Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende. Af § 1, stk. 2, følger, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere bidrager til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det foreslås, at § 1, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at arbejdsgiverne endvidere finansierer godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og ikke som i dag bidrager til finansieringen heraf.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det følger af § 15 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det foreslås, at § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at arbejdsgiverne endvidere finansierer godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og ikke som i dag bidrager til finansieringen heraf.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter kapitel 5 c (§§ 15 e og 15 f) i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret en midlertidig ordning for 2017 med bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelserne og bonus til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikpladser.

Kapitel 5 c blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.).

Med lov nr. 706 af 8. juni 2017 blev det vedtaget at indsætte et nyt kapitel 5 d (nye §§ 15 g, 15 h og 15 i) om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslås med § 1, nr. 3, at nyaffatte kapitel 5 d i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2021. Der er af lovtekniske grunde tale om en nyaffattelse af hele kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved lov nr. 706 af 8. juni 2017, jf. nederst.

Det foreslås at indsætte en ny § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelserne.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

I relation til henvisningen til § 21 f, stk. 3, følger det af denne bestemmelse, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, samt om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering samt om tilbagebetaling, modregning og afskæring. I relation til henvisningen til § 21 f, stk. 4, følger det af denne bestemmelse, at undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” om, at der på baggrund af en pulje på 20 mio. kr. indføres en permanent bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelserne.

Det foreslåede indebærer, at der kan ydes en bonus på 5.000 kr. til arbejdsgiver, der tager elever inden for fordelsuddannelserne, jf. det foreslåede stk. 5.

Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven. Dette svarer til den midlertidige fordelsbonusordning efter § 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016.

Det foreslås i stk. 2, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er fordelsuddannelser omfattet af det foreslåede stk. 4, hvori opstilles betingelser for bonus. Det følger endvidere af § 21 f, stk. 4, at undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter § 21 f, stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Baggrunden for det foreslåede er de af ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” opstillede kriterier for fordelsbonus, som er nærmere beskrevet i relation til det foreslåede stk. 4 nedenfor.

Det foreslåede indebærer, at de uddannelser, der ikke er godkendt som fordelsuddannelser, men som i øvrigt opfylder de fastsatte betingelser, ikke vil kunne udløse bonus.

Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen. Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede anvendelse i relation til den midlertidige, statslige fordelsbonus i lovens § 15 e.

Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober 2019, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i ordinær aftale fra den 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.

Det foreslås endvidere, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i skolepraktik.

Det foreslås i stk. 4, at der i året efter bonusåret foretages en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det foreslås i den forbindelse, at den enkelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende betingelser:

1. Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret.

2. Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Det bemærkes, at opgørelsen af de fordelsuddannelser, der kan udløse bonus, vil blive foretaget i samarbejde mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Styrelsen for It og Læring.

Ved uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr. 1, forstås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del enten er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.

Andelen af uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr. 1, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret. Ved opgørelsen vil der kun indgå data vedrørende uddannelsesaftaler indgået fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret vil beregningsteknisk blive opgjort på samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På samme måde vil andelen af elever i skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som eleverne er i skolepraktik.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret må efter forslaget ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret vil der kun indgå data for virksomhedspraktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.

Det bemærkes, at det alene er uddannelserne på den liste over fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren godkender og offentliggør efter den foreslåede § 15 i, der indgår i opgørelsen af bonus.

Det foreslås i stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Som anført i relation til det foreslåede stk. 1 ovenfor er baggrunden for det foreslåede ønsket i ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” om, at der på baggrund af en pulje på 20 mio. kr. indføres en permanent bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelserne.

Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have været udgifter for 24,5 mio. kr. ved en bonus på 5.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i eksemplet blive reduceret til ca. 4.080 kr. ((20/24,5)5.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 2.040 kr. (4.0800,5).

Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og ansætter flere elever sammenlignet med de tre foregående år.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, omtalt ovenfor. Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det skal være en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a om merbidrag, som træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 1, nr. 22, og § 7, stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Det er endvidere efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående tre år. Med merbeskæftigelse forstås således, at den pågældende arbejdsgiver fx i 2019 har flere elever ansat, målt som praktikårselever, sammenlignet med den pågældende arbejdsgivers gennemsnitlige antal praktikårselever i perioden 2016-2018.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at gennemsnittet for en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindelse med udregningen af det nævnte gennemsnit.

Det foreslås i stk. 3, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktikårselever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter i § 21 a, stk. 6.

Det foreslåedes virkning kan illustreres med følgende eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft 1. oktober 2019, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i ordinær aftale fra 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at begrebet ”erhvervsuddannet årsværk” afgrænses således, at der herved forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, om medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Det foreslås endvidere i stk. 4, 2. pkt., at alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden foreslås udregnet på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Det foreslås i stk. 5, at bonus udgør 25.000 kr. pr. praktikårselev.

Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af praktikbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have praktikbonus.

Det foreslås endelig at indsætte en ny § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende proceduren for godkendelse af fordelsuddannelser.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannelser.

Det er hensigten, at undervisningsministeren foretager godkendelser af fordelsuddannelser på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer samt på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at godkendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelserne i det foreslåede § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller indtil uddannelsen efter høring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår. Det forudsættes i den forbindelse, at Undervisningsministeriet hvert år iværksætter en høring af de relevante brancheorganisationer.

