I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2077 af 21. december 2020 og senest ved lov nr. 430 af 16. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 96, stk. 3, ændres »§ 168 a« til: »§ 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1«.
2. I § 168 a indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. § 4, stk. 1, nr. 11, § 20, stk. 6, § 27, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, § 27 b, stk. 2, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, og stk. 6, 2. pkt., § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 91 a, stk. 2, 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., § 96, stk. 3, og § 165 a finder anvendelse på et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, 2 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.
Stk. 6. § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, finder anvendelse på et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i 4 på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, dog senest den 1. januar 2030.«
3. I § 168 b indsættes som stk. 9 og 10:
»Stk. 9. § 4, stk. 1, nr. 11, § 20, stk. 6, § 27, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, § 27 b, stk. 2, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, og stk. 6, 2. pkt., § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 91 a, stk. 2, 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., § 96, stk. 3, og § 165 a finder anvendelse på et boligområde omfattet af en kommunal udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, 2 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.
Stk. 10. § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, finder anvendelse på et boligområde omfattet af en kommunal udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i 4 på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, dog senest den 1. januar 2030.«
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 529 af 27. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 85, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »lov om almene boliger m.v.,«: »eller et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,«.
2. I § 86, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »For beboere i sådanne ejendomme, der er«: »eller har været«, og »en udviklingsplan, jf. § 168 a, i lov om almene boliger m.v.« ændres til: »en fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.«
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 529 af 27. marts 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 100, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »lov om almene boliger m.v.«: », eller et boligområde, som ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., men er omfattet af en fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.«
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2021
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Kaare Dybvad Bek
Til nr. 1
Det foreslås, at § 96, stk. 3, ændres, således at henvisningen til § 168 a ændres til § 168 a, stk. 1, og § 168 b, stk. 1.
Efter almenboliglovens § 96, stk. 3, skal Landsbyggefonden betinge ydelse af støtte i henhold til § 91, stk. 1, 2, 4 og 5, § 91 a, stk. 1 og 2, § 91 b og § 92, stk. 1 og 2, til boligafdelinger, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, af, at helhedsplanen for boligområdet indebærer en reduktion af andelen af almene familieboliger i overensstemmelse med den godkendte udviklingsplan for boligområdet, jf. § 168 a.
Efter almenboliglovens § 168 a, stk. 1, 1. pkt., skal den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en udviklingsplan for et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4. Udviklingsplanen skal have som sit mål inden 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4. Boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) skal godkende udviklingsplaner efter stk. 1, jf. almenboliglovens § 168 a, stk. 2.
Når udviklingsplanen godkendes, og boligorganisationen ansøger Landsbyggefonden om økonomisk støtte, omformes planen til en egentlig helhedsplan, hvori indgår såvel de fysiske forandringer, der følger af udviklingsplanen, som boligsociale indsatser, der skal bidrage til at omdanne ghettoområdet til en velfungerende bydel. I helhedsplanen skal boligorganisationen sammen med kommunalbestyrelsen opstille milepæle for helhedsplanens fremdrift. Milepælene fastsættes og afstemmes efter, at det skal være muligt at stoppe planen og fratage videre finansiering, hvis det vurderes, at planen ikke realiseres tilfredsstillende, eller at den ikke vil føre til det ønskede resultat.
Efter almenboliglovens § 168 b, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen anmode boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) om at godkende en kommunal udviklingsplan, hvis der ikke opnås enighed om en fælles udviklingsplan efter § 168 a, stk. 1. Den kommunale udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4.
Den godkendte kommunale udviklingsplan skal omformes til en egentlig helhedsplan på samme måde som en fælles udviklingsplan.
Manglende henvisning til § 168 b er resultat af en forglemmelse, som skyldes det forhold, at § 168 b om kommunale udviklingsplaner blev indsat i loven på baggrund af et ændringsforslag fremsat mellem 1. og 2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.), jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg B, ændringsforslag til 2. behandling af L 38.
