Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger)

Til nr. 1

Det følger af gældende § 1, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., at personer, som skal ansættes i præstestillinger i den danske folkekirke, enten skal have 1) bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet, 2) have virket som præst i den grønlandske kirke og have bestået den af Landstinget i Grønland forordnede videregående uddannelse i kirkekundskab, samt beherske det danske sprog, eller 3) i mindst 7 år have virket som præst for evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst, anbefaler det.

Med forslaget til § 1 a, stk. 1 , i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. gives der mulighed for, at personer, der ikke opfylder betingelserne i den gældende § 1, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken mv, men har bestået kandidateksamen ved et dansk universitet eller anden offentlig anerkendt udenlandsk eksamen på kandidatniveau, kan få tilladelse til at søge præstestillinger i folkekirken. Tilladelsen gives af kirkeministeren efter anmodning fra den pågældende ansøger og efter gennemførelse af et teologisk efteruddannelsesforløb, jf. nedenfor.

Med anden offentlig anerkendt udenlandsk eksamen på kandidatniveau menes, at den udenlandske eksamen i niveau skal svare til en dansk kandidatgrad. Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der bistår med en vurdering heraf.

Med den foreslåede bestemmelse stilles der krav om, at vedkommende ansøger har bestået et individuelt sammensat teologisk efteruddannelsesforløb på baggrund af ansøgerens forudgående kompetencer og kvalifikationer.

Det følger af bestemmelsens ordlyd, at det er et ufravigeligt krav for personer, der ønsker adgang til at søge præstestillinger i folkekirken i henhold til den foreslåede bestemmelse, at vedkommende består et teologisk efteruddannelsesforløb.

Det forudsættes, at det teologiske efteruddannelsesforløb skal sammensættes af enkelte fag, der er tilgængelige på de teologiske bachelor- og kandidatuddannelser ved henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet, og at efteruddannelsesforløbet som udgangspunkt skal bestå af teologiske kernefag som nytestamentlig græsk, eksegese, kirkehistorie, praktisk teologi, dogmatik og etik, alt efter ansøgerens forudgående kompetencer og kvalifikationer.

Ved optagelse på de enkelte fag vil ansøgerne som udgangspunkt skulle opfylde adgangskravene for optagelse på bacheloruddannelsen i teologi eller gennemføre propædeutisk undervisning ved universitet, jf. afsnit 3.1.2.

Det er således ikke forudsat, at der skal oprettes nye uddannelsesudbud eller enkeltfag med henblik på alene at tilgodese personer, der ønsker at opnå adgang til at søge præstestillinger i henhold til den foreslåede bestemmelse.

Derudover forudsættes det, at ansøgeren gennemgår den forberedende uddannelse ved pastoralseminariet svarende til et semester, inklusiv anvist praktik.

De teologiske fag, der indgår i efteruddannelsesforløbet, forventes som udgangspunkt at udgøre 150 ECTS-point, inklusiv eventuel propædeutisk undervisning, afhængig af den enkelte ansøgers forudgående kompetencer og kvalifikationer. Hertil kommer gennemførelse af den forberedende uddannelse ved pastoralseminariet.

Tilrettelæggelse og finansiering af efteruddannelsesforløbets elementer vil ske inden for rammerne af deltidsuddannelse efter universitetsloven og bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen), herunder med delvis deltagerbetaling samt delvist statstilskud, jf. afsnit 3.1.2. og 3.1.3. Der vil herunder være mulighed for, at universitetet kan tilrettelægge de enkelte fag som fjernundervisning, jf. deltidsbekendtgørelsens § 4, stk. 5.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., at kirkeministeren nedsætter et rådgivende udvalg, der skal afgive indstilling til kirkeministeren om sammensætningen af det teologiske efteruddannelsesforløb i henhold til stk. 1.

Det forudsættes, at kirkeministeren på baggrund af det rådgivende udvalgs indstilling, vil give den pågældende ansøger et forhåndstilsagn om tilladelse til at søge præstestilling i folkekirken, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., såfremt ansøgeren består de fag, der indgår i det rådgivende udvalgs indstilling om det teologiske efteruddannelsesforløbs sammensætning. Af det rådgivende udvalgs indstilling skal det således fremgå, hvilke fag der vurderes at skulle indgå i den enkelte ansøgers teologiske efteruddannelsesforløb for, at den pågældende vil kunne opnå et tilstrækkeligt teologisk fagligt niveau til at kunne varetage en stilling som præst i den danske folkekirke.