Det følger af pkt. 38 i ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser”, at Undervisningsministeriet skulle nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle fremlægge et forslag til grundlaget for den fremtidige model for blandt andet udpegning af en årlig positivliste over forventede fordelsuddannelser. Den tekniske arbejdsgruppe fremlagde i overensstemmelse hermed et sådant forslag ultimo november 2016.

Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der er taget udgangspunkt i trepartsaftalens forudsætning om, at både dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. herved § 2, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, og den fremtidige udvælgelse af fordelsuddannelse skal afspejle de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejdsgruppen har på den baggrund lagt op til en samlet model, hvor den samme beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft indgår i grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i forhold til dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejdsgruppen har således foreslået, at positivlisten over forventede fordelsuddannelser kommer til at bygge på værdierne i den omtalte beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.

Den foreslåede stk. 1 er overvejende baseret på arbejdsgruppens anbefaling. En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes samlede model, herunder den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft, fremgår af forarbejderne til § 2, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat, side 72, som indeholder forslag om fremtidig dimensionering af erhvervsuddannelser.

I stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren årligt offentliggør en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de uddannelser, som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus.

Den foreslåede indebærer, at listen alene fastlægger, hvilke uddannelser, der potentielt vil kunne udløse bonus, men giver således ikke sikkerhed herfor, da dette først opgøres i året efter bonusåret. Der henvises i den henseende til de kriterier, der efter forslaget vil skulle være opfyldt for, at bonus udløses, jf. det foreslåede § 15 g, stk. 4, ovenfor (dvs. krav til andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale efter fuldført grundforløb samt krav til andelen af elever i skolepraktik). Begge kriterier skal være opfyldt, såfremt fordelsuddannelsen skal kunne udløse fordelsbonus og fortsat være en fordelsuddannelse. Hertil kommer eventuelle kriterier for uddannelser godkendt efter § 21, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er hensigten, at Undervisningsministeriet på årlig basis tilrettelægger og gennemfører godkendelses- og ansøgningsproceduren for fordelsuddannelser, herunder om ansøgning om at en fordelsuddannelse ophører med at være fordelsuddannelse. Der vil i den henseende indgå en proces, som de faglige udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers brancheorganisationer eller sammenslutninger skal følge i forbindelse med den årlige udpegning af fordelsuddannelser.

Det foreslås som anført ovenfor at nyaffatte hele kapitel 5 d. Det er alene det foreslåede § 15 h, stk. 5, som er nyt i forhold til kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved lov nr. 706 af 8. juni 2017, og der er ikke tilsigtet andre ændringer i kapitlet end denne.

Baggrunden for nyaffattelsen er alene lovteknisk og skyldes, at § 15 i trådte i kraft den 1. juli 2017, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, mens §§ 15 g og h i kapitel 5 d, som affattet lov nr. 706 af 8. juni 2017, først træder i kraft den 1. januar 2018, jf. denne lovs § 7, stk. 4.

Den foreslåede nyaffattelse af kapitel 5 d vil erstatte det vedtagne kapitel 5 d, som affattet ved lov nr. 706 af 8. juni 2017, når det foreslåede kapitel 5 d træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dette lovforslags § 4, stk. 1.

Det fremgår af trepartsaftalen, at det aftalte initiativ med forhøjelsen af praktikbonussen er afgrænset til aftaleperioden. Aftaleperioden er årene 2018-2021. På denne baggrund foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 3, om forhøjelse af bonussen til et fast beløb på 25.000 kr. pr. praktikårselev vil skulle gælde i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2022.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 4, og 4, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Efter kapitel 5 c (§§ 15 e og 15 f) i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret en midlertidig ordning for 2017 med bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelserne og bonus til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikpladser.

Kapitel 5 c blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.).

Med lov nr. 706 af 8. juni 2017 blev det vedtaget at indsætte et nyt kapitel 5 d (nye §§ 15 g, 15 h og 15 i) om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslås med § 1, nr. 4, at nyaffatte kapitel 5 d fra og med den 1. januar 2022. Der er af lovtekniske grunde tale om en nyaffattelse af hele kapitel 5 d som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, jf. nederst.

Det foreslås at indsætte en ny § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelserne.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

I relation til henvisningen til § 21 f, stk. 3, følger det af denne bestemmelse, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, samt om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering samt om tilbagebetaling, modregning og afskæring. I relation til henvisningen til § 21 f, stk. 4, følger det af denne bestemmelse, at undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” om, at der på baggrund af en pulje på 20 mio. kr. indføres en permanent bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelserne.

Det foreslåede indebærer, at der kan ydes en bonus på 5.000 kr. til arbejdsgiver, der tager elever inden for fordelsuddannelserne, jf. det foreslåede stk. 5.

Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven. Dette svarer til den midlertidige fordelsbonusordning efter § 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016.

Det foreslås i stk. 2, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er fordelsuddannelser omfattet af det foreslåede stk. 4, hvori opstilles betingelser for bonus. Det følger endvidere af § 21 f, stk. 4, at undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter § 21 f, stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Baggrunden for det foreslåede er de af ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” opstillede kriterier for fordelsbonus, som er nærmere beskrevet i relation til det foreslåede stk. 4 nedenfor.