Forslaget indebærer, at Landsbyggefonden skal betinge ydelse af støtte i henhold til § 91, stk. 1, 2, 4 og 5, § 91 a, stk. 1 og 2, § 91 b og § 92, stk. 1 og 2, til boligafdelinger, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, af, at helhedsplanen for boligområdet indebærer en reduktion af andelen af almene familieboliger i overensstemmelse med den godkendte fælles udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, eller den godkendte kommunale udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1.
Til nr. 2
Det foreslås i § 168 a, stk. 5, at § 4, stk. 1, nr. 11, § 20, stk. 6, § 27, stk. 3, nr. 3, § 27, stk. 4, § 27 b, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, § 28, stk. 6, 2. pkt., § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 91 a, stk. 2, 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., § 96, stk. 3, og § 165 a finder anvendelse på et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, 2 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.
Efter almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 11, er almene ungdomsboliger også almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m² i ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.
Efter almenboliglovens § 20, stk. 6, 1. pkt., kan et nettoprovenu, som indgår i dispositionsfonden, og som stammer fra afhændelse af almene boliger i et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2, tillige anvendes til ommærkningsbidrag. Boligorganisationen kan give tilsagn om ommærkningsbidrag efter 1. pkt. til ungdomsboliger, der er ommærket efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, når boligerne ligger i et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2, og når lejen på tilsagnstidspunktet er højere end den sædvanlige leje for støttede ungdomsboliger. § 101 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Efter almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, kan boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) efter ansøgning godkende afhændelse af almene boliger, når der er væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
Efter almenboliglovens § 27, stk. 4, er det for boliger beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, en betingelse for boligministerens (nu indenrigs- og boligministeren) godkendelse af afhændelsen, at lejere, der ikke opfylder kriterierne fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af § 27 c, stk. 1, opsiges, jf. § 85, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af almene boliger.
Efter almenboliglovens § 27 b kan kommunalbestyrelsen indtil den 1. januar 2025 beslutte at undlade at opkræve en tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af en almen boligafdelings ejendom i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, hvis afhændelsen sker med henblik på opførelse af private boliger eller erhverv. Den i bestemmelsen anførte tidsmæssige begrænsning (1. januar 2025) vil også gælde i forhold til de boligområder, som ikke længere opfylder betingelserne for et hårdt ghettoområde, men er stadigvæk omfattet af en udviklingsplan.
Efter almenboliglovens § 27 c, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen fastsætte kriterier for udlejning af ejendomme beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, som afhændes til private købere. Kriterierne efter 1. pkt. fastsættes senest ved kommunalbestyrelsens godkendelse af afhændelsen og gælder i 10 år fra overtagelsesdatoen for den enkelte ejendom. Kriterier fastsat efter 1. pkt. finder tillige anvendelse på nye udlejningsboliger, der opføres på ejendommen. Kriterierne skal tinglyses som servitut på ejendommen med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget, jf. stk. 2. Udlejes et lejemål i strid med kriterierne, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlejeren at ophæve lejeaftalen, jf. stk. 3.
Efter almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, kan boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) efter ansøgning godkende nedrivning af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
Efter almenboliglovens § 28, stk. 6, 2. pkt., kan boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) efter ansøgning godkende, at nettoprovenuet ved afhændelse af ejendomme efter § 27, stk. 1, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke skal indbetales som ekstraordinært afdrag til Udbetaling Danmark, men overføres til dispositionsfonden.
Efter almenboliglovens § 91, stk. 4, 1. pkt., kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af den investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., anvendes op til 50 mio. kr. årligt til renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på afhændelse af boligerne, jf. § 91, stk. 4, 2. pkt.
Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 1. pkt., kan Landsbyggefonden af den ramme, der er nævnt i stk. 1, årligt give tilsagn på op til 240 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelser. Heraf målrettes efter almenboligloven § 91 a, stk. 2, 2. pkt., 10 mio. kr. årligt til dækning af en andel af tomgangslejen i forbindelse med genhusninger fra et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4.
Efter almenboliglovens § 91 b, stk. 1, 1. pkt., kan Landsbyggefonden i årene 2019-2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 195 mio. kr. årligt i 2019-2020, 190 mio. kr. årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med boligministerens (nu indenrigs- og boligministeren) godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
Efter almenboliglovens § 92, stk. 2, 2. pkt., kan Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 yde støtte til nedrivning af almene boliger i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, inden for en årlig ramme på 60 mio. kr.
