§ 1

Til nr. 1

Kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus). For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at kapitel 5 d ophæves.

Forslaget vil medføre, at lovens kapitel 5 d vil blive ophævet den 1. januar 2021. Sidste bonusår for fordelsbonus efter § 15 g og praktikbonus efter § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil således være 2020, og de to former for bonus vil på sædvanlig vis blive opgjort det efterfølgende år efter de hidtil gældende regler.

Det bemærkes i relation til fordelsbonus og fordelsuddannelser, at den foreslåede ophævelse af § 15 g og § 15 i vil medføre, at børne- og undervisningsministeren for sidste gang vil skulle godkende fordelsuddannelser i 2020, dvs. for 2021, hvorefter fordelsuddannelsesordningen i sin helhed vil ophøre pr. 1. januar 2022. Godkendelse af fordelsuddannelser for 2021 vil ikke kunne indebære fordelsbonus efter § 15 g.

Det bemærkes, at det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at den nyaffattelse af lovens kapitel 5 d, som ellers vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022 i overensstemmelse med § 1, nr. 12, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.), samtidig foreslås ophævet, så at denne nyaffattelse alligevel ikke vil komme til at træde i kraft.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at disse elever udløser statstilskud til den institution, som de går på.

Det foreslås, at § 17 b, 2. pkt., ændres, således at henvisningen til bestemmelsen om praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d ændres til en henvisning til praktikårselever efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, bonus efter det gældende kapitel 5 c og tilskud efter den foreslåede § 21 j, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, og at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at det med hensyn til udenlandske elever vil være en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, bonus efter det gældende kapitel 5 c og tilskud efter den foreslåede § 21 j, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at disse elever udløser statstilskud til den institution, som de går på. Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en udvidelse af anvendelsesområdet for § 17 b, således at bestemmelsen vil omfatte de foreslåede justeringer af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset fra § 5, stk. 2, (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb) og udgifter i medfør af kapitel 2 a (dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger), kapitel 3 (tilskud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.) og kapitel 4 a (skolepraktikydelse m.v.), herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c (statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser) og 5 d (Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus)) og §§ 21 a-21 i (merbidrag, fritagelsesordninger, tilskud for faglærte medarbejdere, over-/underskudsdeling m.v.) og § 26 b (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister).

Det følger af § 18, stk. 1, 3.-6. pkt., at bidraget i 2015 udgør 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og –lønniveau, i 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og –lønniveau, i 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og –lønniveau, og herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. I 2020 udgør bidraget således 2.468 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris- og lønniveau

Endelig følger det af § 18, stk. 1, 7. og 8. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent og afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, 1.-6. pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes 3 nye punktummer.

Efter det foreslåede § 18, stk. 1, 1. pkt., vil alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt skulle betale et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats. Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.

Efter det foreslåede § 18, stk. 1, 2. pkt., vil bidraget efter det foreslåede 1. pkt. skulle dække udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a, herunder administrationsudgifter.

Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Efter det foreslåede § 18, stk. 1, 3. pkt., vil bidraget efter det foreslåede 1. pkt. endvidere skulle dække udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c, §§ 21 a-21 k og 26 b.

Med den foreslåede formulering vil bidraget som noget nyt skulle dække udviklings- og administrationsudgifter i medfør af de foreslåede § 21 j om tilskud for elever og § 21 k om fritagelse for regionerne for merbidrag. Til gengæld vil bidraget ikke længere skulle dække administrationsomkostninger for de elementer, der med lovforslaget foreslås afskaffet. Eftersom gældende kapitel 5 d foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 1, foreslås denne del af gældende ret ikke videreført.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 21 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b og 21 i.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at henvisningerne i bestemmelsen til kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b og 21 i, ændres til henvisninger til den foreslåede § 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d og § 21 c foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, og at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, vil skulle betale et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af den foreslåede § 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k.

Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendelsesområdet for § 21 a, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medarbejdere. Henvisningen til den foreslåede § 21 k er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til § 15 g, stk. 3, ændres til det foreslåede § 21 h, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Forslaget vil medføre, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. det foreslåede § 21 h, stk. 2, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Forslaget vil medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 2, 2. pkt., ændres, således at henvisningen til § 21 h ændres til § 21 h, stk. 1.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Herved vil den gældende § 21 h om erhvervsuddannede årsværk blive til § 21 h, stk. 1.