Det foreslåede indebærer, at de uddannelser, der ikke er godkendt som fordelsuddannelser, men som i øvrigt opfylder de fastsatte betingelser, ikke vil kunne udløse bonus.

Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen. Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede anvendelse i relation til den midlertidige, statslige fordelsbonus i lovens § 15 e.

Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober 2019, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i ordinær aftale fra den 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.

Det foreslås endvidere, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Baggrunden for forslaget er, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i skolepraktik.

Det foreslås i stk. 4, at der i året efter bonusåret foretages en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det foreslås i den forbindelse, at den enkelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende betingelser:

1. Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret.

2. Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Det bemærkes, at opgørelsen af de fordelsuddannelser, der kan udløse bonus, vil blive foretaget i samarbejde mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Styrelsen for It og Læring.

Ved uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr. 1, forstås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del enten er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.

Andelen af uddannelsesaktive elever, jf. det foreslåede nr. 1, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret. Ved opgørelsen vil der kun indgå data vedrørende uddannelsesaftaler indgået fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret vil beregningsteknisk blive opgjort på samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På samme måde vil andelen af elever i skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som eleverne er i skolepraktik.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse, jf. det foreslåede nr. 2, i bonusåret må efter forslaget ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret vil der kun indgå data for virksomhedspraktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.

Det bemærkes, at det alene er uddannelserne på den liste over fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren godkender og offentliggør efter den foreslåede § 15 i, der indgår i opgørelsen af bonus.

Det foreslås i stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Som anført i relation til det foreslåede stk. 1 ovenfor er baggrunden for det foreslåede ønsket i ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” om, at der på baggrund af en pulje på 20 mio. kr. indføres en permanent bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelserne.

Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have været udgifter for 24,5 mio. kr. ved en bonus på 5.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i eksemplet blive reduceret til ca. 4.080 kr. ((20/24,5)5.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 2.040 kr. (4.0800,5).

Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende bonus til arbejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og ansætter flere elever sammenlignet med de tre foregående år.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, omtalt ovenfor. Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det skal være en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a om merbidrag, som træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 1, nr. 22, og § 7, stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Det er endvidere efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående tre år. Med merbeskæftigelse forstås således, at den pågældende arbejdsgiver fx i 2019 har flere elever ansat, målt som praktikårselever, sammenlignet med den pågældende arbejdsgivers gennemsnitlige antal praktikårselever i perioden 2016-2018.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at gennemsnittet for en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindelse med udregningen af det nævnte gennemsnit.

Det foreslås i stk. 3, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktikårselever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter i § 21 a, stk. 6.

Det foreslåedes virkning kan illustreres med følgende eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft 1. oktober 2019, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2019 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i ordinær aftale fra 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at begrebet ”erhvervsuddannet årsværk” afgrænses således, at der herved forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, om medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår.

Efter det foreslåede 2. pkt., omfatter erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Det foreslåede er nyt i forhold til det vedtagne kapitel 5 d, jf. § 1, nr. 16, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Erhvervsuddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 2, stk. 1. Skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed er i modsætning hertil en særlig tilrettelæggelsesform, hvor erhvervsuddannelsen består af et grundforløb, der ligesom andre erhvervsuddannelser tages på en erhvervsskole, samt et hovedforløb, der udelukkende består af skoleforløb, dvs. uden praktik i en virksomhed. Det foreslåede skal derfor ses på den baggrund, at virksomhederne ikke har mulighed for at indgå uddannelsesaftaler med elever på uddannelser, der udelukkende består af skoleforløb (skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed), hvorfor disse uddannelser ikke skal indgå i den incitamentsstruktur, som det praktikpladsafhængige AUB-bidrag udgør. For tiden er der tale om uddannelserne byggemontagetekniker og web-integrator, jf. bekendtgørelse nr. 212 af 8. marts 2016 om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker og bekendtgørelse nr. 279 af 15. marts 2016 erhvervsuddannelsen til web-integrator.

Det foreslås endvidere i stk. 4, 3. pkt., at alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikke-fuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden foreslås udregnet på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Den foreslåede, nye definition på begrebet ”erhvervsuddannede årsværk” i det foreslåede stk. 4, vil – ud over ved beregningen af bonus efter det foreslåede § 15 h – også finde anvendelse ved beregningen af tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter lovens § 21 c, merbidrag efter § 21 a samt underskudsdeling efter § 21 e i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Disse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter forslaget maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have været udgifter for 30 mio. kr. ved en bonus på 15.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i eksemplet blive reduceret til ca. 10.000 kr. ((20/30)15.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 5.000 kr. (10.0000,5).

Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af praktikbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have praktikbonus.

Det foreslås endelig at indsætte en ny § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende proceduren for godkendelse af fordelsuddannelser.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt uddannelser, der i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannelser.

Det er hensigten, at undervisningsministeren foretager godkendelser af fordelsuddannelser på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer samt på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at godkendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelserne i det foreslåede § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller indtil uddannelsen efter høring af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med at være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår. Det forudsættes i den forbindelse, at Undervisningsministeriet hvert år iværksætter en høring af de relevante brancheorganisationer.

