Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om friplejeboliger (Landsbyggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af boliger, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger m.v.) § 1

Til nr. 1

Almenboliglovens §§ 3 og 5 definerer henholdsvis familieboliger og ældreboliger. Efter § 3, stk. 1, nr. 4, er almene familieboliger bl.a. ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 1, mærkes som almene familieboliger.

Efter § 5, stk. 1, nr. 7, er almene ældreboliger bl.a. almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 1, mærkes som almene ældreboliger.

Ved lovforslagets § 1, nr. 10, bliver det gældende stykke 1 i § 91 foreslået erstattet af syv nye stykker, hvorefter de gældende stykker 2-4 bliver stykkerne 8-10. Ændringerne består hovedsageligt af opdeling af stk. 1, der er blevet meget omfattende. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Regler om Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning vil fremover findes efter lovforslagets § 1, nr. 10, i § 91, stk. 1, nr. 3, og stk. 5. Det foreslås derfor at ændre § 3, stk. 1, nr. 4, og § 5, stk. 1, nr. 7, således at henvisningen til § 91, stk. 1, ændres til § 91, stk. 1, nr. 3 og stk. 5. Ændringerne skal ses i sammenhæng med den ændring, der foreslås i § 1, nr. 10.

Til nr. 2

Lovens § 20, stk. 1, indeholder regler om, hvilke midler der skal indgå i en dispositionsfond i almene boligorganisationer. Efter bestemmelsens nr. 8 gælder det bl.a. likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på lån som nævnt i § 91, stk. 1, samt på lån efter § 91, stk. 1, der efter en konvertering reguleres efter § 179.

Der er tale om lån til finansiering af en række arbejder udført med ydelsesstøtte efter § 91, stk. 1, til lånet.

Ved ændringen i lovforslagets § 1, nr. 10, bliver det gældende § 91, stk. 1, foreslået ophævet og erstattet af syv nye stykker. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Regler om Landsbyggefondens tilsagn om støtte til arbejderne vil efter den ændring, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, findes i § 91, stk. 1, 2, 4 og 5. Det foreslås derfor at ændre § 20, stk. 1, nr. 8, således at henvisningen til § 91, stk. 1, ændres til § 91, stk. 1, 2, 4 og 5. Ændringen skal ses i sammenhæng med den ændring, der foreslås i § 1, nr. 10.

Til nr. 3 og 4

Efter § 28, stk. 1, i almenboligloven kan væsentlige forandringer af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, herunder sammenlægning af boliger, kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Boligministeren skal ikke godkende sammenlægning af boliger.

Efter § 28, stk. 1, 4. pkt., kan kommunalbestyrelsen kun godkende lejlighedssammenlægninger, hvis boligen efter sammenlægningen ikke overstiger 140 m2. Hvis sammenlægningen omfatter beboede boliger, kan godkendelse kun gives, hvis sammenlægningen indgår i en helhedsplan, der skal fremtidssikre boligområdet, jf. § 28, stk. 1, 5. pkt., i almenboligloven. Inden for disse rammer er det op til kommunalbestyrelsens skøn, om der skal gives tilladelse til sammenlægning.

Med forslaget ændres § 28, stk. 1, 4. pkt., således, at godkendelse af sammenlægning af boliger må kun gives, hvis boligen er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, og efter sammenlægningen ikke overstiger 140 m2.

Det kommer dermed til at fremgå, at muligheden for at sammenlægge almene boliger kun vil gælde for boliger i et udsat boligområde, således som dette defineres i almenboliglovens § 61 a, stk. 1. Det vil sige et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct., og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Formålet med forslaget er at begrænse mulighederne for sammenlægning af almene boliger, således at efterspurgte betalbare boliger ikke forsvinder fra det almene boligmarked.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen fremover ikke vil kunne godkende sammenlægning af boliger, der ikke er beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a. Sammenlægningsgodkendelser, der er meddelt før lovens ikrafttræden, vil dog stadig have gyldighed efter dette tidspunkt.

Der kan imidlertid også uden for udsatte boligområder i visse tilfælde være behov for sammenlægning af boliger.

Det foreslås derfor med den nye § 28 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsens mulighed for at godkende sammenlægning af boliger i udsatte boligområder suppleres med en mulighed for, at boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tillade sammenlægninger uden for udsatte boligområder. Det foreslås, at godkendelse kan gives, når der er vedvarende og dokumenterede udlejningsvanskeligheder, når det sandsynliggøres, at sammenlægningen vil afhjælpe udlejningsvanskelighederne, og når boligen efter sammenlægningen ikke overstiger 140 m2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.

Herudover foreslås det med den nye § 28 a, stk. 2, at give boligministeren mulighed for, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, at godkende sammenlægning af boliger uden for udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, når sammenlægningen er nødvendig for at opnå en blandet beboersammensætning i området. Dette kan være tilfældet i boligområder, der ikke er omfattet af definitionen af udsatte boligområder, men som er inde i en udvikling, der kan føre til, at området udvikler sig til et udsat boligområde. Ved at tillade sammenlægninger kan der etableres større almene familieboliger, der i højere grad kan tiltrække ressourcestærke lejere, som lægger vægt på boligens størrelse og samtidig har mulighed for at betale en højere husleje. Det vil dog også her være en betingelse, at den sammenlagte bolig ikke overstiger 140 m2.

Formålet med forslaget er at sikre en stram og central styring af godkendelser af boligsammenlægninger uden for udsatte boligområder. Godkendelsen skal derfor gives af boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal afgive en begrundet indstilling på baggrund af en sagsbehandling, der i karakter og omfang vil svare til sagsbehandlingen i andre sager om sammenlægning af boliger.

Til nr. 5

Efter lovens § 29 skal udstedelse af pantebreve godkendes af kommunalbestyrelsen. Der er undtagelser herfra. En af disse er § 29, stk. 1, nr. 5, hvorefter pantsætning til endelig prioritering af renoveringsarbejder som nævnt i § 91, stk. 1, kan ske uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Hvis kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom, kan boligorganisationens bestyrelse, jf. § 41, uden samtykke fra afdelingsbestyrelse og afdelingsmøde iværksætte vedligeholdelsesarbejder og fornyelser, rimelige moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter § 91, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 100, stk. 1, yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til en række arbejder. Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 91, stk. 1.

Efter § 179, stk. 1, kan boligministeren påbyde, at ejere af almene boliger, selvejende ungdomsboliger, selvejende ældreboliger og lette kollektivboliger inden for en nærmere fastsat frist foretager konvertering af nominallån, hvortil der ydes støtte i form af rentesikring, ydelsessikring eller ydelsesstøtte i henhold til nærværende lov, tidligere boligbyggerilove, lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., tidligere byggestøttelove, tidligere kollegiestøttelove eller den tidligere ældreboliglov.

Efter § 179, stk. 2, foretages konvertering af nominallån med støtte efter § 91, stk. 1, og § 98 a, stk. 5, efter forhandling med Landsbyggefonden.

Ved ændringen i lovforslagets § 1, nr. 10, bliver det gældende stykke 1 i § 91 foreslået erstattet af syv nye stykker, hvorefter de gældende stykker 2-4 bliver stykkerne 8-10. Ændringerne består hovedsageligt af opdeling af stk. 1, der er blevet meget omfattende. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Regler om Landsbyggefondens tilsagn om støtte til arbejderne vil efter den ændring, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, findes i § 91, stk. 1, 2, 4 og 5. Det foreslås derfor at ændre § 29, stk. 1, nr. 5, § 41, § 100, stk. 2, og § 179, stk. 2, i overensstemmelse hermed. Ændringerne skal således ses i sammenhæng med den ændring, der foreslås i § 1, nr. 10.

Til nr. 6

Efter den gældende § 78, stk. 4, kan Landsbyggefonden, når fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter efter § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1 og 2, § 92 a og § 92 b, med boligministerens godkendelse optage statslån til udligning af forskellen.

§ 91 a, stk. 1, giver Landsbyggefonden mulighed for inden for en årlig ramme at give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Efter stk. 2 kan Landsbyggefonden af den ramme, der er fastsat i stk. 1, årligt give tilsagn til tilskud til huslejenedsættelser inden for en bestemt ramme.

§ 92 a pålægger Landsbyggefonden at bidrage til ydelsesstøtte til almene boliger og friplejeboliger.

Efter § 92 b kan Landsbyggefonden med boligministerens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres som led i en helhedsplan i et udsat boligområde.

Med lovforslagets § 1, nr. 10, vil § 91, stk. 1, blive opdelt i flere stykker. De bestemmelser, der er relevante i forhold til § 78, stk. 4, vil herefter være at finde i § 91, stk. 1, 2, 4 og 5. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Med lovforslagets § 1, nr. 19, nyaffattes § 91 b, således at ordlyden er identisk med den gældende § 92 b (infrastrukturændringer), der således blot skifter plads. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

Med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås en ny § 92 c, hvorefter Landsbyggefonden inden for fastsatte rammer kan yde energisparegaranti i forbindelse med renoveringsprojekter i almene boligorganisationers byggeri. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27.

På baggrund af ovennævnte foreslås, at der i § 78, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1 og 2, § 92 a og § 92 b« til: »§ 91, stk. 1, 2, 4 og 5, § 91 a, stk. 1 og 2, §§ 91 b, 92 a, 92 b og 92 c«. Ændringerne skal således ses i sammenhæng med de ændringer, der foreslås i § 1, nr. 10, 19 og 27.

§§ 91 a, 92 a og 92 b ændres ikke på en måde, der giver anledning til konsekvensrettelser i § 78, stk. 4.

Til nr. 7

Efter § 78, stk. 5, kan Landsbyggefonden, når midlerne i nybyggerifonden ikke er tilstrækkelige til at dække underskud efter § 73, stk. 4, § 74, stk. 3, § 76, stk. 4 og 8, § 77, stk. 2, § 78, stk. 5, og § 79, stk. 2, i lov om friplejeboliger, med boligministerens godkendelse optage statslån til at dække underskuddet.

I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås et nyt stk. § 89 b, stk. 2, hvorefter Landsbyggefonden af de midler, der er overført til nybyggerifonden, bidrager til refusion af statens udgifter til tilskud til etablering af almene boliger på visse øer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Det foreslås derfor, at § 78, stk. 5, ændres i sammenhæng hermed. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at også denne nye tilskudsordning skal være omfattet af Landsbyggefondens adgang til at optage statslån, hvis nybyggerifondens midler ikke er tilstrækkelige til at dække underskuddet.

