Lov om ændring af lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning (Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning) § 3

Til nr. 1

Efter skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Skatteministeren er efter bestemmelsen bemyndiget til at fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret om vederlag, honorar m.v. i penge, der er B-indkomst, og som udbetales for personligt arbejds- eller tjenesteforhold uden for ansættelsesforhold. Herunder er der fastsat regler om beløb, der er ydet som godtgørelse for udgifter ved indkomstens erhvervelse, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.

Bestemmelsen omfatter ikke A-indkomst. Ved vurderingen af, om der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af honorarer, vil der skulle foretages en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold, f.eks. indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 1, at det tilføjes i skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, at der skal være tale om beløb, der er udbetalt som led i virksomhed.

Det var hensigten med skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, at denne bestemmelse skulle videreføre § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., i den tidligere skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013. Den dagældende § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., indeholdt en afgrænsning i forhold til, at der skulle være tale om beløb, som var udbetalt som led i virksomhed, for at udbetalingen af det pågældende beløb blev omfattet af indberetningspligt efter bestemmelsen. En tilsvarende afgrænsning er ikke blevet videreført i skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, på trods af, at det ikke var hensigten at ændre bestemmelsen på dette punkt. Der rettes således op herpå ved nærværende lovforslag.

Forslaget indebærer, at der alene vil skulle ske indberetning af honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, når beløbet er udbetalt som led i virksomhed. Det vil sige, at udbetalingen eller godskrivningen af beløbet skal være sket som led i driften af den virksomhed, der foretager udbetalingen. Indberetningspligten afhænger ikke af den skattemæssige status af udbetalingen eller godskrivningen i den udbetalende virksomheds regnskab, men alene af, at den er sket som led i virksomheden.

Det er efter bestemmelsen en forudsætning, at udbetalingen eller godskrivningen af beløbet sker som led i driften af virksomhed. Dermed vil eventuelle udbetalinger af honorar, provision og andet vederlag fra privatpersoner ikke være omfattet af indberetningspligten. Derimod vil udbetalinger fra ikke-erhvervsmæssigt drevne virksomheder være omfattet.

Til nr. 2

Efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 1, skal det selskab, der yder vederlag i form af aktier (medarbejderaktier), som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 16, indberette til Skatteforvaltningen om den ansattes erhvervelse af de pågældende aktier. Selskabet skal indberette om den ansattes erhvervelse af aktier, når erhvervelsen af aktierne sker. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretten til aktier, som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P, 16 eller 28, gøres gældende.

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 1, skal indeholde oplysninger om identiteten af aktierne, antallet af aktierne, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 1, betyder, at Skatteforvaltningen modtager oplysninger om de erhvervede aktier og derved får mulighed for at sikre en korrekt beskatning ved medarbejderens senere afståelse af de pågældende aktier.

Indberetningspligten betyder, at Skatteforvaltningen på baggrund af indberetningen om erhvervelsen af aktierne og indberetninger om den ansattes senere afståelse af aktierne kan beregne gevinst og tab på aktierne ved afståelsen og fortrykke disse på vedkommendes årsopgørelse, hvis den pågældende modtager en fortrykt årsopgørelse. Det bemærkes dog, at Skatteforvaltningen på nuværende tidspunkt alene foretager automatisk beregning for aktier optaget til handel på regulerede markeder. Herudover sikrer indberetning om erhvervelsen mulighed for fradrag for et efterfølgende tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 14 og 19 A på aktier optaget til handel på et reguleret marked og aktier i investeringsselskaber. Dette er ikke alene relevant for aktier omfattet af ligningslovens § 7 P og aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet heraf, men også for aktier omfattet af ligningslovens § 16 og aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28.

Efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 2, påhviler indberetningspligten det danske selskab, hvori erhververen af vederlaget er ansat, hvis vederlaget efter bestemmelsens stk. 1 er ydet af et selskab i udlandet. Hvis den pågældende ansatte er ansat i et dansk koncernselskab, og aktierne, som vedkommende modtager, ikke er aktier i dette selskab, men i et udenlandsk koncernforbundet selskab (f.eks. moderselskabet), vil indberetningspligten ikke kunne pålægges det udenlandske koncernselskab. Derfor pålægges indberetningspligten i sådanne situationer det danske selskab, hvor den pågældende er ansat.

Efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen. Denne bemyndigelse er udnyttet i § 12 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. til at fastsætte regler, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 2, at indsætte et nyt stk. 3 i skatteindberetningslovens § 8, hvorefter selskabet, hvis et vederlag efter stk. 1 er afhængigt af medarbejderens køb af andre aktier i samme selskab, vil skulle indberette om dette køb. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af aktien, antallet af købte aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien. Det vil sige, at hvis et vederlag efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 1, er afhængig af medarbejderens køb af selskabets egne aktier (det vil sige, når der er tale om en ordning, hvori der indgår såkaldte matching shares), så skal selskabet indberette om det pågældende køb. En sådan indberetning vil efter forslaget skulle indeholde oplysninger om identiteten af aktien, antallet af købte aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.