Det følger af pkt. 38 i ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser”, at Undervisningsministeriet skulle nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle fremlægge et forslag til grundlaget for den fremtidige model for blandt andet udpegning af en årlig positivliste over forventede fordelsuddannelser. Den tekniske arbejdsgruppe fremlagde i overensstemmelse hermed et sådant forslag ultimo november 2016.

Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der er taget udgangspunkt i trepartsaftalens forudsætning om, at både dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. herved § 2, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, og den fremtidige udvælgelse af fordelsuddannelse skal afspejle de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejdsgruppen har på den baggrund lagt op til en samlet model, hvor den samme beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft indgår i grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i forhold til dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejdsgruppen har således foreslået, at positivlisten over forventede fordelsuddannelser kommer til at bygge på værdierne i den omtalte beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.

Den foreslåede stk. 1 er overvejende baseret på arbejdsgruppens anbefaling. En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes samlede model, herunder den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft, fremgår af forarbejderne til § 2, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat, side 72, som indeholder forslag om fremtidig dimensionering af erhvervsuddannelser.

I stk. 2, foreslås det, at undervisningsministeren årligt offentliggør en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de uddannelser, som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus.

Den foreslåede indebærer, at listen alene fastlægger, hvilke uddannelser, der potentielt vil kunne udløse bonus, men giver således ikke sikkerhed herfor, da dette først opgøres i året efter bonusåret. Der henvises i den henseende til de kriterier, der efter forslaget vil skulle være opfyldt for, at bonus udløses, jf. det foreslåede § 15 g, stk. 4, ovenfor (dvs. krav til andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale efter fuldført grundforløb samt krav til andelen af elever i skolepraktik). Begge kriterier skal være opfyldt, såfremt fordelsuddannelsen skal kunne udløse fordelsbonus og fortsat være en fordelsuddannelse. Hertil kommer eventuelle kriterier for uddannelser godkendt efter § 21, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er hensigten, at Undervisningsministeriet på årlig basis tilrettelægger og gennemfører godkendelses- og ansøgningsproceduren for fordelsuddannelser, herunder om ansøgning om at en fordelsuddannelse ophører med at være fordelsuddannelse. Der vil i den henseende indgå en proces, som de faglige udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers brancheorganisationer eller sammenslutninger skal følge i forbindelse med den årlige udpegning af fordelsuddannelser.

Det fremgår af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer er afgrænset til aftaleperioden, med mindre andet er konkret angivet. Aftaleperioden er årene 2018-2021. På denne baggrund foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 4, vil skulle gælde fra den 1. januar 2022. Bonus pr. praktikårselev vil efter forslaget skulle beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever. Bonussen kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Det foreslås som anført ovenfor at nyaffatte hele kapitel 5 d. Det er alene det foreslåede § 15 h, stk. 4 og 5, som er nyt i forhold til kapitel 5 d, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, og der er ikke tilsigtet andre ændringer i kapitlet end denne.

Baggrunden for nyaffattelsen er alene lovteknisk og skyldes, at § 15 i trådte i kraft den 1. juli 2017, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, mens §§ 15 g og h i kapitel 5 d, som affattet lov nr. 706 af 8. juni 2017, først træder i kraft den 1. januar 2018, jf. denne lovs § 7, stk. 4.

Den foreslåede nyaffattelse af kapitel 5 d vil erstatte det foreslåede kapitel 5 d i dette lovforslags § 1, nr. 3, når det i § 1, nr. 4, foreslåede kapitel 5 d træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dette lovforslags § 4, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i 2017 et bidrag (VEU-bidrag) på 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Herefter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

Såfremt indbetalingerne efter § 18, stk. 2, måtte være utilstrækkelige til at finansiere VEU-godtgørelse m.v., finansierer staten disse yderligere udgifter.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at § 18, stk. 2, 1.-5. pkt., lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 1. pkt. i § 18, stk. 2, hvorefter alle arbejdsgivere årligt skal betale et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og –lønniveau. Dette svarer i forhold til den gældende bidragssats til en bidragsnedsættelse på 198 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Den foreslåede bidragsnedsættelse er forhøjet med otte kroner sammenlignet med beløbet i aftaleteksten som følge af opdaterede beregninger.

Formålet med forslaget er at undgå, at der fremadrettet akkumuleres en opsparing af VEU-godtgørelsesmidler.

Den foreslåede nedsættelse vil få virkning for bidraget for 2018. Der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen, jf. ovenfor. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Forslaget har baggrund i, at der i en årrække har været mindreudgifter til VEU-godtgørelse m.v., hvilket har resulteret i en akkumuleret opsparing på 3,1 mia. kr. ultimo 2016, hvoraf ca. 2,7 mia. kr. hidrører fra arbejdsgiverbidrag, mens resten er finanslovteknisk opsparing. Det forventes, at der også fremadrettet vil være et mindreforbrug på VEU-godtgørelsen, såfremt VEU-bidraget fastholdes på sit nuværende niveau, hvorved opsparingen vil stige yderligere.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved lov skal tilpasses fremadrettet fra år til år med udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbetalinger. Et sådant aktivitetsafhængigt VEU-bidrag indebærer i relation til nærværende lovforslag, at bidraget som nævnt foreslås nedsat med ca. 198 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2018 i forhold til den sats, der på nuværende tidspunkt er fastsat for 2018 og frem, svarende til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil omfatte såvel offentlige og private arbejdsgivere.

