Kilde

Til nr. 1

Efter bemyndigelseslovens § 1, stk. 1, kan erhvervsministeren fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger, der er vedtaget efter artikel 207 om ind-og udførsel i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (den fælles handelspolitik), og Rådets foranstaltninger, der er vedtaget efter artikel 215 om Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som tager sigte på helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de økonomiske forbindelser med et eller flere tredjelande. § 1, stk. 1, er bl.a. anvendt til at udmønte bestemmelserne om kontrolforanstaltninger i dual-use forordningens artikel 20 og 21 i udførselsbekendtgørelsen.

Efter udførselsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, skal eksportøren af dual-use produkter til enhver tid kunne dokumentere, at betingelserne i en udførselstilladelse er opfyldt, idet Erhvervsstyrelsen i vilkårene for den enkelte udførselstilladelse kan angive, hvilke former for dokumentation og hvornår dokumentationen skal forelægges Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i § 1 f i bemyndigelsesloven, hvorefter Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolmuligheder bliver styrket.

Det foreslås i stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan kræve alle nødvendige oplysninger, herunder handelsdokumenter, kunderegistre, varefortegnelser m.v., til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov, retsakter nævnt i § 1, eller regler fastsat i medfør af denne lov.

Med den foreslåede stk. 1 vil Erhvervsstyrelsen også kunne få mulighed for at indhente nødvendige oplysninger fra virksomheder, som ikke tidligere har været i kontakt med Erhvervsstyrelsen eller fået udstedt en eksporttilladelse med vilkår. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor Erhvervsstyrelsen får en formodning om, at en eksportør har eksporteret produkter omfattet af dual-use forordningen eller EU-sanktioner, men hvor eksportøren ikke tidligere har været i dialog med Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne kræve alle relevante dokumenter udleveret, uanset om de er i papirform eller lagret som elektroniske oplysninger. Oplysningerne vil skulle udleveres på en måde og i et format, der er læsbart for styrelsen. Erhvervsstyrelsen vil herunder også kunne bede om udtræk fra databaser til f.eks. at belyse en eksportørs produkter, kundeforbindelser m.v.

I overensstemmelse med § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter vil den foreslåede bestemmelse ikke gælde, hvor der er konkret mistanke om, at den pågældende enkeltperson eller juridiske person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse og almindelige forvaltningsretlige principper, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om det er nødvendigt at indhente de pågældende oplysninger for at udøve tilsyn med, at lovens regler bliver overholdt.

Det foreslås i stk. 2 , at Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse kan få adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov, retsakter nævnt i § 1, eller regler fastsat i medfør af denne lov.

Tilsyns- og kontrolindsatsen vil i lighed med Erhvervsstyrelsens øvrige kontrol- og tilsynsindsats primært blive planlagt ud fra en risiko- og temabaseret tilgang. Erhvervsstyrelsen vil skulle samarbejde med andre nationale myndigheder, herunder efterretningstjenesterne og Toldstyrelsen om mulige risikotemaer, så udvælgelsen af virksomheder til tilsyn og kontrol kan ske ud fra en vurdering af f.eks. produkter og virksomheder sammenholdt med det aktuelle trusselsbillede, sandsynlighed for omgåelse af reglerne, størst effekt af kontrol- og tilsynsindsatsen m.v.

Erhvervsstyrelsen vil fortsat få lejlighedsvise indberetninger fra andre danske og udenlandske myndigheder om eksporter og andre aktiviteter omfattet af dual-use- eller sanktionsregelsættet. Erhvervsstyrelsen vil inddrage disse indberetninger ved tilrettelæggelsen af den konkrete tilsyns- og kontrolindsats, ligesom styrelsen ud fra sit eget kendskab til virksomheder vil kunne udvælge virksomheder til tilsyn og kontrol. Der kan f.eks. være tale om virksomheder, der har fået udstedt et antal eksporttilladelser eller virksomheder med mere lempelige såkaldt globale tilladelser. Tilsyns- og kontrolaktiviteter vil desuden i relevant omfang blive søgt koordineret med andre dele af styrelsens tilsyns- og kontrolvirksomhed, herunder styrelsens interne task force, der identificerer og koordinerer styrelsens tværgående tilsyns- og kontrolopgaver. Der forventes gennemført ca. 10 årlige kontrolbesøg.