Som beskrevet ovenfor modtager Skatteforvaltningen i dag indberetninger efter skatteindberetningslovens § 8 – til brug for automatisk beregning af aktieavancer ved et senere salg – om erhvervelsen af medarbejderaktier, jf. ligningslovens §§ 7 P eller 16.

Matching shares knytter sig til medarbejderaktieprogrammer og fungerer på den måde, at selskabet tilbyder medarbejdere mulighed for at købe investeringsaktier i selskabet (selskabets egne aktier eller aktier i et koncernforbundet selskab, som f.eks. moderselskabet). Ved køb af investeringsaktier opnår medarbejderen gratis tildeling af en ret til yderligere aktier i selskabet (matching shares) på en række nærmere fastsatte vilkår og betingelser, som følger af medarbejderaktieprogrammet. Medarbejderne kan således købe investeringsaktier, hvorved medarbejderen opnår ret til yderligere aktier i selskabet.

Retten til matching shares vil typisk være underlagt en vestingperiode, dvs. perioden indtil selskabet matcher det antal aktier, medarbejderen har købt. Vestingperioden vil typisk være på 3 år, og medarbejderne vil på de betingelser, der følger af medarbejderaktieprogrammet, blive tildelt matching shares (gratisaktier) i selskabet efter udløbet af vestingperioden.

Aktieavancer beregnes af Skatteforvaltningen ved brug af en gennemsnitsmetode. Hvis Skatteforvaltningen ikke modtager indberetning om de oprindeligt erhvervede aktier, som kan udløse matching shares, vil Skatteforvaltningen ikke automatisk kunne beregne gevinst og/eller tab ved en senere afståelse af aktier i samme selskab, herunder de tildelte matching shares. Det foreslås således, at skatteindberetningslovens § 8 udvides til også at omfatte indberetning af salg af selskabets egne aktier til medarbejdere, der deltager i medarbejderaktieprogrammer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Skatteforvaltningen automatisk kunne beregne gevinst og/eller tab ved det senere salg af både matching shares og salg af de aktier, medarbejderne har købt i selskabet, og som udløste matching shares, under forudsætning af at andre køb af aktier i det pågældende selskab er indberettet af fondshandleren.

Til nr. 3

Efter skatteindberetningslovens § 9 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger forsikringsselskaber hvert år skal indberette Skatteforvaltningen om pensionsordninger.

Det foreslås, at forsikringsselskaber efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, årligt skal indberette om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E om beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

Tilsvarende regler vil skatteministeren efter skatteindberetningslovens § 10 kunne fastsætte for pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner.

Der vil være tale om tilbagebetalinger, der sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 19. januar af indbetalinger, der er sket i løbet af december måned i det forgangne år. Det indberettede beløb vil efter lovforslagets § 9, nr. 1, skulle indgå i formueopgørelsen efter lov om social pension for den pågældende borger.

Til nr. 4

Efter skatteindberetningslovens § 11 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, at pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, hvert år skal indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om pensionsordningerne.

Det foreslås, at pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, årligt skal indberette om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E om beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

Der vil være tale om tilbagebetalinger, der sker i perioden den 1. januar til og med den 19. januar af indbetalinger, der er sket i løbet af december måned i det forgangne år. Det indberettede beløb vil indgå i formueopgørelsen for den pågældende skatteyder.

Til nr. 5

Efter Skatteindberetningslovens § 13 skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, årligt foretage indberetning herom til Skatteforvaltningen. Tilsvarende gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter gebyrloven.

I bestemmelsens stk. 2 er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold og de enkelte låntagere skal der indberettes en række oplysninger.

Efter bestemmelsens nr. 1 skal indberetningen indeholde oplysninger om lånetype, hvilken valuta lånet er ført i, og datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet. Er lånet ophørt, skal datoen for ophøret også oplyses.

Indberetningen vedrørende kontoens art skal tillige indeholde oplysning om, hvilken valuta lånet er ført i. Datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet, afhængigt af om der er tale om en ydelse af eller formidling af lånet skal indberettes, og for ophørte lån datoen for ophøret af lånet. Ved ophør af lånet forstås ikke blot, at lånet afvikles, men også når et lån overtages, eller hvor en af flere låntagere udtræder af lånet – f.eks. ved skilsmisse.

Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetningen indeholde oplysninger om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A. Bestemmelsen bygger på et forfaldsprincip.

Morarenter skal indberettes for det år, hvor der sker debitering af kontoen.

Indberetningen for det år, hvor et lån ophører, skal indeholde oplysning om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A frem til lånets ophør. I tilfælde, hvor en af flere låntagere udtræder af et lån, skal der for den udtrædende låntager indberettes efter nr. 2 om renter frem til udtrædelsestidspunktet, mens der for den fortsættende låntager skal indberettes om renter for hele året.

