, er reglen om, at der skal være tale om perioder af 4 ugers varighed ændret til en måned (160,33 timer). Forslaget betyder derudover, at perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, men hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, ikke kan forlænge optjeningsperioden.

Det foreslås i § 53, stk. 6, nr. 2, som bliver stk. 10, nr. 2, at perioder, hvor et medlem modtager dagpenge efter lov om orlov og dagpenge ved barsel, kan forlænge optjeningsperioden. Det betyder, at perioder med fravær på grund af barsel eller adoption ikke kan forlænge optjeningsperioden, hvis der ikke er udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det betyder også, at perioder, hvor et medlem modtager dagpenge for pasning af alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, fortsat kan forlænge optjeningsperioden. Der henvises til § 26 i barselsloven, hvor det fremgår, at forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Det foreslås i § 53, stk. 6, nr. 3, der bliver stk. 10, nr. 3, at perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, kan forlænge optjeningsperioden.

Det foreslås som noget nyt i § 53, stk. 6, nr. 4, som bliver stk. 10, nr. 4, at perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år, kan forlænge optjeningsperioden. Perioder med forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år, indgår dermed som døde perioder (dvs. perioden medregnes ikke i opgørelsen af optjeningsperioden) i relation til optjeningsperioden. Hvis et medlem har fået forlænget dagpengeperioden som følge af den fleksible genoptjening, kan en eventuel efterfølgende optjeningsperiode forlænges med den periode, som medlemmet har forlænget dagpengeperioden med.

Det foreslås, at den faktiske forlængede dagpengeperiode, altså det antal timer, som et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, kan forlænge en efterfølgende optjeningsperiode. Da optjeningsperioden opgøres i måneder, skal antallet af timer med dagpenge omregnes til måneder ved at dividere med 160,33. Der afrundes til nærmeste antal hele måneder. Der fastsættes nærmere regler herom. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 50, ad § 56.

Til nr. 31

Efter gældende regler i § 53, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan den 3-årigeperiode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.

Som følge af, at det foreslås i § 53, stk. 6, som bliver stk. 10, at muligheden for forlængelse af optjeningsperioden på grundlag af støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, både finder anvendelse i forhold til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet, foreslås det, at henvisningerne i § 53, stk. 7, som bliver stk. 11, konsekvensændres.

Til nr. 32 og 33

Med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har beskæftigelsesministeren fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om opgørelse af beskæftigelseskravet. Der er herunder fastsat regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der er ligeledes fastsat regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der er endvidere fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indkomstkravet efter bestemmelsen.

Det foreslås, at bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, udvides således, at der kan fastsættes regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt.

Endelig udvides bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, således at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse vil der blive fastsat nærmere regler om, hvilket indkomstkrav og indkomstloft som skal bruges, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års loft, som finder anvendelse.

Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder.

Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse vil der blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af indkomstkravet, herunder at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes oplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af indkomstkravet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indberettet indkomst, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der vil også fastsættes regler om, at indkomst, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis den har betydning for opfyldelsen af indkomstkravet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det svarer til gældende regler, hvor løntimerne kan medregnes til beskæftigelseskravet. Indkomst optjent i DIS er i princippet skattefri, hvorfor der vil være et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, der kan medregnes til indkomstkravet.

De nærmere regler om indeksering af indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EU/EØS-land, vil blive fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 95. Der fastsættes videre nærmere regler om, at udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande ikke skal omregnes til dansk lønniveau. Det svarer til gældende regler, ved omregning af ukontrollabelt udenlandsk arbejde til brug for opgørelsen af beskæftigelseskravet og beregning af dagpengesatsen, og betyder, at den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den gældende valutakurs. Det er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen, der skal anvendes.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, vil der blive fastsat nærmere regler om, at indkomst fra beskæftigelse kun kan medregnes til indkomstkravet, hvis beskæftigelse er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det svarer til gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herudover vil der blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved at sammenholde den med antallet af løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder. Det vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan forlænge optjeningsperioden, hvis det sammenlagte antal timer med sygedagpenge overstiger en måned (160,33 timer). Der fastsættes videre regler om, at perioder med dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption også opgøres som det sammenlagte antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Det samme gør sig gældende for perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, hvor det faktiske antal timer, rundet af til nærmeste antal hele måneder, kan forlænge optjeningsperioden.

Der fastsættes derudover nærmere regler om, at optjeningsperioden kan forlænges med den faktiske periode, hvor et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn eller døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, vil der blive fastsat nærmere regler om, at det kun er følgende forhold, som kan medregnes til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet:

– Feriegodtgørelse.

– Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.

– Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindelse med fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.

– Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.

– Udenlandsk indkomst.