Efter almenboliglovens § 96, stk. 3, skal Landsbyggefonden betinge ydelse af støtte i henhold til § 91, stk. 1, 2, 4 og 5, § 91 a, stk. 1 og 2, § 91 b og § 92, stk. 1 og 2, til boligafdelinger, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, af, at helhedsplanen for boligområdet indebærer en reduktion af andelen af almene familieboliger i overensstemmelse med den godkendte udviklingsplan for boligområdet, jf. § 168 a.
Det bemærkes, at almenboliglovens § 96, stk. 3, foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, således at henvisningen til den godkendte udviklingsplan for boligområdet omfatter både § 168 a om en fælles udviklingsplan og § 168 b om en kommunal udviklingsplan.
Efter almenboliglovens § 165 a kan kommunalbestyrelsen give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.
Forslaget vil medføre, at ovennævnte regler vil kunne finde anvendelse i forhold til et boligområde, som er omfattet af en fælles udviklingsplan, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest indtil den 1. januar 2030, selvom det pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1.
En fælles udviklingsplan anses for gennemført, når de planlagte tiltag er gennemført og planens mål opfyldt.
Det bemærkes, at ovennævnte bestemmelser allerede gælder for et boligområde, som er omfattet af almenboliglovens § 168 a, stk. 1,
Forslaget vil sikre, at dette boligområde får mulighed for at fortsætte med at anvende ovennævnte regler, selvom det pågældende område ikke længere opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 eller 4. De af forslaget omfattede bestemmelser vil anvendes efter deres indhold. De bestemmelser, som efter deres indhold giver den almene boligorganisation, kommunalbestyrelsen eller Landsbyggefonden en bestemt ret, vil ikke ændre deres karakter. Anvendelsen vil stadigvæk afhænge af rettighedshaverens egen beslutning. De bestemmelser, som indeholder en bestemt pligt for den almene boligorganisation, kommunalbestyrelsen eller Landsbyggefonden, vil fortsat anvendes obligatorisk.
Forslaget vil sikre, at en godkendt udviklingsplan, kan gennemføres i sin helhed, selvom det pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, 2 eller 4.
Det foreslås i § 168 a, stk. 6, at § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, finder anvendelse på et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i fire på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, dog senest den 1. januar 2030.
Efter almenboliglovens § 51 c, stk. 1, skal boligorganisationen i en almen boligafdeling, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Med ægtefæller sidestilles andre personer, som i mindst 2 år har været samlevende med den boligsøgende, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser inden udlejning, at den boligsøgende og dennes ægtefælle ikke modtager en af de ydelser, der er nævnt i stk. 1, og meddeler dette til boligorganisationen, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i stk. 1. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år den 1. juli oplysninger om anvendelsen af denne bestemmelse til boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren), jf. stk. 4.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 6, må ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service, 2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service, 3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden, 4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, 5) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, 6) modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller 7) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.
Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i en boligafdeling, der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk. 6, til boligsøgende som nævnt i stk. 6, skal kommunalbestyrelsen anvise en ledig bolig i de nævnte områder, jf. almenboligloven § 59, stk. 7.
Forslaget indebærer, at § 51 c skal anvendes i forhold til den boligsøgende, der ansøger om en bolig i et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men som ikke længere opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 4, om hårde ghettoområder.
Forslaget indebærer endvidere, at § 59, stk. 6 og 7, skal anvendes i forhold til den boligsøgende, der ansøger om en bolig i et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men som ikke længere opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, om udsatte boligområder.
Anvendelsen af § 51 c vil ophøre, når udviklingsplanen er gennemført eller når det pågældende boligområde i fire på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 4. Uanset dette vil anvendelsen blive bragt til ophør senest den 1. januar 2030.
Anvendelsen af § 59, stk. 6 og 7, vil ophøre, når udviklingsplanen er gennemført eller når det pågældende boligområde i fire på hinanden følgende år ikke opfylder betingelser i almenboliglovens § 61 a, stk. 1. Uanset dette vil anvendelsen blive bragt til ophør senest den 1. januar 2030.