Forslaget vil medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af flere forskellige elementer, som er fastsat i stk. 5, nr. 1 og 2.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, er det ene element en vægtet ratio bestående af summen af følgende:

a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter.

b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 2, er det andet element en sektorspecifik faktor, som beregnes på baggrund af den vægtede ratio. Den vægtede ratio ovenfor multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af fordelsbonus og praktikbonus samt tilskud for faglærte medarbejdere. De forventede udbetalinger fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, som summen af de budgetterede udgifter i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 5, nr. 2, nyaffattes.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., vil den vægtede ratio efter nr. 1 skulle multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i overensstemmelse med de foreslåede 2.-4. pkt.

Den foreslåede nyaffattelse har til formål at tydeliggøre lovteksten i forhold til fremgangsmåden ved beregningen af den sektorspecifikke faktorkomponent i måluddannelsesratioen. Der er ikke med den foreslåede nyaffattelse tilstræbt nogen konsekvens for arbejdsgivere.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., vil differencen mellem den realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som er opgjort for senest kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaftaler skulle fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret.

I praksis indebærer dette, at udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler siden 2016 hvert år opgøres og sammenholdes med målsætningen fra trepartsaftalen fra 2016 om 10.000 ekstra uddannelsesaftaler. Såfremt der i 2022 eksempelvis indgås 5.500 flere uddannelsesaftaler end i 2016, vil differencen til målsætningen på 10.000 flere uddannelsesaftaler udgøre (10.000-5.500) = 4.500 uddannelsesaftaler. Disse 4.500 uddannelsesaftaler fordeles herefter på de fire sektorer. Dette sker ud fra en fordelingsnøgle baseret på hver sektors andel af det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Såfremt den private sektor beskæftiger 70 pct. af alle erhvervsuddannede årsværk, tilskrives den private sektor 70 pct. af de manglende 4.500 uddannelsesaftaler svarende til 3.150 manglende uddannelsesaftaler.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 3. pkt., vil der herefter for den kommunale sektor ske et fradrag på 900 uddannelsesaftaler efter beregningen af sektorfordelingen efter det foreslåede 2. pkt.

Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret og er en del af aftalekomplekset fra trepartsaftalen fra 2016, nærmere bestemt den efterfølgende tekniske arbejdsgruppes afrapportering. Dette skete for ikke at pålægge de kommunale arbejdsgivere en ekstra økonomisk byrde som følge af ”To-årig dimensioneringsaftale om offentlige praktikpladser på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent” fra 31. august 2016, hvor antallet af uddannelsesaftaler på den pædagogiske assistentuddannelse, som kommunerne indgår, reduceres svarende til 900 elever.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 4. pkt., vil den sektorfordelte sum af opgørelsen efter de foreslåede 2. og 3. pkt. herefter skulle multipliceres med merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede merbidrag for hver sektor.

Såfremt den private sektor er tilskrevet 3.150 manglende uddannelsesaftaler, jf. regneeksemplet ovenfor under det foreslåede 2. pkt., vil det med en merbidragssats på f.eks. 27.000 kr. svare til et samlet merbidrag på (3.150 * 27.000) = 85,1 mio. kr. Tilsvarende beregnes skønnede merbidrag for de øvrige tre sektorer.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 5. pkt., vil den sektorspecifikke faktor herefter blive fastsat som den faktor, der, multipliceret med den vægtede faktor efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter det foreslåede 4. pkt.

På denne baggrund sker der således en fastsættelse af den sektorspecifikke komponent på det niveau, hvor der vil ske indbetaling af 85,1 mio. kr. i merbidrag fra arbejdsgivere i det private sektorkredsløb. Tilsvarende fastsættes de sektorspecifikke faktorer for de øvrige tre sektorer. Faktorerne i forening med den vægtede faktor efter nr. 1 medfører således, at modellen er fastsat for at opnå indbetaling af merbidrag svarende til det manglende antal uddannelsesaftaler (4.500 i regneeksemplet her) multipliceret med merbidragssatsen.