Aftalen om en model for et aktivitetsafhængigt VEU-bidrag betyder, at arbejdsgivernes årlige VEU-bidrag fremadrettet vil blive reguleret efter aktiviteten. Dette vil skulle ske ved ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stiger aktiviteten, vil VEU-bidraget skulle sættes op, og tilsvarende hvis aktiviteten falder, vil bidraget skulle reduceres. Et aktivitetsafhængigt VEU-bidrag indebærer dermed, at arbejdsgiverne afholder hele udgiften til VEU-godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Der vil fortsat være tale om en kollektiv model, hvor VEU-bidraget er baseret på den samlede aktivitet og ikke på den enkelte arbejdsgivers brug af voksen- og efteruddannelse til sine medarbejdere. Modellen vil dermed ikke ændre på arbejdsgivernes incitament til at efterspørge voksen- og efteruddannelse.

Modellen indebærer, at VEU-bidraget fastsættes efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Den konkrete model for fremsættelse af lovforslag og beregning af fremadrettet bidrag forventes at være som følger (idet år n er år nul):

År n-1: Medio året forberedes lovændring, hvor størrelsen på VEU-bidraget i år n fastsættes ud fra aktivitets- og udgiftsprognoserne udarbejdet i forbindelse med finanslovsforberedelserne for år n. Lovforslag fremsættes for Folketinget i efteråret.

År n: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

År n+1: Regnskabet over indbetalinger af VEU-bidrag og udbetalinger til VEU-godtgørelse i år n opgøres. VEU-bidragets størrelse reguleres fremadrettet via lovændring, jf. beskrivelsen under år n-1, så der tages højde for ny prognose i år n+2 samt evt. over- eller underskud i år n.

År n+2: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ved lov, jf. beskrivelsen under år n-1 om fremadrettet regulering, er reguleret for over- eller underskud fra år n og tager højde for prognosen for år n+2.

År n+x: Osv.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i 2017 et bidrag (VEU-bidrag) på 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Herefter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

Såfremt indbetalingerne efter § 18, stk. 2, måtte være utilstrækkelige til at finansiere VEU-godtgørelse m.v., finansierer staten disse yderligere udgifter.

Det foreslås, at § 18, stk. 2, 8. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der bliver 4. pkt., ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kvartalsvis overfører beløbet til Undervisningsministeriet til finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og ikke som i dag til hel eller delvis finansiering heraf.

Forslaget har baggrund i, at der i en årrække har været mindreudgifter til VEU-godtgørelse m.v., hvilket har resulteret i en akkumuleret opsparing på 3,1 mia. kr. ultimo 2016, hvoraf ca. 2,7 mia. kr. hidrører fra arbejdsgiverbidrag, mens resten er finanslovteknisk opsparing. Det forventes, at der også fremadrettet vil være et mindreforbrug på VEU-godtgørelsen, såfremt VEU-bidraget fastholdes på sit nuværende niveau, hvorved opsparingen vil stige yderligere.

Med trepartsaftalen er der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger, så indbetalingerne svarer til de forventede udgifter til VEU-godtgørelse m.v. Dette indebærer, at arbejdsgiverne kommer til at overtage den fulde finansiering af VEU-godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 19, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at undervisningsministeren kan godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i løbet af året. Det følger af § 19, stk. 2, 2. pkt., at beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette.

§ 19 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrører evt. midlertidige likviditetsunderskud i løbet af året i relation til lovens § 18, stk. 1, dvs. udgifter i medfør af lovens kapitel 2 om lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, samt udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgiveres afholdte udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse m.v., herunder administrationsudgifter, samt udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser, det foreslåede kapitel 5 d om permanente bonusordninger (de foreslåede §§ 15 g og 15 h), jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og det vedtagne praktikpladsafhængige bidrag (§§ 21 a - 21 g og § 26 b), som affattet ved lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Med etableringen af et aktivitetsafhængigt VEU-bidrag kan der opstå midlertidige likviditetsunderskud, såfremt bidraget og dermed indbetalingerne er fastsat til et lavere niveau end de faktiske udbetalinger. Likviditetsunderskuddet vil blive udlignet ved merindbetalinger i efterfølgende år, men det midlertidige likviditetsunderskud skal fortsat kunne håndteres.

Det foreslås derfor i forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 5, at ændre lovens § 19, stk. 2, 1. pkt., således at undervisningsministeren vil kunne godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Behovet for et sådant lån afhænger af den generelle likviditet i den samlede AUB-ordning. Der har i en årrække været negativ likviditet i AUB, men der forventes opbygget positiv likviditet inden for de nærmeste år.

