LOV nr 402 af 28/04/2014
Social- og Boligministeriet
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om boligbyggeri (Statsgaranti ved skift af låntype til finansiering af alment byggeri m.v. og forlængelse af særordning for 4. maj-kollegierne m.v.) § 2
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 18. august 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 273 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 67 a indsættes:
»§ 67 b. For kollegier, der har opnået en tidsbegrænset godkendelse efter den tidligere § 67, stk. 1, nr. 8, til at fravige regler om bestyrelsens sammensætning og om udlejning i selvejende ungdomsboliginstitutioner, gælder, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at de nævnte regler fortsat kan fraviges efter tidsbegrænsningens udløb. Det er en betingelse, at bestyrelsen for kollegiet har ansøgt om kommunalbestyrelsens godkendelse senest den 31. december 2015. Kommunalbestyrelsens godkendelse efter 1. og 2. pkt. skal ligeledes være tidsbegrænset.«