Til nr. 3
Det foreslås i § 168 b, stk. 9, at § 4, stk. 1, nr. 11, § 20, stk. 6, § 27, stk. 3, nr. 3, § 27, stk. 4, § 27 b, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, § 28, stk. 6, 2. pkt., § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 91 a, stk. 2, 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., § 96, stk. 3, og § 165 a finder anvendelse på et boligområde omfattet af en kommunal udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, 2 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.
Efter almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 11, er almene ungdomsboliger også almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m² i ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.
Efter almenboliglovens § 20, stk. 6, 1. pkt., kan et nettoprovenu, som indgår i dispositionsfonden, og som stammer fra afhændelse af almene boliger i et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2, tillige anvendes til ommærkningsbidrag. Boligorganisationen kan give tilsagn om ommærkningsbidrag efter 1. pkt. til ungdomsboliger, der er ommærket efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, når boligerne ligger i et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2, og når lejen på tilsagnstidspunktet er højere end den sædvanlige leje for støttede ungdomsboliger. § 101 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Efter almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, kan boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) efter ansøgning godkende afhændelse af almene boliger, når der er væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
Efter almenboliglovens § 27, stk. 4, er det for boliger beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, en betingelse for boligministerens (nu indenrigs- og boligministeren) godkendelse af afhændelsen, at lejere, der ikke opfylder kriterierne fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af § 27 c, stk. 1, opsiges, jf. § 85, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af almene boliger.
Efter almenboliglovens § 27 b kan kommunalbestyrelsen indtil den 1. januar 2025 beslutte at undlade at opkræve en tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af en almen boligafdelings ejendom i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, hvis afhændelsen sker med henblik på opførelse af private boliger eller erhverv. Den i bestemmelsen anførte tidsmæssige begrænsning (den 1. januar 2025) vil også gælde i forhold til de boligområder, som ikke længere opfylder betingelserne for et hårdt ghettoområde, men som stadigvæk er omfattet af en udviklingsplan.
Efter almenboliglovens § 27 c, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen fastsætte kriterier for udlejning af ejendomme beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, som afhændes til private købere. Kriterierne efter 1. pkt. fastsættes senest ved kommunalbestyrelsens godkendelse af afhændelsen og gælder i 10 år fra overtagelsesdatoen for den enkelte ejendom. Kriterier fastsat efter 1. pkt. finder tillige anvendelse på nye udlejningsboliger, der opføres på ejendommen. Kriterierne skal tinglyses som servitut på ejendommen med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget, jf. stk. 2. Udlejes et lejemål i strid med kriterierne, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlejeren at ophæve lejeaftalen, jf. stk. 3.
Efter almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, kan boligministeren efter ansøgning godkende nedrivning af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
Efter almenboliglovens § 28, stk. 6, 2. pkt., kan boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) efter ansøgning godkende, at nettoprovenuet ved afhændelse af ejendomme efter § 27, stk. 1, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke skal indbetales som ekstraordinært afdrag til Udbetaling Danmark, men overføres til dispositionsfonden.
Efter almenboliglovens § 91, stk. 4, 1. pkt., kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af den investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., anvendes op til 50 mio. kr. årligt til renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på afhændelse af boligerne, jf. § 91, stk. 4, 2. pkt.
Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 1. pkt., kan Landsbyggefonden af den ramme, der er nævnt i stk. 1, årligt give tilsagn på op til 240 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelser. Heraf målrettes efter almenboligloven § 91 a, stk. 2, 2. pkt., 10 mio. kr. årligt til dækning af en andel af tomgangslejen i forbindelse med genhusninger fra et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4.
Efter almenboliglovens § 91 b, stk. 1, 1. pkt., kan Landsbyggefonden i årene 2019-2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 195 mio. kr. årligt i 2019-2020, 190 mio. kr. årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med boligministerens (nu indenrigs- og boligministeren) godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.
Efter almenboliglovens § 92, stk. 2, 2. pkt., kan Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 yde støtte til nedrivning af almene boliger i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, inden for en årlig ramme på 60 mio. kr.
