Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 41, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person under udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, eller som deltager i udøvelsen af ægtefællens virksomhed, ikke optages som deltidsforsikret medlem i en arbejdsløshedskasse.

Det følger af lovforslaget i øvrigt, at det ikke længere er personen, men aktiviteten, der skal være afgørende for vurderingen af rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og selvstændig virksomhed derfor også skal indgår i optjening- og genoptjeningsgrundlaget, foreslå det, at der gives adgang til, at selvstændig erhvervsdrivende kan optages som fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Det foreslås derfor, at § 41, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget til § 68, stk. 3, som er affattet i § 1, nr. 48-54, om ændring af reglerne for overflytning mellem fuldtids- og deltidsforsikring og omvendt, hvor timer fra selvstændig virksomhed indgår i opgørelsen af indtægt, der kan lægges til grund for overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.

Til nr. 2

Efter de gældende regler beregnes dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere grundlæggende efter samme principper. Men der er to forskellige regelsæt på grund af, at de selvstændige har indtægtsforhold, som adskiller sig væsentligt fra lønmodtagere samt, at der ikke sker indberetning af indkomst ved selvstændig virksomhed til indkomstregisteret, og at indkomsten typisk vil være afhængigt af et årsregnskab og en årsopgørelse.

Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det ikke muligt at kombinere indtægt fra selvstændig virksomhed med indtægt som lønmodtager. Efter § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Indtægtsgrundlaget for lønmodtagere opgøres efter § 48, stk. 1, 2. pkt., som al A- og B-indkomst, indberettet til indkomstregisteret, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold, jf. lovens § 49 om beregningsperioden.

Ved beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere bemærkes, at udgangspunktet er, at indtægten er indberettet til indkomstregisteret.

I nogle tilfælde indberettes honorarer ikke til indkomstregisteret. Det betyder, at denne indkomst ikke kan medregnes ved beregningen af dagpengesatsen, og i visse situationer heller ikke kan medregnes ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget ved selvstændig virksomhed, før B-indkomsten fremgår af virksomhedens regnskab og dermed den selvstændiges årsopgørelse.

Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsen, hvorledes indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende skal opgøres.

Med hjemmel i gældende lovs § 51 a er der i bekendtgørelse nr. 357 af 27. april 2011 fastsat nærmere regler om beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende.

Indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende efter denne bekendtgørelse opgøres som årsindtægten, og beregnes som udgangspunkt som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. Det gælder, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, uden at have modtaget støtte til virksomheden.

Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2 regnskabsår, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede regnskabsår. Det samme gælder, hvis der kun foreligger 1 helt regnskabsår. Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden.

Indtægt fra selvstændig virksomhed, som ikke er hovedbeskæftigelse kan ikke indgå i beregningsgrundlaget. Ved hovedbeskæftigelse forstås som udgangspunkt den erhvervsmæssige beskæftigelse, som medlemmet anvender mest tid på, og som er eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse. Vurderingen af, om der er tale om hovedbeskæftigelse, beror på et konkret skøn.

I forbindelse med vurderingen bør følgende undersøges,

1. om medlemmet driver eller har drevet virksomheden uden samtidig at have anden beskæftigelse i form af anden selvstændig virksomhed af mere end midlertidigt omfang eller lønarbejde svarende til fuld tid,

2. om beskæftigelsen i virksomheden danner eller har dannet grundlag for medlemmets eneste eller væsentligste indtægt fra erhvervsmæssig beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed eller lønarbejde, og

3. om det tidsmæssige omfang af medlemmets personlige arbejde i virksomheden har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse” foreslås ændret til et ”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Over- eller underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.

Har virksomheden været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede over/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.

Medlemmet skal som udgangspunkt oplyse om årsindtægten på et skema, der skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af beregningsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. delvis nyaffattes samtidig sker der til en vis grad en forenkling af regelsættet.

Forslaget til § 48, stk. 1 betyder som noget nyt, at det ved opgørelsen af den hidtidige indtægt er muligt, at medtage indtægter fra både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for at for selvstændig virksomhed.

Det foreslås i et nyt § 48, stk. 1, nr. 1 , at dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. I indtægtsgrundlaget indgår A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens§ 49, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3. Dette svarer til gældende regler i § 48, stk. 1, 2. pkt. og § 49, stk. 1

Det foreslås i et nyt § 48, stk. 1, nr. 2 , at B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

B-indkomsten nævnt i § 48, stk. 1 nr. 2, kan efter forslaget som noget nyt indgå i indtægtsgrundlaget. Det bemærkes, at denne form for indkomst indgå i opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til pkt. 2.2. og 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endelig i et nyt § 48, stk. 1, nr. 3 , at en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

Det betyder, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen efter forslaget i nr. 1 og 2. Derimod kan denne B-indkomst indgå i en virksomheds skattemæssige overskud, og på den måde indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 3.

Det foreslås videre i § 48, stk. 2, at kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes denne indtægt ikke efter 1. pkt.

Dette svarer til de gældende regler i § 48, stk. 1, 3. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det bemærkes, at det følger af forslagets § 1, nr. 6, ad ændring af lovens § 49, stk. 1, at B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå i indtægtsgrundlaget allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 6-8 14, 15, 17 og 20.

Til nr. 3

Efter § 48, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages der en beregning af medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 5 og 6, jf. dog § 49, stk. 5 og 6, om en fast sats til dimittender og tidligere værnepligtige og § 50, stk. 1, om en mindste sats til selvstændig erhvervsdrivende.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 9, om afskaffelse af mindstesatsen for medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, foreslås det, at bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Det betyder, at dimittender og tidligere værnepligtige fortsat som efter gældende regler har mulighed for at få beregnet og udbetalt dagpenge med en ny sats, hvis medlemmet efter uddannelsens eller afslutningen af værnepligten eller ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 17, om genoptjening af ret til dagpenge, foreslås de, at bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 4

Efter § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, jf. dog lovens § 48 a, og § 49, stk. 5 og 6, og § 50.

Som følge af forslagene i § 1, nr. 7 og 9, hvor det er foreslåset, at der indsættes et nyt stykke i § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henholdsvis at § 50 i samme lov ophæves, foreslås det, at § 48, stk. 4, som bliver stk. 5, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 5

Efter § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt,

I forbindelse med udmøntningen af lovændringerne som følge af dagpengereformen fra maj 2015 har vist sig at være tvivl om, hvorvidt den individuelt beregnede dagpengesats skal afrundes eller ej.

Det foreslås, at det præciseres, at resultatet af den individuelle beregning af dagpengenes størrelse, afrundes til nærmeste hele kronebeløb efter de almindelige afrundingsregler.

Til nr. 6

Efter § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det ikke muligt at medregne B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag til medlemmets indtægtsgrundlag, hvis B-indkomsten anses for lønmodtagerbeskæftigelse og B-indkomsten ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret.

Det foreslås, at B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå i indtægtsgrundlaget.

Det bemærkes, at det i forslagets § 3, stk. 1, er foreslået, at nærværende forslag har virkning fra den 1. januar 2018.

Det bemærkes, at det i forslagets § 3, stk. 2, er foreslået, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås endvidere, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, ikke kan medregnes ved opgørelsen af den hidtidige indtægt som lønmodtager.

Til nr. 7

§ 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beskriver, hvorledes indtægtsgrundlaget ved beregning af dagpengesatsen skal opgøres.

Efter de gældende regler i lovens § 49, stk. 1, opgøres indtægtsgrundlaget for lønmodtagere på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode.

Beregningsperioden opgøres, jf. lovens § 49, stk. 2, 1. pkt., - som udgangspunkt - som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, som er indberettet til indkomstregisteret.

Beregningsperioden kan forlænges, jf. lovens § 49, stk. 2, hvis der i perioden på 24 måneder forekommer perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge og perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Det følger videre af lovens § 49, stk. 3, at hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden foreligger den fornødne indtægt, jf. § 49, stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. § 49, stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.

Efter de gældende regler i lovens § 49, stk. 4, opgøres den hidtidige arbejdsfortjeneste for selvstændige erhvervsdrivende på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed.

Med hjemmel i gældende lovs § 51 a er der i bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende. Det følger af bekendtgørelsens § 10, at årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse” foreslås ændret til et ”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Over- eller underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.

Har virksomheden været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede over-/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.

Hvis virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan indkomsten ikke danne grundlag for en beregning.

Opgørelsen foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Skemaet skal som udgangspunkt attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at der sker en delvis nyaffattelse af den relevante bestemmelse i lovens § 49, hvor hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Det foreslås i en ny § 49, stk. 1 , 1. pkt . at indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode.

Det betyder, at beregningsgrundlaget i form af A- og B-indkomst, jf. forslaget til § 48, i forslagets § 1, nr. 1, som hidtil opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode.

Det foreslås endvidere, at indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-indkomst for ikke afsluttede skatteår, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, medregnes dog i den eller de måneder, arbejdet er udført i, og som medlemmet har oplyst på tro og love. Oplyser medlemmet ikke om tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til indtægtsgrundlaget.

Det er en forudsætning, at B-indkomst, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Herved sikres, at den samme B-indkomst ikke kan medregnes to gange ved opgørelsen af indtægten

Det foreslås endvidere i § 49, stk. 1, at skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet, hvilket ikke mindst skyldes administrative overvejelser, idet det formentlig ofte vil være vanskelige at periodisere et overskud til en given periode i et regnskabsår.

Samlet set betyder forslaget til en ny § 49, stk. 1, at indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget skal fremgå af indberetninger til indkomstregisteret eller af medlemmets årsopgørelse. Som en undtagelse vil der dog kunne medregnes B-indkomst, for ikke afsluttede skatteår, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret.

Det bemærkes, at det i § 1, nr. 6, ad ændring af lovens § 49, stk. 1, foreslås, at B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan medregnes ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget, allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1. Dermed sikres ledige medlemmer, som har haft B-indkomst, som efter de skattemæssige regler, ikke er indberettet til indkomstregisteret, at denne indkomsttype så hurtigt som muligt kan indgå i opgørelsen af beregningsgrundlaget. Det foreslås i nærværende forslag, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Det foreslås som en ny § 49, stk. 2, 1. pkt., at beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.

Dette er en videreførelse af reglerne for lønmodtagere, men som noget nyt vil beregningsperioden også gælde for personer, der har aktiviteter der anses for selvstændig virksomhed, og som har opnået ret til dagpenge på baggrund af beskæftigelse i de seneste 3 år inden forud for ledighedens indtræden. Der henvises i øvrigt til forslagene i § 1, nr.14 og 17.

Det foreslås som en ny § 49, stk. 2 , 2. pkt. , at for medlemmer, som opnår dagpengeret efter § 53, stk. 5, eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, indgår i opgørelsen.

Det betyder, at medlemmer, der optjener retten til dagpenge alene på baggrund af aktiviteter, der anses for selvstændig virksomhed i en 5 årig periode, beregnes som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, indgår i opgørelsen.

Dette svarer til de gældende regler om beregning af dagpengesatsen for personer, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, uden at have modtaget støtte til virksomheden.

Det foreslås endvidere, at der med hjemmel i gældende lovs § 51 a, som ændret ved forslagets § 1, nr. 11, fastsættes regler om, at det ikke skal være muligt at få beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden af den selvstændige virksomhed - på grundlag af hvilken, dagpengeretten er optjent - har været lønmodtagerbeskæftigelse, og denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en beregning alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat fald vil der være tale om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen, og skal ikke mindst ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, i forslagets § 1, nr. 14, hvorefter retten til dagpenge i disse situationer har en optjeningsperiode på 5 år, samt ses i forhold til, at beregningen kan ske forholdsmæssigt i forhold til den normale beregningsperiode på 12 måneder, jf. gældende lovs § 49, stk. 3.

Det foreslås i en ny § 49, stk. 3 , at beregningsperioden kan forlænges, hvis der i perioden på 24 måneder henholdsvis 5 år, jf. ovenfor, forekommer følgende forhold:

1. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller

3. perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Dette svarer til gældende regler om mulighederne for at forlænge beregningsperioden.

Det foreslås i § 49, stk. 4 , at foreligger den fornødne indtægt ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder. Der er tale om en videreførelse af § 49, stk. 3, i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som af lovtekniske grunde foreslås affattet på ny. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 49, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager medlemmer, der har opnået dagpengeret på grundlag af aftjening af værnepligt mm, jf. lovens § 53, stk. 7, nr. 1, dagpenge med en fast sats.

Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 14 og 17, om indarbejdelse af selvstændig virksomhed i reglerne om beskæftigelseskrav med deraf følgende rykning af bestemmelsen, foreslås bestemmelsen konsekvensrettet.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i § 50, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udbetales dagpenge til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47 i loven.

Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem kan tidligst få beregnet dagpenge på ny, når der er forløbet 6 måneder, efter at retten til dagpenge er indtrådt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 2 og 7, om nye regler for beregning af en dagpengesats for selvstændig erhvervsdrivende. I dag har nogle selvstændige mulighed for at vælge at få udbetalt dagpenge med en mindstesats frem for en individuelt beregnet sats. Med den nye beregning af dagpengesats, får alle mulighed for at få beregnet deres dagpengesats på baggrund af forskellige indkomster.

Det er en særlig fordel for de freelancere og honorarmodtagere, som efter gældende regler får beregnet dagpengesatsen enten som selvstændig eller på baggrund af lønmodtagerindkomst. Freelancere og honorarmodtagere kan ifølge arbejdsgruppens anbefaling medtage indkomst fra både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for selvstædig virksomhed til satsberegningen.

Forslaget sikrer, at der dermed er ens regler for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere i det nye dagpengesystem.

Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 2, 6 og 7.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i § 51 nedsættes størrelsen af et medlems dagpenge, hvis medlemmet modtager ydelser ved ledighed efter anden lovgivning. Nedsættelsen sker således, at det samlede daglige ydelsesbeløb, som medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter lovens § 48, stk. 4 (individuelt beregnet dagpengesats), § 48, stk. 5 og 6 (dagpenge med en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge til ikke-forsørgere og 82 pct. af højeste dagpenge til forsørgere i forhold til modtagelse af dagpenge som dimittend eller tidligere værnepligtig), og § 50 (mindstesats ved forudgående drift i væsentligt omfang til fuldtidsforsikrede).

Det foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes som følge af forslaget i § 1, nr. 2, om nye fælles regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af dagpengesats og § 1, nr. 9, om ophævelse af reglerne om en mindstesats ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for ledigheden, samt indførelsen af et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017. Ved en forglemmelse blev bestemmelsen ikke konsekvensrettet i forbindelse med den lovmæssige implementering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, oktober 2015 (dagpengereformen) vedtaget som lov nr. 624 af 8. juni 2016.