Det vil skulle undersøges nærmere, hvorvidt den eksisterende statsgaranti vil skulle søges ændret mhp. den foreslåede ændring af § 19, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Af § 2, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgørelsesloven), fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring, jf. stk. 1, og kan herunder fastsætte nærmere regler om, hvilke former for beskæftigelse, der kan berettige til godtgørelse og tilskud til befordring. Undervisningsministeren kan desuden fastsætte regler om, at det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse, at der foreligger en beskæftigelsesperiode forud for en uddannelses påbegyndelse, eller at arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen, jf. § 7.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, 2. pkt., i godtgørelsesloven indsættes hjemmel til at undtage visse brancher for krav om forudgående beskæftigelsesperiode.

Med den foreslåede tilføjelse til bestemmelse om, at kurser for visse brancher kan undtages fra et sådant krav, åbnes der op for en mulig lempelse af kravet om 14-dages beskæftigelse umiddelbart forud for uddannelsens påbegyndelse.

Den udvidede bemyndigelse vil blive anvendt i forhold til brancher, der erfaringsmæssigt har risiko for at må hjemsende ansatte som følge af vejrlig, og hvor hjemsendelse af medarbejdere på grund af vejrlig er reguleret i overenskomst og accepteret i a-kasselovgivning. Det vil konkret ske i form af udarbejdelse af en positivliste for omfattede kurser. Afgrænsningen af kurserne vil ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer er afgrænset til aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet. Aftaleperioden er årene 2018-2021.

Med parallelaffattelsen af § 5, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, jf. forslagets § 4, stk. 3, foreslås forslagets § 2, nr. 1, rullet tilbage til gældende ret før vedtagelsen af nærværende lovforslag. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Dette indebærer, at det fra den 1. januar 2022 ikke vil være muligt at undtage visse brancher for krav om forudgående beskæftigelsesperiode.

Til nr. 3

Med den gældende udmøntning af bemyndigelsen af § 6 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1475 af 16. december 2014 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med senere ændringer følger, at godtgørelse højst kan udgøre et beløb pr. uge, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, 1. pkt. , affattes således: "Godtgørelse efter stk. 1 udgør pr uge højst et beløb svarende til 100 pct. af fem gange beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.".

Med den foreslåede fastsættelse i loven, hvorved det fremgår, at godtgørelse efter stk. 1 pr. uge højst udgør et beløb svarende til 100 pct. af fem gange beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hæves den nuværende udbetalingssats fra 80 pct. til 100 pct. af dagpengesatsen.

Det indebærer, at de økonomiske vilkår forbedres markant for kursister og arbejdsgivere ved deltagelse i disse voksen- og efteruddannelsesaktiviteter. Hermed fremmes løbende kompetenceudvikling af medarbejderne i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer er afgrænset til aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet. Aftaleperioden er årene 2018-2021.

Med parallelaffattelsen af § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, jf. forslagets § 4, stk. 3, foreslås forslagets § 2, nr. 3, rullet tilbage til gældende ret før vedtagelsen af nærværende lovforslag. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det indebærer, at godtgørelse til erhvervsrettet voksen og efteruddannelse sættes ned fra 100 pct. til 80 pct. af den maksimale dagpengesats.

Til nr. 5

Bestemmelsen er ny, idet der ikke i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse er en særskilt forpligtelse for den, der ansøger om godtgørelse og tilskud til befordring til at justere ansøgning ved ændrede forhold, som er indtrådt efter, at ansøgningen om VEU-godtgørelse er indgivet.

Det foreslås med § 12 a, stk. 1, at den, der ansøger om godtgørelse og tilskud til befordring, bliver forpligtet til at justere ansøgning ved ændrede forhold.

Med ændrede forhold tænkes særligt på de betingelser, der skal til for at kunne komme i betragtning til VEU-godtgørelse, fx hvis uddannelsesdeltager ikke har været helt fraværende fra arbejdet.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 2, at pligten til at justere ansøgning ved ændrede forhold falder tilbage på uddannelsesdeltager eller arbejdsgiver, hvis denne betaler sædvanlig løn til deltageren under uddannelse, jf. § 12, stk. 1, såfremt fuldmagtsforholdet er udløbet.

Med det foreslåede, er der tale om en eksplicit pligt for den, der ansøger om godtgørelse og tilskud til befordring, til at justere ansøgning ved ændrede forhold, som er indtrådt efter, at ansøgningen om VEU-godtgørelse er indgivet. Omfattet af forpligtelsen er enten uddannelsesdeltager, befuldmægtiget eller arbejdsgiver, hvor denne betaler sædvanlig løn til deltageren under uddannelse, jf. godtgørelseslovens § 12, stk. 1. Befuldmægtiget kan f.eks. være et konsulent- eller revisionsfirma. Såfremt et fuldmagtsforhold er udløbet, foreslås pligten at falde tilbage på uddannelsesdeltager eller arbejdsgiver i de tilfælde, hvor denne betaler sædvanlig løn til deltageren under uddannelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 6, hvorefter den, der undlader at opfylde sin handlepligt efter § 12 a straffes med bøde med mindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det foreslås, at der i § 20 efter stk. 1 indsættes som nyt stykke, at den, der undlader at opfylde sin handlepligt efter § 12 a straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Med det foreslåede stk. 2 er der tale om, at den gældende straffebestemmelse udvides med indførelse af straf for udeladelse i forbindelse med ansøgningen, således at den der undlader at opfylde sin pligt til at justere en ansøgning efter den foreslåede § 12 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, kan straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, hvorefter den, der ansøger om godtgørelse og tilskud til befordring, herunder uddannelsesdeltager, arbejdsgiver eller befuldmægtiget, bliver forpligtet til at justere ansøgning ved ændrede forhold.