Til nr. 8

Overskriften til kapitel 7 er i dag:

”Driftsstøtte

Støtte fra Landsbyggefonden”

Den nuværende overskrift vil ikke længere være retvisende som følge af, at der – blandt andet med dette lovforslag – også er omhandlet støtteordninger vedrørende nybyggeri samt refusion til staten af visse statslige udgifter.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 ændres til ”Særlige støtte ordninger”.

Den foreslåede nye overskrift til kapitel 7 angiver, at stort set alle andre støtteordninger end nybyggeristøtten er samlet i kapitlet. Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 9

I almenboliglovens § 89 b er der fastsæt bestemmelser om anvendelse af midler i nybyggerifonden. Almenboliglovens § 89 a, stk. 1-3, fastsætter overførslerne til nybyggerifonden.

Efter de gældende regler i almenboliglovens § 89 b er nybyggerifondens formål at yde ydelsesstøtte til etablering af almene boliger efter de på udbetalingstidspunktet gældende regler. Fondens formål er endvidere at dække underskud efter lov om friplejeboliger, jf. afsnit 2.5 i almindelige bemærkninger. Boligministeren kan træffe beslutning om, at midlerne i nybyggerifonden tilbageføres til staten. Der er ikke i almenboliglovgivningen fastsat nærmere regler om anvendelse af midler fra nybyggerifonden, og der er hidtil ikke foretaget udbetaling fra fonden. Der er fra 2011 sket en akkumulering af indbetalinger til nybyggerifonden i form af negativ ydelsesstøtte, idet beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne i en række tilfælde har oversteget ydelsen på de optagne lån.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 89 b , hvorefter Landsbyggefonden bidrager af de midler, der er overført til nybyggerifonden, jf. § 89 a, i årene 2021-2026, inden for en samlet ramme på 30,3 mio. kr. (2020-priser) til refusion af statens udgifter til tilskud til etablering af almene boliger på småøerne og i ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø, jf. § 98 d, stk. 1. Bidraget indbetales til staten, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Med forslaget vil der være sikret midler til, at boligministeren kan etablere en ny tilskudsordning for at fremme etableringen af flere nye almene boliger på småøerne og i ø–kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø. Tilskudsordningen indebærer, at anskaffelsessummen for boliger med et tilsagn om støtte til etablering af almene boliger, reduceres med 404.000 kr. pr. bolig (2020-priser), der modtager tilskud.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i almenboliglovens § 91, stk. 1, kan Landsbyggefonden give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Ifølge bestemmelsen kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. lovens § 89, inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til de i lovens stk. 1, 1. pkt., nævnte formål. Der er tale om en generel investeringsramme til renoveringsarbejder, som alle almene boligafdelinger har mulighed for at søge støtte fra.

Det er i lovens § 91, stk. 1, 2 pkt., fastsat, at investeringsrammen for 2020, der er nævnt i § 91, stk. 1 , 1. pkt. , forhøjes med 12.120 mio. kr. Den forhøjede del af investeringsrammen er blevet tilført i 2020, og beløbet er angivet i 2020-priser. Det gælder særligt for den i 2020 forhøjede del af investeringsrammen, at midlerne skal tildeles til prækvalificerede projekter på baggrund af nærmere fastsatte grønne procedurer, jf. lov nr. 919 af 20. juni 2020.

Efter lovens § 91, stk. 1, 3. pkt. , skal mindst 400 mio. kr. årligt af den generelle ramme fastsat i stykkets 1. pkt. anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap. Der er derved på forhånd reserveret et minimum af den generelle ramme nævnt i 1. pkt. til handicapformål.

Derudover er det i lovens § 91, stk. 1, 4. pkt., fastsat, at af de samlede investeringsrammer for 2015-2020, der er nævnt i stykkets 1. pkt., kan indtil 350 mio. kr. anvendes til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1. pkt. Rammen til energibesparende foranstaltninger bliver således fratrukket de i 1. pkt. nævnte samlede investeringsrammer.

Det følger af lovens § 91, stk. 1, 5. pkt., at beløbene i stykkets 1. pkt. til renoveringsstøtte generelt og i stykkets 3. pkt. til handicapformål reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.

Ifølge lovens § 91, stk. 1, 6. pkt., er den generelle investeringsramme for 2019 og 2020, jf. § 91, stk. 1,1. pkt., forhøjet med 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til lån til afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.

Desuden følger det af lovens § 91, stk. 1, 7. pkt., at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en særskilt investeringsramme på 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 giver tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligområde. De pågældende afdelinger er nærmere defineret i lovens § 61 a, stk. 1.

Ifølge lovens § 91, stk. 1, 8. pkt., kan op til 50 mio. kr. årligt af den investeringsramme, der er nævnt i 7. pkt., anvendes til renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på afhændelse af boligerne.

Ikke anvendte beløb nævnt i stykkets 6.-8. pkt. kan desuden overføres til det efterfølgende år, jf. § 91, stk. 1, 9. pkt. Der er ikke mulighed for under den generelle ramme i 1. pkt. tilsvarende at videreføre uforbrugte midler til efterfølgende år.

Beløbene i stykkets 6.-8. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019, jf. § 91, stk. 1, 10. pkt.

Der er med de nævnte bestemmelser i stykkets 6. og 7. pkt. etableret en selvstændig investeringsramme til renovering af udsatte boligområder.

Den generelle investeringsramme i stykkets 1. pkt. blev som følge af boligaftalen af 28. november 2014 fastsat frem til og med 2020. Der er efterfølgende som følge af aftale af 8. maj 2018 blevet tilført 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til rammen, men med det særlige vilkår, at midlerne anvendes til udsatte boligområder, jf. lovens § 91, stk. 1, 6. pkt. Derudover er der for årene 2021-2026 fastsat, ligeledes efter beslutning ved aftalen af 8. maj 2018, den særlige investeringsramme til udsatte boligområder, som udgør 830 mio. kr. årligt i årene 2021-2026, jf. § 91, stk. 1, 7. pkt.

Det følger af lovens § 91, stk. 1, 11. pkt., at tilsagn fra senere år efter boligministerens godkendelse kan fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser.

Det følger endelig af lovens § 91, stk. 1, 12. pkt., at det skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.

De to sidstnævnte bestemmelser om fremrykning af arbejder og fondens tilsagn gælder for alle de i § 91, stk. 1, omhandlede rammer.

Der ydes udelukkende støtte til ekstraordinære arbejder i almene boligafdelinger og ikke til den løbende vedligeholdelse. Ekstraordinære renoveringer af almene boliger med støtte fra Landsbyggefonden besluttes af den relevante boligorganisation og beboerne i den pågældende afdeling og godkendes af kommunen. Landsbyggefonden vurderer efter loven og fondens regulativ, om og i givet fald hvor stor en del af de ansøgte renoveringer, der falder inden for fondens støttemuligheder, herunder om der er plads på fondens renoveringsramme.

Landsbyggefondens rammer og tildelingskriterier er fastsat i regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt infrastrukturændringer i udsatte almene boliger (Landsbyggefondens renoveringsregulativ) og tilhørende vejledning.

Fonden foretager en foreløbig byggeteknisk/økonomisk vurdering af indkomne ansøgninger om renoveringsstøtte. Ved denne løbende prækvalifikation foretages en vurdering baseret på omfanget og arten af de ekstraordinære forhold vedrørende byggetekniske (særligt alvorlige opretningstyper mv.), økonomiske (driftsstøtte) og boligsociale problemstillinger. Fonden vurderer også, om der er særlige behov for f.eks. fremtidssikring bl.a. med hensyn til sammenlægning af lejligheder, tilgængelighed mv. Endelig indgår der i vurderingen iagttagelse af den demografiske udvikling og sagernes størrelse i relation til de bevillingsmæssige rammer. På den baggrund tages der stilling til, om en ansøgning opfylder forudsætningerne for en prækvalificering.

Landsbyggefondens venteliste er en liste med prækvalificerede renoveringsprojekter.

I henhold til Landsbyggefondens gældende renoveringsregulativ ydes der ikke under renoveringsstøtteordningen ydelsesstøtte til energibesparende foranstaltninger, der ligger ud over de gældende krav i bygningsreglementet.

Med den foreslåede affattelse af § 91, stk. 1 , vil bestemmelsen fremover omfatte flere af hinanden uafhængige investeringsrammer. Den foreslåede bestemmelse vil herved være en del af udmøntningen af boligaftalens beslutning om et nyt støttesystem. Beløbene i den nugældende bestemmelses 7.-8. punktum, der vedrører de afsatte rammer til udsatte boligområder i perioden 2021-2026, vil derudover fremgå af den foreslåede nye bestemmelse.

Det foreslås med § 91, stk. 1, 1. pkt. , at Landsbyggefonden af Landsdispositionsfondens midler kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af i stykket nærmere anførte forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder i almene boligorganisationers byggeri.

De pågældende arbejder omfatter for det første ekstraordinære udbedrings- og opretningsarbejder og afhjælpning af sundhedsskadelige forhold, som vil kunne støttes inden for en samlet investeringsramme på 8.080 mio. kr. (2020-priser) i årene 2021-2026, jf. § 91, stk. 1, nr. 1 . Det vil være en forudsætning for at kunne opnå støtte, at skader ikke er dækket af Byggeskadefonden.

For det andet vil tilgængelighedsarbejder kunne støttes inden for en samlet investeringsramme på 1.641 mio. kr. (2020-priser) i årene 2021-2026, jf. § 91, stk. 1, nr. 2 , jf. det anførte i afsnit 2.3.2.1.

For det tredje vil ombygning og sammenlægning af boliger kunne støttes inden for en samlet investeringsramme på 303 mio. kr. (2020-priser) i årene 2021-2026, jf. § 91, stk. 1, nr. 3 . Støtte til sammenlægning af boliger forudsættes som udgangspunkt prioriteret sådan, at midlerne ikke anvendes i større byer med et sædvanligt højt efterspørgselspres på boligmarkedet. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.