Efter bestemmelsens nr. 3 skal indberetningen indeholde en markering vedrørende renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning. Markeringen er en følge af fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 5, stk. 8, hvorefter der alene kan opnås fradrag for betalte renter i tilfælde, hvor der er forfaldne, ubetalte renter fra tidligere år.

Efter bestemmelsens nr. 4 skal indberetningen indeholde en markering vedrørende renter i låneforhold, hvor der er sket eftergivelse af gæld i det år, hvorom indberetningen foretages, eller i tidligere år. Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med den ordinære renteindberetning skal benyttes en særlig markering (kode), der angiver, at der er sket gældseftergivelse i låneforholdet, hvis der er ubetalte forfaldne renter. Markering skal foretages årligt i lånets restløbetid.

Efter bestemmelsens nr. 5 omfatter indberetningen løbende provisioner vedrørende gæld eller løbende ydelser vedrørende kaution. Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende provisioner og ydelser er fradragsberettigede. Indberetningen sikrer således, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.

Efter bestemmelsens nr. 6 skal der ske indberetning vedrørende reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende bidrag er fradragsberettigede efter ligningslovens § 15 J, og indberetningen sikrer således, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.

Efter bestemmelsens nr. 7 skal indberetningen indeholde oplysninger om størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde. Indberetningen skal alene foretages, hvis udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen. Indberetningspligten omfatter ikke efterbetalte udlodninger, der skal indtægtsføres af modtageren i et tidligere indkomstår.

Efter bestemmelsens nr. 8 skal indberetningen indeholde oplysninger om gæld pr. 31. december. Det bemærkes, at gæld pr. 31. december alene skal indberettes for lån omfattet af skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., da skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., alene omhandler indberetning af renter og dermed ikke selve gældsposten. Er restgælden 0 pr. 31. december, indberettes gælden med 0. Restgælden skal indberettes, selv om der ikke er forfaldet eller tilskrevet renter i årets løb.

Efter bestemmelsens nr. 9 skal indberetningen indeholde oplysning om kursværdien af gæld pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer. Indberetningen sker af hensyn til kontrollen med skattepligtige kursgevinster.

Efter bestemmelsens nr. 10 skal realkreditinstitutter indberette om kontantlån, hvor der foretages ekstraordinær indfrielse, som nævnt i kursgevinstloven. Dette gælder, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person.

Efter bestemmelsens nr. 11 er realkreditinstitutter pålagt pligt til at indberette beløb, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 6, om kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget inden den 19. maj 1993. Efter ligningslovens § 6 er fradragsretten betinget af, at der er optaget et nyt realkreditlån til indfrielse af lånet. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver ret til kurstabsfradrag som nævnt i ligningslovens § 6, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.

Efter bestemmelsens nr. 12 skal der indberettes oplysninger om ejendommens nummer i BBR-registeret vedrørende den faste ejendom, hvori lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant. Formålet hermed er at undgå forkerte debitoridentiteter på lån med pant i fast ejendom.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 5, at indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, udvides til også at omfatte indberetning vedrørende eventuelle kautionister.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fradragsretten for renter, som forfalder efter, at kautionsforpligtelsen er gjort gældende, ligger hos kautionisten. En kautionist kan først fratrække renteudgifter efter, kautionsforpligtelsen er blevet aktuel.

Bestemmelsen indebærer, at der vil skulle indberettes oplysninger om kautionisten i stedet for låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten dækker låntagers forpligtelser. Forslaget skal således sikre, at det i disse situationer er kautionisten, der indberettes om, så renterne kan henføres til denne. Forslaget sikrer dermed, at fradragsreglerne for renter understøttes af en indberetning, og at Skatteforvaltningen vil kunne foretage fortryk af rentefradraget på kautionistens årsopgørelse.

Til nr. 6

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 3, skal indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold og de enkelte låntagere skal der ske markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning. Det vil sige, når der er tale om et nødlidende lån.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 6, at bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 3, ændres, så der vil skulle foretages indberetning efter bestemmelsen, hvis der er ubetalte forfaldne renter vedrørende kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke alene vil skulle ske markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning, men generelt skal ske markering herfor, hvis der er ubetalte forfaldne renter vedrørende kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der foretages indberetning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fradraget for renterne på sådanne nødlidende lån er udskudt til betalingstidspunktet. Er der ikke ubetalte forfaldne renter for tidligere år, kan renterne fradrages på forfaldstidspunktet.

Efter forslaget vil Skatteforvaltningen modtage indberetning om situationer, hvor der er tale om et nødlidende lån, hvor der er ubetalte renter for tidligere år, så der ikke indrømmes fradragsret for renter.