Om gennemførelse af de enkelte kontrolbesøg bemærkes, at besøgene vil kunne ske med og uden forudgående varsling hos virksomheder, der har dual-use eksportaktiviteter eller aktiviteter, der falder ind under sanktionsbestemmelser i EU’s sanktioner overfor tredjelande. Om styrelsens ressort på sanktionsbelagte områder henvises til pkt. 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kontrolbesøget vil overordnet have til formål at sikre overholdelsen af regelsættet, idet styrelsen samtidig vil kunne få indblik i virksomhedens aktiviteter samt yde vejledning om regelsættet. Styrelsens kontrolbesøg vil som udgangspunkt ske stikprøvevis f.eks. i tilladelsessager, hvor styrelsen vil få adgang til relevante handelsdokumenter med henblik på at påse, at eksporten er sket i overensstemmelse med de udstedte vilkår for tilladelsen. Dette svarer til de kontrolforanstaltninger, der fremgår af dual-use forordningens artikel 20, hvorefter eksportøren forpligtes til at føre detaljerede registre eller optegnelser over eksporten og opbevare handelsdokumenter såsom fakturaer, ladningsmanifester og andre transport- og forsendelsesmanifester, der skal fremvises på myndighedernes forlangende, og som gør det muligt for myndighederne at fastslå, om disse kontrolforanstaltninger anvendes korrekt. Der henvises desuden til pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kontrolbesøget vil også kunne bestå i, at Erhvervsstyrelsen får adgang til yderligere dokumenter og registre, f.eks. virksomhedens kunderegistre eller varefortegnelser med henblik på at påse, om der er sket eksport i strid med eksportkontrolregelsættet eller de gældende EU-sanktioner.

Da størstedelen af Erhvervsstyrelsens aktiviteter på området består i at behandle ansøgninger fra eksportører om tilladelse til eksport af dual-use produkter eller i et vist omfang tilladelse til eksport af andre produkter omfattet af EU-sanktioner, vil styrelsens kontrol- og tilsynsaktivitet primært skulle rette sig mod eksportører. Dual-use forordningen omfatter imidlertid også krav om, at der i visse tilfælde skal indhentes en tilladelse til mæglervirksomhed. Mæglervirksomhed vedrører bl.a. formidling af dual-use transaktioner mellem tredjelande. Styrelsen har dog endnu ikke givet tilladelse til mæglervirksomhed. Tilsvarende indeholder bemyndigelsesloven og EU-sanktionerne bestemmelser, der retter sig mod andre aktører end eksportører, f.eks. transportører, der omfattes af forbud mod f.eks. transport af visse dual-use produkter. Sådanne aktører i form af f.eks. mæglere eller transportører vil også være omfattet af styrelsens kontrol og tilsyn, jf. den foreslåede stk. 1 og 2.

Bestemmelsen om Erhvervsstyrelsens adgang til virksomheder uden retskendelse udgør en særegen undtagelse fra kravet om retskendelse efter grundlovens § 72, 2. pkt., for foretagelse af husundersøgelse.

Erhvervsstyrelsen vil som udgangspunkt kun have adgang til lokaler, hvor der drives erhverv og således ikke til private boliger. I tilfælde, hvor virksomhedens forretningslokale befinder sig i et privat hjem, vil Erhvervsstyrelsen dog kunne få adgang hertil i overensstemmelse med denne bestemmelse.

Erhvervsstyrelsen vil have behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte at give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, som er nødvendige til brug for tilsynsvirksomheden, samt tilfælde hvor en virksomhed på anden vis modvirker Erhvervsstyrelsens adgang til oplysninger.

Erhvervsstyrelsen vil få mulighed for at foretage kontrolbesøg uden forudgående varsling. Denne hjemmel skal alene anvendes af Erhvervsstyrelsen efter et almindeligt proportionalitetsprincip i tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at formålet med kontrolbesøget ville blive forspildt, hvis kontrolbesøget blev varslet. Udgangspunktet er således fortsat, at kontrolbesøg hos de omfattede virksomheder vil skulle varsles på forhånd i det omfang, det er muligt. Hjemlen kan derfor tænkes anvendt, f.eks. hvor en tilsynsbelagt virksomhed undtagelsesvist nægter Erhvervsstyrelsen adgang til virksomheden i forbindelse med et varslet kontrolbesøg eller vanskeliggør et planlagt kontrolbesøg. Der vil også kunne være tale om en situation, der kræver, at Erhvervsstyrelsen skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomheden er en forudsætning for at håndtere situationen. Hvis en virksomhed modarbejder et kontrolbesøg, vil Erhvervsstyrelsen kunne få adgang til at foretage kontrolbesøg uden retskendelse.