For det fjerde vil forbedring af fællesarealer kunne støttes inden for en samlet investeringsramme på 965 mio. kr. (2020-priser) i årene 2021-2026, jf. § 91, stk. 1, nr. 4 . Der kan eksempelvis være tale om fælles beboerfaciliteter og trygheds- og trivselsfremmende fysiske løsninger i de almene boligafdelinger. Eftersom der i parallelsamfundslovgivningen i 2018 allerede blev afsat midler til miljøforbedringer i udsatte boligområder, jf. lovens § 91, stk. 1, 5. pkt., vil udgangspunktet være, at de nytilførte midler til fællesarealer vil skulle anvendes til områder, som har væsentlige problemer, men ikke optræder på den nævnte liste over udsatte boligområder.

Det foreslås med § 91, stk. 2 , at Landsbyggefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte til finansiering af nærmere angivne arbejder inden for bæredygtighed og digitalisering, hvis arbejderne ikke vil kunne opnå støtte efter § 91, stk. 1, 4 eller 5. Det drejer sig, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1-2, dels om nye miljø- og klimavenlige løsninger, idet arbejderne vil kunne støttes inden for en samlet investeringsramme på 101 mio. kr. i årene 2021-2026, dels om nye digitale løsninger, idet disse vil kunne støttes inden for en samlet investeringsramme på 40,4 mio. kr. i årene 2021-2026.

Disse investeringer vil skulle bidrage til at udvikle, afprøve og implementere nye miljø- og klimavenlige løsninger, hvilket overvejende forventes at ske i renoveringsprojekter, som i øvrigt er støttet af Landsbyggefonden. Det forudsættes, at løsningerne ikke vil kunne støttes inden for de øvrige investeringsrammer.

Midlerne vil f.eks. kunne anvendes til at afprøve og implementere nye løsninger, der fremmer anvendelsen af klimavenlige byggematerialer, mulighederne for at genanvende byggematerialer i almene byggerier og muligheder for at optimere anvendelse og besparelser på energi ved driften af almene boliger.

Indsatsen med midlerne vil blive prioriteret, så løsninger, der forventes at få størst klimaeffekt, vægtes højst, og hvor det er relevant, dokumenteres dette, f.eks. gennem eksterne og uvildige vurderinger, livscyklusvurdering (LCA-analyse) og totaløkonomisk analyse.

Derudover foreslås indtil 40,4 mio. kr. (2020-priser) af de samlede investeringsrammer for 2021-2026, som nævnt i § 91, stk. 2, nr. 2 , anvendt til nye former for digitale investeringer, som ikke vil kunne opnå støtte efter de foreslåede bestemmelser i § 91, stk. 1, 4 og 5. Midlerne forventes overvejende anvendt i renoveringsprojekter, der i øvrigt støttes af Landsbyggefonden, f.eks. i form af fuldskalaafprøvning af digitale løsninger.

Indsatsen med digitalisering skal fremme udvikling af digitale løsninger og udnyttelse af digitale data i den almene boligsektor, blandt andet med det formål at opnå en positiv klimaeffekt på længere sigt. Det kunne f.eks. være monitoreringssystemer, der leverer data om byggeriets tilstand og vedligeholdelsesbehov til brug for optimering af driften eller løsninger, der forbedrer indeklimaet eller nedbringer beboernes forbrug af el, vand og varme, herunder understøtter et mere fleksibelt energiforbrug.

Landsbyggefonden vil være ansvarlig for udmøntningen af midlerne og nærmere regler herfor, jf. § 95, stk. 1. Det følger af boligaftale af 19. maj 2020, at aftaleparterne forinden forelægges et oplæg til tilrettelæggelsen og administrationen af indsatsen.

Resultatet af indsatserne vil blive udnyttet i videst muligt omfang inden for Landbyggefondens egne virksomhedsområder, ligesom fonden formidler resultaterne bredt ud til relevante aktører, f.eks. i samarbejde med parter, der i forvejen formidler lignende resultater.

Landsbyggefonden fremlægger, som led i den øvrige løbende afrapportering til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, løbende status for den hidtidige indsats samt forslag til tilrettelæggelse og koordinering af fremtidige indsatser.

Det foreslås med § 91, stk. 3 , at de investeringer, der er omfattet af tilsagn efter stk. 1 eller 2, de udgifter, der afholdes efter § 92, stk. 2, 1. pkt., § 92 b, stk. 1, og § 98 d, stk. 3, og de garantier, der stilles efter § 92 c, kan samlet højst udgøre 752 mio. kr. i 2021 og 2.222 mio. kr. årligt i årene 2022-2026.

Landsbyggefondens tilsagn efter stk. 1 og 2 samt udgifter, der afholdes under rammerne vedr. nedrivning, klimavenlige og digitale tilskud og huslejetilskud til almene boliger på mindre øer, afsat i § 92, stk. 2, 1. pkt., i § 92 b, stk. 1-2, og § 98 d, stk. 3, samt garantier, der ydes efter § 92 b, vil således tilsammen højst kan udgøre 752 mio. kr. i 2021 og 2.222 mio. kr. årligt i årene 2022-2026 (2020-priser). Transport- og Boligministeriet orienterer Landsbyggefonden om udgifter vedrørende § 98 d, stk. 3, med henblik på Landsbyggefondens overholdelse af rammen.

Med det foreslåede stk. 3 indføres et nyt system til årlig rammestyring i Landsbyggefonden. Med denne rammestyring sikres en vis lovgivningsmæssig styring af den økonomiske aktivitet, som fondens støttetilsagn afstedkommer. Der er tale om en ramme, som på tværs af en række investeringsrammer samt udgifts- og garantibestemmelser sætter et årligt maksimum på investeringernes, udgifternes og garantiernes størrelse. Det bemærkes, at en række udgiftsrammer, som ikke er omfattet af boligaftalen af 19. maj 2020, ikke er omfattet af den samlede rammestyring.

Det foreslås med § 91, stk. 4, 1. pkt., at Landsbyggefonden kan give støttetilsagn inden for en investeringsramme på 830 mio. kr. årligt i årene 2021-2026 om ydelsesstøtte til lån til finansiering af de arbejder, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, i afdelinger beliggende i et udsat boligområde, som defineret i lovens jf. § 61 a, stk. 1.

Ifølge forslagets § 91, stk. 4, 2. pkt. , kan Landsbyggefonden af den nævnte investeringsramme anvende op til 50 mio. kr. årligt til forbedringsarbejder og til de arbejder, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, med henblik på afhændelse af boligerne.

Ifølge det foreslåede § 91, stk. 4, 3. pkt., kan ikke anvendte beløb nævnt i 1. pkt. overføres til det følgende år.

Den foreslåede § 91, stk. 4, omhandler den ramme, der blev afsat til renoveringsstøtte ved lov nr. 1561 af 18. december 2018 til udmøntning i årene 2021-2026, som opfølgning på parallelsamfundsaftalen. Det foreslås, at rammen beløbsmæssigt videreføres i den foreslåede § 91, stk. 4. Det foreslås desuden i 2. pkt., at der af den nævnte ramme afsættes 50 mio. kr. årligt i perioden til forbedringsarbejder samt til de arbejder, der foreslås i § 91, stk. 1, med henblik på afhændelse af boligerne.

Efter den gældende lovgivning er der fastsat en række vilkår for renoveringsstøtte i § 91, stk. 2-11. Det bemærkes, at vilkårene for støtte under den foreslåede § 91, stk. 4, herunder regler vedrørende beboerbetaling og støtteformål, efter forslaget vil svare til de regler, der gælder for de nye rammer i de foreslåede stk. 1 og 2. Det foreslås således, at der skal tildeles tilsagn under rammen efter de samme regler, som dem, der gælder for tilsagn efter stk. 1 og 2 – og derved på baggrund af det nye støttesystem, som blev fastsat i boligaftalen i 2020. Der foreslås dog i 2. pkt., som nævnt, afsat 50 mio. kr. årligt til nærmere angivne arbejder med henblik på afhændelse af boligerne. Den sidstnævnte ramme kan, uanset reglerne for § 91, stk. 4, i øvrigt, også anvendes til forbedringsarbejder.

Det foreslås med § 91, stk. 5 , at Landsbyggefonden inden for en investeringsramme på 6.464 mio. kr. (2020-priser) i 2021 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Det foreslås endvidere, at for investeringsrammen i den foreslåede § 91, stk. 5, finder de nugældende støttevilkår, som anført i de gældende § 91, stk. 2-11, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, anvendelse.

Det nævnte anvendelsesformål svarer til anvendelsesformålet for renoveringsstøtteordningen i den gældende lovgivning, som er bredere end det foreslåede anvendelsesformål i de nye bestemmelser om renoveringsstøtte, jf. de foreslåede § 91, stk. 1-2. Den nævnte ramme i § 91, stk. 5 , vil skulle anvendes til at afvikle den del af Landsbyggefondens venteliste i 2021, som ikke allerede er afviklet i 2020. Det bemærkes, at Landsbyggefondens tilsagn skal være betinget af, at der er gennemført en grøn revurdering af projektet, som skal sikre, at større energirenoveringspotentialer i så høj grad som muligt udnyttes. Det bemærkes desuden, at de støtteregler, der knytter sig til tilsagnet, er de nugældende bestemmelser. For rammen i stk. 5 vil der således fortsat gælde de regler om differentieret beboerbetaling, som findes i den nugældende lovgivning, jf. de gældende regler i § 91, stk. 3-4.

Det foreslås med § 91, stk. 6 , 1. pkt., at ikke anvendte beløb i stk. 1-5 reguleres med udviklingen i nettoprisindekset. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2019 for beløbene i stk. 4, og første gang den 1. januar 2021 for beløbene i stk. 1-3 og 5, jf. det foreslåede § 91, stk. 6, 2. pkt .

Det foreslås med § 91, stk. 7, 1. pkt. , at det skal fremgå af Landsbyggefondens tilsagn efter stk. 1, 2, 4 og 5, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.

Det foreslås i § 91, stk. 7, 2. pkt., at dele af investeringsrammerne i stk. 1, 2 og 4 fra senere år efter boligministerens godkendelse kan fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete større indsatser. Bestemmelsen svarer til den gældende § 91, stk. 1, 9. pkt.

Til nr. 11

Efter almenboliglovens § 91, stk. 2, 1. pkt., finansieres arbejder efter stk. 1 i videst muligt omfang gennem lejeforhøjelser.

Det er herudover en forudsætning for støtte efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med Landsbyggefonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens egenkapital, jf. §§ 19 og 20, eller med boligorganisationens midler i henhold til § 87, i det omfang det er økonomisk muligt og forsvarligt, jf. almenboliglovens § 91, stk. 2, 2. pkt.