Til nr. 7

Efter bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 14, stk. 2, er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, hvert år skal indberette til Skatteforvaltningen. Indberetningen skal herefter indeholde oplysninger til brug for identifikation af såvel låntagere og depothavere som depotet, herunder også oplysninger om låneforholdet. I tilfælde, hvor en rente m.v. tilfalder andre end depothaveren (rentenydere), skal indberetning om renten m.v. foretages i relation til rentenyderne.

Derudover skal der indberettes oplysninger om, hvilken valuta pantebrevet er ført i og deponeringens start- og ophørsdato. Ved ophør af deponeringen forstås ikke blot, at pantebrevet er ophørt eller taget ud af depotet, men også når pantebrevet overtages, f.eks. i forbindelse med debitorskifte, eller hvor en af flere panthavere eller låntagere udtræder af pantebrevet – f.eks. ved skilsmisse.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7, at indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 14, stk. 2, udvides til også at omfatte indberetning vedrørende eventuelle kautionister.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fradragsretten for renter, som forfalder eller påløber efter, at kautionsforpligtelsen er gjort gældende, ligger hos kautionisten.

Bestemmelsen indebærer, at der vil skulle indberettes oplysninger om kautionisten i stedet for låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten dækker låntagers forpligtelser. En sådan forpligtelse vil kunne opstå, hvis låntageren for det lån, der kautioneres for går konkurs, og kautionsforpligtelsen efterfølgende gøres gældende over for kautionisten. Forslaget skal således sikre, at det i disse situationer er kautionisten, der indberettes om, så renterne kan henføres til denne. Formålet med forslaget er dermed at sikre, at fradragsreglerne for renter understøttes af en indberetning, og at Skatteforvaltningen vil kunne foretage fortryk af rentefradragsretten på kautionistens årsopgørelse.

Til nr. 8

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig i medfør at statsskattelovens § 4, uanset om der er tale om engangsindtægter eller tilbagevendende indtægter. Det er ligeledes uden betydning, om indkomsten er erhvervet som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, og om indkomsten er en uventet erhvervelse som f.eks. gevinst eller gave.

Ved et bindende svar offentliggjort i SKM2017. 516. SR tog Skatterådet stilling til et spørgsmål, hvor et finansielt institut påtænkte at indføre en bonusmodel for de af det finansielle instituts kunder, der via instituttet havde optaget lån hos et andet finansielt institut. Skatterådet kunne bekræfte, at det ville være personlig indkomst for kunderne at modtage en bonus på baggrund af kundens låneengagement med det andet finansielle institut.

Efter de gældende regler har de finansielle virksomheder ikke indberetningspligt for udbetaling af sådanne beløb. Dette indebærer, at modtageren af beløbet selv skal oplyse herom til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i skatteindberetningslovens § 19 a, stk. 1, at finansielle virksomheder hvert år skal indberette om skattepligtige beløb, som er udbetalt til de enkelte kunder i det forudgående kalenderår som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, når det skattepligtige beløb ikke er omfattet af andre indberetningspligter i kapitel 2 i skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør heraf.

Kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger skal i denne bestemmelse forstås som ordninger, hvor finansielle virksomheder betaler kunder beløb som led i en generel ordning, der ud fra markedsføringsmæssige eller lignende hensyn tilbydes en større gruppe af kunder.

Finansielle virksomheder skal i forhold til denne bestemmelse forstås i overensstemmelse med definitionen af finansielle virksomheder i § 5, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det vil sige pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.

Hvis udbetalingen af det skattepligtige beløb sker til en kunde, hvor kundeforholdet består af et sameje, vil indberetningen efter den foreslåede bestemmelse skulle ske om hver enkelt kunde.

Det foreslås, at indberetningen alene skal foretages efter den foreslåede bestemmelse, hvis det udbetalte beløb ikke er omfattet af andre bestemmelser og dermed skal indberettes efter andre regler i skatteindberetningslovens kapitel 2. Det forudsætter, at det skattepligtige beløb ikke er indberettet som f.eks. en rabat, som reducerer en renteudgift, som indberettes.

Skatteforvaltningens indhentelse af oplysninger vil skulle ske under iagttagelse af bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 11. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), herunder bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.

I forhold til andre end den mistænkte gælder efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.

Det foreslås i skatteindberetningslovens § 19 a, stk. 2, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler for indberetningen.

De regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, er nærmere regler om indholdet af indberetningen. Det er således tanken, at der skal fastsættes nærmere regler om indberetning af identiteten af den indberetningspligtige og den, der indberettes om, og at indberetningen skal ske ved indberetning af kalenderårets samlede udbetaling af skattepligtige beløb til den pågældende modtager.

Det er desuden tanken, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om, hvordan indberetning af ejerandele, andel af gæld og andel af renter skal ske, i tilfælde hvor der er flere ejere eller rentenydere af den konto eller det depot, det skattepligtige beløb knytter sig til, eller flere låntagere til et lån, som det skattepligtige beløb knytter sig til.

Til nr. 9

Efter skatteindberetningslovens § 37, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud, hver måned skal indberette om beløbet til indkomstregisteret.