Det bemærkes, at de sektorspecifikke måluddannelsesratioer vil afvige fra hinanden. Grunden til, at den sektorspecifikke måluddannelsesratio er forskellig fra sektor til sektor, skyldes, at variationen i fordelingen af praktikårselever på tværs af virksomhederne er forskellig inden for de respektive sektorer. I den private sektor er der fx mange virksomheder, der ligger langt fra den gennemsnitlige uddannelsesratio for sektoren, og dermed skal den sektorspecifikke måluddannelsesratio ligge lavere for at opfange de virksomheder, der skal levere for at opfylde målsætningen om, at der samlet set skal oprettes 10.000 flere praktikpladser end i dag. Hvis samme sektorspecifikke måluddannelsesratio blev lagt ind på fx den regionale sektor, ville en stor andel af CVR-numrene inden for denne sektor opfylde målet. Derfor skal den sektorspecifikke måluddannelsesratio ligge højere for den regionale sektor for, at de omfattede arbejdsgivere kan levere et merbidrag svarende til sektorens andel af det manglende antal praktikpladser i forhold til målsætningen på 10.000 flere praktikpladser.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 6. pkt., vil det foregående års faktor blive anvendt, hvis den sektorspecifikke faktor ikke kan beregnes pr. 15. marts.

Forslaget har baggrund i administrative hensyn og er en videreførelse af gældende ret.

Forslaget vil indebære en tydeliggørelse af lovteksten i forhold til den praktiske fremgangsmåde ved beregningen af den sektorspecifikke faktorkomponent i måluddannelsesratioen. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 8

Efter § 21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager alle arbejdsgivere et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 21 c ophæves.

Forslaget vil medføre, at § 21 c vil blive ophævet den 1. januar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 21 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.

Det foreslås, at § 21 d, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes.

Det foreslås, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k overstiger udgifterne til tilskud efter den foreslåede § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. den foreslåede § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d og § 21 c foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k overstiger udgifterne til tilskud efter den foreslåede § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. den foreslåede § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.

Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendelsesområdet for § 21 d, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medarbejdere. Henvisningen til den foreslåede § 21 k vil indebære, at den foreslåede merbidragsfritagelse vil blive indregnet ved opgørelsen af et evt. overskud i ordningen. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 21 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c over indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskuddet i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.

Det foreslås, at § 21 e ophæves.

Forslaget vil medføre, at § 21 e vil blive ophævet den 1. januar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 21 f, stk. 1, 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b og 21 i, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Det foreslås, at § 21 f, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede § 21 k, tilskudsordningen efter den foreslåede § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d og §§ 21 c og 21 e foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 8 og 10, at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede § 21 k, tilskudsordningen efter den foreslåede § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendelsesområdet for § 21 f, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus, tilskud for faglærte medarbejdere og underskudsdeling. Henvisningen til den foreslåede § 21 k vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i lighed med de gældende fritagelsesordninger vil kunne bestemme, at den samlede opgørelse også omfatter den foreslåede § 21 k.

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 21 f, stk. 1, vil bemyndigelsen i § 21 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tillige kunne anvendes i forhold til de foreslåede §§ 21 j og 21 k. For så vidt angår den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen i § 21 f, stk. 3, i forhold til den foreslåede § 21 j og fastsættelse af en dato for beregningen af tilskudssatsen i hver af de fire sektorer henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.

I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af § 21 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne, merbidragsordningen, fritagelsesordningerne, tilskudsordningen og over- og underskudsdelingsordningerne i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. Det følger videre at § 21 f, stk. 2, at såfremt indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Det følger videre af § 21 f, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring. Bemyndigelsen er anvendt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at udstede bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Bekendtgørelsen indeholder ikke regler om beregning af gennemsnit efter § 15 h, jf. § 21 f, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås, at § 21 f, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d (herunder §§ 15 g om fordelsbonus og 15 h om praktikbonus) foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremadrettet vil kunne fastsætte regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af § 21 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne, merbidragsordningen, fritagelsesordningerne, tilskudsordningen og over- og underskudsdelingsordningerne i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Det følger af § 21 f, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. De uddannelser, der kan godkendes efter § 21 f, stk. 4, er erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Bestemmelsen har ikke været anvendt, og en modelparameter for de to respektive uddannelser vil i givet fald skulle fastsættes ved lov. Efter § 21 f, stk. 5, er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4. Bemyndigelsen er ikke anvendt.