Forslaget betyder, at det samlede månedlige ydelsesbeløb, som medlemmet modtager (arbejdsløshedsdagpenge og udbetaling fra f.eks. en privat ledighedsforsikring) ikke kan overstige medlemmets individuelt beregnede dagpengesats.

Eksempel:

Et medlem har et indtægtsgrundlag, som giver en individuel dagpengesats på 1.200 kr. svarende til 90 pct. af hidtidige indtægt. Den individuelle dagpengesats begrænses af reglen om dagpengemaksimum på 849 kr. pr. (2017 niveau).

Som følge af lovens § 51 foretages der et fradrag i arbejdsløshedsdagpengene, hvis forsikringssummen fra den private tillægsforsikring tillagt værdien af arbejdsløshedsdagpengene overstiger de 90 pct. af hidtidig indtægt (1.200 kr.).

Det bemærkes, at forslagets henvisning til lovens § 48, stk. 5, som ændret ved forslagets § 1, nr. 2, betyder, at nedsættelsen af medlemmets dagpenge ved modtagelse af ydelse efter anden lovgivning ved ledighed også finder anvendelse på medlemmer, som modtager dagpenge med en fast sats efter § 48 a (medlemmer omfattet af et uddannelsesløft) og § 49, stk. 6 og 7 (dimittender og tidligere værnepligtige), som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 8. Dette svarer til gældende ret.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i § 51 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-51 i loven, herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem samt betydningen af arbejde i udlandet og arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-hyre.

Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelse nr. 397 af 26. april 2017 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere og bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.

Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen udvides. Det forventes, at der med udvidelsen af hjemlen administrativt bliver fastsat regler om sammenlægning af indtægt som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke dækker en hel måned og betydningen af, at et medlem har afgørende indflydelse i et selskab.

Det forventes videre, at der administrativt fastsættes regler om, at det ikke skal være muligt at få beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden af den selvstændige virksomhed har været lønmodtagerbeskæftigelse, og denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en beregning alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat fald vil der være tale om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen. Dette skal ikke mindst ses i sammenhænge med den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, i forslagets § 1, nr. 14, hvorefter retten til dagpenge i disse situationer har en optjeningsperiode på 5 år samt ses i forhold til, at beregningen kan ske forholdsmæssigt i forhold til den normale beregningsperiode på 12 måneder, jf. gældende lovs § 49, stk. 3.

Til nr. 12

Efter gældende § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omregnes et medlems indtægt fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats (230,08 kr. - 2017), hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres, fordi der ikke skal indberettes løntimer til indkomstregisteret. Det følger af reglerne om indberetning til indkomstregisteret, at en arbejdsgiver skal indberette løntimer til indkomstregisteret, hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn for et antal timer eller hvor timerne er dækket af den udbetalte løn. Desuden indberettes der kun løntimer for A-indkomst.

Ved lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, fremsættes der som noget nyt forslag om, at omregningssatsen fremadrettet ved opgørelsen af beskæftigelseskrav fastsættes til 116,13 kr. (2017). Tilsvarende vil gælde for andre beskæftigelseskrav i loven, f.eks. ved optjening af ret til en ny periode med supplerende dagpenge og ved overgang fra deltids- til fuldtidsforsikring.

Fremadrettet vil omregningssatsen i gældende lovs § 52 således kun finde anvendelse i forbindelse med fradrag i dagpengene.

Som følge heraf foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes således, at der henvises til den kommende § 53, stk. 12.

Til nr. 13

Ved opgørelsen af arbejdskravet i § 52 a, stk. 2, 3. pkt., i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder reglerne i gældende lovs § 53, stk. 7 og 8, om medregning af værnepligt, og visse offentlige hverv ved opgørelsen af beskæftigelseskravet tilsvarende anvendelse. Kun indberettede løntimer til indkomstregisteret, som er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen konsekvensændres, som følge af forslaget i § 1, nr. 17, ad § 53, hvorefter henvisningen til gældende lovs § 53, stk. 7 og 8 bliver til stk. 13 og 14.

Det foreslås videre, at henvisningen udvides til også at omfattet forslag til ny § 53, stk. 9, nr. 2, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. forslagets § 1, nr. 17. På den måde præciseres, at de elementer, som kan indgå ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. forslaget til § 53 i § 1, nr. 14-24, også finder anvendelse ved administrationen af lovens § 52 a om ret til dagpenge for medlemmer under 25 år.

Til nr. 14

Efter gældende § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er retten til dagpenge bl.a. betinget af:

1. At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 223.428 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.

2. At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 148.956 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 12.313 kr. (2017) pr. måned.

3. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.

4. At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Efter gældende i § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres indkomstkravet for lønmodtagere på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke.

Retten til dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende er særligt reguleret i § 7 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

Udgangspunktet for selvstændige er, at indkomstkravet opgøres på grundlag af en vurdering af beskæftigelsens omfang, og dermed ikke selve indtægten, at den selvstændige selv har mulighed for at bestemme hvor længe og hvor meget, de vil arbejde i virksomheden. Omfanget af beskæftigelsen kan dermed ikke kontrolleres af tredjemand (arbejdsgiver), og den selvstændige kan ikke dokumentere sine arbejdstimer ved indberetninger til indkomstregisteret på samme måde som lønmodtagere.

En selvstændig opfylder indkomstkravet (beskæftigelsens omfang), hvis pågældende kan godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år.

Arbejdsløshedskassens vurdering sker på baggrund af en hel række oplysninger, idet medlemmet samlet set skal godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang. Der skal i den forbindelse lægges vægt på,

– at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge,

– virksomhedens art,

– branche,

– medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid,

– virksomhedens omsætning, samt

– evt. virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres arbejdsopgaver og arbejdstid.

Det er en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at medlemmets indtægtsgivende arbejdsfunktioner i den selvstændige virksomhed, står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner.

De arbejdsfunktioner, der medfører en direkte indtægt, skal stå i et rimeligt forhold til andre arbejdsopgaver, som f.eks. administration, rengøring og regnskab. At medlemmet f.eks. har få kunder i sin butik, men må stå til disposition for potentielle kunder i hele butikkens åbningstid, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det forudsættes således, at arbejdstiden i virksomheden afspejler sig i virksomhedens omsætning, men uden at man dermed kan lægges sig fast på en omsætning af en bestemt størrelse.

Omsætningens størrelse er dermed et af flere momenter, der indgår i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

I tvivlstilfælde skal medlemmet fremlægge yderligere dokumentation for, at væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Selvstændig virksomhed, som ikke har været drevet i væsentligt omfang (herunder bibeskæftigelse), kan ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Selvstændig virksomhed kan efter gældende regler ikke for den samme periode kombineres med lønmodtagerbeskæftigelse. Dvs. at beskæftigelseskravet opfyldes enten som selvstændig eller som lønmodtager i en given periode. Derimod er det muligt at sammenstykke beskæftigelseskravet af f.eks. 6 måneder med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og lønmodtagerbeskæftigelse svarende til mindst 962 løntimer i 6 måneder.

Det foreslås, at § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., delvis affattes på ny. Hensigten er at sammenskrive og at forenkle regelsættet.

Det foreslås som ny § 53, stk. 2 og 3 , at retten til dagpenge optjenes på baggrund af en samlet indtægt, der skal være mindst 223.428 kr. (2017) inden for de seneste 3 år. Beløbet opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned. Størrelsen af indkomstkravet svarer til det indkomstkrav, der efter gældende regler gælder for lønmodtagere.

Som noget nyt kan også overskud af selvstændig virksomhed indgå i opgørelsen af indtægt. Det foreslås derfor, at indkomsten opgøres som en summering af al A-indkomst og B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag indberettet til indkomstregisteret og tillagt eget pensionsbidrag og ATP-bidrag samt overskud ved selvstændig virksomhed inkl. ejerandel fra selskaber, hvor pågældende har en afgørende indflydelse, herunder selvstændig bibeskæftigelse.

Det foreslås i § 53, stk. 3, nr. 1, at det sprogligt præciseres, at A- og B-indkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret, og at dette skal ske i optjeningsperioden, jf. stk. 2, på 3 år. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører fra en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Det følger af forslagets § 1, nr. 15, at medregning af denne type B-indkomst foreslås indført allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Det foreslås videre, at gennemført uddannelse efter lovens § 54 indgår ved opgørelsen af indkomstkravet som efter gældende regler. Det foreslås, at perioder med uddannelse medregnes således, at én måneds gennemført uddannelse svarer til opfyldelsen af indkomstloftet pr. måned på de foreslåede 18.619 kr., jf. ovenfor. Dermed sikres, at administrationen heraf i videst muligt omfang kan automatiseres på linje med de øvrige regler om optjening af indkomstkravet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 9, i forslagets § 1, nr. 17 om genoptjening af dagpengeretten.

Det foreslås, at optjeningsperioden kan forlænges efter de hidtil gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53, stk.10 og 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed opgøres pr. år. Det ovenfor beskrevne indkomstkrav indeholder et indkomstloft pr. måned. Der er derfor behov for, at det skattemæssige overskud omregnes til et månedsbeløb, jf. ovenfor.

Det foreslås, at § 53, stk. 4 , i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattes på ny, at B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1, som er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 3, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Hvis B-indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love. B-indkomsten medregnes endvidere i de(n) måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis denne er omfattet af indberetningspligt.

Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører optjeningsperioden. Som følge af, at B-indkomst først kan indgå i opgørelsen af indkomstkravet, når B-indkomsten fremgår af årsopgørelsen, og som konsekvens af, at B-indkomsten omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for den længere optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for optjeningsperioden.

Det foreslås at ske ved at foretage et fradrag i indkomstopgørelsen. Det foreslås, at fradraget foretages i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned. Det er en forudsætning, at der foreligger indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter forslaget til stk. 3, nr. 1, og indberetningen ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2.

Eksempel:

Den 3-årige optjeningsperiode udløber den 1. oktober. I dette indkomstår er der oplyst om B-indkomst på 60.000 kr. på årsopgørelsen. Denne indkomst omregnes til måneder med divisor 12, svarende til 5.000 kr. pr. måned. Herudover fremgår det i indkomstregisteret, at der er indberettet B-indkomst for indkomstårets første 6 måneder med 2.000 kr. pr. måned.

Ved opgørelsen af indkomstkravet for dette 3. optjeningsår, fratrækkes 2.000 kr. pr. måned i de 5.000 kr. pr måned for de første 6 måneder i dette år (denne del ligger uden for optjeningsperioden).

Der vil således kunne medtages 6 gange 3.000 kr. (5.000 kr. – 2.000 kr.) og 6 gange 5.000 kr. svarende til i alt 48.000 kr. for dette indkomstår i indkomstopgørelsen.

Det foreslås videre, at skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. forslaget til stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det betyder, at der tages udgangspunkt i den konkrete virksomheds regnskabsperiode, uanset længden heraf.

Det foreslås videre, at det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet. Det betyder, at hvis hele overskuddet f.eks. er opnået i løbet af et kvartal i et regnskabsår på 12 måneder, så deles overskuddet ud på de øvrige 9 måneder. Der foretages således ingen deling af indkomståret i denne situation.

Udgangspunktet er, at de nævnte indtægtskrav skal være opfyldt inden for optjeningsperioden på 3 år. For forlængelse af optjeningsperioden henvises til forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, som videreføres.

Optjeningsperiode kan efter forslaget til § 53, stk. 2 og 8, som affattet ved dette lovforslags § 1 nr. 14 og 17, samlet set ikke strække sig ud over 3 år.

Det foreslås derfor ved optjening på baggrund af både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter med selvstændig virksomhed, at optjeningsperioden opdeles, således at perioder, der dokumenteres via årsopgørelsen (selvstændig virksomhed og B-indkomst i afsluttede indkomstår) og perioder, der dokumenteres ved indkomstregisteret (A-indkomst og B-indkomst, der på opgørelsestidspunktet alene er indberettet til indkomstregistret og ikke indberetningspligtig B-indkomst, som er dokumenteret af medlemmet), begge dækker tre år. I det omfang delperioderne samlet set bliver længere end tre år fratrækkes B-indkomst, der på opgørelsestidspunktet alene er indberettet til indkomstregistret, som ligger mere end 3 år forud for ledigheden.

Det betyder jf. ovenfor, at der sker en forskydning af de perioder, der indgår i opgørelse af indkomstkravet.

Eksempel:

Et medlem melder sig ledig den 1. marts 2020. På opgørelsestidspunktet foreligger der ikke årsopgørelse for 2019. Medlemmet har forud for ledigheden fået indberettet B-indkomst til indkomstregisteret i perioden 1. januar 2019 – 29. februar 2020. Medlemmet har endvidere drevet selvstændig virksomhed i perioden 1. januar 2017 – 29. februar 2020, hvor han har solgt virksomheden. Sideløbende med den selvstændige virksomhed har medlemmet haft lønarbejde, der er indberettet til indkomstregisteret.

Ved opgørelsen af indtægtskravet kan medlemmet medtage:

– A-indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. marts 2017 – 29. februar 2020,

– B-indkomst indberettet til indkomstregisteret (og ikke indberetningspligtig B-indkomst dokumenteret på anden vis) i perioden

1. januar 2019- 29. februar 2020,

– Overskud af selvstændig virksomhed i årene 2017 og 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, der foreligger medio 2018 og 2019,

– B-indkomst i årene 2016- 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, fratrukket B indkomst, der er indberettet til l indkomstregisteret i perioden 1. januar 2016 – 28. februar 2017.

Derimod vil der ikke kunne medregnes overskud af selvstændig virksomhed for 2019, da det på opgørelsestidspunktet endnu ikke fremgår af en årsopgørelse.

Det foreslås som ny § 53, stk. 5 , at hvis retten til dagpenge ikke (kan) optjenes med ovenstående krav, fastsættes optjeningsperioden til 5 år. Her er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet. Tilsvarende vil gælde ved genoptjening af dagpengeretten, jf. forslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 10, og den beregningsperiode, der foreslås at gælde for beregning af dagpengesatsen til denne gruppe, jf. forslagets § 1, nr. 7, ad § 49, stk. 2. Det er i den forbindelse foreslået, at den 5-årige optjeningsperiode kan forlænges på samme måde som den 3-årige optjeningsperiode, jf. forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11.

Det foreslås i § 53, stk.6 , at hvis indkomsten er opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.

Det betyder, at indkomst, der er opnået ved lønarbejde, kun kan medregnes til indkomstkravet, hvis indkomsten er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, kan ikke medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet, og indkomst, der er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, kan ikke medregnes til indkomstkravet

Dette svarer til gældende regler.

Det forventes, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring, som bliver stk. 19, vil blive fastsat nærmere regler om, hvad der ved opgørelsen af indkomst og beskæftigelseskravet i den sammenhæng forstås ved lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig virksomhed, at formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet og omregning af det skattemæssige overskud til måneder mm.