Landsbyggefonden kan herunder stille krav om, at boligorganisationen helt eller delvis refunderer fondens ydelsesstøtte med midler fra dispositionsfonden, jf. almenboliglovens § 91, stk. 2, 3. pkt.

Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 2, 4. pkt., fradrages refusion fra dispositionsfonden forholdsmæssigt ved beregningen af Landsbyggefondens træk på de investeringsrammer, der er nævnt i stk. 1.

I henhold til lovforslagets § 1, nr. 10, ophæves almenboliglovens § 91, stk. 1, som fastsætter Landsbyggefondens investeringsrammer til og med 2020, og i stedet fastsættes nye rammer for perioden 2021-26 i den foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4.

På den baggrund foreslås, at de regler, som i dag gælder for arbejder efter § 91, stk. 1, fremover gælder for arbejder efter den foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4.

Det foreslås derfor, at der i almenboliglovens § 91, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., og stk. 2, 4. pkt., der bliver stk. 8, 4. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 2 og 4«.

Bestemmelsen indebærer blandt andet, at i det omfang, det er muligt og forsvarligt, skal renoveringsarbejder finansieres over huslejen eller med midler fra boligorganisationens egenkapital.

Til nr. 12

Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 3, 1. pkt., fastsættes låntagers betaling på lån som nævnt i stk. 1 af Landsbyggefonden og beregnes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen som mindst 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. dog stk. 4.

Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 4, kan Landsbyggefonden inden for nærmere angivne rammer fastsætte en differentieret beboerbetaling, hvorved beboerbetalingen varierer afhængigt af det enkelte tilsagn, jf. bemærkningerne til nr. 13.

I henhold til lovforslagets § 1, nr. 10, ophæves almenboliglovens § 91, stk. 1, som fastsætter Landsbyggefondens investeringsrammer til og med 2020, og i stedet fastsættes nye rammer for perioden 2021-26 i den foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4.

På den baggrund foreslås, at de regler, som i dag gælder for arbejder efter § 91, stk. 1, fremover gælder for arbejder efter den foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4.

Det foreslås derfor, at i § 91, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 2 og 4«. Det foreslås desuden at »mindst« og », jf. dog stk. 4« udgår.

Forslaget vil indebære, at låntagers betaling på lån fastsættes af Landsbyggefonden og beregnes første gang 3 måneder efter lånoptagelsen som 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol. Den omhandlede procentsats kan således efter forslaget hverken fastsættes lavere eller højere. Derved ændres den nuværende mulighed for differentiering af beboerbetalingen, som fremgår af de gældende § 91, stk. 3-4.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af den gældende § 91, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 13

Efter almenboliglovens § 91, stk. 4, kan Landsbyggefonden til investeringer, der anvendes til forbedring af tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger og miljøforbedrende foranstaltninger, yde ydelsesstøtte til en større del af ydelsen på lånet end nævnt i stk. 3, herunder i særlige tilfælde yde støtte til den fulde ydelse på lånet. Ved finansiering som led i forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på lånet. Herudover kan Landsbyggefonden i særlige tilfælde yde støtte til en større del af ydelsen på lånet end nævnt i stk. 3. Låntagernes gennemsnitlige betaling på realkreditlån efter stk. 1 skal for hver tilsagnsårgang det første år mindst udgøre 3,4 pct. p.a.

Det foreslås, at § 91, stk. 4, ophæves. Bestemmelsen vedrører overvejende regler vedrørende Landsbyggefondens mulighed for at differentiere beboerbetalingen, når den tildeler ydelsesstøtte. Denne differentieringsmulighed foreslås afskaffet.

Det bemærkes, at lov om byfornyelse blev ophævet den 1. januar 2004, med en overgangsordning, jf. § 109, stk. 3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, hvorefter kommunalbestyrelsen fortsat kunne træffe beslutninger om gennemførelse af byfornyelsesarbejder i kvarterløftområder i henhold til kapitel 3 og 9 i lov om byfornyelse, herunder hjemtage bindende tilsagnsramme om offentlig støtte til gennemførelse af byfornyelsesarbejderne frem til den 1. januar 2009. Da der ikke længere kan træffes beslutning og hjemtages bindende tilsagnsramme efter den dagældende lov om byfornyelse, er anvendelsesområdet for § 91, stk. 4, 2. pkt., faldet bort, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet.

Til nr. 14

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 5, 1. pkt., at boligministeren efter forhandling med Landsbyggefonden fastsætter nærmere regler om lån som nævnt i stk. 1.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 6, 1. pkt., at staten garanterer for lån som nævnt i stk. 1.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 7, at lån nævnt i stk. 1 ikke må være behæftet med bindingsklausuler.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 8, 1. pkt., at det er en forudsætning for støtte efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne lån.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 11, 1. pkt., at Landsbyggefonden løbende orienterer boligministeren om størrelsen og den regionale fordeling af tilsagn efter stk. 1.

Ifølge almenboliglovens § 91, stk. 11, 2. pkt., udarbejder Landsbyggefonden endvidere hvert år en redegørelse om den forventede udvikling af den samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af investeringsrammen, jf. stk. 1.

Efter almenboliglovens § 91, stk. 11, 4. pkt., sikrer Landsbyggefonden desuden en løbende erfaringsudveksling og koordinering af indsatserne i forhold til renovering, jf. stk. 1, nedrivning, jf. § 92, stk. 2, og infrastrukturændringer, jf. § 92 b.

I henhold til lovforslagets § 1, nr. 10, ophæves almenboliglovens § 91, stk. 1, som fastsætter Landsbyggefondens investeringsrammer til og med 2020, og i stedet fastsættes nye rammer for perioden 2021-26 i den foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4.

På den baggrund foreslås, at de regler, som i dag gælder for rammer fastsat i § 91, stk. 1, fremover gælder for rammer efter de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4.

Det foreslås derfor, at der i § 91, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., stk. 7, der bliver stk. 12, § 91, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 16, 2. pkt., og stk. 11, 4. pkt., der bliver stk. 16, 4. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 2 og 4«.

Forslaget indebærer, at boligministeren efter forhandling med Landsbyggefonden vil fastsætte nærmere regler om lån som nævnt i de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4, jf. det foreslåede 91, stk. 10, 1. pkt.

Endvidere betyder forslaget, at staten vil garantere for lån nævnt i de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4, jf. det foreslåede § 91, stk. 11, 1. pkt.

Forslaget betyder desuden, at lån nævnt i de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4, ikke må være behæftet med bindingsklausuler, jf. det foreslåede § 91, stk. 12.

Endvidere vil det være en forudsætning for støtte efter de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4, at kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne lån, jf. det foreslåede § 91, stk. 13, 1. pkt.

Desuden indebærer forslaget, at Landsbyggefonden løbende vil orientere boligministeren om størrelsen og den regionale fordeling af tilsagn efter de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4, jf. det foreslåede 91, stk. 16, 1. pkt.

Endvidere vil Landsbyggefonden hvert år udarbejde en redegørelse om den forventede udvikling af den samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af investeringsrammen, jf. de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4, jf. det foreslåede 91, stk. 16, 2. pkt.

Endelig vil Landsbyggefonden sikre en løbende erfaringsudveksling og koordinering af indsatserne i forhold til renovering efter de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4, jf. det foreslåede 91, stk. 16, 4. pkt.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring.

Efter almenboliglovens § 91, stk. 8, 3. pkt., stilles garantien som regaranti over for staten, når staten garanterer for lånet efter stk. 6. Lånet efter stk. 6 er det lån, som staten garanterer for.

Idet almenboliglovens § 91, stk. 6, bliver til stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at der i § 91, stk. 8, 3. pkt., der bliver stk. 13, 3. pkt., i stedet for stk. 6 henvises til stk. 11.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 13, der indebærer, at stk. 6 bliver stk. 11.

Forslaget vil sikre, at kommunalbestyrelsens garanti stilles som regaranti over for staten, når staten garanterer for lånet.

Til nr. 16

Efter almenboliglovens § 91, stk. 9, 1. pkt., er det en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 8, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Den garanti, som er nævnt i stk. 8, er kommunalbestyrelsens garanti for de optagne lån efter stk. 1.

Idet almenboliglovens § 91, stk. 8 bliver til stk. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at der i § 91, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., i stedet for stk. 8 henvises til stk. 13.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 13, der indebærer, at stk. 8 bliver stk. 13.

Til nr. 17

Efter almenboliglovens § 91, stk. 10, 1. pkt., kan Landsbyggefonden efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene ungdomsboliger ejet af en selvejende institution, til almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region og til friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, § 11, stk. 2, nr. 3, eller § 11 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger.

Det foreslås, at der i § 91, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., indsættes efter »som nævnt i stk. 1«: », 2 og 4«.

I henhold til lovforslagets § 1, nr. 10, ophæves almenboliglovens § 91, stk. 1, som fastsætter Landsbyggefondens investeringsrammer til og med 2020, og i stedet fastsættes nye rammer for perioden 2021-26 i de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4.

På den baggrund foreslås, at bestemmelsen i § 91, stk. 10, 1. pkt., der i dag gælder for rammer fastsat i § 91, stk. 1, fremover gælder for rammer efter de foreslåede § 91, stk. 1, 2 og 4.

Til nr. 18

Efter almenboliglovens § 91, stk. 11, 2. pkt., udarbejder Landsbyggefonden hvert år en redegørelse om den forventede udvikling af den samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af investeringsrammen, jf. stk. 1. Redegørelsen indsendes til boligministeren.

Efter § 91, stk. 11, 4. pkt., sikrer Landsbyggefonden desuden en løbende erfaringsudveksling og koordinering af indsatserne i forhold til renovering, jf. stk. 1, nedrivning, jf. § 92, stk. 2, og infrastrukturændringer, jf. § 92 b.

Det foreslås, at i § 91, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 16, 2. pkt., ændres »investeringsrammen« til: »investeringsrammerne« og i stk. 11, 4. pkt., der bliver stk. 16, 4. pkt., ændres »§ 92 b« til: »§ 91 b«.

Baggrunden for den foreslåede ændring af § 91, stk. 11, 2. pkt., er, at lovforslagets § 1, nr. 14, indebærer, at der i dette pkt. fremover henvises til flere investeringsrammer, nemlig § 91, stk. 1, 2 og 4, i stedet for den gældende investeringsramme i § 91, stk. 1.

