Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 646 af 11/06/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed, lov om lægemidler og sundhedsloven (Justeringer af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekernes og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse m.v.) § 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 6, 7, 12, 15-20 og 30-33, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3. § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for juridiske eller fysiske personer, der inden lovens ikrafttræden har etableret en virksomhed med et navn eller betegnelse, som ville være omfattet af § 1, nr. 1 eller 2. For sådanne juridiske og fysiske personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 55, stk. 5, i lov om apoteksvirksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 55, stk. 6, i lov om apoteksvirksomhed, jf. denne lovs § 1, nr. 22.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 67, stk. 5 og 6, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 67, stk. 2 og 3, i lov om lægemidler, jf. denne lovs § 2, nr. 2.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed, lov om lægemidler og sundhedsloven (Justeringer af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekernes og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse m.v.) § 4

Det foreslås med § 4, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det følger af apotekerlovens § 80, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår af lægemiddellovens § 110, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås endvidere med § 4, stk. 2, at § 1 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne i § 1 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

I overensstemmelse med lovenes nuværende territorialbestemmelser foreslås det med § 4, at lovforslaget ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovforslagets § 1 ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft helt eller delvist for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.