Til nr. 15

Efter den gældende § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres indkomstkravet for fultids- eller deltidsforsikrede lønmodtagere på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Indkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret, jf. gældende lovs § 53, stk. 2. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke.

Efter gældende regler er det således ikke muligt at medregne B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke skal indberettes til indkomstregisteret.

Dette gælder tilsvarende ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at i der i § 53, stk. 3, nr. 2 , indsættes et nyt pkt. 2, hvorefter der ved opgørelsen af indkomstkravet desuden indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning for at indgå i opgørelsen, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed.

Det bemærkes, at ovennævnte ændring om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret til indkomstkravet, gennemføres allerede med virkning fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1. Det bemærkes videre, at det i forslagets § 1, nr. 14, er foreslået, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Omregning af B-indkomsten for det meste af 2018 vil ske med den gældende omregningssats, som er på 230,08 kr. (2017).

Reglerne om genoptjening af retten til dagpenge, vil blive ændret tilsvarende, jf. forslagets § 1, nr. 20 og 21, ad ændringer af § 53, stk. 8, i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 16

Efter gældende § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres indkomstkravet for ret til dagpenge for fuldtidsforsikrede lønmodtagere én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint. Indkomstkravet for deltidsforsikrede lønmodtagere fastsættes som 2/3 af det for fuldtidsforsikrede lønmodtagere regulerede indkomstkrav.

Efter den foreslåede ordning er det muligt at summere al indtægt både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter ved selvstændig virksomhed, jf forslagets § 1 nr. 14, ad § 53, stk. 2 og 3.

Som følge af, at der ikke længere sondres mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende ved optjening af indkomstkravet som betingelse for ret til dagpenge, foreslås det, at bestemmelsen i § 53, stk. 4, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 17

Efter gældende § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem som er indplaceret i en dagpengeperiode, som udgangspunkt betinget af følgende:

1. At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2. At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

3. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.

4. At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54.

Det foreslås, at § 53, stk. 5, som bliver stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves og affattes på ny. Hensigten er, at sammenskrive regelsættet og på den måde opnå en vis regelforenkling.

Det foreslås i ny § 53, stk. 8 , at for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode betinges af:

1. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.924 løntimer.

2. At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.258 løntimer.

3. At medlemmet har gennemført en uddannelse jf. lovens § 54.

Dette svarer til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 1, 2 og 4 for så vidt angår timekravet for lønmodtagere og personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse. Samtidig ophæves gældende regler om genoptjening for medlemmer, der har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Timekravet for genoptjening vil fremover gælde for alle, også personer, der har udøvet selvstændig virksomhed.

For så vidt angår selvstændig virksomhed indarbejdes området i forslaget til § 53, stk. 9, jf. nedenfor.

Det er i forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad § 53, stk. 10, der bliver stk. 17, og stk. 11, der bliver stk. 18, foreslået, at optjeningsperioden kan forlænges efter de hidtil gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53, stk.10 og 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i ny § 53, stk. 9 , at løntimekravet i stk. 8, gælder for alle ledige uanset karakteren af den forudgående erhvervsmæssige aktivitet. Løntimekravet kan opfyldes som summen af følgende aktiviteter:

1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. forslaget til stk. 6, kan medregnes.

2. Timer som følge af omregning, jf. forslaget stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

4. En gennemført uddannelse, jf. forslaget til stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.

Det betyder, at timer og indkomst fra både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for selvstændig virksomhed og erhvervsmæssig uddannelse, kan indgå i opgørelsen af genoptjeningskravet.

Indtægt fra B-indkomst og selvstændig virksomhed omregnes til timer ved hjælp af den foreslåede omregningssats i § 53, stk. 12, som affattet ved forslagets § 1 nr. 17.

Det er i forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, nr. 1, foreslået, at det præciseres, at A-og B-indkomst skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på 3 år. Det foreslås derfor yderligere præciseret i § 53, stk. 9, nr. 1, at løntimer skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på 3 år, jf. dog stk. 11.

Det har således ikke betydning, at løntimerne hidrører fra en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Forslaget til § 53, stk. 9, svarer i øvrigt delvist til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, for så vidt angår lønmodtageraktiviteter. Elementerne i forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2 og 3, er nye og sikrer, at aktiviteten kan opgøres sammen med lønmodtageraktiviteter.

Forslaget til § 53, stk. 9, nr. 4, svarer til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 4, dog således, at en periode svarende til én måneds gennemført uddannelse svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikret og 130 timer pr. måned for deltidsforsikret.

Med forslaget til § 53, stk. 9, sikres en så enkel og digital administration som mulig på linje med reglerne om optjening af indkomstkravet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 2 og 3 i forslagets § 1, nr. 14, om optjening af dagpengeretten.

B-indkomst, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2, ukontrollabelt arbejde, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 1, som ikke er omfattet af pligten til indberetning af løntimeoplysninger efter lov om et indkomstregister og skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 3, opgøres pr. år.

Disse indkomster skal omregnes til timer efter forslaget til § 53, stk. 12. Det betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet indgår et indkomstloft pr. måned jf. nedenfor til stk. 12. Der er derfor behov for, at omregne årsindkomsterne nævnt ovenfor til et månedsbeløb.

Det foreslås, derfor som ny § 53, stk. 10,1. og 2. pkt. , at B-indkomst, som er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividerer med 12. Hvis B-indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love. B-indkomsten medregnes endvidere i de(n) måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis denne er omfattet af indberetningspligt.

Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører optjeningsperioden. Som følge af, at B-indkomst først kan medregnes, når det fremgår af årsopgørelsen, og som konsekvens af, at B-indkomsten omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for den længere optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for optjeningsperioden.

Det foreslås i § 53, stk. 10, 3-5. pkt., at ske ved, at der foretages et fradrag i indkomstopgørelsen. Konkret sker det ved, at hvis der foreligger indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1, og indberetningen ligger forud for optjeningsperioden i stk. 8, så foretages der et fradrag i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 4, som affattet ved forslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås som ny § 53, stk. 11 , at hvis et medlem ikke har ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr. 3.

Det betyder, at genoptjeningsperioden fastsættes til 5 år og den indtægt, der kan indgå i genoptjeningskravet alene kan bestå af overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet. Dette svarer til optjeningsperioden for indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 5, og den beregningsperiode, der foreslås at gælde for beregning af dagpengesatsen til denne gruppe, jf. forslagets § 1, nr. 6 og 7, ad § 49, stk. 2.

Det foreslås i den forbindelse, at den 5-årige optjeningsperiode kan forlænges på samme måde som den 3-årige optjeningsperiode, jf. forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, om forlængelse af optjeningsperioden.

Det foreslås som ny § 53, stk. 12, 1. og 2. pkt. , at hvis et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, samt A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede lavere omregningssats betyder, at indtægten omregnet til timer for at opfylde genoptjeningskravet vil svare til størrelsen af indkomstkravet.

Det foreslås i § 53, stk. 12, 3. pkt. , at der ved omregning af indtægt til timer, højest kan omregnes en månedlig indkomst på højest 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 3, 2. og 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at der ved omregning af indtægt indføres et indtægtsloft svarende til indtægtsloftet for optjening af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2. Ved omregning finder § 53, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved forslagets § 1, nr. 14, tilsvarende anvendelse, og at al indtægt som følge af indtægts ikke kan medregnes til genoptjening. Derimod vil alle løntimer, jf. § 53, stk. 9, nr. 1, kunne indgå i opgørelsen, også i kombination med omregnet indtægt. Dette gælder også selvom indtægtsloftet i den enkelte måned er nået.

Det bemærkes, at det i forslagets § 1, nr. 20, ad § 53, stk. 8, er foreslået, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til dagpenge allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Omregning af B-indkomsten for det meste af 2018 vil ske med den gældende omregningssats som er på 230,08 kr. (2017) ved genoptjening af beskæftigelseskravet.

Det foreslås ligeledes i stk. 12, at den foreslåede omregningssats finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har en afgørende indflydelse i selskabet.

Ved omregningen foreslås indført et indtægtsloft svarende til indtægtsloftet for optjening af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2. Det foreslås, at ved omregning af indtægt til timer kan der omregnes en månedlig indkomst på højst 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder § 53, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved forslagets § 1, nr. 14, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås videre i § 53, stk. 12, 4. og 5. pkt. , at den foreslåede ny omregningssats, reguleres med tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Det betyder, at den nye omregningssats reguleres på samme måde som reguleringen af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. gældende lovs § 53, stk. 4. Dermed sikres, at forholdet mellem indkomstkravet og den foreslåede nye omregningssats, fastholdes. Gældende lovs § 53, stk. 4, foreslås konsekvensændret i nærværende lovforslags § 1, nr. 16. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 6 til de ændrede stykker i § 53, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 19

Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 7 til de ændrede stykker i § 53, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 20

Efter gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det kun indberettede løntimer, indberettet indkomst og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, der kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet i lovens § 53, stk. 2 og beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 5.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.

Det foreslås, at der i § 53, stk. 8 , efter 1. pkt. indsættes et nyt pkt., således, at der ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet efter 1. pkt. om medregning af løntimer og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder for lønmodtagere også indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 52

Det betyder, at der ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Denne ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og den 1. oktober 2018 erstattes af forslagets § 1, nr. 17, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en delvis omskrevet § 53, stk. 8-12, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2.

Til nr. 21

Efter gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, nr. 1 og 2, og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, der kan medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 5.

Det er i forslaget § 1 nr. 20, foreslået, at B-indkomst, der ikke er indberetningspligtigt allerede fra 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, kan indgå i opgørelsen, hvis B-indkomsten ikke indgår i resultatet af en selvstændig virksomhed. Denne ændring erstattes af forslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 9, nr. 2, hvor medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en delvis omskrevet § 53, stk. 8-12.

Som følge heraf er det nødvendigt, at genaffatte § 53, stk. 8, som bliver § 53, stk. 15, således at den får en ordlyd svarende til gældende lovs § 53, stk. 8.

Det foreslås derfor, at § 53, stk. 8 , som bliver stk. 15, at kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke

Genaffattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Til nr. 22

Efter gældende regler i § 53, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forlænges optjeningsperioderne i stk. 2 og 5, for indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,

2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3. perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

4. perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. §

Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås i § 53, stk. 10 , at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 10 til de ændrede stykker i § 53 konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, indføres endvidere en 5-årig optjenings- og genoptjeningsperiode ved opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet udelukkende på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. forslagene til § 53, stk. stk. 3, nr. 3, og § 53, stk. 9, nr. 3. Forlængelsesmulighederne også skal finde anvendelse ved den 5-årige optjeningsperiode.

Til nr. 23

Efter de gældende regler i § 53, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forlænges de i stk. 2 og 5 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 10, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service

Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås det i § 53, stk. 11 , at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 11 til de ændrede stykker i § 53 konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, indføres endvidere en 5-årig optjenings- og genoptjeningsperiode ved opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet udelukkende på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. forslagene til § 53, stk. stk. 3, nr. 3, og § 53, stk. 9, nr. 3.

Det foreslås derfor i § 53, stk. 11, som bliver stk. 18, at stk. 2 og 5 ændres til stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, og stk. 10 ændres til stk. 16.

Det betyder, at muligheden for forlængelse ud over 2 år, hvis der har forekommet perioder med pasning af alvorligt sygt barn, ligeledes kommer til at omfattet optjeningsperioden på 5 år.

Til nr. 24

Efter bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 53, stk.12, som bliver stk. 19, kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om periodisering af perioder som lønmodtager i og udenfor en medlemsperiode.

Det foreslås, at denne bemyndigelse udvides til også at omfatte perioder med drift af selvstændig virksomhed.

Det forventes, at der efter samme principper som for lønmodtagere bliver fastsat nærmere regler om periodisering af selvstændig virksomhed i og udenfor medlemsperiode.

Til nr. 25

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, 2. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive regelsættet og dermed forenkle regelsættet til en vis grad.

Som følge heraf foreslås, at gældende lovs § 55, stk. 1, 2. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor i § 55, stk. 1 2. pkt. , at stk. 5 ændres til stk. 8.

Det betyder, at der - som i den gældende bestemmelse - henvises til optjenings- og genoptjeningsperioden.

Til nr. 26 og 27

Med forslaget i § 1, nr. 28, indføres et nyt nr. 7, i gældende lovs § 55, stk. 4.

Som konsekvens heraf foreslås opremsningen i gældende lovs § 55, stk. 4, nr. 5 og 6, ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 28

Efter § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år og forlængelsen af dagpengeperioden med højst 1 år i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2. perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3. perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

4. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3,

5. perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og

6. perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 4 , indsættes et nyt nr. 7 , hvorefter perioden efter udløb af den § 57 b, stk. 2, nr. 2, nævnte periode og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, indgår i opgørelsen af medlemmets dagpengeperiode.

Forslaget er begrundet i § 1, nr. 36, ad forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 2, om udbetaling af dagpenge ved ophør, når medlemmet på tro- og love erklærer ikke at drive erhvervsvirksomhed, og medlemmet inden for 6 måneder fra ophørstidspunktet får et ophørsbevis via virk.dk. Efter udløb af de 6 måneder og indtil medlemmet indleverer et ophørsbevis fra virk.dk, jf. forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 1, ophøre udbetalingen af dagpenge.

Forslaget betyder, at perioden efter udløb af de 6 måneder, som er den periode, som et medlem, der ophører på tro og love, har til at registrere virksomheden som ophørt i Erhvervsstyrelsen, og indtil medlemmet indleverer et ophørsbevis fra virk.dk, og dermed igen kan modtage dagpenge, medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget i medlemmets aktuelle dagpengeperiode. Pågældende har i perioden konkret ikke modtaget dagpenge. Formålet med forslaget er at sikre, at perioden indtil den ledige får et ophørsbevis forbruger af den aktuelle dagpengeret. Baggrunden for reglen er, at der dermed opnås en sikkerhed for, at de foreslåede lempeligere regler om ophør med selvstændig virksomhed på tro og love, ikke vil blive brugt på en måde, som ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag de lempeligere ophørsregler.

Det forventes i den forbindelse, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 55, stk. 6, fastsættes regler om opgørelsen af perioden efter de 6 måneder herunder, at dette forbrug efter udløbet af de 6 måneder ikke overflyttes til en efterfølgende dagpengeperiode men forbruges i den aktuelle dagpengeperiode.

Forslaget betyder, at hvis en person efter udløb af perioden på 6 måneder opnår et ophørsbevis f.eks. efter yderligere 4 måneder, og herefter ønsker at modtage dagpenge, og kun har en resterende dagpenge periode på 4 måneder, vil pågældende ikke kunne modtage dagpenge. Har pågældende imidlertid en resterende dagpenge periode på 6 måneder, vil pågældende kunne modtage dagpenge i yderligere 2 måneder.