Erhvervsstyrelsen vil kun kunne skaffe sig adgang til en virksomheds eller persons forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Erhvervsstyrelsen kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger

Erhvervsstyrelsens mulighed for at få adgang uden retskendelse vil alene kunne anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne anvende hjemlen til kontrolbesøg uden forudgående varsling. I sådanne tilfælde vil sagen skulle behandles efter retsplejelovens regler om strafferetspleje. Sagen vil derfor skulle behandles af politiet.

I tilfælde, hvor det efter Erhvervsstyrelsen konkrete vurdering anses for nødvendigt at foretage kontrolbesøg uden forudgående varsling, vil kontrolbesøget blive foretaget i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Dette indebærer, at kontrolbesøget skal foretages under iagttagelse af almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder eksempelvis forbuddet mod selvinkriminering, jf. § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, hvilket betyder, at en person, der er mistænkt for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den påståede lovovertrædelse, ligesom vedkommende ikke kan blive tvunget til at medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold.

Der skal også peges på § 9 i lov om retssikkerhed, hvoraf det bl.a. følger, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Erhvervsstyrelsen vil i medfør af lovforslaget få ret til at foretage opfølgende kontrolbesøg eller genbesøge virksomheder som led i styrelsens generelle risikobaserede tilsyn og kontrol. Genbesøg kan bl.a. være relevant, i det omfang styrelsen på besøget konstaterer afvigelser fra regelsættet og derfor finder grundlag for at pålægge virksomheden at træffe opfølgende foranstaltninger.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 , at fysiske og juridiske personer, der har aktiviteter omfattet af denne lov eller af retsakter nævnt i § 1, skal yde Erhvervsstyrelsen den fornødne bistand til tilsyns- og kontrolopgavernes effektive gennemførelse efter stk. 1 og 2, herunder udlevere relevante oplysninger, give adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler samt bistå ved kontrolbesøg m.v.

Bistanden indebærer, at Erhvervsstyrelsen bl.a. vil kunne få udleveret de oplysninger, der anmodes om, samt vil få adgang til de erhvervsmæssige lokaler og transportmidler, som skønnes nødvendige for Erhvervsstyrelsens tilsyn og kontrol. I det omfang Erhvervsstyrelsen vil have behov for oplysninger fra databaser eller andre it-systemer, vil bistanden også kunne omfatte udtræk af oplysningerne i et for styrelsen læsbart format.

Til nr. 2

Bemyndigelseslovens § 2 indeholder straffebestemmelser for overtrædelse af loven, retsakter, der er nævnt i lovens § 1, eller retsakter fastsat i medfør af loven.

Den foreslås i § 2, stk. 9 , at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 1 f, stk. 3.

Der vil f.eks. være tale om en strafbar handling, hvis den fysiske eller juridiske person nægter at udlevere de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen beder om, efter den foreslåede § 1 f, stk. 1. Det vil også være en strafbar handling, hvis den fysiske eller juridiske person modsætter sig at bistå Erhvervsstyrelsen ved et kontrolbesøg eller at give Erhvervsstyrelsen adgang til det pågældende erhvervsmæssige lokale eller transportmiddel, jf. den foreslåede § 1 f, stk. 2. Det betragtes også som en overtrædelse af forpligtelsen til at yde bistand, hvis den erhvervsdrivende ikke oplyser, om hvilke typer af oplysninger de er i besiddelse af.

Det følger af § 4 i udførselsbekendtgørelsen, at ansvaret for en udførsel, overførsel eller mæglervirksomhed på dual-use området påhviler eksportøren eller mægleren, som defineret i dual-use forordningens artikel 2, nr. 3 og 6. Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede § 1 f, stk. 3, er dermed eksportøren eller mægleren på dual-use området. På sanktionsområdet påhviler forpligtelserne til at overholde sanktioner også andre aktører, herunder eksportører, transportører, tjenesteleverandører m.m. Ansvarssubjektet på sanktionsområdet vil derfor afhænge af, hvem der er ansvarlig efter den konkrete sanktionsbestemmelse.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland samt ikke indeholder anordningshjemmel.