De nærmere regler om forhold, som kan medregnes til beskæftigelseskravet, træder i kraft den 2. januar 2017. I forhold til den indkomstbaserede optjening træder reglerne først i kraft den 1. juli 2017 samtidig med forslaget om optjening af dagpengeret i indkomst.

De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i indkomstregisteret, der er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.

Til nr. 34

Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Med hjemmel i gældende § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i bekendtgørelse nr. 1438 af 16. december 2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode fastsat nærmere regler om, hvilke betingelser der stilles for, at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Efter bekendtgørelsen er det bl.a. en betingelse, at uddannelsen som fuldtidsstudium skal have haft en varighed på mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, og hvis der er tale om et deltidsstudium, skal det have haft en varighed, der svarer til et fuldtidsstudium.

Der er endvidere en betingelse, at uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, dog kan Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde godkende, at andre erhvervsmæssige uddannelser kan give dagpengeret, hvis de kan sidestilles med disse uddannelser. Det er efter bekendtgørelsen desuden en betingelse, at personen har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse anses for gennemført, når studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens gennemførelse. Det er endelig fastsat, at dele af en tidligere uddannelse, som er meritoverført til en ny uddannelse, kan medregnes som en del af den nye uddannelse, hvis den meritoverførte del af den tidligere uddannelse er gennemført inden for de sidste 3 år, og ikke tidligere har indgået i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er samtidig en betingelse, at den samlede nye uddannelse under ét udgør mindst 18 måneder eller 3 semestre.

Efter en ordlydsfortolkning af § 54 fastlagt af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, følger det, at en person, der har gennemført en uddannelse, som er normeret til 18 måneder og er gennemført på 3 halvårlige semestre, ikke kan opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvis uddannelsens faktiske varighed har været kortere end 18 måneder.

Det foreslås i stk. 1 , at en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. I medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2 , vil der blive fastsat nærmere betingelser herom, herunder bl.a. krav om, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen.

Dermed vil en person, der gennemfører en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneder, kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen (dimittenddagpenge), også selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, når de betingelser, som er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til stk. 2 , er opfyldt.

Det foreslås dog, at uddannelsen tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst kan indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. I de tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen, vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger efter dette tidspunkt.

Det foreslås i stk. 2 , at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, og at der herunder kan fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for at medregne en meritoverført del af en tidligere gennemført uddannelse.

Det foreslås, at de administrativt fastsatte regler, der fremover fastsættes på bekendtgørelsesniveau om betingelserne for, at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse kan medregnes til beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter § 53 fremover fastsættes med hjemmel i den nye bemyndigelsesbestemmelse.

Dermed skabes der fremadrettet overblik og klarhed over de betingelser, der stilles, for at en uddannelse er omfattet af bestemmelsen og kan berettige til ret til dagpenge efter lovens efter § 53, samt om hjemlen for de fastsatte regler.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse bl.a. – ligesom i gældende regler – blive fastsat regler om krav til uddannelsen, herunder krav til normeret varighed som fuldtidsstudie, støtteberettigelse efter regler fastsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet, f.eks. SU eller lovgrundlag for uddannelsen, f.eks. at en uddannelse er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

Der vil videre blive fastsat regler om, at Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde kan godkende, at andre erhvervsmæssige uddannelser kan sidestilles med uddannelser omfattet af reglerne.

Ligesom i gældende regler vil der også blive fastsat krav til personens bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsens påbegyndelse og efter uddannelsens afslutning samt regler om medregning af meritoverførte dele af en tidligere uddannelse. Ligesom i dag vil der også blive fastsat regler om, hvornår uddannelsen anses for afsluttet, herunder om krav vedrørende eksempelvis ophør af studieaktivitet, karaktergivning, eksamener, udstedelse af eksamensbevis.

Der vil endvidere med hjemmel i bemyndigelsen som noget nyt blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde en erhvervsmæssig uddannelse kan anses for gennemført og normeret til 18 måneder, herunder om at det er et krav, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen. Der må dermed ikke være tale om en individuelt tilrettelagt studieplan. Kravet om, at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan, bevirker, at en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres efter seks måneder på grund af meritoverførsel af beskæftigelsesperioder, ikke vil kunne danne grundlag for ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen.

Der vil på sigt kunne fastsættes regler om, at normeringen i stedet kan opgøres på baggrund af fælles standarder på undervisningsområdet eksempelvis ECTS-point.

Til nr. 35

Som en konsekvens af, at der foreslås indsat flere nye paragraffer efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der behov for at tydeliggøre indholdet af de forskellige bestemmelser ved at indsætte underoverskrifter i lovens kapitel 10. Der foreslås derfor, at der indsættes en ny overskrift før § 55. Overskriften omfatter § 55 og angiver, at bestemmelsen omhandler dagpengeperioden og forbrug heraf.