Desuden foreslås, at henvisningen til § 92 b i den gældende bestemmelse i almenboliglovens § 91, stk. 11, 4. pkt., ændres til § 91 b som følge af lovforslagets § 1, nr. 19.

Der er således tale om konsekvensændringer.

Til nr. 19

Den gældende § 92 b handler om støtte til infrastrukturændringer i udsatte boligområder.

Med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås hele den gældende § 92 b ændret.

Den foreslåede § 91 b er i forlængelse heraf en uændret videreførelse af den gældende § 92 b.

Efter den gældende § 92 b kan Landsbyggefonden i årene 2019-2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 195 mio. kr. årligt i 2019-2020, 190 mio. kr. årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med boligministerens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Ikke anvendte beløb kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. De nævnte beløb reguleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Det er en forudsætning for tilskud, at infrastrukturændringer sker som led i en godkendt helhedsplan, der indeholder en analyse af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende boligområde og den omgivende by sikres.

Udsatte boligområder er typisk kendetegnet ved at være etagebyggerier med funktionsadskillelse og begrænset infrastruktur, som bevirker, at områderne ofte lukker om sig selv og forekommer isolerede i forhold til de omkringliggende byområder. Isolationen besværliggør en egentlig integration af boligområdet med den øvrige by, og det kan medvirke til, at de udsatte boligområder forbliver socialt, fysisk og kulturelt marginaliserede.

Støtten skal medvirke til, at de udsatte boligområder ikke forbliver fysisk afskåret fra den øvrige by og dermed ikke forbliver socialt, fysisk og kulturelt isoleret og marginaliseret.

Der kan støttes infrastrukturændringer som f.eks. etablering, omlægning eller sløjfning af torve, pladser, sti- eller vejsystemer, som har betydning for områdets tilknytning til det omgivende bysamfund eller omdisponerer områdets interne struktur.

Med forslaget foretages ikke nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen i § 92 b.

Til nr. 20

Efter almenboliglovens § 91 c bidrager Landsbyggefonden i årene 2017-2020 med 5,9 mio. kr. årligt til drift af Center for Boligsocial Udvikling, jf. § 172 a. Landsbyggefondens bidrag til udviklingscenteret tilvejebringes af midler overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89.

Efter reglerne i § 172 a, stk. 1, er der etableret et boligsocialt udviklingscenter, som har til formål at indsamle og formidle viden om den by- og boligsociale indsats. Efter stk. 2 er centeret etableret som en selvejende institution, og det ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udpeges af boligministeren. Boligministeren udpeger formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1 medlem. Boligministeren udpeger derudover de resterende 4 medlemmer efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet, KL, BL og Landsbyggefonden. Efter stk. 3 fastsætter boligministeren nærmere regler om udviklingscenterets etablering og drift.

Efter forslaget ændres § 91 c , sådan at Landsbyggefonden i årene 2021-2026 bidrager med 6,2 mio. kr. årligt (2020-priser) til drift af Center for Boligsocial Udvikling, jf. § 172 a. Landsbyggefondens bidrag til udviklingscenteret tilvejebringes af midler overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89.

Med forslaget vil centerets fortsatte drift frem til og med 2026 være sikret. I lyset af Folketingets beslutninger om at gennemføre gennemgribende forandringer af de hårde ghettoområder og at styrke de forebyggende indsatser i de øvrige udsatte almene boligområder vil der fortsat være et stort behov for, at Center for Boligsocial Udvikling kan videreføre sit arbejde. Centeret får således mulighed for at arbejde videre med at udvikle effektfulde metoder for at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder og indsamle viden om og måle effekten af de nuværende indsatser i de udsatte boligområder. På den baggrund kan centeret rådgive beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser. Centerets arbejde skal således både understøtte den fremtidige indsats i de udsatte boligområder og dokumentere effekten af allerede iværksatte initiativer.

Til nr. 21

I henhold til almenboliglovens § 92, stk. 2, 1. pkt., kan støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i perioden 2019-2022 ydes inden for en samlet ramme på 140 mio. kr. Det foreslås i den nyaffattede § 92 stk. 2, 1. pkt., at støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i perioden 2021-2026 ydes inden for en samlet ramme på 266,4 mio. kr. (2020-priser).

Den foreslåede ændring vil få den virkning, at der samlet afsættes 266,4 mio. kr. (2020-priser) i perioden 2021-2026 til nedrivninger, således at indsatsen kan videreføres, indtil indgåelsen af en ny boligaftale.

Forslaget ændrer ikke på de gældende regler for godkendelse af nedrivning af almene boliger.

Nedrivning af almene boliger vil fortsat kun kunne ske i henhold til almenboliglovens § 28. Efter den gældende § 28, stk. 3, nr. 1, kan boligministeren godkende nedrivning af almene boliger, når der er dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved ejendommen. Byggetekniske problemer ved ejendommene dækker både over egentlige byggetekniske problemer og sundhedsrisiko for beboerne, som gør den enkelte bolig uegnet til beboelse. Der vil være tale om alvorlige problemer ved f.eks. konstruktionsmæssige problemer eller betydelige forekomster af skimmelsvamp, PBC, radon eller lignende. De byggetekniske problemer kan dokumenteres ved en fagpersons vurdering af, at omkostninger ved at udbedre skaderne er store og ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved nybyggeri.

Efter den gældende § 28, stk. 3, nr. 2, kan boligministeren endvidere godkende nedrivning af almene boliger, når der er dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder. Ved vedvarende og massive udlejningsvanskeligheder forstås udlejningsvanskeligheder af permanent karakter og af et sådant omfang, at det kan bringe hele boligafdelingens økonomi i fare, og hvor det er vurderingen, at udlejningsvanskelighederne fremadrettet ikke vil aftage.

Udlejningsvanskeligheder kan således lede til store økonomiske vanskeligheder for både boligorganisationen og den enkelte boligafdeling, eventuelt med manglende vedligeholdelse af ejendommene og dårligt omdømme for området til følge. Ved store økonomiske vanskeligheder forstås, at afdelingen ikke længere er i stand til at vedligeholde og renovere ejendommene, og de økonomiske vanskeligheder vil påvirke både boligorganisationen og den enkelte boligafdeling negativt og vil komme beboerne til skade.

Efter den gældende § 28, stk. 3, nr. 3, kan boligministeren godkende nedrivning af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er tale om væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Udsatte boligområder er ofte præget af sociale problemer, som kan skyldes en uheldig sammenhæng mellem fysiske forhold og beboersammensætning. Nedrivning af almene ejendomme er et af de redskaber, som en boligorganisation kan anvende for at vende en udvikling. De midler, der i § 92, stk. 2, 1. pkt., foreslås afsat til støtte til nedrivning, vil kunne anvendes til støtte til nedrivning af almene boliger i henhold til almenboliglovens § 28.

Den foreslåede ramme vil tillige kunne anvendes til støtte til nedrivning af hele boligafdelinger, jf. almenboliglovens § 92, stk. 2, 5. pkt., der bliver 6. pkt.

Til nr. 22

Det følger af almenboliglovens § 92, stk. 2, 3. pkt., at ikke anvendte beløb nævnt i 1. og 2. pkt. kan overføres til det følgende år. Herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.

Det foreslås i § 92, stk. 2, 3. pkt., at »1. og« udgår, hvorefter ikke anvendte beløb nævnt i 2. pkt. kan overføres til det følgende år. Herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.

Adgangen til at videreføre den ramme, som fremgår af det foreslåede 1. pkt., vil fremover ikke være nødvendig, hvilket skal ses i sammenhæng med den overordnede rammestyring, der foreslås i § 91, stk. 3.

Til nr. 23

Det foreslås, at der i § 92, stk. 2, efter 3. pkt., indsættes et nyt 4. punktum, hvorefter beløbet nævnt i 1. pkt. reguleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2021.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den nye nedrivningsramme, jf. det nyaffattede § 92, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 24

Det følger af almenboliglovens § 92, stk. 2, 4. pkt., at beløbene nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Det foreslås i § 92 stk. 2, 4. pkt., der bliver 5. pkt., at beløbet nævnt i 2. pkt. reguleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019. Forslaget skal ses i sammenhæng med den regulering af rammen i 1. pkt., som foreslås i § 91, stk. 3.

Til nr. 25

Efter de gældende regler i almenboligloven overføres en række af Landsbyggefondens indtægter til landsdispositionsfonden, herunder indtægter vedrørende udamortiserede lån, jf. § 89. Der er desuden i loven fastsat anvendelsesformål for landsdispositionsfondens midler. Det drejer sig blandt andet om renoveringsstøtteordningen, jf. § 91, støtte til boligsocial indsats, jf. § 91 a, samt driftsstøtte og nedrivningsstøtte efter § 92.

Det følger af den foreslåede § 92 a, stk. 3, at Landsbyggefonden skal bidrage af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, til refusion af nærmere angivne statslige udgifter.

Ifølge den foreslåede § 92 a, stk. 3, nr. 1, refunderes statens udgifter til udarbejdelse af analyser af Landsbyggefonden og den almene boligsektor inden for en ramme på 7,1 mio. kr. årligt i årene 2021-2022. Analyserne vil omfatte: Landsbyggefondens ind- og udbetalinger, herunder driftsstøtteordningerne og huslejemodellen, henlæggelser og kontoplan i de almene boligorganisationer, Nybyggerifonden og modeller for billige almene boliger, almene bofællesskaber, beboerbetaling, tilsynet med den almene boligsektor og målrettet tilgængelighed.

Ifølge den foreslåede § 92 a, stk. 3, nr. 2, refunderes statens udgifter til en effektiviseringsenhed for den almene boligsektor i årene 2021-2026. Som en del af boligaftalen er det aftalt at fortsætte den statslige effektiviseringsenhed indtil 2026. Der afsættes årligt 3,6 mio. kr. i perioden 2021-2026, og enheden foreslås således finansieret af Landsbyggefonden. Hermed sikres det, at der kan følges op på indsatsen for at effektivisere driften i den almene boligsektor i forlængelse af aftalen med regeringen, BL og KL fra juni 2016 samt aftalen om parallelsamfund fra 2018. Der søges indgået en aftale fra 2021 med BL og KL med udgangspunkt i en ny effektiviseringsmålsætning.