Ved ”udbetalt” forstås, at tilskuddet er udbetalt til modtageren, mens ”godskrevet” kan dække over situationer, hvor tilskuddet f.eks. udbetales til en, der leverer varer eller ydelser, som tilskuddet skal dække.

Efter skatteindberetningslovens § 37, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om, at de udgifter, som tilskud, der er nævnt i stk. 1, skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret.

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor der gives et tilskud til en udgift, men hvor tilskuddet ikke dækker hele udgiften, og hvor det er udgiften, der har interesse for Skatteforvaltningen. Som eksempel på udgifter, et tilskud skal dække, kan nævnes forældres vederlag for privat pasning af børn, hvor kommunen yder tilskud til pasningen.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 9, at skatteministerens bemyndigelse efter skatteindberetningslovens § 37, stk. 1, udvides til også at omfatte indberetning af refusioner og andre lignende ydelser.

Tilskud, refusioner og andre lignende ydelser omfatter pengebeløb, der gives som ekstra eller yderligere støtte, ofte som led i en offentligt finansieret støtteordning.

Efter den foreslåede ændring vil der også skulle ske indberetning ved udbetaling eller godskrivning af refusioner og andre lignende ydelser. Det er således hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i videre udstrækning end efter gældende ret, idet statens, regionernes og kommunernes udbetalinger af refusioner og andre lignende ydelser vil blive gjort indberetningspligtige.

Som eksempel på en refusion, der vil blive omfattet af indberetningspligt, kan nævnes refusioner fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetales til henholdsvis arbejdsgivere og elever, som er tilknyttet skolepraktik.

Udbetaling af refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til såvel arbejdsgivere som elever tilknyttet skolepraktik er skattepligtige, og da der efter gældende ret ikke er indberetningspligt, vil det være den enkelte elev, der selv skal oplyse om beløbet. For så vidt angår arbejdsgivere, vil den udbetalte refusion skulle medtages i virksomhedens overskudsberegning og dermed ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Den foreslåede ændring af skatteindberetningslovens § 37 skal sikre, at Skatteforvaltningen bliver i stand til at kontrollere, at udbetaling af refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beskattes korrekt.

Til nr. 10

Efter skatteindberetningslovens § 44 skal alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v., jf. bestemmelsens stk. 1.

Når begrebet ”beløb m.v.” anvendes i den foreslåede bestemmelse, hænger det sammen med, at indberetning efter bestemmelsens stk. 2 omfatter indberetning af såvel beløb som naturalier.

Efter skatteindberetningslovens § 44, stk. 2, omfatter indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af bestemmelsens stk. 1 såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 10, at ”regler udstedt i medfør af” i skatteindberetningslovens § 44, stk. 2, udgår.

Forslaget skal ses i lyset af, at bestemmelsens stk. 1 ikke er en bemyndigelsesbestemmelse, og der dermed ikke kan udstedes regler i medfør af bestemmelsen.

Skatteindberetningslovens § 44 er en videreførelse af den tidligere gældende § 7 A, stk. 2, nr. 2, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013. Den dagældende § 7 A, stk. 2, nr. 2, indeholdt en bemyndigelse til at fastsætte yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen.

Da den dagældende bemyndigelse var udnyttet fuldt ud, og der dermed ikke ville kunne fastsættes yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen, blev bestemmelsen ændret i forbindelse med tilblivelsen af den nye skatteindberetningslov, lov nr. 1536 af 19. december 2017, fra at være en bemyndigelse til at være en lovfæstet indberetningspligt.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsens stk. 1 ikke længere er en bemyndigelsesbestemmelse. Den foreslåede ændring har således ingen materiel betydning.

Til nr. 11

Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, påhviler indberetningspligten efter en række af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomheder og forsikringsselskabers indberetningspligter, fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Efter skatteindberetningslovens § 48, stk. 1, fører Skatteforvaltningen et register over indberetningspligtige efter en række af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomheder og forsikringsselskabers indberetningspligter.

Af skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, fremgår det, at hvis en indberetningspligtig efter en række af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomheder og forsikringsselskabers indberetningspligter, har forsøgt indberetning, og Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, kan den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter en række af lovens indberetningsregler, straffes med bøde. Dette gælder bl.a. ved undladelse af indberetning efter reglerne om finansielle virksomheder og forsikringsselskabers indberetningspligter.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 19 a i skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, § 54, stk. 5, og § 59, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, er en ny indberetningspligt, hvorefter finansielle virksomheder vil skulle foretage indberetning af udbetalte skattepligtige beløb, som er udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, til deres kunder. Finansielle virksomheder er i forvejen undergivet indberetningspligt vedrørende konti, lån og depoter m.v. Med henblik på at sikre ensartethed er det fundet hensigtsmæssigt, at indberetningspligten efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, undergives samme regler om territoriel afgrænsning, registrering af de indberetningspligtige, genindberetning ved fejl og straf for forsætlig og grov uagtsom undladelse af indberetning, som efter de gældende regler er knyttet til de eksisterende indberetningspligter.