Det foreslås, at der i § 21 f, stk. 4, efter ordene »uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser« indsættes ordene »og fuldførte uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser«.

Med forslaget tydeliggøres det, at ikke alene uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af praktikårselever), men også fuldførte uddannelser til erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk) i givet fald vil tælles med i opgørelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 15.

Det bemærkes for ordens skyld, at det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger endvidere af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 15 og 18.

Til nr. 14

Det følger af § 21 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter §§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21 c, 21 d og 21 i som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.

Det foreslås, at § 21 g ændres, således at henvisningerne til §§ 21 a og 21 e ændres til § 21 a, og at henvisningerne til §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21 c, 21 d og 21 i ændres til §§ 21 b, 21 d, 21 i, den foreslåede 21 j og den foreslåede 21 k.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d (herunder §§ 15 g og 15 h), §§ 21 c og 21 e foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 8 og 10, at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle udarbejde en særskilt opgørelse for indbetalinger efter § 21 a og udbetalinger efter §§ 21 b, 21 d, 21 i, den foreslåede 21 j og den foreslåede 21 k som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.

Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendelsesområdet for § 21 g, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus, tilskud for faglærte medarbejdere og underskudsdeling. Henvisningen til den foreslåede § 21 k vil indebære, at den foreslåede merbidragsfritagelse også vil være omfattet af bestyrelsens forpligtelse til at lave en særskilt opgørelse for udbetalinger efter § 21 g. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 15

Efter § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 f, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører kan indgå i det samlede kompleks af ordninger med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Bestemmelsen har ikke været anvendt, og en modelparameter for de to respektive uddannelser vil i givet fald skulle fastsættes ved lov. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 13, om præcisering af § 21 f, stk. 4, i forhold til fuldførte uddannelser til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører.

I dag vil medarbejdere, der har fuldført uddannelsen til fx lokomotivfører, ofte også have en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Disse medarbejdere indgår derfor ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h. Derimod vil medarbejdere, der har alene har fuldført uddannelsen til lokomotivfører, ikke kunne indgå i beregningen af erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h, selvom lokomotivførere måtte indgå i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 21 f, stk. 4.

Det foreslås, at der i § 21 h, stk. 1, 1. pkt., efter ordene »jf. dog § 21 a, stk. 7-9,« indsættes ordene »eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse,«.

Efter det foreslåede vil der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår.

Forslaget vil medføre, at en eller flere medarbejdere, som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som højest fuldførte uddannelse, også vil indgå ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h i de tilfælde, hvor medarbejderne ikke også har en fuldført erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af begrebet erhvervsuddannet årsværk.

Det bemærkes for ordens skyld, at det følger af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 18.

Til nr. 16

I § 15 g, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag findes definitionen på praktikårselev, som anvendes ved beregningen af fordelsbonus, merbidrag, fritagelse for merbidrag og overskudsdeling i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Begrebet praktikårselev anvendes til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen.

Det følger af § 15 g, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser (dvs. delaftaler i skolepraktik og delaftaler i fgu-baseret erhvervsuddannelse) indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Det foreslås, at der i 21 h indsættes et nyt stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d (herunder § 15 g) foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Definitionen på praktikårselever foreslås i forlængelse heraf flyttet til § 21 h, hvor definitionen på erhvervsuddannede årsværk i forvejen findes.

Efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, 1. pkt., vil en praktikårselev svare til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed.

Forslaget vil medføre, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder. Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, 2. pkt., vil uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgå i beregningen af praktikårselever.

Forslaget vil medføre, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke vil indgå i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler som hidtil ikke vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i fgu-baseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, 3. og 4. pkt., vil alene kalenderdage i tilskudsåret indgå i beregningen af praktikårselever, og tilskudsåret vil være perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter den foreslåede § 21 j.

Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober 2021, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2021 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i ordinær aftale fra den 1. oktober 2021, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.

I forhold til den gældende definition på praktikårselever er det således alene begrebet ”bonusåret”, der af sproglige grunde foreslås ændret til ”tilskudsåret”. Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medarbejdere.

Loven indeholder ikke regler om tilskud til arbejdsgivere for elever, eller regler om merbidragsfritagelse for regionerne.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 j om tilskud til arbejdsgivere for elever, og en ny § 21 k om merbidragsfritagelse for regionerne.

Det foreslås i § 21 j, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere omfattet af lovens § 2 i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 3, vil yde et tilskud pr. praktikårselev, jf. det foreslåede § 21 h, stk. 2, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes tilskud til arbejdsgivere omfattet af loven. Dette svarer til de øvrige ordninger i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder ordningerne med fordelsbonus og praktikbonus efter lovens kapitel 5 d.

Efter § 21 f, stk. 3, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4 (dvs. sidestillede uddannelser, jf. herom nedenfor), og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 12, hvori § 21 f, stk. 3, 2. pkt., om bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af fordelsbonus og gennemsnit i praktikbonus, foreslås ophævet på baggrund af den foreslåede ophævelse af lovens kapitel 5 d. For så vidt angår den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen i § 21 f, stk. 3, i forhold til det foreslåede tilskud henvises til det foreslåede § 21 j, stk. 3, 2. pkt., nedenfor.

For så vidt angår det foreslåede § 21 h, stk. 2, henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, om definitionen på praktikårselever.

Der vil efter forslaget ydes tilskud for praktikårselever med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og inden for uddannelser, der er godkendt i medfør af lovens § 21 f, stk. 4. Efter § 21 f, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører kan indgå i det samlede kompleks af ordninger med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Bestemmelsen er ikke anvendt.

Det bemærkes, at praktikårseleverne, der udløser tilskud, ikke vil blive vægtet med en modelparameter, jf. lovens bilag 1 og § 21 a, stk. 6-9.

Det foreslås i § 21 j, stk. 2, at det vil være en betingelse for retten til tilskud, at arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a.

En arbejdsgiver opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a, når arbejdsgiverens måluddannelsesratio efter § 21 a, stk. 5, er lig med eller højere end arbejdsgiverens uddannelsesratio efter § 21 a, stk. 4, jf. § 21 a, stk. 2 modsætningsvis.

Det bemærkes i den forbindelse, at en arbejdsgivers måluddannelsesratio først beregnes, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt. Ret til tilskuddet vil dermed forudsætte, at arbejdsgiveren har en måluddannelsesratio.

Det bemærkes, at der efter forslaget vil ydes tilskud for alle praktikårselever, dvs. ikke kun for det antal vægtede praktikårselever, der ligger over arbejdsgiverens måluddannelsesratio. Hvis en arbejdsgiver således har fem praktikårselever men kun skal have tre vægtede praktikårselever for at opfylde sin måluddannelsesratio, vil arbejdsgiveren være berettiget til tilskud for alle fem praktikårselever.

Det foreslås i § 21 j, stk. 3, 1. pkt., at opgørelsen af tilskud vil blive foretaget pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11.

Efter § 21 a, stk. 11, placeres alle arbejdsgivere på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2 til loven, som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor, 4) statslig sektor.

Forslaget vil medføre, at der skabes en større enkelhed i den samlede ordning for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, hvorefter en arbejdsgiver vil skulle betale et merbidrag, såfremt arbejdsgiveren ikke opfylder måluddannelsesratioen, mens arbejdsgiveren omvendt vil få et elevtilskud, såfremt arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio.

Det foreslås i § 21 j, stk. 3, 2. pkt., at opgørelsen vil blive foretaget året efter tilskudsåret.

Opgørelsen vil dermed tidsmæssigt følge den gældende kadence, hvorefter årsopgørelsen (praktikpladsregnskabet) opgøres i året efter tilskudsåret. I foråret 2022 vil merbidrag og elevtilskud for 2021 således kunne opgøres og afregnes på én gang.