Udgifter til effektiviseringsenheden på årligt 3,6 mio. kr. finansieres ved refusion af udgiften fra Landsbyggefonden. Der vil desuden være en administrativ belastning i staten med videreførelsen af enheden.

Ifølge den foreslåede § 92 a, stk. 3, nr. 3, refunderes statens udgifter til tilskud til nedsættelse af lejen for almene boliger på mindre øer, jf. den foreslåede § 98 d, stk. 3, inden for en samlet ramme på 6,1 mio. kr. for årene 2021-2026. Ved mindre øer forstås de øer, der er omfattet af den foreslåede § 98 d, jf. bemærkningerne til nr. 33.

Til nr. 26

Der findes i dag ingen regler om Landsbyggefondens tilskud til grønne eller digitale puljer, jf. dog pulje på 5,1 mio. kr. til digitaliseringspulje, der af afsat til brug i 2020 ved lov nr. 919 af 20. juni 2020.

Med den foreslåede § 92 b, stk. 1 , vil Landsbyggefonden i årene 2021-2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en samlet ramme på 55,5 mio. kr. (2020-priser) kunne yde tilskud til udvikling og forsøg inden for de områder, der er omfattet af stk. 2 og 3, med henblik på at fremme nye løsninger i det almene byggeri. Der kan ikke ydes støtte til arbejder, der også støttes efter renoveringsstøtteordningen, jf. den foreslåede § 91.

Efter det foreslåede § 92 b, stk. 2 , kan samlet 50,5 mio. kr. (2020-priser) anvendes af den i stk. 1 nævnte ramme til udvikling og gennemførelse af forsøg, der fremmer nye løsninger, som bidrager til at gøre almene byggerier mere miljø- og klimavenlige. Midlerne kan f.eks. anvendes til forsøg med udvikling af nye løsninger, der fremmer anvendelsen af klimavenlige byggematerialer, mulighederne for at genanvende byggematerialer og mulighederne for at optimere anvendelse og udnyttelse af energi.

Det foreslås i § 92 b, stk. 3 , at af den i stk.1 nævnte ramme kan samlet anvendes 5,0 mio. kr. (2020-priser) til udvikling og forsøg med nye digitaliseringsløsninger, der fremmer kvaliteten og effektiviteten ved etablering og drift af alment byggeri.

Det bemærkes, at der desuden i medfør af boligaftalen af 19. maj 2020 er afsat 5,1 mio. kr. til digitalisering i 2020, jf. lov nr. 919 af 20. juni 2020.

Digitaliseringsindsatsen skal fremme udvikling af digitale løsninger og udnyttelse af digitale bygningsdata i den almene boligsektor. Indsatsen skal øge indsigten og gennemsigtigheden af konsekvenserne af de beslutninger, der løbende træffes af f.eks. beboere, boligorganisation eller øvrige aktører i sektoren, hvilket skal muliggøre sunde, mere ressourcebevidste og bæredygtige prioriteringer i sektoren. Det kan f.eks. være beslutninger om behovet for henlæggelser til vedligeholdelse og beslutninger om drift af den eksisterende bygningsmasse eller valg af de løsninger ved nybyggeri, der totaløkonomisk er mest hensigtsmæssige. Indsatsen kan f.eks. også fremme udvikling og afprøvning af systemer, der kan begrænse beboernes forbrug af el-, vand og varme, herunder afprøvning af digitale værktøjer m.v., der understøtter mere fleksibelt energiforbrug i de almene bygninger.

Rammen til miljø- og klimavenlige samt digitale løsninger udmøntes ved at tildele midler til forsøg mv. til en kreds af interessenter. Dette skal ske ved at gennemføre ansøgningsrunder, hvor en bred kreds af interessenter i sektoren indbydes til at ansøge om midler, og hvor de ansøgninger, der bedst lever op til på forhånd fastsatte tildelingskriterier, tildeles midler således, at projektforslagene i ansøgningerne kan realiseres. Derudover kan rammen udmøntes ved at tildele midler til forsøgs- og udviklingsprojekter, som Landsbyggefonden gennemfører i samarbejde med relevante parter.

Midlerne skal prioriteres, så der opnås størst effekt. Herved udnyttes mulige synergieffekter mellem de forskellige indsatser, som Landbyggefonden gennemfører, og som gennemføres af andre parter.

Landsbyggefonden er ansvarlig for udmøntningen af midlerne og fastsætter nærmere regler herfor, jf. § 95, stk. 1. Det følger af boligaftale af 19. maj 2020, at aftaleparterne forinden forelægges et oplæg til tilrettelæggelsen og administrationen af indsatsen.

Resultatet af indsatserne udnyttes i videst muligt omfang inden for Landbyggefondens egne virksomhedsområder, ligesom fonden formidler resultaterne bredt ud til relevante aktører, f.eks. i samarbejde med parter, der i forvejen formidler lignende resultater.

Landsbyggefonden fremlægger som led i den øvrige løbende afrapportering til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen løbende status for den hidtidige indsats samt forslag til tilrettelæggelse og koordinering af fremtidige indsatser.

Det foreslås i § 92 b, stk. 4, at ikke anvendte beløb nævnt i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3 reguleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2021. Reguleringerne har til formål at sikre, at tilskuddenes værdi, jf. de foreslåede stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, ikke udhules af pris- og lønudvikling.

Til nr. 27

Der findes i dag ingen regler om en garantiordning til energiinvesteringer i forbindelse med energirenoveringsprojekter.

Med forslaget vil Landsbyggefonden med en helt ny ordning fremover få mulighed for at stille en grøn garanti til dækning af en eventuel ikke-realiseret del af en forventet energibesparelse ved energiinvesteringer i forbindelse med støttede og ustøttede rentable renoveringsprojekter. Ordningen skal gøre det mere attraktivt for almene boligafdelinger at gennemføre energirenoveringsprojekter ved gennem garantien at mindske risikoen for boligafdelingen og dermed beboerne. Sigtet med garantien er således dels at forøge den energibesparende effekt ved støttede renoveringsprojekter, dels at øge omfanget af energiforbedringer der gennemføres uden for Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning.

Det foreslås med § 92 c , at Landsbyggefonden i årene 2021-2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en samlet ramme på 404 mio. kr. kan yde garanti for effekten af energiinvesteringer i forbindelse med renoveringsprojekter i almene boligorganisationers byggeri, jf. dog den foreslåede § 91, stk. 3. Det forudsættes, at garantien ydes til dækning af en eventuel ikke-realiseret del af en forventet energibesparelse i en nærmere fastsat periode, jf. nedenfor.

Det er forventningen, at udbetalingerne inden for den samlede ramme til dækning af ikke-realiserede energibesparelser først vil ske fra omkring to år efter, at de første aftaler om garanti er indgået. Der vil således først være udgifter, når de aftalte energieffektiviseringer er udført, har været i drift i en periode, jf. nedenfor, og garantien eventuelt udløses.

Det forudsættes, at Landsbyggefonden med ordningen skal kunne indgå aftale om en garanti vedrørende energiinvesteringer i forbindelse med renoveringsprojekter med almene boligafdelinger og afdelingens beboere, når det vurderes, at der er mulighed for at opnå en rentabel energirenovering i den pågældende afdeling. Med rentable energirenoveringer menes, at de investeringer i renoveringsprojekter, som har en energibesparende effekt, forventes at indebære, at beboernes besparelser på omkostninger til energi som minimum opvejer den øgede husleje, som projektet samtidig indebærer for beboerne, hvormed projektet samlet set ikke forventes at medføre udgifter for boligafdelingen og beboerne.

Indgåelsen af en aftale skal baseres på en kvalificeret beregning af besparelsespotentiale, herunder fastlæggelse af baselineforbrug og realistisk sparemål, som afspejler den udarbejdede byggetekniske løsning. Som led i denne proces kan der stilles krav om ekstern bygge- og energiteknisk granskning.

Aftalen indgås for en periode, der for eksempel afspejler den gennemsnitlige udlejningsperiode for almene lejemål, og for den periode forpligtes Landsbyggefonden til med en løbende kompensation at dække den forskel i beboernes disfavør, som måtte konstateres mellem den realiserede energibesparelse, der kan opgøres efter energirenoveringsarbejdernes afslutning, og den forventede energibesparelse, som blev fastlagt ved indgåelse af aftalen. Hvis den realiserede besparelse bliver større end den forventede, tilfalder den som udgangspunkt fuldt ud boligafdelingen og beboerne.

Landsbyggefonden udbetaler kun kompensation i det omfang, den overstiger en i aftalen fastsat selvrisikopræmie, der dækkes af boligorganisationen og beboerne i afdelingen. Selvrisikopræmien skal således give et incitament til boligafdelingen og dens beboere til at overvåge og begrænse energiforbruget i boligerne, der er omfattet af aftalen.

Som led i en grøn garantimodel vil der skulle stilles en række betingelser og indbygges økonomiske incitamenter for at hindre, at en utilsigtet adfærdsændring fra beboernes og boligorganisationens side kan medføre en uberettiget aktivering af garantien, og for at understøtte, at sparemålet for de garanterede energiforbedringer realiseres.

Ordningen skal nærmere udmøntes gennem et regulativ fra Landsbyggefonden, som forventes at være fastsat af Landsbyggefondens bestyrelse og godkendt af boligministeren medio 2021, hvorefter de første aftaler kan indgås. I den forbindelse kan der hentes inspiration af relevans for en garantiordning i nogle af de demonstrationsprojekter, som er gennemført under den særlige ramme for energiprojekter med lang tilbagebetalingstid, der er en del af boligaftalen fra 2014. Nationale og internationale erfaringer med ESCO-lignende ordninger inddrages desuden i forbindelse med den nærmere udvikling af ordningen.

Det forudsættes, at relevante private aktører bliver tilbudt inddragelse i udformningen af ordningen med henblik på at åbne adgang til privat medfinansiering af Landsbyggefondens garantistillelse, således at det samlede garantiomfang kan blive større, end den afsatte ramme i sig selv giver mulighed for. Desuden forudsættes det, at Landsbyggefonden forpligtes til at indsamle og offentliggøre erfaringer med garantien, blandt andet med henblik på at skabe et grundlag for på sigt at udbrede privatbaserede ESCO-projekter i den almene boligsektor.

Til nr. 28

Efter § 94 kan Landsbyggefondens midler, ud over de formål, der er nævnt i de foregående paragraffer, bl.a. anvendes til de formål, der er nævnt i § 91, stk. 1.

I lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås § 91, stk. 1, ophævet og erstattet af syv nye stykker. Ændringen består hovedsageligt af opdeling af stk. 1, der er blevet meget omfattende. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

De formål, der er nævnt i § 91, stk. 1, vil herefter fremgå af § 91, stk. 1, 2, 4 og 5. Den foreslåede ændring af § 94, nr. 1, skal ses i sammenhæng hermed.

Til nr. 29

Den gældende § 94 omhandler den differensrente, som staten kan opkræve hos Landsbyggefonden, når der er stillet en statslig garanti for lån med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden.

I lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås § 91, stk. 1, ophævet og erstattet af syv nye stykker. I lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås § 91, stk. 4, der bliver stk. 10, ophævet.

Det gældende stk. 6 bliver herefter stk. 11. Det foreslås, at § 94 a ændres i overensstemmelse hermed.

Der er således tale om konsekvensændringer.

Til nr. 30

Efter de gældende regler i almenboliglovens § 95, stk. 1, fastsætter Landsbyggefondens bestyrelse nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til §§ 90-92, 92 b, 93 og 94. Reglerne godkendes af boligministeren. Bestemmelserne vedrører støtte- og finansieringsordninger under Landsbyggefonden.

Med ændringen i lovforslagets § 1, nr. 19, får § 91 b samme ordlyd som den gældende § 92 b, og den nye § 91 b vil være omfattet af §§ 90-92.

Med den nye foreslåede affattelse af § 92 b vil bestemmelsen omhandle den nye støtteordning vedrørende fremme af nye løsninger i det almene byggeri, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Der er behov for, at bemyndigelsesbestemmelsen dækker denne støtteordning, som det er tilfældet med de øvrige støtteordninger, der er omfattet af bestemmelsen. Det foreslås derfor, at bestemmelsen fortsat skal omfatte § 92 b.

Der etableres desuden en ny støtteordning vedrørende en grøn garanti med den foreslåede § 92 c. Der er ligeledes behov for, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 95, stk. 1, omfatter § 92 c, og denne bestemmelse foreslås derfor indføjet i § 95, stk. 1.

For så vidt angår den foreslåede § 91, stk. 5, indebærer lovforslaget, at en række prækvalificerede projekter på Landsbyggefondens venteliste vil kunne modtage støtte efter de støtteregler, der følger af § 91 i den nugældende lovgivning, jf. den foreslåede overgangsbestemmelse i § 4, stk. 2, idet det dog vil være en forudsætning for fondens tilsagn, at projekterne har gennemgået en grøn revurdering, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1. samt bemærkninger til de enkelte bestemmelser, lovforslagets § 1, nr. 10.

For så vidt angår tilsagn efter den foreslåede § 91, stk. 5, ændrer forslaget ikke på de støtteberettigede kategorier, som fremgår af gældende regler i almenboliglovens § 91, stk. 1, 1.pkt. Det vil dog være en forudsætning for støtte i 2021 til et projekt på Landsbyggefondens venteliste, at boligorganisationerne gennemfører en grøn revurdering til sikring af en grøn profil, jf. tillige afsnit 2.1. Disse grønne tiltag med henblik på reduktion af byggeprojekternes energiforbrug og klimabelastning m.v. vil således ligge inden for det gældende støtteområde i almenboliglovens § 91, stk. 1, 1. pkt., idet de prækvalificerede projekter antages at være omfattet af de støttekategorier, der allerede fremgår af almenboliglovens bestemmelser. Der forventes at ske visse tilpasninger af de enkelte projekter i forhold til det oprindeligt søgte og prækvalificerede.

Det er med vedtagelsen af lov nr. 919 af 20. juni 2020 forudsat, at den grønne revurdering af de pågældende projekter allerede igangsættes i 2020. Denne lov indebærer desuden, at en række prækvalificerede projekter kan modtage tilsagn i 2020. De projekter, som modtager tilsagn i henhold til lov nr. 919 af 20. juni 2020 i 2020, skal have gennemgået en grøn screening. Den grønne revurdering omfatter projekter med et større potentiale for reduktion af energiforbrug og klimabelastning, og det er forudsat, at den grønne revurdering er mere dybtgående end den grønne screening og indfrier en stor del af det nævnte potentiale.

Det bemærkes, at det forudsættes, at støttede tiltag til reduktion af energiforbrug og klimabelastning ikke er begrænset til bygningsreglementets krav.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19, 26 og 27.

Til nr. 31

Efter § 96, stk. 2, kan Landsbyggefonden betinge ydelse af støtte efter § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1 og 2, § 92, stk. 1, og § 92 b af, at der ansøges om boligministerens godkendelse af salg efter kapitel 5 a. Efter § 96, stk. 3, skal Landsbyggefonden betinge ydelse af støtte i henhold til §§ 91, 91 a, 92 og 92 b til boligafdelinger, der er beliggende i et hårdt ghettoområde af, at helhedsplanen for boligområdet indebærer en reduktion af andelen af almene familieboliger i overensstemmelse med den godkendte udviklingsplan for boligområdet, jf. § 168 a.

Ved ændringen i lovforslagets § 1, nr. 10, bliver det gældende stykke 1 i § 91 foreslået erstattet af syv nye stykker, hvorefter de gældende stykker 2-4 bliver stykkerne 8-10. Ændringerne består hovedsageligt af opdeling af stk. 1, der er blevet meget omfattende. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Reglerne om ydelse af støtte efter § 91, stk. 1, findes efter lovforslagets § 1, nr. 10, i § 91, stk. 1, 2, 4 og 5. Det foreslås derfor at ændre § 96, stk. 2 og 3, i overensstemmelse hermed.

Efter lovforslagets § 1, nr. 19, affattes § 91 b på samme måde som den gældende § 92 b. Det foreslås derfor, at § 96, stk. 2 og 3, ændres, så § 91 b omfattes af adgangen til at betinge støtte af, at der søges salgstilladelse og for hårde ghettoområders vedkommende, pligten til at betinge støtte af, at helhedsplanen indeholder en reduktion af andelen af familieboliger i overensstemmelse med den godkendte helhedsplan.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng hermed.

Til nr. 32

Med lovforslagets § 1, nr. 10, vil § 91, stk. 1, blive opdelt i flere stykker, hvorefter stk. 2-4 bliver stk. 8-10. Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 13, ophæves det gældende § 91, stk. 4, der bliver stk. 10. Stk. 5-11 bliver herefter stk. 10-16.

Det foreslås at ændre § 98 a, stk. 4, § 102, stk. 1, 128 a, stk. 5, 2. pkt., og § 143 n i overensstemmelse hermed.

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 33

Der findes i dag ingen regler om særlige tilskudsordninger målrettet almene boliger beliggende på småøerne og i ø-kommuner.

Den foreslåede § 98 d er ny. Efter bestemmelsen får boligministeren mulighed for at etablere to tilskudsordninger, der skal sikre, at den almene boligsektor på småøerne og i 4 ø-kommuner kan leve op til målet om at stille passende boliger af en god kvalitet og til en rimelig husleje til rådighed for boligsøgende.

Der foreslås en ny § 98 d. Efter stk. 1 kan boligministeren for at fremme etableringen af almene boliger på småøerne og i ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø i årene 2021-2026 inden for en samlet ramme på 30,3 mio. kr. (2020-priser) give tilsagn om tilskud på 404.000 kr. pr. bolig (2020-priser).

Det foreslås, at ved småøer forstås ikke-landfaste øer, der fungerer som helårssamfund med under 1.200 beboere. Det drejer sig om følgende småøer, som på nuværende tidspunkt alle er omfattet af Sammenslutningen af Danske Småøer: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

Tilskuddet kan gives til almene familieboliger, almene ældre- og plejeboliger og almene ungdomsboliger.

Forslaget i stk. 1 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter det foreslås, at Landsbyggefonden bidrager af de midler, der er overført til nybyggerifonden, jf. § 89 a, i årene 2021-2026 inden for en samlet ramme på 30,3 mio. kr. (2020-priser) til refusion af statens udgifter til tilskud til etablering af almene boliger på småøerne og i ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø, jf. § 98 d, stk. 1. Bidraget indbetales til staten. Tilskudsordningen indebærer, at anskaffelsessummen for boliger med et tilsagn efter § 115, stk. 1-6, eller § 117, stk. 1, om støtte til etablering af almene boliger, reduceres med 404.000 kr. pr. bolig (2020-priser), der modtager tilskud. Da anskaffelsessummen udgør grundlaget for finansieringen af almene boliger, jf. § 118 og § 118 a, og for låntagers betaling på lån, jf. § 129, indebærer tilskuddet, at det bliver billigere for boligorganisationen at etablere nye almene boliger. Samtidig reduceres kommunens grundkapital, statens ydelsesstøtte samt beboernes beboerindskud og husleje.

I tilfælde hvor der kun opnås tilskud til en andel af de boliger, som et tilsagn efter § 115, stk. 1-6, eller § 117, stk. 1, vedrører, vil der ske en omkostningsreduktion for alle boliger, som er omfattet af sidstnævnte tilsagn. Denne reduktion bliver mindre pr. bolig, jo mindre andel af tilsagnets boliger, der modtages tilskud til.

Almene boligorganisationer kan således ansøge boligministeren om tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1-6, og § 117, stk.1, som herefter vil være 404.000 kr. lavere pr. bolig, der opnås tilskud til. Herefter kan kommunalbestyrelsen på sædvanlig vis på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte ved nybyggeri, på- og tilbygning til almene ejendomme, ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendom, erhvervelse af uudnyttede tagetager og påbygning af yderligere etager samt efterfølgende etablering af tagboliger i ejendom, der anvendes til privat udlejning til beboelse og i almene boligafdelingers ejendomme.

Det foreslås i stk. 2, at det skal være en betingelse for tilsagn efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til disse boliger fra ibrugtagning af boligerne. Anvisningsretten indebærer, at kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for lejerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Med forslaget udvides kommunalbestyrelsens anvisningsret. Betingelserne for anvendelse af anvisningsretten svarer efter forslaget til de betingelser, der gælder for kommunernes anvendelse af reglerne om kommunal anvisningsret, hvorefter den almene boligorganisation efter kommunalbestyrelsens bestemmelse skal stille indtil hver fjerde lede almene bolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning på påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, jf. almenboliglovens § 59, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3 , at boligministeren i 2021 inden for en samlet ramme på 6,1 mio. kr. (2020-priser) for årene 2021-2026 kan give tilsagn om tilskud til nedsættelse af huslejen for udlejede almene boliger, der er ibrugtaget på ansøgningstidspunktet og er beliggende på en af småøerne, jf. stk. 1. Ved tildeling af tilskud lægger boligministeren vægt på huslejeniveauet og lejeledigheden i afdelingen. Tilskuddet udgør årligt 20.020 kr. pr. bolig.