I overensstemmelse med det månedsbaserede dagpengesystem, som er indført med virkning fra 1. juli 2017, foreslås det, at dagpengeforbruget fra udløbet af 6 måneders perioden og indtil tidspunktet for ophørsbeviset, opgøres som 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer pr. måned for deltidsforsikrede. Dette gælder i alle tilfælde uanset det faktiske omfang af medlemmets arbejde.

Hvis man har genoptjent retten til dagpenge kan man indplaceres i en ny periode

Der henvises til pkt. 2. 8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 36

Til nr. 29

Efter gældende regler i § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår det, at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet. Det foreslås, at bestemmelsen udvides, således at B-indkomst, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, ligeledes vil kunne anvendes til fleksibel forlængelse og til at undgå karens hver 4. måned. Det bemærkes, at beskæftigelse som følge af drift af selvstændig virksomhed ikke kan indgå på beskæftigelseskontoen.

Til nr. 30 og 31

Efter § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan kun indberettede løntimer til indkomstregisteret indgå på medlemmets beskæftigelseskonto. Kontoen benyttes ved opgørelsen af medlemmets genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode og til vurderingen af, om medlemmet skal have en karens eller ej, jf. § 53, stk. 5 og § 56 a. Det følger af lovens § 55a, stk. 2, at de registrerede løntimer bortfalder ved genoptjening af dagpengeretten.

Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive regelsættet, og dermed opnå en forenkling til en vis grad.

Som følge heraf foreslås, at § 55 a, stk. 1 og 2, ændres således, at henvisningerne til lovens § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, ændres til § 53, stk. stk. 9, nr. 1 og 2.

Det betyder, at gældende regler videreføres uændret, således at det alene er løntimer, der stammer fra A- og B indkomst, der er indberettet il indkomstregisteret, der kan anvendes til forlængelse.

Forslaget betyder endvidere, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret, ligeledes kan anvendes til fleksibel forlængelse og til at undgå karens hver 4. måned. Det bemærkes, at beskæftigelse som følge af drift af selvstændig virksomhed ikke kan indgå på beskæftigelseskontoen.

Til nr. 32

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, som udgangspunkt hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet. 4-månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned.

Efter § 56, a stk. 2, sker der som udgangspunkt ikke nedsættelse, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder

1. som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller

2. som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Det forslås, at der i § 56 a indsættes et nyt stk. 3, hvorefter § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, også finder anvendelse ved opgørelsen efter stk. 2

Det betyder, at der ved opgørelsen af timekravet kun kan medregnes løntimer og omregnede timer på grundlag af B-indkomst, efter forslaget til ny § 53, stk. 9, 1 og 2, som affattet ved forslagets § 1, nr. 17.

Det betyder, at timer som følge af omregning af overskud fra selvstændig virksomhed og timer som følge af omregning af gennemført uddannelse, ikke kan medregnes.

Der henvises til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-6 i samme paragraf.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 32, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i lovens § 56 a foreslås, at henvisningen i hjemmelsbestemmelsen konsekvensrettes til en henvisning til stk. 1-7.

Det foreslås derfor i § 56 a, stk. 7, at stk. 6 ændres til stk. 7.

Til nr. 34

Efter gældende regler i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en selvstændig erhvervsdrivende for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Det foreslås i § 57, stk. 3 , at en selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b.

Det er foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 36, ad ny§ 57 b, hvornår et medlem kan anses for ophørt med en selvstændig virksomhed. Det er foreslået i en ny § 57 a, der er affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, hvornår en aktivitet kan anses for at være selvstændig virksomhed.

Som følge heraf foreslås, at den gældende bestemmelse om ophør konsekvensrettes således, at der henvises til den ny § 57 b om ophør af drift af selvstændig virksomhed.

Til nr. 35

Efter gældende regler i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold. Der er med hjemmel heri fastsat nærmere regler om midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at § 57, stk. 6 , ophæves. Dette er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b indføres lempeligere regler for ophør med drift af selvstændig virksomhed. Som konsekvens af, at hjemmelbestemmelsen i § 57, stk. 6, ophæves, ophæves også de administrativt fastsatte regler om midlertidigt ophør i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Der henvises til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 36, ad § 57 b.

Til nr. 36

Kilde

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (dagpengereformen) blev der bl.a. indført nye regler om supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer i det nye månedsbaseret dagpengesystem, jf. denne lovs § 1, nr. 52-57 og 67-70.

Det følger af den omtalte lovs § 14, stk. 2, at visse ændringer vedrørende dagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2017, dog således, at beskæftigelsesministeren, jf. § 14, stk. 4, kunne fastsætte tidspunktet for bl.a. ændringslovens § 1, nr. 57 og 70, om forhøjelse af timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge, og indførelse af løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Beskæftigelsesministeren har ved bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov nr. 624 af 8. juni 2016, sat de omtalte bestemmelser i kraft med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2018.

Efterfølgende er der mellem regeringen og forligspartierne bag Aftale af 22. oktober 2015 om et tryggere dagpengesystem samt aftale af 17. december 2015 om supplerende dagpenge og overskydende timer indgået supplerende aftale om, at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til 1. oktober 2018.

Som følge af, at ændringsforslagene i nærværende lovforslags § 1, nr. 41 og 56, om supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer, træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2, er det nødvendigt at ophæve 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2016. Bekendtgørelse nr. 871 af 23. juni 2017, som bl.a. indeholder de administrativt fastsatte regler for de omtalte regler for supplerende dagpenge som følge af § 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2017, vil blive ophævet ved en særlig bekendtgørelse herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 40, 41, 55 og 56 og til § 3, stk. 2.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Forslaget betyder, at allerede fra 1. januar 2018 kan reglerne i forslagets § 1, nr. 6, 15, 20, 29, 39, 40, 43, 44, 50-52 og 55, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, indgå ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge samt indgå i beregningsgrundlaget for dagpengesatsen. Tilsvarende gælder for forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer, genoptjening af perioden med ret til supplerende dagpenge for deltids- og fuldtidsforsikrede medlemmer, genoptjening af dagpengeretten ved selvforskyldt ledighed og automatisk overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring.

Forslaget betyder videre, at de nævnte ændringer finder anvendelse 6uanset, om indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.

Desuden træder lovforslagets § 2 om ophævelse af § 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (dagpengereformen) vedrørende bl.a. om supplerende dagpenge, i kraft den 1. januar 2018. Der henvises til bemærkningerne til § 2.

De nævnte bestemmelser erstattes den 1. oktober 2018 af forslagene i nærværende lovforslags § 1, nr. 41 og 56, jf. forslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil nedenfor. I den mellemliggende periode vil bestemmelserne i § 1, nr. 55, 56 og 67-69, i lov nr. 624 af 8. juni 2016, som ændret ved nærværende lovforslags § 1, nr. 39, 40 og 55, være gældende ret.

Det foreslås i stk. 2 , at § 1, nr. 1-5, 7-14, 16-19, 21-28, 30-38, 41, 42, 45-49, 53, 54 og 56-87, træder i kraft den 1. oktober 2018.

Det bemærkes, at forslagene i § 1, nr. 41 og 56, ad forslag til §§ 60, stk. 1 og 73, stk. 1, om tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, har virkning for medlemmer, der fra og med den 1. oktober 2018 anmoder om dagpenge. Det omfatter såvel personer, der allerede er indplaceret i en dagpengeperiode, som personer, der bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode efter 1. oktober 2018.

Det bemærkes videre, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger indgår perioder med supplerende dagpenge forud for den

1. oktober 2018. Det betyder, at personer, som er indplaceret i en periode med supplerende dagpenge fortsætter uændret i denne indplacering.

Forslaget betyder videre, at de nævnte ændringer finder anvendelse uanset om indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.

Forslaget betyder endeligt, at hovedelementerne om selvstændiges ret til dagpenge, beregning af dagpengesats mv., træder i kraft den 1. oktober 2018.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 3 , at regler fastsat i medfør af § 53, stk. 12, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 6, § 59, stk. 3, § 60, stk. 4, § 63, stk. 4, og § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 53, stk. 19, § 56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 59, stk. 4, § 60, stk. 7, § 63, stk. 5, og § 73, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at forslaget i § 1, nr. 9, om ophævelse af reglerne om en fast dagpenge sats på 82. pct. af højeste dagpenge til de medlemmet, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, ikke finder anvendelse for medlemmer, der er indplaceret forud for den 1. oktober 2018.

Forslaget betyder, at medlemmer, som er indplaceret forud for den 1. oktober 2018, og som modtager dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikret på baggrund af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, bevarer denne ret efter den 1. oktober 2018 i den resterende del af den igangværende dagpengeperiode herunder en eventuel forlænget dagpengeperiode efter § 55, stk. 2 i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller en eventuel forlænget periode med ret til supplerende dagpenge efter forslaget til § 60, stk. 2, jf. § 1, nr. 41, i nærværende forslag.

Det foreslås i stk. 2 , at forslaget i § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, om en ny omregningssats finder anvendelse på omregning af indtægt mv. efter den 1. oktober 2018 uanset, om indtægten m.v. er indberettet til indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet forud for denne dato. Indtægt fra tidligere år, som er blevet omregnet med den dagældende omregningssats skal dog ikke genberegnes med den nye omregningssats. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 53, stk. 12, om, at det er omregningssats i det år, hvor indtægten er indberettet til indkomstregisteret eller omfattet af en årsopgørelse, der skal benyttes.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. oktober 2018 er en mandag. Dagpenge under drift af selvstændig bibeskæftigelse (og supplerende dagpenge) opgøres ugevis.

Det foreslås derfor i stk. 3 , at der for medlemmer, som modtager dagpenge samtidig med drift af selvstændig bibeskæftigelse før uge 40 i 2018, indgår disse perioder ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge efter 1. oktober 2018.

Forslaget skyldes, at drift af selvstændig bibeskæftigelse samtidig med modtagelse af dagpenge skal indfases i reglerne om supplerende dagpenge. Dette vurderes mest hensigtsmæssigt at kunne ske på den foreslåede måde, og uden større administrative omkostninger.

En person kan således helt frem til udløb af uge 40 i 2018 (søndag den 30. september 2018), modtage dagpenge under drift af selvstændig bibeskæftigelse og pr. 1. oktober 2018 overgå til en (ny) periode på 30 uger med supplerende dagpenge uanset forudgående perioder med selvstændig virksomhed. Det er en forudsætning, at pågældende i øvrigt ikke har haft forudgående perioder med supplerende dagpenge som lønmodtager.

Med virkning fra 1. oktober 2018 ændres beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge. Som konsekvens heraf ændres opgørelsen af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesregel og optjening af skattefri præmie tilsvarende, således at al A-og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed m.v. kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Der vil være medlemmer, der indtil den 1. oktober 2018, som har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, uden at der dermed har været overskud i virksomheden.

Det foreslås derfor i stk. 4 , at disse medlemmer kan medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dermed sikres, at medlemmerne kan medregne den hidtidige beskæftigelse i virksomheden til udskydelsesreglen og optjening af skattefri præmie.

Kilde

Efter gældende regler i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når medlemmets personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Efter gældende regler i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

Med hjemmel i disse bestemmelser er der bl.a. fastsat regler om mere end midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og midlertidigt ophør i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Efter gældende regler i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed anses et medlem for ophørt med virksomheden mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.

Et medlem kan ved tvangsauktion anses for ophørt i perioden indtil virksomhedens salg på tvangsauktion, når medlemmet dokumenterer, at

– der er indgivet begæring om tvangsauktion,

– virksomheden er overtaget til brugeligt pant eller administration af panthaver,

– virksomheden drives uden bistand fra medlemmet, ægtefællen, samleveren eller umyndige børn, og

– medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har været beliggende på samme adresse som virksomheden.

Er virksomheden ikke endeligt overdraget eller lukket, kan medlemmet kun anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet. Et medlem kan også anses for ophørt, hvis medlemmet som medarbejdende ægtefælle udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen. Derudover kan medlemmet anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder af en virksomhed, der videreføres af medejere, og medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages af anden arbejdskraft i virksomheden.

Det foreslås i § 57 b, stk. 1 , at dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, kan kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed. Det betyder, at et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, ikke kan modtage dagpenge, medmindre virksomheden er ophørt.

Det foreslås i stk. 2 , at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af forholdene i nr. 1-9, er opfyldt. Forslaget betyder, at definitionen af, hvornår en selvstændig virksomhed anses for ophørt, som noget nyt fastsættes i loven, og at rammerne for udmøntningen heraf sker på grundlag af klare retningslinjer i såvel lov som bemærkningerne hertil. De foreslåede regler om ophør gælder både for selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.

Forslaget betyder desuden, at reglerne for ophør forenkles, så det bliver nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed er ledig. Som en konsekvens heraf, skal det ikke længere være muligt at ophøre midlertidigt med den selvstændige virksomhed og få dagpenge i perioden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtigelser dermed er overdraget eller afsluttede. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Forslaget betyder, at en virksomhed anses for ophørt, når ophøret af virksomheden er registreret hos Erhvervsstyrelsen (”ophørsbevis”).

I begrebet ”ophørsbevis” ligger, at det over for SKAT er dokumenteret, at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttede, og at det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Herefter kan virksomhedens CVR-nummer afmeldes på virk.dk. Afmeldingsformen på virk.dk eksisterer allerede i dag.

En afmelding af en virksomhed sker overfor Erhvervsstyrelsen via indberetningsportalen virk.dk og foretages i følgende trin:

1. Erhvervsstyrelsen kvitterer for modtagelsen af sagen til personen, der har anmeldt den til registrering.

2. Endvidere fremsendes der en bekræftelse til anmelder, når sagen er godkendt af SKAT (som har den materielle afgørelseskompetence for så vidt angår personligt ejede virksomheder).

3. SKAT udsteder et nyt registreringsbevis, når der er sket ændringer i en given virksomhed, herunder ændringer i ejerforholdene.

Opfyldelsen af pkt. 2 og 3 vil anses som tilstrækkelig dokumentation for ophør (ophørsbevis). Formelt set er det Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), der er det autoritative virksomhedsregister. Herefter kaldet CVR-registeret.

Ophør via CVR-registeret betyder, at den ledige ikke længere skal dokumentere over for arbejdsløshedskassen, at driftsmidlerne er solgt. Den ledige kan fremover vælge at hjemtage driftsmidlerne ved at afregne momsen. Hvis der er tale om fuldt afskrevne driftsmidler, skal der ikke afregnes moms, og den ledige kan blot ophøre.

