Det fremgår af almenboliglovens § 91 c, 1. pkt., at Landsbyggefonden i årene 2021-2026 bidrager med 6,2 mio. kr. årligt til drift
af Center for Boligsocial Udvikling.
Det fremgår af almenboliglovens § 91 c, 2. pkt., at Landsbyggefondens bidrag til udviklingscenteret tilvejebringes af midler
overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89.
Det foreslås, at § 91 c
nyaffattes således, at Landsbyggefonden i årene 2025 og 2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89,
inden for en årlig ramme på 7,1 mio. kr. kan finansiere en særlig indsats vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af
viden om boligsociale indsatser.
Forslaget vil indebære, at Landsbyggefonden ikke vil kunne yde bidrag til centerets drift i årene 2025 og 2026.
Med nyaffatelse af § 91 c vil hjemmel for Landsbyggefondens bidrag til centeret i 2025 og 2026 blive fjernet.
Landsbyggefondens bidrag med 6,2 mio. kr. årligt (2020-priser) til drift af Center for Boligsocial Udvikling vil således forkortes
med to år.
Med forslaget omprioriteres det bortfaldne beløb på 7,1 mio. kr. (PL-2025) årligt til finansiering af Landsbyggefondens egen
indsats vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser.
Forslaget skal sikre, at indsatsen vedrørende indsamling og formidling af viden om den by- og boligsociale indsats, som Center for
Boligsocial Udvikling har stået for, videreføres gennem en særlig indsats i Landsbyggefonden i årene 2025 og 2026, hvilket svarer
til centerets oprindelige virkeperiode.
Landsbyggefonden vil selv definere indholdet af indsatsen inden for det angivne formål.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling, jf. lovforslaget § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Almenboliglovens kapitel 14 a indeholder regler om Center for Boligsocial Udvikling.
Det fremgår af almenboliglovens § 172 a, stk. 1, at der etableres et boligsocialt udviklingscenter, som har til formål at indsamle
og formidle viden om den by- og boligsociale indsats.
Det fremgår af almenboliglovens § 172 a, stk. 2, at Centeret etableres som en selvejende institution og ledes af en bestyrelse på
8 medlemmer, der udpeges af social- og boligministeren. Social- og boligministeren udpeger formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1
medlem. Social- og boligministeren udpeger derudover de resterende 4 medlemmer efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet,
KL, BL og Landsbyggefonden.
Det fremgår af almenboliglovens § 172 a, stk. 3, at social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om udviklingscenterets
etablering og drift. Denne bemyndigelse har ministeren ikke udnyttet.
Det foreslås, at kapitel 14 a
ophæves.
Forslaget vil indebære, at § 172 a vil blive ophævet.
Med forslaget ophæves hjemlen til Center for Boligsocial Udviklings virke, således at centeret nedlægges.
De opgaver, som centeret har varetaget, vil bortfalde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Fra dette tidspunkt vil Center for Boligsocial Udvikling blive nedlagt.
Forslaget vil betyde, at centerets virke vil ophøre med udgangen af 2024.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at Social- og Boligministeriet på tidspunktet for lovens ikrafttræden overtager alle Center for Boligsocial Udviklings aktiver og
passiver og indtræder i alle centerets rettigheder og forpligtelser.
Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at social- og boligministeren afbeskikker centerets hidtidige bestyrelse og forestår
afviklingen af centerets aktiviteter.
Forslaget vil indebære, at Social- og Boligministeriet indtræder i centerets forpligtelser og rettigheder, idet de i forbindelse
med nedlæggelsen af centeret er nødvendigt med en overgangsperiode for så vidt angår allerede indgåede forpligtelser eller
erhvervede rettigheder.
Social- og Boligministeriet vil sørge for, at centerets aktiver realiseres og at centerets forpligtelser opgøres og afvikles. En
eventuel kontantformue vil tilfalde staten.
Social- og boligministeren vil afbeskikke centerets hidtidige bestyrelsesmedlemmer, hvis kontrakter i forvejen ville ophøre på
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det bemærkes, at lov om almene boliger m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Det betyder, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland og ej heller vil kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Gældende
LOV nr 1685 af 30/12/2024
Social- og Boligministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Nedlæggelse af Center for Boligsocial Udvikling som følge af opgavebortfald m.v.)
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 11. november 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 91 c affattes således:
**»§ 91 c. ** Landsbyggefonden kan i årene 2025 og 2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 7,1 mio. kr. finansiere en særlig indsats vedrørende indsamling af viden, analyser og deling af viden om boligsociale indsatser.«
Stk. 2. Social- og Boligministeriet overtager alle Center for Boligsocial Udviklings aktiver og passiver og indtræder i alle centerets rettigheder og forpligtelser. Social- og boligministeren afbeskikker centerets hidtidige bestyrelse og forestår afviklingen af centerets aktiviteter.