Det foreslåede stk. 3 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 25, hvor det foreslås, at Landsbyggefonden bidrager af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, til refusion af statens udgifter til tilskud til nedsættelse af lejen for almene boliger på mindre øer, jf. § 98, stk. 3, inden for en samlet ramme for årene 2021-2026. Efter forslaget overføres bidraget fra Landsbyggefonden til Transport- og Boligministeriet, som administrerer den nye tilskudsordning. Med forslaget vil der således være sikret midler til, at boligministeren kan etablere den ny tilskudsordning med det formål at nedsætte huslejen for 50 almene boliger på småøerne i perioden 2021-2026. Tilsagn om tilskud gives i 2021, sådan at bevilgede tilskud løber videre til udgangen af 2026.

Ved tildeling af tilskud vil boligministeren lægge vægt på huslejeniveauet og lejeledigheden i afdelingen, således at der gives prioritet til boliger i afdelinger med de højeste m2-priser og størst lejeledighed. Tilskuddet kan kun udbetales til udlejede boliger.

Ifølge data fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har de fleste almene familieboliger på småøerne, i alt 51 boliger, en månedlig nettohusleje på mellem 5.000 og 6.000 kr., og yderligere 34 familieboliger har en månedlig nettohusleje på mellem 4.000 og 5.000 kr. Det vil sige, at huslejen for en almen bolig på en af småøerne typisk udgør mellem 48.000 kr.-72.000 kr. årligt. Et årligt tilskud på 20.020 kr. vil således dække mellem 28-42 pct. af den årlige husleje for en almen bolig på en af småøerne.

Det foreslås i stk. 4, at beløbene nævnt i stk. 1 og 3 reguleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 5, at boligministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at sikre, at der bliver fastsat regler om, hvem der kan ansøge om tilskud, hvilke boliger der kan komme i betragtning til at modtage tilskud efter de to nye tilskudsordninger, og om ansøgnings- og indberetningsprocedurer, herunder bl.a. om ansøgningsfrist, brug af ansøgningsskema og nødvendig dokumentation.

Der vil blive fastlagt regler for, hvordan offentliggørelse af tilskudsmulighederne vil finde sted.

Der vil tillige blive fastlagt tildelingskriterier, således at tildeling af tilskud sker på et ensartet grundlag for alle, der søger om tilskud. I reglerne om tilskud til etablering af nye almene boliger vil det blive præciseret, at i tilfælde hvor der kun opnås tilskud til en andel af de boliger, som får et tilsagn til etableringen, vil der ske en omkostningsreduktion for alle boliger, som er omfattet af dette tilsagn. Ved tildeling af tilskud til reduktion af huslejen vil der blive lagt vægt på huslejeniveauet og lejeledigheden i afdelingen, således at der gives prioritet til boliger i afdelinger med de højeste m2-priser og størst lejeledighed.

I forbindelse med tilskud til nedsættelse af huslejen for almene boliger vil der være behov for at fastsætte regler om samspillet med andre tilskudsordninger.

Der vil blive fastsat regler om udbetaling af tilskud, og hvilke pligter der påhviler modtagere af tilskud for at opretholde et tilsagn.

Videre vil der blive pålagt tilskudsmodtagere en pligt til at indberette til ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere fuldt ud er til stede.

Til nr. 34

Med lovforslagets § 1, nr. 10, vil § 91, stk. 1, blive opdelt i flere stykker, hvorefter stk. 2-4 bliver stk. 8-10. Med lovforslagets § 1, nr. 13, ophæves det gældende § 91, stk. 4, der bliver stk. 10. Stk. 5-11 bliver herefter stk. 10-16.

Det foreslås at ændre § 102, stk. 1, i overensstemmelse hermed.

Der er således tale om en konsekvensændring.

Til nr. 35

Efter de gældende regler i almenboliglovens § 118, stk. 1, finansieres anskaffelsessummen for almene boliger med 84 pct. lån, 14 pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. For tilsagn givet i perioden 1. juli 2012-31. december 2020 er grundkapitalen dog nedsat til 10 pct., jf. lovens § 118 a, stk. 1.

For tilsagn givet i perioden fra 1. januar 2019-31. december 2020 er grundkapitalen differentieret ved etablering af almene familieboliger, jf. almenboliglovens § 118 a. Den udgør således efter § 118 a, stk. 1, 10 pct. Efter stk. 2 udgør den dog 8 pct. i byggerier, hvis boligerne har et gennemsnitligt bruttoetageareal på mindre end 90 m2, og efter stk. 3 udgør den 12 pct., hvis boligerne har et bruttoetageareal, der i gennemsnit er på 105 m2 eller større. Hovedreglen i § 118 a, stk. 1, om at grundkapitalen udgør 10 pct., finder således for familieboliger kun anvendelse, hvis boligerne i gennemsnit har et bruttoetageareal på 90 m2 og derover, men mindre end 105 m2.

Den andel af anskaffelsessummen for almene familieboliger, der finansieres ved lån, er tilsvarende differentieret således, at den udgør 90 pct., hvis boligerne har et gennemsnitligt bruttoetageareal på mindre end 90 m2, 88 pct., hvis boligerne har et gennemsnitligt bruttoetageareal på 90 m2, men mindre end 105 m2, og 86 pct., hvis boligerne har et bruttoetageareal, der i gennemsnit er på 105 m2 eller større. 2 pct. af anskaffelsessummen finansieres med beboerindskud uanset den gennemsnitlige boligstørrelse.

Det foreslås i § 118 a, at de særlige regler om finansiering, herunder grundkapitalens størrelse, som er fastsat i stykkerne 1-3, og som gælder til den 31. december 2020, forlænges til den 31. december 2026.

De foreslåede ændringer af § 118 a, stk. 1-3, indebærer, at grundkapitalen for tilsagn efter § 115, stk. 1-5, der gives i perioden den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2026 fastholdes på det nuværende niveau.

Det vil sige, at grundkapitalen efter forslaget som udgangspunkt er 10 pct. i den nævnte periode, og at grundkapitalen ved etablering af almene familieboliger for byggerier med et gennemsnitligt bruttoetageareal, der er mindre end 90 m2, fortsat vil være 8 pct., ligesom grundkapitalen vil udgøre 12 pct. for byggerier med et gennemsnitligt bruttoetageareal på 105 m2 eller mere.

Tilsvarende fastholdes den andel af anskaffelsessummen, der finansieres med lån på det nuværende niveau, ligesom beboerindskuddet fortsat vil udgøre 2 pct. af anskaffelsessummen.

Til nr. 36

Efter de gældende regler, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1-6, og § 117, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved forskellige typer af byggerier i forbindelse med etablering af nye familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger. Det drejer sig om nybyggeri, på- og tilbygning til almene ejendomme, ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, erhvervelse af uudnyttede tagetager og påbygning af yderligere etager samt efterfølgende etablering af tagboliger i ejendomme, der anvendes til privat udlejning til beboelse og i almene boligafdelingers ejendomme.

Efter almenboliglovens § 115, stk. 10, fastsætter boligministeren maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment byggeri. Den endeligt godkendte anskaffelsessum for alment byggeri må ikke overstige det maksimumsbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for påbegyndelsen af byggeriet.

Efter almenboliglovens § 54 har kommunalbestyrelsen efter de gældende regler anvisningsretten til almene ældreboliger og betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Efter almenboliglovens § 59 skal den almene boligorganisation efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig og ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 119 c i loven.

Med § 119 c, stk. 1 , foreslås det, at for at fremme etableringen af almene boliger på småøerne, jf. § 98 d, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen for tilsagn efter § 115, stk. 1-6, og § 117, stk. 1, godkende, at maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10, overskrides.

Ved småøer forstås ikke-landfaste øer, der fungerer som helårssamfund med under 1.200 beboere. Der er tale om den samme afgrænsning af småøer, som anvendes i de to nye tilskudsordninger målrettet småøerne og de 4 ø-kommuner, jf. lovforslagets nye § 98 d, stk. 1 og 3, der foreslås i § 1, nr. 33.

Kommunalbestyrelsen kan godkende en overskridelse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen til almene familieboliger, almene ældre- og plejeboliger og almene ungdomsboliger.

Med § 119 c, stk. 2, foreslås det, at den kommunalbestyrelse, der har godkendt overskridelse af maksimumsbeløbet, jf. stk. 1, udøver anvisningsretten til disse boliger fra ibrugtagelsen. Kommunalbestyrelsen betaler i denne periode lejen fra det tidspunkt, den ledige bolig stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for lejerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Kommunalbestyrelsen kan ikke fraskrive sig pligten til at dække lejetab og garantere for istandsættelsesudgifter ved at lade boligorganisationen selv stå for anvisningen.

Til nr. 37

Med lovforslagets § 1, nr. 10, vil § 91, stk. 1, blive opdelt i flere stykker, hvorefter stk. 2-4 bliver stk. 8-10. Med lovforslagets § 1, nr. 13, ophæves det gældende § 91, stk. 4, der bliver stk. 10. Stk. 5-11 bliver herefter stk. 10-16.

Det foreslås at ændre § 128 a, stk. 5, 2. pkt., i overensstemmelse hermed, således at henvisningen til § 91, stk. 6, ændres til § 91, stk. 11.

Der er således tale om en konsekvensændring.

Til nr. 38

Med lovforslagets § 1, nr. 10, vil § 91, stk. 1, blive opdelt i flere stykker, hvorefter stk. 2-4 bliver stk. 8-10. Med lovforslagets § 1, nr. 13, ophæves det gældende § 91, stk. 4, der bliver stk. 10. Stk. 5-11 bliver herefter stk. 10-16.

Det foreslås at ændre § 143 n i overensstemmelse hermed, således af der i stedet for henvisningen til § 91, stk. 10, henvises til § 91, stk. 15.

Der er således tale om en konsekvensændring.