Med ændrede forhold tænkes særligt på de betingelser, der skal til for at kunne komme i betragtning til VEU-godtgørelse, fx hvis uddannelsesdeltager ikke har været helt fraværende fra arbejdet.

Herved vil strafansvar fremadrettet kunne ifaldes også ved passivitet i form af udeladelse til at opfylde handlepligten, jf. den foreslåede § 12 a, til at justere ansøgning ved ændrede forhold, som er indtrådt efter, at ansøgningen om VEU-godtgørelse er indgivet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

I den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, fremgår, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at der kan gives SVU til forberedende voksenundervisning inden for følgende områder: 1) Forberedende voksenundervisning, 2) Almen voksenuddannelse, 3) Gymnasial uddannelse, 4) Anden uddannelse på tilsvarende niveau, jf. nr. 1-3.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, nr. 1, i SVU-loven efter "voksenundervisning" indsættes "og ordblindeundervisning for voksne".

Med den foreslåede tilføjelse af ordblindeundervisning efter forberedende voksenundervisning i bestemmelsen præciseres det, at ordblindeundervisning henhører til oplistningen over områder, der kan gives SVU til. Præciseringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, der ændrer SVU-lovens § 13 således, at der gælder en sats svarende til dagpengenes højeste sats for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning og en sats svarende til 80 pct. af dagpengenes højeste sats for de resterende uddannelser, der listes i SVU-lovens § 4, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, fremgår det, at SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse, jf. § 4, ved heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt.

Med det foreslåede nye stk. 1 , foreslås det, at SVU til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. SVU-lovens § 4, stk. 1, nr. 1, ved heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 100 pct. af fem gange beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der sker således en opregulering fra 80 pct. til 100 pct. af dagpengesatsen.

Med det foreslåede stk. 2, hvoraf fremgår, at SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, ved heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af fem gange dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., videreføres den gældende retstilstand for de uddannelser, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4. Dette inkluderer også anden uddannelse på tilsvarende niveau med forberedende voksenuddannelse og ordblindeundervisning, jf. § 4, stk. 1, nr. 4. Det foreslåede indebærer således en fastholdelse af gældende ret.

Endelig foreslås bestemmelserne konsekvensændret som følge af, at arbejdsløshedsdagpengene fra 1. juli 2017 er gået fra at blive beregnet og udbetalt ugevis til at blive beregnet og udbetalt månedsvis. Med justeringen af bestemmelsen bibeholdes ugeberegningen på SVU-området, således at SVU til undervisning efter § 4 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte beregnes under henvisning til dagssatsen i § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., gange fem.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer er afgrænset til aftaleperioden med mindre andet er konkret angivet. Aftaleperioden er årene 2018-2021.

Med parallelaffattelsen af § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, der foreslås at træde i kraft den 1. juli 2018, jf. forslagets § 4, stk. 3, foreslås § 13, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, rullet tilbage til gældende ret før vedtagelsen af nærværende lovforslag. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Dette indebærer, at statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til deltagelse i den forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) sættes ned fra 100 pct. til 80 pct. af den maksimale dagpengesats.

Til nr. 4

I den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, fremgår, at SVU til videregående uddannelse, jf. § 8, udgør et beløb pr. uge svarende til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås at ændre SVU-lovens § 13, stk. 2, så det lige som i de foreslåede nye stk. 1 og 2 fremgår, at SVU beregnes som fem gange dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den foreslåede justering af bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af, at reglerne om arbejdsløshedsdagpenge fra den 1. juli 2017 er overgået fra at blive beregnet og udbetalt ugevis til at blive beregnet og udbetalt månedsvis. Med justeringen af bestemmelsen bibeholdes ugeberegningen på SVU-området, således at SVU til videregående uddannelser beregnes under henvisning til dagssatsen i § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., gange fem.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, fremgår, at SVU ikke gives til uddannelse, der i alt berettiger til mindre end ugesatsen for heltidsuddannelse, jf. stk. 1 og 2.

Det foreslås, at henvisningen i § 13, stk. 5, der bliver stk. 6, i SVU-loven, ændres fra "stk. 1 og 2" til "stk. 1-3".

Der er tale om en konsekvensændring, som følger af forslagets § 3, nr. 2, hvorefter § 13, stk. 1, foreslås opsplittet i to stykker, for at der fremadrettet kan opereres med to satser for udbetaling af SVU på Undervisningsministeriets område.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 2, nr. 1, vedrørende lempelse af godtgørelseslovens karenskrav, hvorved visse brancher kan undtages fra krav om forudgående beskæftigelsesperiode, og § 3, nr. 1, 2, 4 og 5, vedrørende ændring i SVU-loven om forhøjelse af satserne for SVU til kursister på FVU og OBU træder i kraft den 1. juli 2018. Tidspunktet foreslås i relation til § 2, nr. 1, for at sikre it-understøttelse samt udarbejdelse af positivliste i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og i relation til § 3, nr. 1, 2 og 5, for at sikre it-understøttelsen og administration af SVU’en, herunder i den forbindelse den foreslåede opdeling af SVU til uddannelsestyper, der i dag administreres ens. Den foreslåede dato foreslås med henblik på de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 4, § 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2022. Det foreslåede berører den foreslåede nyaffattelse af kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om forhøjelse af praktikbonus, de foreslåede ændringer af godtgørelsesloven i form af lempelse af karenskravet, forhøjelse af satserne for VEU-godtgørelsen samt de foreslåede ændringer af SVU-loven i form af forhøjelse af satserne for SVU for kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU).