Forslaget indebærer, at det bliver meget mere gennemskueligt for de personer, der ophører med selvstændig virksomhed, om de kan få ret til dagpenge, da ophøret i mindre grad end i dag vil bero på en konkret vurdering af dokumentationen af ophøret.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 80-83, at der gives arbejdsløshedskasserne terminaladgang til de nødvendige oplysninger om moms og om aktuelle og tidligere ejerforhold.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet inden for 6 måneder fra tidspunktet af det erklærede ophør, er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Medlemmet skal som dokumentation for ophøret inden for 6 måneder fra det oplyste ophørstidspunkt være registreret som ophørt i CVR-registeret. Timer, der bruges på at afvikle en virksomhed, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, sidestilles med fritidsbeskæftigelse. Det betyder, at timerne medfører fradrag i dagpengene. Til gengæld vil afviklingen af virksomheden ikke forbruge af de 30 uger inden for de seneste 104 uger med supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3 , at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer. Forslaget betyder, at hvis virksomheden ikke ophører helt, og derfor ikke er registreret som ophørt i CVR-registeret, kan en person, der helt udtræder som medejer af virksomheden, ophøre, når det er registreret hos Erhvervsstyrelsen (CVR-registeret), at medlemmet ikke længere er registreret som medejer af den pågældende virksomhed.

Dette gælder også når et medlem som medejende ægtefælle ophører med medejerskabet af virksomheden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, og når ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen og medlemmet ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet. Det følger af forslaget til § 57 a, stk. 1, nr. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 36, hvornår et medlem anses for at have afgørende indflydelse i et selskab.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at et medlem anses for ophørt, når medlemmet omdanner selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at ændre formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning.

Bestemmelsen omfatter den situation, hvor et driftsselskab omlægges, så der ikke længere er en drift i selvskabet, f.eks. ved at driften er solgt, og formålet med selskabet alene er at varetage formuen fra salget.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

Forslaget betyder en videreførelse af gældende regler, dog således, at bortforpagtningsperioden foreslås nedsat fra 5 år til 3 år.

Det foreslås i stk. 2, nr. 8, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet som medarbejdende ægtefælle på tro og love erklærer at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, nr. 9, at et medlem anses for ophørt, når medlemmet som medejende ægtefælle har dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. forslaget i nr. 3.

Det bemærkes, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 46, ad § 63, stk. 5, at et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, maksimalt kan ophøre én gang inden for hver dagpengeperiode. Medlemmet skal genoptjene retten til dagpenge for igen at ophøre med en selvstændig virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 46.

Det foreslås i § 57 b, stk. 3, at et medlem, der er ophørt med at drive virksomhed efter stk. 1, mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt med virksomheden, jf. stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens virksomhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs.

Forslaget betyder, at medlemmer, som ophører fra selvstændig virksomhed, der anses for hovedbeskæftigelse, og som modtager dagpenge, mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis pågældende påbegynder ny selvstændig virksomhed eller indtræder i en virksomhed eller et selskab i løbet af de 6 måneder. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens virksomhed.

Perioden på de 6 måneder løber fra det tidspunkt, hvor medlemmets selvstændige hovedbeskæftigelse er ophørt.

Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis den virksomhed, som medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs, eller hvis den selvstændige virksomhed anses for bibeskæftigelse.

Det foreslås i § 57 b, stk. 4 , at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om stk. 1-3, herunder om, hvornår et medlem anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for ophør, jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed. Det forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår et medlem anses for ophørt, når pågældende omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. og 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Efter gældende regler i § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bl.a. fastsætte regler om retten til dagpenge for et medlem, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Der er med hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed og bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås i § 58, stk. 1, nr. 2, litra a , at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om retten til dagpenge for et medlem, som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Forslaget betyder, at »bibeskæftigelse« ændres til »beskæftigelse« i bestemmelsen. Bestemmelsen konsekvensrettes som følge af forslagene i § 1, nr. 36, så der kan fastsættes regler om retten til dagpenge til et medlem, som har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, og der vil således efter forslaget ikke blive sondret mellem hoved- og bibeskæftigelse ved fastsættelsen af regler efter § 58.

Til nr. 38

Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der udbetales supplerende dagpenge, når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 160, 33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen. Bestemmelsen omfatter udelukkende lønmodtagere.

Medlemmer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse har ikke mulighed for at modtage supplerende dagpenge samtidig med driften af den selvstændige virksomhed.

Det foreslås i § 59, stk. 1 , at når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpengene under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. affattes således på ny. Hensigten er, at retten til dagpenge for lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende samtidig med lønmodtagerarbejde og/eller selvstændig virksomhed fremgår af det samme regelsæt (en sammenskrivning) og derved opnår en forenkling af regelsættet til en vis grad.

Forslaget betyder, at der kan udbetales supplerende dagpenge til et ledigt medlem, der driver selvstændig virksomhed. Definitionen af selvstændig virksomhed fremgår af forslaget til § 57 a, der er affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.

Forslaget indebærer videre, at et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart og drift af selvstændig virksomhed. Dermed bliver det som noget nyt muligt at iværksætte drift af ny virksomhed (iværksætteri).

Det foreslås i § 59, stk. 2 , at udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid, herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.

Forslaget betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til lønmodtagere sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid og 160,33 timer (fuld tid), hvilket svarer til de hidtil gældende regler. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden omregnes indtægten til timer. Dette svarer også til gældende regler. Det bemærkes dog, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, at størrelsen af omregningssatsen ændres.

Forslaget betyder også, at der ved selvstændig virksomhed sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem pågældendes arbejdstid i timer, som er anvendt på selvstændig virksomhed i vedkommende måned og 160,33 timer. Oplysningerne vil blive afgivet på tro og love og fremgå af pågældendes månedlige dagpengekort.

Til nr. 39 og 40

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Efter § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter

1. i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

2. har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Det foreslås indsat som et nyt § 60, stk. 3, nr. 2, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes på baggrund af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt. gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017).

Det forventes, at der med hjemmel i gældende lovs § 60, stk. 4, vil blive fastsat nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 41, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 60, stk. 6, jf. forslaget til stk. 3, nr. 2.

Til nr. 41

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Efter § 60, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende dagpenge, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Efter § 60, stk. 3, i loven kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter

1. i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

2. har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Efter § 60, stk. 4, i loven har beskæftigelsesministeren hjemmel til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 60. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed fastsat nærmere regler om ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge i op til 78 uger ved drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen omfatter såvel fuldtids- som deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger. Perioden regnes fra første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 4 om forbrug af dagpenge ved deltagelse i aktive tilbud, sygdom m.m., og samtidig har bibeskæftigelse.

De seneste forkortelser af dagpengeperioden har ikke haft betydning for tidsbegrænsningen ved selvstændig bibeskæftigelse, der ikke blevet forkortet. Der er derfor i dag stor forskel på at være lønmodtager og selvstændig med hensyn til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.

Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik ved ændringslovens § 14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i ændringsforslaget, som berørte reglerne om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til det månedsbaserede dagpengesystem. Ikrafttrædelsen heraf er sket ved § 2, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017. Det følger af forslagets § 2, at denne ikrafttrædelse af reglerne om supplerende dagpenge bortfalder, og erstattes den 1. oktober 2018 af forslagene til § 60 og 73, i nærværende forlags § 1, nr. 41 og 56, jf. § 3, stk. 1.

Det følger af disse regler, at retten til supplerende dagpenge udløber, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.

Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 4, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem

1. i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

2. har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer. Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i løbet af måneden.

Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. Når tidsbegrænsningen udløber, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Dette er en konsekvens af det månedsbaserede dagpengesystem, hvorefter der ydes dagpenge for op til 160,33 timer pr. måned.

Et medlem har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes til timer med den gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke medregnes.

Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan ikke medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.

Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde med mere end 146 løntimer ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge.

Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt, opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet tilkendegiver ved udfyldelsen af dagpengekortet, at pågældende ønsker at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned.

Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, omfattes ikke af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Retten til supplerende dagpenge genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.

Et medlem kan derudover genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.

Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes til timer med den gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke medregnes.

Det foreslås i § 60, stk. 1 , 1. pkt., at retten til supplerende dagpenge udløber, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Forslaget betyder, at der i størst muligt omfang skal være de samme muligheder for deltidsarbejde samtidig med modtagelse af dagpenge, uanset om arbejdet er selvstændig virksomhed eller lønmodtagerbeskæftigelse.

Det foreslås derfor, at længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse fastsættes til 30 uger svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder muligheden for at forlænge tidsbegrænsningen fleksibelt med op til 12 uger på grundlag af løntimer og på grundlag af selvstændig virksomhed.

Det vil i videst muligt omfang være de principper og metodikker, der er udviklet til behandlingen af supplerende dagpenge, der vil finder anvendelse for supplerende dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende.

Det foreslås i § 60, stk. 1, 2. og 3. pkt ., at et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen, hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.

Det foreslås i § 60, stk. 1, 4.-8. pkt. , at for et medlem, der driver selvstændig virksomhed efter loven, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen af tidsbegrænsningen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed op midt i en måned, indgår hele måneden i opgørelsen. Måneder, hvori der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.

Uger, hvori et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvori et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.

En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvori medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger, finder fortsat anvendelse. Et medlem skal dermed have fratrækkes udbetalingen for en måned med mindst 7,4 timer pr. dag, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret, og med mindst 6 timer pr. dag, hvis medlemmet er deltidsforsikret, når medlemmet f.eks. er syg, holder fri for egen regning eller ferie eller ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som noget nyt betyder forslaget, at medlemmer, som driver selvstændig virksomhed omfattes af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger. Tidsbegrænsningen for selvstændig erhvervsdrivende forkortes således fra 78 uger til 30 uger, svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge for lønmodtagere.

Selvstændig virksomhed defineres i overensstemmelse med definition i lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Forslaget betyder, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder, hvori der er udbetalt dagpenge, og hvori virksomheden ikke er ophørt. Det betyder, at en måned forbruger af tidsbegrænsningen, hvis der i måneden er både drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Det foreslås, at dette gælder uanset om der er foretaget fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i tidsbegrænsningen.

Forslaget betyder derudover, at måneden opgøres i uger på samme måde som for lønmodtagere, og at en uge der løber hen over et månedsskifte indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes, hvilket svarer til de gældende regler for lønmodtagere.

Hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, forbruger ugerne i denne måned også af tidsbegrænsningen. Dette gælder uanset, om pågældende anses for at drive virksomheden som hoved- eller bibeskæftigelse. Baggrunden for, at forbruget opgøres og regnes i hele måneder er, at det ikke kan kontrolleres i hvilken uge, det selvstændige arbejde ligger. Det er også en konsekvens af, at dagpenge fra den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.

Baggrunden for, at der for selvstændig virksomhed forbruges i måneder, skal ses i forhold til de nye definitioner af aktiviteter, jf. forslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Mange honorarmodtagere og freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt som lønmodtageraktiviteter.

Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder, selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af, at supplerende dagpenge udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet arbejder mindre end 160,33 timer.

Det foreslås i § 60, stk. 2, at et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:

1. Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2. Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

Forslaget betyder, at reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende er sammenskrevet, og der er derved opnået en forenkling af regelsættet til en vis grad.

Forslaget betyder, at ret til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge kan optjenes som lønmodtager henholdsvis selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination mellem deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse.

Det betyder, at det løbende er muligt at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge for selvstændig virksomhed på samme måde som for lønmodtagere.

Der har ved den lovmæssige udmøntning af ændring af reglerne om supplerende dagpenge som følge af dagpengereformen, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016 været rejst tvivl om afviklingen af den forlængede periode med supplerende dagpenge. Tvivlen har gået på, om forlængelsesperioden skulle relateres til den gældende periode om, at tidsbegrænsningen opgøres inden for en periode på 104 uger.

De optjente uger med ret til forlænget ret til supplerende dagpenge bortfalder ikke på samme måde, som ved forlængelse af den ordinære 2-årige dagpengeperiode. Det skyldes det forhold, at perioden på 104 uger ikke er en referenceperiode. Forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge skal således ikke ske inden for en referenceperiode.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5 - og i overensstemmelse med gældende ret - fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Det betyder, at hvis der er optjent maksimal forlængelse på 12 uger, så kan disse 12 uger benyttes på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af de ordinære 30 uger, og indtil tidspunktet for eventuel genoptjening af et nyt beskæftigelseskrav i forhold til supplerende dagpenge. Det betyder, at et medlem beholder de uger, som pågældende ikke har gjort brug af, selv om pågældende flere år senere indplaceres i en ny (2-årig) dagpengeperiode.

Hvis medlemmet derimod har genoptjent ret til en ny periode med supplerende dagpenge, så bortfalder uger med ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge. Dette skyldes, at retten til supplerende dagpenge løbende kan genoptjenes.

Hvis pågældende derimod optjener et nyt beskæftigelseskrav til den ordinære 2-årige dagpengeperiode ved arbejde, som ikke er fuldtidsarbejde, bortfalder de 12 uger ikke, da der ikke her er optjent en ny dagpengeret til supplerende dagpenge.

Det foreslås videre i stk. 2, nr. 1 , at forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer.

Perioden med supplerende dagpenge kan således forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister i de seneste 12 måneder. Det er præciseret, at løntimerne skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på de seneste12 måneder. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan også medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge. Der kan også medregnes forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke, der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. I overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det forventes at blive fastsat nærmere regler herom med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 60, stk. 7.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer med den nye omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. forslagets § 1, nr. 17, ad forslag til § 53, stk. 10, jf. stk. 12.

Det foreslås videre i stk. 2, nr. 1 , at der ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Det betyder, at en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med henholdsvis 146, 34 og 68 løntimer, jf. forslaget til stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at forlængelsen kan ske på baggrund af måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1. Det betyder, at hver (kalender)måned, et medlem har drevet selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge, giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registreret i Virk.dk i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge. Forslaget omfatter selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.

Det foreslås i stk. 3, at forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 kun kan ske efter stk. 2, nr. 1 eller 2. Det betyder, at forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge skal ske enten på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, inklusiv ikke-indberetningspligtig B-indkomst, eller på grundlag af (kalender)måneder med selvstændig virksomhed.

For hver periode, der danner grundlag for 4 ugers forlængelse, kan der således kun medregnes enten lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Det betyder bl.a., at lønarbejde og selvstændig virksomhed i den samme kalendermåned ikke kan sammenlægges og dermed give ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge. Det vil således ikke være muligt at kombinere perioder med lønmodtagerbeskæftigelse med perioder med selvstændig virksomhed.

Eksempel:

Et medlem, der har en selvstændig virksomhed og samtidig hermed i f.eks. én måned har mindst 146 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan få forlænget perioden med supplerende dagpenge fleksibelt med 4 uger. Hvis medlemmet i stedet kun har 120 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan vedkommende forlænge fleksibelt på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvis der ikke er modtaget dagpenge i den pågældende måned.

Det bemærkes, at selvstændig virksomhed ikke kan bruges til fleksibel genoptjening af den almindelige dagpengeperiode.