Efter almenboliglovens § 96, stk. 3, skal Landsbyggefonden betinge ydelse af støtte i henhold til § 91, stk. 1, 2, 4 og 5, § 91 a, stk. 1 og 2, § 91 b og § 92, stk. 1 og 2, til boligafdelinger, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, af, at helhedsplanen for boligområdet indebærer en reduktion af andelen af almene familieboliger i overensstemmelse med den godkendte udviklingsplan for boligområdet, jf. § 168 a.
Det bemærkes, at almenboliglovens § 96, stk. 3, foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, således at henvisningen til den godkendte udviklingsplan for boligområdet omfatter både § 168 a om en fælles udviklingsplan og § 168 b om en kommunal udviklingsplan.
Efter almenboliglovens § 165 a kan kommunalbestyrelsen give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.
Forslaget vil medføre, at ovennævnte regler vil kunne finde anvendelse i forhold til et boligområde, som er omfattet af en kommunal udviklingsplan, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest indtil den 1. januar 2030, selvom det pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1.
En kommunal udviklingsplan anses for gennemført, når de planlagte tiltag er gennemført og planens mål opfyldt.
Det bemærkes, at ovennævnte bestemmelser allerede gælder for et boligområde, som er omfattet af en kommunal udviklingsplan, hvis formål er inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familie boliger til 40 pct., jf. almenboliglovens § 168 b, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget vil sikre, at dette boligområde får mulighed for at fortsætte med at anvende ovennævnte regler, selvom det pågældende område ikke længere opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 eller 4. De af forslaget omfattede bestemmelser vil anvendes efter deres indhold. De bestemmelser, som efter deres indhold giver den almene boligorganisation, kommunalbestyrelsen eller Landsbyggefonden en bestemt ret, vil ikke ændre deres karakter. Anvendelsen vil stadigvæk afhænge af rettighedshaverens egen beslutning. De bestemmelser, som indeholder en bestemt pligt for den almene boligorganisation, kommunalbestyrelsen eller Landsbyggefonden, vil fortsat anvendes obligatorisk.
Forslaget vil sikre, at en godkendt udviklingsplan, kan gennemføres i sin helhed, selvom det pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, 2 eller 4.
Det foreslås i § 168 b, stk. 10, at § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, finder anvendelse på et boligområde omfattet af en kommunal udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i fire på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, dog senest den 1. januar 2030.
Efter almenboliglovens § 51 c, stk. 1, skal boligorganisationen i en almen boligafdeling, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Med ægtefæller sidestilles andre personer, som i mindst 2 år har været samlevende med den boligsøgende, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser inden udlejning, at den boligsøgende og dennes ægtefælle ikke modtager en af de ydelser, der er nævnt i stk. 1, og meddeler dette til boligorganisationen, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i stk. 1. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år den 1. juli oplysninger om anvendelsen af denne bestemmelse til boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren), jf. stk. 4.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 6, må ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service, 2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service, 3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden, 4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, 5) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, 6) modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller 7) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.
Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i en boligafdeling, der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk. 6, til boligsøgende som nævnt i stk. 6, skal kommunalbestyrelsen anvise en ledig bolig i de nævnte områder, jf. almenboligloven § 59, stk. 7.
Forslaget indebærer, at § 51 c skal anvendes i forhold til den boligsøgende, der ansøger om en bolig i et boligområde, som er omfattet af en kommunal udviklingsplan, men som ikke længere opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 4, om hårde ghettoområder.
Forslaget indebærer endvidere, at § 59, stk. 6 og 7, skal anvendes i forhold til den boligsøgende, der ansøger om en bolig i et boligområde, som er omfattet af en kommunal udviklingsplan, men som ikke længere opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, om udsatte boligområder.
Anvendelsen af § 51 c vil ophøre, når udviklingsplanen er gennemført eller når det pågældende boligområde i fire på hinanden følgende år ikke opfylder betingelser i almenboliglovens § 61 a, stk. 4. Uanset dette vil anvendelsen blive bragt til ophør senest den 1. januar 2030.
Anvendelsen af § 59, stk. 6 og 7, vil ophøre, når udviklingsplanen er gennemført eller når det pågældende boligområde i fire på hinanden følgende år ikke opfylder betingelser i almenboliglovens § 61 a, stk. 1. Uanset dette vil anvendelsen blive bragt til ophør senest den 1. januar 2030.