Det foreslåede har baggrund i, at det fremgår af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer er afgrænset til aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet.

Lovforslagets § 4, stk. 3, indebærer, at der sker en tilbagerulning af den foreslåede forhøjelse af praktikbonussen i § 15 h, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, de foreslåede ændringer af godtgørelsesloven i form af lempelse af karenskravet, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, forhøjelse af satserne for VEU-godtgørelsen, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, samt de foreslåede ændringer af SVU-loven i form af forhøjelse af satserne for SVU for kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU), jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Herefter vil lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever, og hvorved bonussen maksimalt kan udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev, efter forslaget skulle gælde fra den 1. januar 2022.

For så vidt angår § 2, nr. 2, indebærer dette, at det fra den 1. januar 2022 ikke vil være muligt at undtage visse brancher for krav om forudgående beskæftigelsesperiode.

For så vidt angår § 2, nr. 4, indebærer dette, at godtgørelse til erhvervsrettet voksen og efteruddannelse sættes ned fra 100 pct. til 80 pct. af den maksimale dagpengesats fra den 1. januar 2022.

For så vidt angår § 3, nr. 3, indebærer dette, at Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til deltagelse i den forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) sættes ned fra 100 pct. til 80 pct. af den maksimale dagpengesats fra den 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 2, nr. 3, vedrørende forhøjelse af satserne for VEU-godtgørelse ikke har virkning for ansøgninger om godtgørelse og tilskud til befordring til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der indgives før den 1. januar 2018, samt for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er påbegyndt før den 1. januar 2018. For sådanne ansøgninger og uddannelser vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Bestemmelsen indebærer, at de hidtil gældende regler gælder, hvad enten uddannelsen finder sted før eller efter den 1. januar 2018, hvis ansøgning er indgivet inden den 1. januar 2018. Bestemmelsen indebærer endvidere, at de hidtil gældende regler gælder, hvad enten ansøgningen er indgivet før eller efter den 1. januar 2018, hvis ansøgningen vedrører uddannelse, der er påbegyndt inden den 1. januar 2018.

Det foreslås i stk. 5, at § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 3, nr. 2, ikke har virkning for ansøgninger om statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der indgives før den 1. juli 2018, samt for forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der er påbegyndt før den 1. juli 2018. For sådanne ansøgninger og undervisning vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Den foreslåede affattelse af § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte vedrører forhøjelse af satserne for SVU til kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). Bestemmelsen indebærer, at de hidtil gældende regler gælder, hvad enten uddannelsen finder sted før eller efter den 1. juli 2018, hvis ansøgning er indgivet inden den 1. juli 2018. Bestemmelsen indebærer endvidere, at de hidtil gældende regler gælder, hvad enten ansøgningen er indgivet før eller efter den 1. juli 2018, hvis ansøgningen vedrører undervisning, der er påbegyndt inden den 1. juli 2018.

Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 2, nr. 2, vedrørende tilbagerulningen af den foreslåede forhøjelse af satserne for VEU-godtgørelse ikke har virkning for ansøgninger om godtgørelse og tilskud til befordring til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der indgives før den 1. januar 2022, samt for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er påbegyndt før den 1. januar 2022. For sådanne ansøgninger og uddannelser vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Bestemmelsen indebærer, at de hidtil gældende regler gælder, hvad enten uddannelsen finder sted før eller efter den 1. januar 2022, hvis ansøgning er indgivet inden den 1. januar 2022. Bestemmelsen indebærer endvidere, at de hidtil gældende regler gælder, hvad enten ansøgningen er indgivet før eller efter den 1. januar 2022, hvis ansøgningen vedrører uddannelse, der er påbegyndt inden den 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 7, at § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 3, nr. 3, ikke har virkning for ansøgninger om statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der indgives før den 1. januar 2022, samt for forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne, der er påbegyndt før den 1. januar 2022. For sådanne ansøgninger og undervisning finder de hidtil gældende regler anvendelse. Den foreslåede affattelse af § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte vedrører tilbagerulningen af den foreslåede forhøjelse af satserne for SVU til kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). Bestemmelsen indebærer, at de hidtil gældende regler gælder, hvad enten uddannelsen finder sted før eller efter den 1. januar 2022, hvis ansøgning er indgivet inden den 1. januar 2022. Bestemmelsen indebærer endvidere, at de hidtil gældende regler gælder, hvad enten ansøgningen er indgivet før eller efter den 1. januar 2022, hvis ansøgningen vedrører undervisning, der er påbegyndt inden den 1. januar 2022.

Det bemærkes, at hverken lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 28 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 26 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.