Det foreslås i stk. 4 , at et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det fremgår ikke klart af gældende lov, om det - som ved forlængelse af den almindelige 2-årige dagpengeperiode, jf. gældende lovs § 56 - er muligt at bruge beskæftigelse i forlængelsesperioden til en yderligere forlængelse af retten til supplerende dagpenge med op til i alt 12 uger. Dette er imidlertid forudsat ved udarbejdelsen af de administrative reglerog var forudsat ved Aftale om et tryggere dagpengesystem.

Forslaget betyder, at et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til yderligere forlængelse, inden for den maksimale forlængelsesperiode på 12 uger, hvis medlemmet i forlængelsesperioden har haft yderligere arbejde. Det er en forudsætning, at betingelserne for ret til forlængelse i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 5, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke er omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge.

Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, i øvrigt bl.a. skal opfylde betingelserne om, at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.

Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, og arbejde på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvori et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.

Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvori pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Det foreslås i stk. 6 , at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem

1. som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder, eller

2. har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Forslaget betyder, at de gældende regler om genoptjening af retten til supplerende dagpenge, opdeles og affattes på ny. Hensigten er, at sammenskrive reglerne om lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende og dermed opnå en forenkling af regelsættet til en vis grad.

Forslaget betyder, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvori medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1 , at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fra den 1. juli 2017 opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer). Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer eller 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.

Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5, vil blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Det foreslås som noget nyt i stk. 6, nr. 2 , at genoptjening af retten til supplerende dagpenge også kan ske på grundlag af en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017). Det er en forudsætning, at medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love.

Hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af forslaget til § 60, stk. 6, nr. 1, om lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-indkomsten til timer med omregningssatsen på 116,13 kr. (2017 niveau), jf. forslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12. Hvis medlemmet derimod omfattes af § 60, stk. 6, nr. 2, om selvstændig virksomhed og lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-indkomsten ikke.

Genoptjeningen skal ske enten efter bestemmelsen i den foreslåede § 60, stk. 6, nr. 1 eller efter nr. 2. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere de to genoptjeningsregler.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2, om optjening af ret til dagpenge, nr. 17, ad genoptjening af ret til dagpenge og nr. 45, ad § 63, stk. 3, nr. 3, om genoptjening af ret til dagpenge ved selvforskyldt ledighed, idet indkomstkravet foreslås at være det samme i de nævnte bestemmelser.

Det foreslås i stk. 7 , at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-6. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende samt medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes det, at der bl.a. bliver fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i tidsbegrænsningen. Det vil også blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og regler om udløbet af retten til supplerende dagpenge.

Som noget nyt vil der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen blive fastsat regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen for medlemmer, som driver selvstændig virksomhed, og om sammenlægning af forbrug af perioden med supplerende dagpenge som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende mv.

Det forventes derudover at ville blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvori retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, at der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Det forventes, at der endvidere vil blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, omregning af B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag henholdsvis ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, opgørelse af måned med drift af selvstændig virksomhed, hvori der ikke er modtaget dagpenge mv., afviklingen af forlængelsesperioden, samt regler om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Det foreslås, at der herunder vil blive fastsat regler om tidspunktet for overgang fra den oprindelige periode med ret til supplerende dagpenge til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge samt overgang til en ny periode med ret til supplerende dagpenge.

Det forventes, at der tillige vil blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Herunder vil der blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, også kan medregnes ved både genoptjening af ret til supplerende dagpenge og forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det foreslås, at der også vil blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.

Det forventes, at der også vil blive fastsat regler om, at genoptjening af retten til supplerende kan ske på grundlag af en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017).

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Arbejdsløshedskassen skal i ethvert tilfælde, hvor retten til supplerende dagpenge er opbrugt, opgøre medlemmets løntimer/selvstændig virksomhed inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige forlængelse af den periode, hvori medlemmet kan arbejde på nedsat tid.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets beskæftigelse. Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.

Det foreslås, at der i den forbindelse vil blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på månedsoplysningerne. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker for 4 uger ad gangen.

Til nr. 42

Efter de gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 3, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1. at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2. at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3. at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,

4. at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller

5. at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår videre af gældende regler i § 63, stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion.

Det foreslås, at § 63, stk. 2 , i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves, affattes på ny og deles op i to stykker. Hensigten er, at sammenskrive reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende og dermed til en vis grad opnå en forenkling af regelsættet.

Det foreslås i § 63, stk. 2, at bestemmelsen i nr. 2, om selvforskyldt ledighed ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, samt udtræden af medarbejdende ægtefæller med lønaftale.

I disse tilfælde udbetales dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog 1 uge ved konkurs eller tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, er perioden 2 måneder. Disse regler finder dog ikke anvendelse på medlemmer,

1. der ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller

2. der er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge, og som igen anmoder om at få dagpenge.

Det betyder, at reglerne om selvforskyldt ledighed for lønmodtagere fortsat ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 34 og 36. Tilsvarende gælder for medarbejdende ægtefæller med lønaftale, som udtræder af ægtefællens virksomhed.

Det bemærkes, at medarbejdende ægtefæller med lønaftale anses for lønmodtagere i relation til optjening af ret til dagpenge efter de foreslåede definitioner,. Denne del af forslaget svarer til gældende regler.

Det betyder videre, at dagpenge i disse tilfælde – som efter gældende regler - ikke udbetales for de første 3 uger efter ophøret (karensperiode). Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion.

Det foreslås desuden som noget nyt, at ved ophør på tro og love efter den foreslåede bestemmelse i forslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b, stk. 2, nr. 2, er karensperioden dog 2 måneder. Det foreslås, at dette imidlertid ikke gælder, hvis medlemmet

1. ophører fra bibeskæftigelse efter lovforslagets § 1, nr. 36, ad jf. § 57 a, stk. 2, eller

2. er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge og som igen anmoder om at få dagpenge.

Det foreslås endvidere i § 63, stk. 3 , at et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b, maksimalt kan ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 og 2. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge.

Et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 17, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 6, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af dagpenge.

Det betyder, at hvis et medlem dokumenterer et ophør efter § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden karensperioden på 2 måneder er udløbet, vil medlemmet kunne modtage dagpenge fra dette tidspunkt. Dog kan der ikke udbetales dagpenge for mindst 3 uger fra medlemmets ophør på tro og love.

Dette foreslås at omfatte såvel den ordinære dagpengeperiode på 2 år, som forlængelsesperioden på 1 år (1.924 timer), jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge i den resterende del af dagpengeperioden.

Eksempel:

Et medlem ophører med drift af sin virksomhed pr. 1. januar i året, indplaceres i en ny dagpengeperiode og modtager herefter dagpenge. Efter 8 måneder med dagpenge starter medlemmet en ny virksomhed – eventuel samtidig med modtagelse af dagpenge efter forslaget til § 60. Medlemmets drift af virksomheden ophører efter yderligere 4 måneder. Medlemmet kan igen modtage dagpenge.

Ved en efterfølgende opstart og ophør med drift af en selvstændig virksomhed, vil medlemmet ikke i samme dagpengeperiode – herunder en eventuel forlænget periode med ret til dagpenge på højst 1 år - kunne modtage dagpenge, herunder supplerende dagpenge.

Forslaget betyder videre, at et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 17, kan ophøre med en ny virksomhed og have ret til dagpenge, hvis medlemmet forinden opfylder betingelserne i § 60, stk. 6, nr. 1 eller 2, og i den periode ikke samtidig har modtaget dagpenge. Stk. 3 og 4 bliver som konsekvens heraf stk. 4 og 5.

Til nr. 43

Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1. som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,

2. som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller

3. i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Det foreslås i § 63, stk. 3, der bliver stk. 4, at »inden for« ændres til »i«, og at »eller« ophæves i nr. 2.

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslaget i § 1, nr. 44, hvor det foreslås, at B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, også kan medregnes ved generhvervelse af retten til dagpenge efter selvforskyldt ledighed.

Til nr. 44

Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1. som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,

2. som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller

3. i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt nummer stk. 3, nr. 3 , hvorefter B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i nr. 1-3.

B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen efter § 52, og under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed.

Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen i gældende lovs § 52 ( 230,08 kr. - 2017).

Denne ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 45, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 63, stk. 3, jf. forslaget til stk. 3, nr. 3.

Til nr. 45

Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

1. som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,

2. som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller

3. i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 44, om medregning af B-indkomst ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, skal gælde for det meste af 2018, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at (gen)affatte § 63, stk. 3, der bliver stk. 4, således at den får en ordlyd, der, med undtagelse af bestemmelsen i nr. 3, svarer til gældende lovs § 63, stk. 3. (Gen)affattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås, at bestemmelsen nævnt i § 63, stk. 4, nr. 3 , om selvstændig virksomhed affattes således, at genoptjening bliver betinget af, at medlemmet har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet være på mindst 148.956 kr. (2017).

Ved opgørelsen indgår som et nyt element, at også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love.

Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 63, stk. 4, der bliver stk. 5, som ændret ved forslaget i § 1, nr. 46, blive fastsat regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret.

Hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af gældende lovs § 63, stk. 3, nr. 1 og 2, omregnes timerne med omregningssatsen efter forslaget til § 53, stk. 12, jf. forslagets § 1, nr. 17 (116,13 kr. – 2017 niveau). Hvis medlemmet derimod omfattes af § 63, stk. 3, nr. 3, som ændres ved nærværende ændringsforslag, omregnes B-indkomsten ikke.

Indkomstkravet følger dermed de foreslåede indkomstkrav i forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, om optjening af ret til dagpenge, § 1, nr. 41, ad § 60, stk. 6, om genoptjening af ret til supplerende dagpenge, og § 1, nr. 56, ad § 73, stk. 7, om deltidsforsikredes genoptjening af ret til supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at det præciseres, at løntimerne til genoptjening af dagpengeretten skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på de seneste 3 måneder eller 12 uger. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Det foreslås ligeledes præciseret, at genoptjeningen sker enten efter bestemmelsen i den foreslåede § 63, stk. 3, nr. 1, 2 eller efter nr. 3. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere lønmodtagerbeskæftigelse efter nr. 1 og 2 med indtægt efter nr. 3.

Til nr. 46

Efter de gældende regler i § 63, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af § 63 om selvforskyldt ledighed.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides. Det forventes, at beskæftigelsesministeren også fastsætter regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, og om, at bevarelse af dagpengeretten forudsætter, at medlemmet ikke ophører med selvstændig virksomhed mere end én gang i hver dagpengeperiode.

Til nr. 47

Efter de gældende regler i § 66, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. En fuldtidsforsikret lønmodtager, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.

Det foreslås i § 66, stk. 2, 1. pkt., »Lønmodtagere« ændres til »Medlemmer«, og i 2. pkt., ændres »et fuldtidsforsikret lønmodtager« til »Et fuldtidsforsikret medlem«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1, 48-54, om selvstændiges mulighed for deltidsforsikring. Med forslaget sikres, at der ikke skelnes mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Til nr. 48

Efter de gældende regler i § 67 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betragtes beskæftigelse som deltidsbeskæftigelse, hvis varigheden højst er 30 timer om ugen beregnet i gennemsnit for 4 uger/1 måned.

Det foreslås i § 67 , at som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed

1. for månedslønnede er højst 130 timer om måneden, og

2. for uge- og 14-dages-lønnede højst 30 timer om ugen beregnet som et gennemsnit for 4 uger.

Forslaget er en konsekvens af overgang til et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017. Dermed sikres, at der er overensstemmelse med, at arbejdstiden for månedslønnede ifølge gældende ret opgøres på baggrund af ugentlig arbejdstid.

Forslaget præciserer hvilket timeantal, der definerer deltidsarbejde. Timetallet opgøres både for uge- og 14-dageslønnede på baggrund af den ugentlige arbejdstid og for månedslønnede på baggrund af den månedlige arbejdstid. Herved kommer definitionen til at svare til det timetal, der gælder ved overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring.

Til nr. 49

Efter de gældende regler i § 68, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.

Det foreslås i § 68, stk. 1 , at teksten »som lønmodtager«, og », medmindre medlemmet driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang« udgår.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 1, 48-54, om selvstændiges mulighed for deltidsforsikring. Forslaget betyder, at den del af bestemmelsen, som vedrører, at selvstændig erhvervsdrivende ikke kan optages som deltidsforsikret medlemmer af en arbejdsløshedskasse, ophæves. Herefter skelnes der ikke mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende.

Til nr. 50 og 51

Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet

1. mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller

2. mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.

Er der tale om ukontrollabel arbejdstid omregnes indtægten til timer med omregningssatsen i gældende lovs § 52 (230,08 kr. 2017).

Det foreslås i § 68, stk. 3, nr. 1 , at »inden for« ændres til: »i«, og »eller« udgår.

Det foreslås videre i § 63, stk. 3, nr. 2, at »inden for« ændres til: »i« og »14-dages-indberetninger.« ændres til: »14-dages-indberetninger, eller«.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslagets § 1, nr. 52, hvor der indsættes en bestemmelse om, at også B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, kan medregnes ved opgørelsen at timerkravet til overflytning til fuldtidsforsikring, jf. forslaget til § 1 nr. 52.

Til nr. 52

Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet;

1. mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller

2. mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.

Det foreslås i § 68, stk. 3 , at der ved opgørelse af arbejdskravet for automatisk overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter § 52, og under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed.«

Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for automatisk overflytning også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen i gældende lovs § 52 ( 230,08 kr. - 2017).

Den foreslåede ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og foreslås erstattet den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 53, hvorefter spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet som en del af en omskrevet § 63, stk. 3, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, i nærværende forslag.

Til nr. 53

Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet

1. mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller

2. mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.

Det foreslås, i § 68, stk. 3, nr. 1 og 2, at et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende

1. i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller mere end 360 løntimer, i en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog § 53, stk. 12,

2. ikke er omfattet af nr. 1, og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, hvis de samlede aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig virksomhed efter § 53, stk. 9, nr., 1-3, jf. stk. 10, i perioderne nævnt i nr. 1, overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67.

Som følge af ændringsforslaget i § 1, nr. 52, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at (gen)affatte § 68, stk. 3, således, at den får en ordlyd, der på nær bestemmelsen i nr. 2, svarer til gældende lovs § 68, stk. 3. Gen)affattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.

Forslaget betyder, at bestemmelsen udvides til at omfatte drift af selvstændig virksomhed. Denne del af bestemmelsen affattes således, at hvis medlemmet ikke har det fornødnes antal løntimer efter den foreslåede bestemmelse i nr. 1, så kan der alligevel ske overflytning, hvis medlemmet har drift af selvstændig virksomhed efter den foreslåede § 57 a, jf. forslagets § 1, nr. 36.