Til nr. 1
Efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 2, kan udlejeren opsige lejeaftalen når en ejendom, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., helt eller delvis overdrages.
Det foreslås, at § 85, stk. 1, nr. 2, ændres, således at udlejeren også kan opsige lejeaftalen, når en ejendom er beliggende i et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, helt eller delvis overdrages.
Et boligområde anses for at være omfattet af en udviklingsplan, indtil denne er gennemført, dvs. når de planlagte tiltag er gennemført og planens mål opfyldt.
Hermed sikres det, at adgangen til at opsige lejeaftalen fortsat vil kunne anvendes i forhold til lejemål beliggende i et tidligere hårdt ghettoområde, som er omfattet af en fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, indtil planen er gennemført. En udviklingsplan anses for gennemført, når de planlagte tiltag er gennemført og planens mål opfyldt.
Til nr. 2
Efter almenlejelovens § 86, stk. 1, 2. pkt., skal udlejeren tilbyde en lejer en erstatningsbolig, når lejeren opsiges efter § 85, stk. 1, nr. 2. Udlejeren kan ifølge denne bestemmelse opsige lejeaftalen, når en ejendom, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., helt eller delvis overdrages. For beboere i sådanne ejendomme, der er en del af et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., hvor overdragelsen sker som et led i en udviklingsplan, jf. § 168 a, i lov om almene boliger m.v., kan der dog alene tilbydes erstatningsbolig inden for det pågældende boligområde, jf. almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås, at der i § 86, stk. 1, 3. pkt., indsættes, at bestemmelsen også omfatter almene ejendomme, der har været en del af et hårdt ghettoområde, og at henvisningen til § 168 a, ændres til § 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1.
Forslaget betyder, at der for beboere i ejendomme, der er eller har været en del af et hårdt ghettoområde, hvor overdragelsen sker som et led i en fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, alene vil kunne tilbydes erstatningsbolig inden for det pågældende boligområde.
Med forslaget sikres, at et hårdt ghettoområde, som er i gang med at gennemføre en fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, og som i den forbindelse eventuelt kan anvende § 86, stk. 1, 3. pkt., om genhusning inden for det pågældende boligområde, vil være omfattet af denne bestemmelse indtil udviklingsplanen er gennemført, selv om boligområdet i løbet af udviklingsplanens gennemførelse eventuelt ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at et hårdt ghettoområde vil have forpligtelsen til at gennemføre en udviklingsplan, selv om boligområdet i løbet af udviklingsplanens gennemførelse eventuelt ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.
Det bemærkes, at forslaget ikke vil ændre på kommunalbestyrelsens genhusningsforpligtelse, som fremgår af § 168 b, stk. 6.
Manglende henvisning til § 168 b, stk. 1, er resultat af en forglemmelse, som skyldes det forhold, at § 168 b om kommunale udviklingsplaner blev indsat i loven på baggrund af et ændringsforslag fremsat mellem 1. og 2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.), jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg B, ændringsforslag til 2. behandling af L 38.
Efter lejelovens § 100, stk. 1, skal udlejeren i ejendomme, der helt eller delvis anvendes til beboelse, tilbyde lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side.
Ifølge lejelovens § 100, stk. 4, 1. pkt., anvendes reglerne om tilbudspligt ved overdragelse af ejendomme omfattet af lov om leje af almene boliger, hvis ejendommen efter overdragelsen ikke er omfattet af samme lov. Dette gælder dog ikke for ejendomme, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., jf. lejelovens § 100, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås, at der i § 100, stk. 4, 2. pkt., indsættes, at reglerne om tilbudspligt ikke vil gælde ved overdragelse af ejendomme, som er beliggende i et boligområde, som ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., men er omfattet af en fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Et tidligere hårdt ghettoområde anses for at være omfattet af en udviklingsplan, indtil denne er gennemført, dvs. når de planlagte tiltag er gennemført og planens mål opfyldt.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2021.
Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland. Hovedlovene kan heller ikke senere ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne eller Grønland.