Til nr. 36

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, indsættes en henvisning til § 55, stk. 2.

Ændringen er en konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 39.

Til nr. 37

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, indsættes en henvisning til § 55, stk. 2, og § 56 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 39 og 49.

Ændringen er en konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering, og at der i forslaget til§ 56 b foreslås, at dagpengeperioden skal afkortes hver gang et medlem har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for 8 år.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændringen af § 55, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, og som træder i kraft den 2. januar 2017.

Til nr. 38

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til påbegyndelse af en ny periode med dagpenge i 2 år inden for 3 år, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2.

Som konsekvens af forslaget til § 53, stk. 2 og 5, hvor det fremgår, at optjening af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst, og at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund af timer, er henvisningen i § 55, stk. 1, konsekvensændret.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 23 og 24.

Til nr. 39

Efter gældende regler i § 53 og § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem genoptjene retten til dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, når pågældende dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet.

Som noget nyt foreslås tilføjet i § 55, stk. 2, at et medlem efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år kan modtage dagpenge i højst yderligere 1 år inden for en periode på yderligere 1,5 år, hvis pågældende har ret til at forlænge dagpengeperioden efter den foreslåede § 56.

Et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering. Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperioden giver hver løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, dog højst 1 år inden for en periode på 1,5 år.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 50, og § 56, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 49.

Til nr. 40

Det følger af forslaget til § 55, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 39, at dagpengeperioden kan forlænges med op til 1 år inden for 1,5 år.

Det foreslås, at forbrug heraf sker efter tilsvarende regler som gælder for den almindelige dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Til nr. 41

Efter gældende regler i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode består dagpengeperioden af en ydelsesperiode på 2 år (104 uger) og en referenceperiode på 3 år (156 uger). Et medlem indplaceres i såvel ydelses- som referenceperioden fra det tidspunkt, hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge.

Efter gældende regler i § 55, stk. 3, forbruges dagpengeperioden i uger.

Ved opgørelse af ydelsesperioden indgår uger, for hvilke medlemmet for hele eller en del af ugen har modtaget dagpenge m.v. Referenceperioden opgøres også i uger og løber fra mandagen i den uge, pågældende er indplaceret i dagpengeperioden.

Det foreslås, at § 55, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således, at forbruget af dagpengeperioden opgøres i timer (ydelsesperioden). Ydelsesperioden på 2 år svarer til 3.848 timer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede er ydelsesperioden op til 3.120 timer.

Det foreslås, at det timebaserede forbrug af dagpengeretten træder i kraft den 1. juli 2017. Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for lovens ikrafttræden, får omregnet den resterende dagpengeperiode til timer (tilbagevarende uger x 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede). Der henvises til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 13 og overgangsbestemmelsen i § 15, stk. 4, i dette lovforslag.

Til nr. 42

Efter gældende regler i § 55, stk. 3, nr. 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, i forbruget af dagpengeperioden.

Det foreslås i § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, at der i forbruget af dagpengeperioden i stedet for uger medregnes perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge. Ændringen er en konsekvens af, at det i § 55, stk. 3, foreslås, at forbruget af dagpengeperioden skal opgøres i timer i stedet for uger.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 41.

Til nr. 43

Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den periode på 2 år inden for en periode på 3 år, hvor et medlem kan modtage dagpenge, forlænges.

Det foreslås i § 55, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 5, 1. pkt., at perioden på henholdsvis 3 år og højst 1,5 år efter stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder.

Da dagpengene fremover udbetales på månedsbasis, foreslås det, at referenceperioden også opgøres i måneder.

Som konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering, henvises også til stk. 2. De gældende regler for forlængelse af referenceperioden finder tilsvarende anvendelse i den forlængede dagpengeperiode.

Til nr. 44-45

Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den periode på 2 år inden for en periode på 3 år, hvor et medlem kan modtage dagpenge, forlænges med en række forhold. Det foreslås i dette lovforslags § 1, nr. 46, at en række af disse forhold ophæves.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsættes et "og" efter "barsel" i § 55, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2. Det foreslås også, at der i § 55, stk. 4, nr. 3, der bliver stk. 5, nr. 3, tilføjes "alvorligt sygt barn" og der sættes punktum efter "hjem" i bestemmelsen.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om, at bestemmelsens nr. 4-6 ophæves.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 46.

Til nr. 46

Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en række forhold forlænge referenceperioden. Følgende perioder forbruger ikke af ydelsesperioden og kan samtidig forlænge referenceperioden:

1. sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,

2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3. perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

4. perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5. perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder uddannelsesorlov og Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og

6. perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Derudover kan referenceperioden efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom.

Perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler herom, kan ligeledes forlænge referenceperioden.

Efter gældende regler forlænges referenceperioden med hele uger. Afgørelse af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden, sker løbende eller senest forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode.

Det foreslås i § 55, stk. 4, som bliver stk. 5, at antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden reduceres med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.

Det foreslås herunder, at følgende muligheder for forlængelse af referenceperioden afskaffes:

– perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

– perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og

– perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Det foreslås, at de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om forlængelse af referenceperioden på baggrund af perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, afskaffes.

Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler herom, ligeledes afskaffes.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at pågældende ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne. Mange af de gældende forlængelsesmuligheder bruges dog kun i et begrænset omfang.

Forslaget betyder, at der fremover kun vil være muligt at forlænge den periode, et medlem kan modtage dagpenge inden for, med

1. sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,

2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og

3. perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Forslaget er i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefaling, om at kun de tre mest brugte forlængelsesgrunde bevares, altså perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge eller støtte til pasning af handicappet barn, alvorligt sygt barn eller døende nærtstående. De kan digitaliseres og styres automatisk af arbejdsløshedskasserne. Forslaget betyder en harmonisering af reglerne om forlængelse af referenceperioden og forlængelse af optjeningsperioden, og er dermed en forenkling af regelsættet. Til gengæld afskaffes de forlængelsesmuligheder, som er mindre brugte og som ikke kan digitaliseres. Det gælder f.eks. en række forlængelsesmuligheder, som relaterer sig til regelsæt, der er ophævet for mange år siden.

I forslaget til § 55, stk. 4, som bliver stk. 5, foreslås, at følgende muligheder for forlængelse af referenceperioden afskaffes:

– perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

– perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og

– perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, blive fastsat nærmere regler herom.

Forslaget om, at referenceperioden skal opgøres i måneder skal ses i sammenhæng med forslaget til § 46, stk. 1, om at dagpengene udbetales og beregnes for en måned ad gangen. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 4.

Til nr. 47-48

Efter gældende regler i § 55, stk. 5, har beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode for anvendelsen af den gældende bestemmelse.

Det foreslås i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler udvides, således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelse af hele den foreslåede bestemmelse. Reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, videreføres.

Som en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stykke i § 55, ændres henvisningen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, for så vidt angår beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om forbrug af dagpengeperioden og forlængelse af referenceperioden, herunder om periodernes varighed og beregning.

Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i bemyndigelsen blandt andet fastsætte nærmere regler om, at forbruget af dagpengeperioden opgøres i timer. Derudover fastsættes der nærmere regler om, at forlængelse af referenceperioden sker med hele måneder. Arbejdsløshedskasserne skal opgøre forlængelsen af referenceperioden. Der fastsættes ligeledes nærmere regler om, at forlængelsen af referenceperioden sker ved at timerne omregnes og rundes op til hele måneder. Der foretages en samlet opgørelse for forhold, som kan medføre en forlængelse.

Et medlem har f.eks. en resterende referenceperiode på 12 måneder og får udbetalt støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, i 6 uger. Den resterende referenceperioden på 12 måneder kan dermed forlænges med 2 måneder (6 uger gange 37 timer divideret med 160,33 timer lig med 1,4 måneder, som rundes op til 2 måneder). Den samlede referenceperiode er herefter 14 måneder. Hvis medlemmet herefter har modtaget sygedagpenge i 259 timer (svarende til 7 uger), skal den uge, der overstiger 6 uger, lægges sammen med de 6 uger med støtte til pasning af døende nærtstående. Der vil således samlet være tale om 7 uger, der kan forlænge referenceperioden (259 timer divideret med 160,33 lig med 1,6 måned, som rundes op til 2 måneder). Da der allerede er sket forlængelse med 2 måneder, har perioden med sygedagpenge i eksemplet ingen selvstændig betydning for forlængelse af referenceperioden.

Det foreslås, at de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om forlængelse af referenceperioden på baggrund af perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, afskaffes.

Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler herom, ligeledes afskaffes.

Det foreslås i § 55, stk. 2, at efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år kan et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden, modtage dagpenge i op til 1 år inden for en periode på op til 1,5 år regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Herunder fastsættes der nærmere regler om, at medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til at modtage dagpenge efter § 55, stk. 1.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at de perioder, der forbruger af den ordinære dagpengeperiode, også skal forbruge af den forlængede dagpengeperiode. Ligeledes vil der fastsættes nærmere regler om, at de perioder, der kan forlænge referenceperioden i den ordinære dagpengeperiode, også kan forlænge referenceperioden i den forlængede dagpengeret.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 36-46.

Til nr. 49