Det foreslås videre, at der sker overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, hvis den samlede aktivitet som lønmodtager eller selvstændig virksomhed overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67, som foreslået ændret ved forslagets § 1, nr. 48. Det foreslås videre, at indkomst omregnes til timer og at indtægten deles ud over et helt regnskabsår ved at dele indtægten med 12. Desuden skal beskæftigelseskravet opgøres inden for perioderne nævnt i § 68, stk. 3, nr. 1.

Til nr. 54

Det fremgår af gældende regler i § 68, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3.

Det foreslås, at bemyndigelsen i 68, stk. 4 ,udvides, således, at der også kan fastsættes nærmere regler om omregning af overskud af selvstændig virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, samt om at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der foreligger et afsluttet årsregnskab.

Det forventes, at der i medfør af gældende bemyndigelsesbestemmelsen i § 68, stk. 4, i lov om, arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive fastsat regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af forslaget til § 68, stk. 3, nr. 2, omregnes denne til timer med omregningssatsen efter forslaget til § 53, stk. 12, jf. forslagets § 1, nr. 17 (116,13 kr. – 2017 niveau).

Til nr. 55

Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, at når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende dagpenge.

Efter § 73, stk. 4, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52.

Det foreslås indsat som et nyt punktum i § 73, stk. 4, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til supplerende dagpenge.

Det Foreslås, at der er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 52 (230,08 kr. - 2017) og medregnes på det tidspunkt, hvor medlemmet oplyser om det på tro og love.

Det forventes, at der med hjemmel i lovens § 73, stk. 5, vil blive fastsat nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 56, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 73, stk. 7, jf. forslaget til stk. 3, nr. 2.

Til nr. 56

Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, at når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.

Efter § 73, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.

Efter § 73, stk. 3, i loven kan der udbetales supplerende dagpenge for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende dagpenge udløber. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Efter § 73, stk. 4, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger.

Efter § 73, stk. 5, har beskæftigelsesministeren fastsat nærmere regler om bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed fastsat nærmere regler om ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge i op til 78 uger ved drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen omfatter såvel fuldtids- som deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger. Perioden regnes fra første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 4, om forbrug af dagpenge ved deltagelse i aktive tilbud, sygdom mm., og samtidig har bibeskæftigelse.

De seneste forkortelser af dagpengeperioden har ikke medført ændringer af tidsbegrænsningen ved selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen er således ikke blevet forkortet. Der er i dag stor forskel på at være lønmodtager og selvstændig med hensyn til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.

Medlemmer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, har ikke mulighed for at modtage supplerende dagpenge samtidig med driften af virksomheden.

Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik ved ændringslovens § 14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i ændringsforslaget, som berørte reglerne om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til det månedsbaserede dagpengesystem. Bestemmelserne er sat i kraft den 1. januar 2018, jf. § 2, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017. Det følger af forslagets § 2, at denne ikrafttrædelse af reglerne om supplerende dagpenge bortfalder, og erstattes den 1. oktober 2018 af forslagene til § 60 og 73, i nærværende forlags § 1, nr. 41 og 56, jf. § 3, stk. 1.

Det følger af § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 70, i lov nr. 624 af 6. juni 2016, at der ikke kan udbetales dagpenge, når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.

Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge. For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Dette gælder også, selvom medlemmet typisk i start starten af den måned, hvor dagpengene første gang kommer til udbetaling og slutningen af den måned, hvor dagpengeudbetalingen slutter, har deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og supplerende dagpenge i resten af måneden.

Efter § 73, stk. 2, udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. 1 uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.

Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.

En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. Der er administrativt fastsat nærmere regler om forhold, der medfører tekniske belægninger i uge. Det drejer sig f.eks. dage med sygdom, egen optjent ferie, fri for egen regning og manglende rådighed.

Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af det månedsbaserede dagpengesystem, hvorefter supplerende dagpenge udbetales i måneder.

Efter § 73, stk. 3, har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.

Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan ikke medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der er administrativt fastsat nærmere regler herom.

Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde med mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret til supplerende dagpenge i yderligere 4 uger, hvori medlemmet kan arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 27 løntimer eller 2 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer for deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger med arbejde på nedsat tid og udbetaling af supplerende dagpenge.

Efter § 73, stk. 4, er et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til supplerende dagpenge, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.

Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.

Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Efter § 73, stk. 5, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes løbende. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52.

Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Efter § 73, stk. 6, har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis, om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Der er med hjemmel heri bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling af supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Der er fastsat regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Der er fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge. Der er fastsat regler om, at et medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden mindst svarer til dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for deltidsforsikrede svarer dermed til 12 timer pr. måned.

Der er også fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i tidsbegrænsningen, og at arbejdsfordeling eller hjemsendelse er undtaget fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til supplerende dagpenge.

Der er fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterreguleringen af dagpengene og uger, der løber over et månedsskifte samt om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Der er endvidere fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, afvikling af forlængelsesperioden, samt om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Der er fastsat nærmere regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.

Der er herunder fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der er også fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.

Det foreslås i § 73, stk. 1 , at når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 36, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpengene under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a.

Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.

Forslaget betyder, at der også kan udbetales supplerende dagpenge til et ledigt medlem, der driver selvstændig virksomhed. Definitionen af selvstændig virksomhed fremgår af forslaget til § 57 a, der er affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.

Forslaget indebærer videre, at et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart og drift af selvstændig virksomhed. Dermed bliver det som noget nyt muligt at iværksætte drift af ny virksomhed (iværksætteri).

Forslaget betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til lønmodtagere sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid og 130 timer, hvilket svarer til de hidtil gældende regler. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden omregnes indtægten til timer. Dette svarer også til gældende regler. Det bemærkes dog, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, at størrelsen af omregningssatsen ændres.

Forslaget betyder også, at der ved selvstændig virksomhed sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem pågældendes arbejdstid i timer, som er anvendt på selvstændig virksomhed i vedkommende måned og 130 timer. Oplysningerne vil blive afgivet på tro og love og fremgå af pågældendes månedlige dagpengekort.

Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Dette gælder også, selvom medlemmet typisk i start og slutmåneden har deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og supplerende dagpenge i resten af måneden. Inden for områder, hvor udbetalingen af dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til arbejdslønnen.

Det foreslås i stk. 2, at når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge.

Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.

For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele måneden også i opgørelsen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i opgørelsen i den måned, hvor ugen afsluttes.

Forslaget er i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget ved lov nr. 624 af 6. juni 2016, jf. § 1, nr. 57 og 70. Det betyder, at lønmodtagere kan modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for de seneste 104 uger.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.

Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder, selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.

Forslaget betyder, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen.

De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger, finder fortsat anvendelse. Et medlem skal dermed have fratrækkes udbetalingen for en måned med mindst 6 timer pr. dag, hvis medlemmet er deltidsforsikret, når medlemmet f.eks. er syg, holder fri for egen regning eller ferie eller ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder, selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af det månedsbaserede dagpengesystem, hvor supplerende dagpenge udbetales i måneder.

Som noget nyt betyder forslaget, at medlemmer, som driver selvstændig virksomhed omfattes af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger. Tidsbegrænsningen for selvstændig erhvervsdrivende forkortes således fra 78 uger til 30 uger, som er tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge for lønmodtagere.

Selvstændig virksomhed defineres i overensstemmelse med den foreslåede definition i lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a.

Forslaget betyder, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder, hvori der er udbetalt dagpenge, og hvor virksomheden ikke er ophørt. Det betyder, at hvis der i en given måned er både drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge, så forbruger denne måned af tidsbegrænsningen. Det gælder uanset, om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i tidsbegrænsningen.

Forslaget betyder derudover, at måneden opgøres i uger på samme måde som for lønmodtagere, og at en uge der løber hen over et månedsskifte indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes, hvilket svare til gældende regler for lønmodtagere.

Hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, forbruger ugerne i denne måned også af tidsbegrænsningen. Dette gælder uanset, om pågældende anses for at drive virksomheden som hoved- eller bibeskæftigelse. Baggrunden for, at forbruget opgøres og regnes i hele måneder er, at det ikke kan kontrolleres i hvilken uge, det selvstændige arbejde ligger. Det er også en konsekvens af, at dagpenge fra den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.

Baggrunden for, at dagpengeretten ved selvstændig virksomhed forbruges i måneder, skal ses i forhold til de nye definitioner af aktiviteter, jf. forslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Mange honorarmodtagere og freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt som lønmodtageraktiviteter.

Det foreslås i stk. 3 , at et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlænget den periode, hvori medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:

1. Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver én månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2. Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a, om drift af selvstændig virksomhed, ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden. Der kan i alt forlænges med 12 uger.

Forslaget betyder, at reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende er skrevet sammen, og der er derved opnået en vis forenkling af regelsættet.

Forslaget betyder, at ret til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge kan optjenes som lønmodtager henholdsvis selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination mellem deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse.

Det betyder, at det løbende er muligt at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge for selvstændig virksomhed på samme måde som for lønmodtagere.

Der har ved den lovmæssige udmøntning af ændring af reglerne om supplerende dagpenge som følge af dagpengereformen, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016 været rejst tvivl om afviklingen af den forlængede periode med supplerende dagpenge. Tvivlen har gået på, om forlængelsesperioden skulle relateres til den gældende periode om, at tidsbegrænsningen opgøres inden for en periode på 104 uger.

De optjente uger med ret til forlænget ret til supplerende dagpenge bortfalder ikke på samme måde, som ved forlængelse af den ordinære 2-årige dagpengeperiode. Det skyldes det forhold, at perioden på 104 uger ikke er en referenceperiode. Forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge skal således ikke ske inden for en referenceperiode. Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 73, stk. 8 - og i overensstemmelse med gældende ret - fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Det betyder, at hvis der er optjent maksimal forlængelse på 12 uger, så kan disse 12 uger benyttes på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af de ordinære 30 uger, og indtil tidspunktet for eventuel genoptjening af et nyt beskæftigelseskrav i forhold til supplerende dagpenge. Det betyder, at et medlem beholder de uger, som pågældende ikke har gjort brug af, selv om pågældende flere år senere indplaceres i en ny (2-årig) dagpengeperiode.

Hvis medlemmet derimod har genoptjent ret til en ny periode med supplerende dagpenge, så bortfalder uger med ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge. Dette skyldes, at retten til supplerende dagpenge løbende kan genoptjenes.

Hvis pågældende derimod optjener et nyt beskæftigelseskrav til den ordinære 2-årige dagpengeperiode ved arbejde, som ikke er fuldtidsarbejde, bortfalder de 12 uger ikke, da der ikke her er optjent en ny dagpengeret til supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1 , at forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer.

Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Det er præciseret, at løntimerne skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på de seneste12 måneder. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. I overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 73, stk. 8.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer med den nye omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. forslagets § 1, nr. 17, ad forslag til § 53, stk. 10, jf. stk. 12.

Det foreslås videre i stk. 3, nr. 1, at der ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver én månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det betyder, at en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med 118, 27 henholdsvis 54 løntimer, giver ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, som noget nyt, at forlængelsen kan ske på baggrund af måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a om drift af selvstændig virksomhed, ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden. Der kan i alt forlænges med 12 uger.

Det betyder, at hver (kalender)måned, et medlem har drevet selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge, giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i Virk.dk i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 4, at forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3, kun kan ske efter nr. 1 eller 2.

Det betyder, at forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge skal ske enten på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, inklusiv ikke-indberetningspligtig B-indkomst, eller på grundlag af (kalender)måneder med selvstændig virksomhed,

For hver periode, der danner grundlag for 4 ugers forlængelse, kan der således kun medregnes enten lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Det betyder bl.a., at lønarbejde og selvstændig virksomhed i den samme kalendermåned ikke kan sammenlægges og dermed give ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge. Det vil således ikke være muligt at kombinere perioder med lønmodtagerbeskæftigelse med perioder med selvstændig virksomhed.

Eksempel:

En person, der i én måned har såvel en selvstændig virksomhed som mindst 118 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan få forlænget perioden med supplerende dagpenge fleksibelt med 4 uger. Hvis personen i stedet kun har 100 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan vedkommende forlænge med 4 uger på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvis der ikke er modtaget dagpenge i den pågældende måned – og uanset omfanget af den selvstændige virksomhed.

Det bemærkes, at selvstændig virksomhed ikke kan bruges til fleksibel genoptjening af den almindelige dagpengeperiode.

Det foreslås i stk. 5 , at et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det fremgår ikke klart af gældende lov, om det - som ved forlængelse af den almindelige 2-årige dagpengeperiode, jf. gældende lovs § 56 - er muligt at bruge beskæftigelse i forlængelsesperioden til en yderligere forlængelse af retten til supplerende dagpenge med op til i alt 12 uger. Dette er forudsat ved udarbejdelsen af de administrative regler og som forudsat ved Aftale om et tryggere dagpengesystem.

Forslaget betyder, at et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til yderligere forlængelse, inden for den maksimale forlængelsesperiode på 12 uger, hvis betingelserne for ret til forlængelse i øvrigt er blevet opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 6, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke er omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3.

Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, i øvrigt skal opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.

Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.

Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Det foreslås i stk. 7, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et medlem

1. som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger, eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et indkomstregister, inden for 12 sammenhængende måneder, eller

2. har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge

Forslaget betyder, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Det foreslås i stk. 7, nr. 1 , at et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer). Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 27 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.

Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 73, stk. 8, vil blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Det foreslås som noget nyt i stk. 7, nr. 2 , at genoptjening af retten til supplerende dagpenge også kan ske på grundlag en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017). Det er en forudsætning, at medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love.

Genoptjeningen skal ske enten efter bestemmelsen i den foreslåede § 73, stk. 7, nr. 1 eller efter nr. 2. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere de to genoptjeningsregler.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 55, ad nyt pkt. i § 73, stk. 4, , hvor den omtalte type B-indkomst kan medregnes ved opgørelsen af genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge, og som skal være gældende for det meste af 2018.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2, om optjening af ret til dagpenge, nr. 17, ad § 53, stk. 8, om genoptjening af ret til dagpenge, nr. 45, ad § 63, stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 4, nr. 3, om genoptjening af ret til dagpenge ved selvforskyldt ledighed, hvor indkomstkravet foreslås at være det samme i de nævnte bestemmelser.

Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvori retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, og medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes det, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i tidsbegrænsningen. Der vil også blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og regler om udløbet af retten til supplerende dagpenge.

Som noget nyt vil der blive fastsat regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen for medlemmer, som driver selvstændig virksomhed og sammenlægning af forbrug af perioden med supplerende dagpenge som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende mv.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Det forventes, at der endvidere vil blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, omregning af B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag henholdsvis ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, opgørelse af måned med drift af selvstændig virksomhed, hvor der ikke er modtaget dagpenge mv. samt regler om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Det foreslås, at der herunder vil blive fastsat regler om tidspunktet for overgang fra den oprindelige periode med ret til supplerende dagpenge til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge samt overgang til en ny periode med ret til supplerende dagpenge.