Det bemærkes, at § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås udvidet i lovforslagets § 1, nr. 11, til at omfatte den foreslåede § 21 j. Efter § 21 f, stk. 1, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til ordningerne med fordelsbonus og praktikbonus, merbidragsordningen, fritagelsesordningerne, ordningen med tilskud for faglærte medarbejdere og over- og underskudsdelingsordningerne gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Det bemærkes endvidere, at de gældende § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter det foreslåede dermed også vil finde anvendelse i forhold til det foreslåede tilskud i den foreslåede § 21 j. Efter § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring.

Med hjemmel i gældende § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som efter lovforslagets § 1, nr. 12, vil blive § 21 f, stk. 3, 1. og 2. pkt., vil bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne fastsættes en dato for beregningen af tilskudssatsen i hver af de fire sektorer for det foreslåede tilskud. Det forventes således, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag én gang årligt i forbindelse med årsopgørelsen vil fastsætte tilskudssatsen for de respektive sektorer, og at satsen for de respektive sektorer herefter ikke genberegnes. Fastsættelsen af en dato for beregningen af tilskudssatsen vil dermed følge samme princip, som hidtil har været gældende for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i forhold til fx underskudsdeling og overskudsdeling. Dette har baggrund i, at det vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at genberegne tilskudssatsen for de respektive sektorer i forbindelse med de kvartalsvise efterreguleringer, som finder sted i overensstemmelse med § 18 i bekendtgørelse om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt tilskudssatsen skulle efterreguleres på baggrund af ændrede data i sektorerne, efter at beregningen havde fundet sted i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen, ville det betyde, at samtlige arbejdsgivere ville modtage en efterregulering hvert kvartal i op til 3 år efter bidragsåret. Det er derimod ikke hensigten at ændre på reglerne om efterregulering af den enkelte arbejdsgivers praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som således vil blive efterreguleret på baggrund af beregningsgrundlaget i bekendtgørelsens § 19 om bl.a. arbejdsgiverens sektorplacering pr. 1. januar og skolernes registrerede uddannelsesaftaler, som er indberettet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag via Styrelsen for It og Læring.

Det foreslås i § 21 j, stk. 3, 3. pkt., at tilskud pr. praktikårselev vil blive beregnet forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i det foreslåede stk. 2.

Forslaget vil medføre, at tilskud pr. praktikårselev vil skulle beregnes forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet evt. over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der er berettiget til tilskuddet i tilskudsåret.

Ved årligt at afstemme tilskudsudbetalingerne til det samlede merbidrag (indregnet den nævnte efterregulering af tilskuddet) i sektoren som led i årsopgørelsen (praktikpladsregnskabet), vil der skabes balance i ordningen. Ved fastsættelsen af beløbet for det foreslåede tilskud som led i årsopgørelsen vil beløbet derved blive fastsat ud fra de faktiske indtægter i ordningen i samme opgørelsesår. Dette vil ske efter nedenstående formel:

Tilskud pr. praktikårselev = Samlet merbidrag / Antal praktikårselever i virksomheder, der opfylder måltallet.

Det foreslåedes virkning kan illustreres med følgende beregningstekniske eksempel, hvor efterreguleringen har indebåret et underskud: I 2023 viser det sig på baggrund af nye oplysninger, at der i 2022 er blevet udbetalt for meget i tilskud i en sektor, således at der er underskud i sektoren på 0,5 mio. kr. I 2023 er der indbetalt merbidrag i sektoren for 95,5 mio. kr. Dette beløb fratrækkes 0,5 mio. kr. for at finansiere efterreguleringen fra tidligere år, hvorefter der er 95,0 mio. kr. til fordeling i sektoren i tilskudsåret i forhold til det foreslåede tilskud. Der har været 28.000 praktikårselever på virksomheder, der opfylder deres måltal. Elevtilskuddet pr. praktikårselev beregnes herefter som (95 mio. kr. / 28.000 praktikårselever) = 3.393 kr. pr. praktikårselev. Hvis en arbejdsgiver har syv tilskudsberettigede praktikårselever, vil arbejdsgiveren således få et tilskud på 23.750 kr.