Forslaget indebærer således, at indberetningspligten efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, vil påhvile fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Efter forslaget vil Skatteforvaltningen desuden skulle føre register over indberetningspligtige efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8. Denne ændring har dog en begrænset rækkevidde, da de indberetningspligtige i forvejen er registreret for andre indberetningspligter efter skatteindberetningslovens kapitel 2.

Efter forslaget vil Skatteforvaltningen efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, ligeledes skulle meddele den indberetningspligtige at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende. I så fald skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden for en frist, som fastsættes af Skatteforvaltningen.

Endelig indebærer forslaget, at den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, vil kunne straffes med bøde.

Bødeniveauet for andre manglende indberetninger end lønindberetninger er endnu ikke fastsat.

Det forudsættes dog, at der tages udgangspunkt i det samlede antal indberetninger, som den indberetningspligtige skal indgive.

Det forudsættes, at der anvendes samme bødeinterval for disse indberetninger, dvs. fra 5.000 kr. til 80.000 kr.

1. Fra 1 til 1.000 indberetninger: Bøde 5.000 kr.

2. Over 1.000 til 10.000 indberetninger: Bøde på 10.000 kr.

3. Over 10.000 til 100.000 indberetninger: Bøde på 20.000 kr.

4. Over 100.000 til 1 million indberetninger: Bøde på 40.000 kr.

5. Mere end 1 million indberetninger: Bøde på 80.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formidlende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det skal anses som en skærpende omstændighed, at den enkelte indberetningspligtige er tidligere straffet for overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen. Det betyder, at udover gentagelsesvirkning pga. eventuelle overtrædelser af den gældende skattekontrollov, vil også tidligere overtrædelse af afgiftslovgivningen – f.eks. afgivelse af urigtige momsangivelser – indgå i vurderingen.

Til nr. 12

Efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, omfatter indberetningspligten efter §§ 14, 15 a-19 og 28 ikke rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordninger og opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål, til og med det år, hvor bindingsperioden udløber, når ordningerne er omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Disse ordninger er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, og det er pensionsinstituttet m.v., der opgør årets afkast og skatten heraf samt indberetter herom til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen har således ikke brug for at modtage indberetning om de enkelte elementer, som indgår i beregningen af afkastet.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 12, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 19 a i skatteindberetningslovens § 50, stk. 1 . Derudover foreslås det, at henvisningen til stk. 4 ændres til stk. 5.

Efter forslaget vil der ikke skulle ske indberetning ved udbetaling af skattepligtige beløb efter skatteindberetningslovens § 19 a, hvis udbetalingen sker til en af de af skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, omfattede konti. I givet fald vil det udbetalte beløb blive omfattet af en af de af bestemmelsen omfattede ordninger, som der vil skulle ske indberetning om efter andre bestemmelser i skatteindberetningsloven.

Forslaget sikrer således, at der ikke sker dobbeltindberetning vedrørende udbetaling af skattepligtige beløb efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a.

Den foreslåede ændring af henvisningen fra stk. 4 til stk. 5 er alene en konsekvensændring som følge af, at der i lovforslagets § 3, nr. 13, foreslås indsat et nyt stykke i bestemmelsen.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 13

Efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, omfatter indberetningspligten efter bestemmelserne om pantebreve i depot, udbytter, beholdning af aktier, obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt køb og salg heraf ikke rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordninger, selvpensioneringskonti, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998 og opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti) til og med det år, hvor bindingsperioden udløber.

Disse ordninger er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, hvor det er pensionsinstituttet m.v., der opgør skatten. Dermed har Skatteforvaltningen ikke brug for oplysninger om konkrete værdipapirer og afkast heraf, når værdipapirerne ligger i sådanne ordninger.

Det foreslås således, at der efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, indsættes et nyt stk. 2, hvorefter indberetningspligten efter §§ 12, 14, 15 a og 17, § 18, bortset fra indberetningspligten vedrørende udbytter, og §§ 19 og 28 ikke omfatter livsforsikringer og pensionskasseordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, bortset fra de i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, nævnte forsikringer.

Forslaget skal ses i lyset af, at der allerede indberettes oplysninger om de livsforsikringer og pensionskasseordninger m.v., som er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, efter regler, der er udstedt i medfør af §§ 9 og 11 i skatteindberetningsloven, jf. §§ 18 og 25 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.

Den foreslåede undtagelse indebærer således, at der ikke vil ske dobbeltindberetning om de samme ordninger m.v. efter forskellige bestemmelser i henholdsvis skatteindberetningsloven og den dertilhørende bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.