Det fremgår desuden af den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 3, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om krav til det teologiske efteruddannelsesforløb og om det rådgivende udvalg, herunder om udvalgets sammensætning, virke og kompetence til at fastsætte kriterier for indstilling.

Bestemmelsen tænkes anvendt til at bestemme, at det rådgivende udvalg som udgangspunkt sammensættes af repræsentanter fra de teologiske fagområder på Københavns Universitet og Aarhus Universitet samt repræsentanter for biskopperne, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og Kirkeministeriet.

Bestemmelsen forudsættes ligeledes anvendt til at fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af det individuelt sammensatte teologiske efteruddannelsesforløb i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Indstillingen fra det rådgivende udvalg om, hvilke fag der skal indgå i efteruddannelsesforløbet, skal være begrundet og indeholde oplysning om, hvilke elementer der er lagt til grund for indstillingen, samt en klar beskrivelse af de fag, kurser, moduler eller lignende, der skal gennemføres og bestås for, at det rådgivende udvalg finder, at den pågældende ansøger vil opnå et tilstrækkeligt teologisk fagligt niveau til at kunne varetage stillinger som præst i den danske folkekirke.

Hverken det rådgivende udvalgs indstilling eller et forhåndstilsagn fra kirkeministeren om tilladelse til at søge præstestillinger i folkekirken giver retskrav på optagelse på de nævnte fag eller på efterfølgende ansættelse som præst i folkekirken. Optagelse på tilgængelige universitetsfag sker ved ansøgers egen foranstaltning og hører under de pågældende uddannelsesinstitutioners kompetence, ligesom besættelse af stillinger som præst i folkekirken sker i henhold til de normale ansættelsesprocedurer, jf. §§ 8-13 b i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bestemmelsen forudsættes endelig anvendt til at fastsætte bestemmelser om mødeaktivitet, forretningsorden mv. og om øvrige rammer og opgaver for det rådgivende udvalg.

Til nr. 2

§ 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. giver mulighed for, at kirkeministeren undtagelsesvis kan give en person, der ikke opfylder betingelserne i samme lovs § 1, stk. 1, tilladelse til at søge præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling. Tilladelse kan dog kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og består en af kirkeministeren fastsat prøve.

Det er i lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1986-87, tillæg A, spalte 2725, forudsat, at bestemmelsen kun kan bringes i anvendelse undtagelsesvis, og at der gennemsnitlig kun bliver tale om ganske enkelte tilladelser årlig.

Den eksisterende adgangsvej i § 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. fastholdes. I en kortere årrække, indtil den foreslåede nye adgangsvej for at søge præstestilling i folkekirken får effekt gennem ansøgeres gennemførelse af det teologiske efteruddannelsesforløb, kan der imidlertid blive behov for en vis øget anvendelse af § 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Med forslaget til ændring af § 2, stk. 1 , i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. ændres ”undtagelsesvis” derfor til ”i særlige tilfælde”. Med ”i særlige tilfælde” menes både undtagelsesvis og desuden indtil § 1 a har fået effekt.

Så længe den foreslåede nye adgangsvej i § 1 a i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er i kraft, forudsættes det, at ansøgere med kandidateksamen som udgangspunkt og i overvejende grad henvises til at anvende denne. Der lægges herved vægt på, at et individuelt efteruddannelsesforløb, som sammensættes på baggrund af en indstilling fra et rådgivende udvalg, og som består af fag, der udbydes af de teologiske studier ved universiteterne, jf. den foreslåede § 1 a, vurderes at skabe det bedst mulige uddannelsesgrundlag for at kunne virke som præst i folkekirken for ansøgere, som ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

En sådan tilgang vurderes bedst at kunne fastholde lovgivers overordnede hensigt om, at bestemmelsen i § 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. fortsat har et meget snævert anvendelsesområde, og at der også i overgangsperioden kun bliver tale om et meget begrænset antal tilladelser årligt.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås, at kirkeministeren fremsætter forslag om revision af ordningen i folketingsåret 2030-31. Forslaget skal tage udgangspunkt i en vurdering af det fortsatte behov for bestemmelsen.

Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at den foreslåede udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger i folkekirken alene bør gælde, så længe der vurderes at være en generel risiko for, at ledige præstestillinger ellers ikke kan blive besat på grund af mangel på kvalificerede ansøgere.

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Dette indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Loven gælder ikke for Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.

Færøerne har i 2007 overtaget samtlige opgaver vedrørende sagsområdet »Folkekirken« og har dermed også kompetencen til at fastsætte regler om folkekirkens ansættelsesvilkår på Færøerne.