Det bemærkes, at tilskuddet vil blive beregnet pr. sektor og således kan variere pr. praktikårselev afhængigt af, hvilken sektor arbejdsgiveren tilhører. For arbejdsgivere i samme sektor vil tilskudsbeløbet pr. praktikårselev være det samme.

Endelig foreslås det i § 21 j, stk. 3, 4. pkt., at tilskud maksimalt vil kunne udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Ved at indføre et maksimum for elevtilskuddet vil der fortsat være behov for en overskudsdeling, så et eventuelt overskud føres tilbage til arbejdsgiverne pr. sektor. Overskuddet vil som i dag skulle føres tilbage til arbejdsgiverne pr. praktikårselev.

Der vil med den foreslåede model ikke kunne forekomme et underskud i ordningen. Den eksisterende mekanisme for underskudsdeling (opkrævning af beløb pr. faglært medarbejder) foreslås derfor ophævet.

Med den foreslåede § 21 j vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som hidtil i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag skulle behandle personoplysninger til brug for sagsbehandlingen. Til brug for beregning og udbetaling af det foreslåede tilskud vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtage oplysninger om uddannelsesaftaler indgået mellem virksomhed og elev fra Styrelsen for It og Læring.

Til brug for sagsbehandlingen vedrørende det foreslåede tilskud vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtage oplysninger så som virksomhedens CVR-nummer, elevens CPR-nummer, uddannelse og uddannelsesaftalens start- og slutdato.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at udbetale tilskud til arbejdsgivere efter nærmere angivne betingelser, hvilket vil sige, at kendskab til uddannelsesaftalens længde m.v. er en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af elevens personoplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjemmel skal al behandling af elevers personoplysninger også ske under behørig iagttagelse af de øvrige databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at behandlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 21 k, at de regioner, der er nævnt i § 1, stk. 3, i regionsloven, og som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for et fastsat antal praktikårselever.

De regioner, der for tiden er nævnt i regionslovens § 1, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland Region Nordjylland.

Efter § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal en arbejdsgiver betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio.

Alle arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om fordelsbonus og praktikbonus og § 21 c om tilskud for faglærte medarbejdere, med mindre de fritages for merbidrag i medfør af fritagelsesordningerne i §§ 21 b og 21 i, jf. § 21 a, stk. 1.

I § 21 k, nr. 1, foreslås Region Hovedstaden fritaget for 521 praktikårselever.

I § 21 k, nr. 2, foreslås Region Sjælland fritaget for 300 praktikårselever.

I § 21 k, nr. 3, foreslås Region Syddanmark fritaget for 430 praktikårselever.

I § 21 k, nr. 4, foreslås Region Midtjylland fritaget for 407 praktikårselever.

I § 21 k, nr. 5, foreslås Region Nordjylland fritaget for 212 praktikårselever.

Det bemærkes, at den foreslåede merbidragsfritagelse vil gives på CVR-niveau og ikke på SE-niveau. Dette skyldes, at alle erhvervsuddannede medarbejdere samt praktikårselever i modellen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag summeres på CVR-niveau for de underliggende SE-numre.

Forslaget vil indebære, at såfremt regionerne ellers skulle betale merbidrag efter lovens § 21 a, vil de få merbidragsfritagelse for det foreslåede antal elever. Det bemærkes, at regionerne ikke vil skulle ansøge om fritagelse efter den foreslåede § 21 k. Det bemærkes endvidere, at fritagelse efter den foreslåede § 21 k ikke afskærer regionerne fra at søge om fritagelse for merbidrag efter § 21 b om fritagelse for merbidrag for den periode, hvor regionen måtte have søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale.

Den foreslåede fritagelse for merbidrag kan i bidragsåret ikke overstige arbejdsgiverens beregnede merbidrag i bidragsåret, jf. lovens § 21 a. De respektive regioner vil derfor ikke vil kunne få merbidragsfritagelse for et større beløb end det beregnede merbidrag. Dvs. hvis Region Hovedstaden fx har fået beregnet merbidrag for 450 praktikårselever, vil regionen ikke få et tilskud efter den foreslåede § 21 j for (521-450) = 71 praktikårselever.