Til nr. 14

Skatteindberetningslovens § 50, stk. 3, indeholder nogle undtagelser for indberetning af oplysninger efter skatteindberetningslovens øvrige regler, når der er tale om en aktiesparekonto. For sådanne konti skal der således ikke indberettes om renter og afkast af indskud og obligationer, udbytter af aktier m.v. i udenlandske selskaber og køb og salg af aktier m.v. og obligationer.

Når der i bestemmelsen henvises til ”aktier m.v.”, skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når der i bestemmelsen henvises til ”selskaber m.v.”, skal dette som udgangspunkt forstås som de selskaber (f.eks. aktie- eller anpartsselskaber) og foreninger (f.eks. investeringsforeninger) og andre juridiske personer, der har udstedt de pågældende aktier m.v.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at aktiesparekonti beskattes efter et lagerprincip, og at det er den bank m.v., hvor aktiesparekontoen føres, der opgør årets afkast og skatten heraf samt indberetter dette til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen har således ikke brug for at modtage indberetning om de enkelte elementer, som indgår i beregningen af afkastet.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 14, at der i skatteindberetningslovens § 50, stk. 3, indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 15 a og til den foreslåede § 19 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Henvisningen til §§ 15 a og 19 a betyder, at også formidlingsprovisioner efter skatteindberetningslovens 15 a og skattepligtige beløb omfattet af skatteindberetningslovens § 19 a undtages fra indberetningspligt, når de nævnte beløb vedrører en aktiesparekonto omfattet af aktiesparekontoloven. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at også sådanne beløb indgår i det afkast, den bank m.v., der fører aktiesparekontoen, beregner, og disse beløb vil Skatteforvaltningen således heller ikke have behov for at få indberettet særskilt.

Derudover foreslås det, at henvisningen til stk. 4 i skatteindberetningslovens § 50, stk. 3, ændres til en henvisning til stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i bestemmelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 13.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 15

Efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 4, gælder indberetningspligten i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v., uanset om udbyttet udbetales til en aktiesparekonto, en pensionsordning eller lignende.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 og 3, i skatteindberetningslovens § 50, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres til en henvisning til stk. 1 og 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i bestemmelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 13.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 16

Efter skatteindberetningslovens § 51, stk. 1, skal indberetning efter §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og § 18 om konti, lån og depoter samt renter og afkast i forbindelse hermed undlades vedrørende de skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er nævnt i selskabsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Begrundelsen herfor er, at en sådan indberetning ikke vil have nogen værdi i forhold til skattekontrollen.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens 51, stk. 1, indsættes en henvisning til skatteindberetningslovens § 19 a.

Den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, omhandler indberetning af udbetalte skattepligtige beløb, som er udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, til kunder i finansielle virksomheder. Indberetningen vil typisk være tilknyttet konti, lån og depoter. I det omfang disse konti, lån og depoter er undtaget fra indberetning efter skatteindberetningslovens § 51, stk. 1, vil en indberetning efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a ligeledes ikke have nogen værdi i forhold til skattekontrollen, hvorfor en sådan indberetning ligeledes foreslås undtaget fra indberetningspligt i de i § 51, stk. 1, nævnte situationer.

Til nr. 17

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, er indberetningsfristen for langt de fleste af lovens indberetninger, der sker årligt, den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører, eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Endvidere fremgår det af skatteindberetningslovens § 54, stk. 3, at indberetning efter § 16 og § 18, stk. 2, vedrørende udbytte af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet. Fristen for indberetning af udbytte af udenlandske investeringsbeviser m.v. fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk.1. Imidlertid er der i loven ikke angivet nogen indberetningsfrist for udbytter af aktier m.v. i udenlandske selskaber.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, indsættes en henvisning til lovens § 16, jf. dog lovens § 54, stk. 3.

Det foreslås således, indberetningsfristen i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, skal udvides til at omfatte udbytter af udenlandske aktier m.v., der skal indberettes efter lovens § 16. Skatteindberetningslovens § 16 omhandler udbytte af aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er registreret i en værdipapircentral. Forslaget indebærer, at disse udbytter vil blive omfattet af indberetningsfristen efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, hvis det udloddende selskab m.v. er udenlandsk. Dette svarer til det, som gjaldt efter den tidligere skattekontrollovs § 9 A, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 som, for så vidt angår indberetningsreglerne, blev erstattet af skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, med ikrafttrædelse den 1. januar 2019.

Det foreslås derudover, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der gælder samme indberetningsfrister for alle de årlige indberetninger, som finansielle virksomheder skal foretage vedrørende konti, lån og depoter, og dermed at indberetningerne efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, undergives samme frist som disse øvrige indberetninger.

Forslaget sikrer således, at de ovennævnte frister for indberetning også kommer til at gælde for indberetninger efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Endelig foreslås det, at henvisningen til §§ 26-28 ændres til §§ 26 og 28.