Det forventes, at der tillige vil blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Herunder vil der blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det foreslås, at der også vil blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.

Der vil også blive fastsat regler om genoptjening af retten til supplerende kan ske på grundlag en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017).

Der forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger.

Til nr. 57

Efter den gældende § 74 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, som driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden i efterlønsperioden, jf. §§ 74 f og 74 g, først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Der gælder de samme regler for ophør ved overgang til efterløn, som gælder for ophør ved overgang til dagpenge. Det er således en betingelse, at medlemmet kan dokumentere, at virksomheden er afmeldt i offentlige registre, at driftsaktiver og varelager m.v. er afhændet, og at virksomheden ikke umiddelbart kan genetableres.

Det foreslås, at, § 74 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, først kan overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. den foreslåede § 57 b, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.

Det bemærkes hertil, at efter den foreslåede § 57 b, stk. 2, betragtes virksomheden som ophørt, hvis blandt andet virksomheden er afmeldt på virk.dk, samt at der er fremvist ophørsbevis fra SKAT.

Afmeldingen indebærer en afmelding af virksomhedens CVR-nummer, og at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttet, samt at det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt for medlemmet at blive afmeldt på virk.dk og få et ophørsbevis, f.eks. fordi det ikke umiddelbart er muligt at sælge eller hjemtage driftsmidler og varelager, kan medlemmet ophøre ved at udfylde en tro- og love-erklæring om, at medlemmet ikke driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil og de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.3.

Det foreslås i § 74 c, stk. 1 , at der særligt fastsættes regler om, at ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterløns-periode. Dette er en fravigelse af ophørsreglerne i dagpengesystemet, for så vidt angår bortforpagtning og udlejning, idet der i efterlønsordningen er behov for at kunne fastsætte bortforpagtnings- eller udlejningsperioden fleksibelt, således at den ikke løber længere end indtil folkepensionsalderen.

Til nr. 58

Efter § 74 f, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn under forudsætning af, at virksomheden nedbringes til nøjagtig 18½ time om ugen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Ændringerne i dagpengesystemet vil have den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang, dvs. minimum 30 timer pr. uge.

Det foreslås i § 74 f, stk. 1, 1. pkt. , at timegrænsen i 18½ timers ordningen tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen, således at kravet om at nedsætte arbejdstiden til 18½ timer om ugen ændres til, at arbejdstiden nedsættes til 80,17 timer om måneden. Det gældende krav om, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed skal nedsættes til nøjagtig 18½ timer om ugen, anses for opfyldt ved det opregnede månedlige timetal på 80,17. For så vidt angår kravet til omfanget af den selvstændige virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår forud for overgangen til efterløn, er der behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for overgangen til efterløn end kravet om selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Det foreslås § 74 f, stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed efter § 74 f, stk. 1, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Dette indebærer, at den selvstændige virksomhed efter forslaget skal have haft et omfang på mindst 130,33 timer (160,33-30) om måneden, hvilket svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være af væsentligt omfang.

Ved opgørelsen af løntimer finder den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.

Det følger herved, at løntimekravet efter den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, kan opfyldes på følgende måder:

1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2. Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 10, at B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen, og ligger denne forud for optjeningsperioden, foretages der et fradrag i opgørelsen med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Til nr. 59

Efter § 74 f, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn under forudsætning af, at arbejdstiden i virksomheden nedbringes til højst 962 timer om året. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Ændringerne i dagpengesystemet vil have den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang. Det betyder, at der er behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for overgangen til efterløn, idet der skal gives tilladelse til at fortsætte med at drive virksomhed.

Det foreslås derfor i § 74 f, stk. 2, 1. og 2. pkt. , at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Det foreslåede omfang af selvstændig virksomhed på 130,33 timer (160,33-30) om måneden svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være i væsentligt omfang.

Ved opgørelsen af løntimer finder den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.

Det følger herved, at løntimekravet efter den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, kan opfyldes på følgende måder:

1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2. Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 10, at B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen, og ligger denne forud for optjeningsperioden, foretages der et fradrag i opgørelsen med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Til nr. 60

Efter den gældende § 74 f, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en forudsætning for at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, at virksomheden nedsættes og altid udgør nøjagtig 18½ time per uge. Efter lovens § 74 f, stk. 5, 1.pkt., sker der fradrag i efterlønnen med 18½ time per uge.

Det foreslås, at fradraget i § 74 f, stk. 5, 1. pkt. , tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen. Det foreslås derfor at fradraget i efterlønnen ændres fra 18½ time om ugen til 80,17 timer om måneden. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 59.

Til nr. 61

Efter den gældende § 74 f, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages der et fradrag på mindst 12 timer om ugen for arbejde omfattet af lovens § 74 f, stk. 2.

Det foreslås, at fradraget i § 74 f, stk. 5, 2. pkt. , tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen, og at det således ændres fra 12 timer per uge til 52 timer om måneden.

Til nr. 62

Det følger af den gældende § 74 f, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at hvis et medlems timeforbrug i virksomheden overstiger det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Det foreslås, at konsekvensændre bestemmelsen i forhold til månedssystemet i efterlønsordningen. Det vil sige, at henvisningen til timer pr. uge foreslås ændret til timer pr. måned.

Til nr. 63

Efter de gældende § 74 f, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen i § 74 f, stk. 8, konsekvensændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovens § 53, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 17.

Det betyder, at selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8

Til nr. 64

Efter de gældende § 74 g, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen i § 74 g, stk. 8, konsekvensændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovens § 53, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 17. Det betyder, at selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8.

Til nr. 65

Efter den gældende § 74 j, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. får medlemmer, som er født før 1. januar 1956 og som udskyder overgangen til efterløn i mindst to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset og samtidig opfylder et beskæftigelseskrav, lempet fradraget i efterlønnen for pensioner. Der foretages herefter kun fradrag for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold og som udbetales løbende i efterlønsperioden.

Beskæftigelseskravet opfyldes for lønmodtagere, når de i udskydelsesperioden som fuldtidsforsikrede, har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregisteret. For deltidsforsikrede er kravet mindst 2.496 løntimer. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved i udskydelsesperioden at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele perioden, det vil sige i sammenlagt 104 uger. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og 17, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet for opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 j, stk. 12, 2. pkt. , at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2. Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

3. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Det foreslås, at det månedlige indkomstloft ikke skal finder anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis. Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

Til nr. 66

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen. Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 5, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.

Til nr. 67

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 6, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.

Til nr. 68

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 8, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 65.

Til nr. 69

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 8, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.

Til nr. 70

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til udskydelsesreglen opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen. Efter de foreslåede § 74 l, stk. 5, 2. pkt., stk. 6, 2. pkt., stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 66-69, sker opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat i løntimer.

Det foreslås i § 74 l, stk. 9, at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2. Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de gældende regler.

Det foreslås, at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. . Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

Til nr. 71

Det fremgår af § 74 m, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning. For personer, der er født før den 1. juli 1959, er de dog en betingelse, at de udskyder overgangen til efter indtil der er mindst 3 år til folkepensionsalderen, og at de opfylder et beskæftigelseskrav.

Det fremgår af § 74 m, stk. 2, at et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 2, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 72

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 3, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 73

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 4, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 74

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 5, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 75

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 6, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Til nr. 76

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til udskydelsesreglen opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen. Efter de foreslåede § 74 m, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., stk. 4, 2. pkt., stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 71-75, sker opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat i løntimer.

Det foreslås i § 74 m, stk. 7, at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2. Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de gældende regler.

Det foreslås, at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

Til nr. 77

Det følger af § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer til indkomstregisteret eller i tilsvarende omfang har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende optjener skattefri præmie ved uger med selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelse til optjening af skattefri præmie.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet i tilsvarende omfang har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 8, 1. pkt., at optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 8, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 78, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 78.

Til nr. 78

Det følger af § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer til indkomstregisteret eller i tilsvarende omfang har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende optjener skattefri præmie ved uger med selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelse til optjening af skattefri præmie. Efter den foreslåede § 74 m, stk. 8, 1. pkt., som affattet ved § 1, nr. 77, sker optjeningen af skattefri præmie fortsat sker i løntimer.

Det foreslås i § 74 m, stk. 8, 2. pkt., at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

2. Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

3. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Den lave omregningssats har i relation til optjening af skattefri præmie den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til præmieoptjeningen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de gældende regler.

Det foreslås i stk. 8, 3. pkt. , at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til optjening af skattefri præmie. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede.

Det foreslås også i stk. 8, 4. pkt. , at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning forfor optjeningen af skattefri præmie.

Til nr. 79

Efter den gældende § 74 n pålægges der ikke karens, når et medlem ophører med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Medlemmet får således udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for at være ophørt med virksomheden og overgår til efterløn.

Det er foreslået i § 1, nr. 36, ad § 57 b, at reglerne om ophør ved overgang til dagpenge lempes markant, og det er herunder foreslået, at selvstændige erhvervsdrivende kan ophøre med virksomheden på tro og love, hvis medlemmet ikke driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk.

Ved ophør på tro og love for at overgå til dagpenge er det foreslået, at der pålægges en karens på 2 måneder, jf. forslagets § 1, nr. 42, ad § 63, stk. 2.

Det i relation til efterløn foreslået i § 1, nr. 57, at der skal gælde de samme regler for ophør med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn, som er foreslået i relation til dagpenge.

Der vil fortsat ikke blive pålagt en karens, når medlemmet dokumenterer ophøret med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Det foreslås imidlertid, at der parallelt med forslaget til § 63, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 42, pålægges en karens på indtil 2 måneder ved ophør med selvstændig virksomhed på tro og love. Hvis virksomheden registreres som ophørt inden for 2 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, afbrydes karensen og medlemmet vil herefter få udbetalt efterløn.

Det foreslås også, at der ikke kan udbetales efterløn til medlemmet, hvis virksomheden 6 måneder efter den angivne ophørsdato ikke er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Når virksomheden registreres som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, genoptages udbetalingen af efterløn.

Til nr. 80

Efter gældende regler, jf. § 90 b, stk. 1, skal administrationen af forsikringssystemet i vides muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad skal baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 1 , at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at administrationen af forsikringssystemet fremadrettet i videst muligt omfang også skal ske på grundlag af relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og oplysninger om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Til nr. 81

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 2, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 2 , at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for administrationen af forsikringssystemet kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan få registeradgang til de samme oplysninger, som arbejdsløshedskasserne har adgang til. Styrelsen er 1. klageinstans for arbejdsløshedskassernes afgørelser, ligesom styrelsen efter lovgivningen udøver tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration og arbejdsløshedskassernes medlemmer. Adgangen til oplysningerne er nødvendig for, at styrelsen kan løse sine opgaver som såvel klageinstans som tilsynsmyndighed.

Det vurderes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e. Der henvises i øvrigt til punkt 2.12.2. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 82

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 3, har arbejdsløshedskasserne, i det omfang, det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke

1. terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

2. adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og

3. adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 83, hvor der i § 90 b, stk. 3, indsættes nye numre 3, 4 og 5, foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 2 , at ordet ”og” udgår. Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 83

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 3, har arbejdsløshedskasserne, i det omfang, det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke

1. terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

2. adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og

3. adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 3 , at arbejdsløshedskasserne skal have terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser. Denne adgang bliver først aktuel, når SKATs Generelle Udstillings Løsning, kaldet GUL, er færdigudviklet og stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne. GUL er nærmere beskrevet i pkt. 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Arbejdsløshedskasserne har allerede i dag adgang til momsoplysninger via Det Fælles Datagrundlag (DFDG), som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 4 , at arbejdsløshedskasserne skal have terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indhente relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen til brug for administrationen af lovgivningen. Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne allerede har adgang til oplysninger herom i Det Centrale Virksomhedsregister og dermed også registreringerne på virk.dk.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 5 , at arbejdsløshedskasserne skal have terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen. Denne adgang bliver først aktuel, når SKATs Generelle Udstillings Løsning, kaldet GUL, er færdigudviklet og stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne. GUL er nærmere beskrevet i pkt. 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Indtil SKATs GUL løsning kan stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne, vil medlemmet være ansvarlig for at indhente den nødvendige dokumentation for B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen hos SKAT.

Det vurderes, at forslaget om arbejdsløshedskassernes anvendelse af oplysninger på den beskrevne måde sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.13.4. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 84

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 6, kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til brug for behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.

Det foreslås i § 90 b, stk. 6 , at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg gives adgang til de registre, som er nævnt i § 90 b, stk. 3.

Det betyder, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg får adgang til de nye registre, der er nødvendige for udvalgets sagsbehandling.

Ud over adgangen til de nye registre får Beskæftigelsesudvalget med ændringen yderligere adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Udvalget behandler desuden som 1. instans tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Ved behandlingen af klager over afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring vil oplysninger, som fremgår af alle de nævnte registrere, indgå i sagsbehandlingen.

Det vurderes, at dette kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.14.3. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 85

Efter gældende regler i § 91, stk. 9, 1. pkt., kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det er et led i Aftale om et tryggere dagpengesystem, oktober 2015, at dagpengesystemet i højere grad skal baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås derfor i § 91, stk. 9, 1. pkt. , at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering endvidere bemyndiges til at indhente oplysninger om moms- og ejerforhold, og at oplysningerne kan anvendes i kontroløjemed og videregives til arbejdsløshedskasserne.

Det betyder, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering endvidere bemyndiges til at indhente oplysninger om moms- og ejerforhold, og at oplysningerne kan anvendes til registersamkørsel i kontroløjemed og videregives til arbejdsløshedskasserne.

Det vurderes, at dette kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.12.2. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 86

Efter gældende regler i § 91, stk. 10, finder § 91, stk. 1, 2 og 6-9, anvendelse i en række tilfælde i det omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 91, stk. 10 , at indhentning af oplysninger efter stk. 1, 2 og 6-9, finder anvendelse i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes i indkomstregisteret eller fra andre offentlige registre, som arbejdsløshedskassen har adgang til.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne selv skal indhente oplysninger i offentlige registre i det omfang arbejdsløshedskassen har hjemmel hertil, jf. § 90 b. Med forslaget opnås et mere digitalt og registerbaseret dagpengesystem, der er baseret på kontrollerbare oplysninger.

Til nr. 87

Efter gældende regler, jf. § 92 a, stk. 3, har tilsynsrådet 8 medlemmer. Et af medlemmerne udpeges efter indstilling fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke, jf. § 92 a, stk. 3, 3. pkt.

Arbejdsløshedskassernes Samvirke har pr. 1. januar 2017 skiftet navn til Danske A-kasser.

Det forslås derfor, at § 92 a, stk. 3 , konsekvensændres således, at det fremgår, at et af medlemmerne udpeges efter indstilling fra Danske A-kasser.