Det foreslåede antal praktikårselever vil indirekte komme til at indgå i tilskudsgrundlaget for beregning af det foreslåede tilskud for elever, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Dette skyldes, at der ved opgørelsen af regionernes respektive merbidrag fratrækkes et antal praktikårselever som følge af den foreslåede merbidragsfritagelse, hvorefter tilskudsgrundlaget for beregningen af det foreslåede tilskud pr. praktikårselev i sektoren, jf. den foreslåede § 21 j, vil blive reduceret. Hvis det samlede merbidrag for regionerne bliver reduceret, men antallet af praktikårselever fastholdes, vil det foreslåede tilskud pr. praktikårselev således reduceres.

Den foreslåede merbidragsfritagelse vil ikke have betydning for opgørelsen af uddannelsesratioen for den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaftalen med eleven.

Den foreslåede volumen for fritagelse for merbidrag vil gælde pr. år, og en ændring af den foreslåede volumen vil kræve lovændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.

Det foreslås, at § 26 b, stk. 1, ændres, således at ordene »jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e« ændres til »jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a«.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. det foreslåede § 21 h, stk. 1, efter § 21 a kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås § 21 h, 1. pkt., ændret.

Lovforslagets § 1, nr. 18 er en lovteknisk konsekvens af, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Herved vil den gældende § 21 h om erhvervsuddannede årsværk, som foreslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 15, blive til § 21 h, stk. 1. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at 21 c og 21 e foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter erhvervsuddannede årsværk alene vil finde anvendelse i forbindelse med beregningen af merbidrag efter § 21 a. Forslaget vil derudover medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

Kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus).

Lovens kapitel 5 d nyaffattes automatisk den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 12, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.).

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 1, nr. 12, i lov nr. lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter lovens kapitel 5 d, som gælder indtil den 31. december 2021, foreslås ophævet.

Det foreslåede vil indebære, at den nyaffattelse af lovens kapitel 5 d, som ellers vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022 i overensstemmelse med § 1, nr. 12, i lov nr. 1737 af 27. december 2018, alligevel ikke vil komme til at træde i kraft. Nyaffattelsen af lovens kapitel 5 d pr. 1. januar 2022 foreslås således ophævet uden at have fået virkning efter sit indhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 1, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.), at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5.

Det foreslås, at § 5, stk. 1, lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) ændres, således at henvisningen til stk. 2-5 ændres til stk. 2-4.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvortil der henvises.

Til nr. 3

Det følger af § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.), at § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås, at § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) ophæves.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvortil der henvises.

§ 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslåede vil medføre, at loven finder anvendelse på bidragsåret 2021 og frem.

Således vil lovforslaget § 1, nr. 1, indebære, at sidste bonusår for fordelsbonus efter § 15 g og praktikbonus efter § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil være 2020, og de to former for bonus vil på sædvanlig vis blive opgjort det efterfølgende år efter de hidtil gældende regler, jf. også nedenfor.

Det bemærkes i relation til fordelsbonus og fordelsuddannelser, at den foreslåede ophævelse af § 15 g og § 15 i vil medføre, at børne- og undervisningsministeren for sidste gang vil skulle godkende fordelsuddannelser i 2020, dvs. for 2021, hvorefter fordelsuddannelsesordningen i sin helhed vil ophøre pr. 1. januar 2022. Godkendelse af fordelsuddannelser for 2021 vil ikke kunne indebære fordelsbonus efter § 15 g.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vil ikke finde anvendelse på bidragsindbetalinger for 2020 eller tidligere efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020. For sådanne bidragsindbetalinger vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, dvs. bidragsopkrævningerne vedrørende bidragsåret 2020 eller tidligere vil skulle administreres efter de hidtil gældende regler.

Endvidere vil lovforslagets bestemmelser om ændringer af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ikke finde anvendelse på bidragsår for 2020 eller tidligere efter bestemmelserne om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020. For sådanne bidragsår vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, dvs. alle forhold vedrørende bidragsåret 2020 eller tidligere vil skulle administreres efter de hidtil gældende regler, jf. også stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af de gældende § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11 og 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, som er udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skulle forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.

Med det foreslåede vil endvidere bekendtgørelse nr. 233 af 22. marts 2018 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister til brug for opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, som er udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skulle forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 21 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12.

Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.