Grunden til, at det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 27 i skatteindberetningslovens § 54 foreslås at udgå er, at Bygnings Frednings Foreningen af regnskabsmæssige årsager foreslås at blive tildelt sin egen indberetningsfrist, jf. lovforslagets § 3, nr. 19, samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 18

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 2, skal indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., omhandler indbetalinger til pensioner, oprettet i forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, og det følger af reglen, at indbetalingen kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Den sene indberetningsfrist hænger således sammen med den sene frist for indbetaling.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., i skatteindberetningslovens § 54, stk. 2, ændres til en henvisning til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 19

Efter skatteindberetningslovens § 27 skal Bygnings Frednings Foreningen hvert år indberette til Skatteforvaltningen om de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4, om fradrag for afholdte udgifter vedrørende fredede bygninger. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening.

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 27 skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Det foreslås, at indberetning efter skatteindberetningslovens § 27 vil skulle ske senest den 15. i måneden efter, at Bygnings Frednings Foreningen har opgjort fradraget efter ligningslovens § 15 K, stk. 4.

Bygnings Frednings Foreningens indberetningsfrist foreslås dermed ændret fra den 20. januar til den 15. i måneden efter, at Bygnings Frednings Foreningen har opgjort fradraget for afholdte udgifter vedrørende fredede bygninger efter ligningslovens § 15 K, stk. 4.

Skattestyrelsen har oplyst, at hovedparten af de personer eller selskaber, der ejer en fredet ejendom, driver erhverv og derved har mulighed for at fratrække driftsudgifter i skatteregnskabet efter ligningslovens § 15 K, stk. 1. De fredede bygninger, der er tale om, er typisk slotte, godser og lignende.

Ejere af fredede bygninger har ofte ikke udarbejdet den endelige opgørelse over alle fradragsberettigede udgifter allerede den 20. januar, da ejeren f.eks. afventer endelige opgørelser fra eksterne parter som håndværkere osv. Derudover vil ejeren af fredede bygninger heller ikke have afsluttet bogføring og årsregnskab allerede den 20. januar og vil dermed ikke være i stand til at oplyse det korrekte tal for afholdte udgifter til Bygnings Frednings Foreningen, så Bygnings Frednings Foreningen kan foretage indberetningen rettidigt.

Bygnings Frednings Foreningen er afhængig af, at dens medlemmer indsender oplysninger over afholdte udgifter i det foregående år for at kunne imødekomme sin indberetningspligt. Bygnings Frednings Foreningen indsamler og rykker for de relevante oplysninger hos ejerne af de fredede bygninger og forsøger så vidt muligt at indberette rettidigt. Bygnings Frednings Foreningen har dog oplyst, at Bygnings Frednings Foreningen modtager en del oplysninger efter indberetningsfristen den 20. januar, som efterfølgende bliver indberettet, og at en del af indberetningerne i praksis først sker i forbindelse med ejernes regnskabsaflæggelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Bygnings Frednings Foreningen fremadrettet vil kunne foretage indberetning rettidigt.

Til nr. 20

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1 eller fastsat efter stk. 5, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 5 i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, 1. pkt., ændres til en henvisning til stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 21

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, 2. pkt., finder bestemmelsens 1. pkt., tilsvarende anvendelse for indberetninger omfattet af stk. 3 og 4, idet det også er en forudsætning for pålæg, at fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er overskredet.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 3 og 4 i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, 2. pkt., to steder ændres til en henvisning 4 og 5.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 22

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 7, kan skatteministeren fastsætte andre indberetningsfrister end fristerne i bestemmelsens stk. 1-4

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-4 i skatteindberetningslovens § 54, stk. 7, ændres til en henvisning til stk. 1-5.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19, med en særlig frist for Bygnings Frednings Foreningens indberetning efter skatteindberetningslovens § 27. Hidtil har Bygnings Frednings Foreningens indberetningsfrist været fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.

Den foreslåede ændring indebærer således, at skatteministeren fortsat vil kunne fastsætte indberetningsfrister for Bygnings Frednings Foreningen, der afviger fra de normale indberetningsfrister.

Til nr. 23

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, straffes den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter §§ 1, 5, 6, 8, 11 a-19, 24-36, 37-40 eller 42, § 43, stk. 1, eller §§ 44-46 inden for fristerne i medfør af § 15, stk. 2, § 39, § 42, stk. 3, eller § 54, stk. 1-4, eller § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, med bøde.

Det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 54, stk. 1-4, i skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, ændres til en henvisning til § 54, stk. 1-5.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19, med en særlig frist for Bygnings Frednings Foreningens indberetning efter skatteindberetningslovens § 27. Hidtil har Bygnings Frednings Foreningens indberetningsfrist været fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.

Den foreslåede ændring indebærer således, at en manglende indberetning inden for indberetningsfristen fortsat vil kunne straffes.

Til nr. 24

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 4, straffes den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som Skatteforvaltningen har meddelt efter § 54, stk. 5.

Det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, i skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 4, ændres til en henvisning til § 54, stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19.

Ændringen har ingen materiel betydning.