Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 89 b i almenboligloven, at nybyggerifondens formål er at yde ydelsesstøtte til etablering af almene boliger efter de på udbetalingstidspunktet gældende regler. Fondens formål er endvidere at dække underskud efter lov om friplejeboliger. Nybyggerifonden finansierer også statens udgifter til etablering af almene boliger på småøerne og i økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø, jf. § 98 d, stk. 1.

Det følger af det foreslåede § 89 c, stk. 1, 1. pkt., at 10.000 mio. kr. af de beløb, der efter § 89 a overføres til nybyggerifonden, fra 2022 overføres til fonden for blandede byer.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 1, vil medføre, at første overførsel af nybyggerifonden til fonden for blandede byer vil ske i 2022, og at overførslerne vil fortsætte, indtil sammenlagt 10.000 mio. kr. er overført.

Det følger af det foreslåede § 89 c, stk. 1, 2, pkt., at fonden for blandede byer har til formål at bidrage til skabelsen af blandede byer gennem fremme af billige almene boliger.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 1, 2. pkt. fastlægger formålet med fonden for blandede byer. Enkelte af de initiativer, som foreslås finansieret af fonden, vil dog også kunne komme andre boligformer til gode.

Det følger af det foreslåede § 89 c, stk. 2, at af beløbet på 10.000 mio. kr., jf. stk. 1, kan 5.000 mio. kr. overføres til staten i perioden 2022-2031 i henhold til de bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove, med henblik på anvendelse til følgende formål:

1. 100 mio. kr. til bæredygtige almene boliger, jf. § 92 b.

2. 50 mio. kr. til forsøgsprojekter med tilpasning af eksisterende almene boliger og almene boligområder til ældres behov, jf. § 92 d.

3. 5 mio. kr. til udarbejdelse af nye kategorier for tilgængelige boliger, jf. § 92 e.

4. 20 mio. kr. til flere almene boliger på småøerne og de større øer, jf. § 98 d.

5. 900 mio. kr. til engangstilskud til etablering af særligt billige almene familieboliger, jf. § 98 e.

6. 150 mio. kr. til midlertidigt tilskud til nedsættelse af huslejen i visse almene familieboliger, jf. § 98 f.

7. 422 mio. kr. til fortætning af eksisterende almene boligafdelinger med nye almene boliger, jf. § 98 g.

8. 1.778 mio. kr. til grundkøbslån til etablering af almene boliger, jf. § 119 a.

9. 675 mio. kr. til erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme til almene boliger, jf. § 119 d.

10. 870 mio. kr. til erhvervelse af visse beboelsesejendomme, jf. § 142 d.

11. 5 mio. kr. til vejledning om fællesskabsorienterede boligløsninger.

12. 2 mio. kr. til analyser m.v. til brug for anvendelse af midlerne i fonden for blandede byer.

13. 23 mio. kr. til puljeadministration, systemtilpasning m.v.

Den adgang til overførsel af midler fra fonden for blandede byer til staten, som følger af det foreslåede stk. 2, indebærer, at staten løbende får refunderet sine afholdte udgifter og låneudbetalinger til de på finansloven fastsatte bevillinger efter ordningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 1-3, vil medføre, at fonden for blandede byer kan finansiere projekter vedrørende bæredygtige almene boliger, udvikling af ældrevenlige almene boliger og byrum samt en mere differentieret kategorisering af tilgængelige almene boliger for personer med handicap.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 4, vil medføre, at fonden for blandede byer kan finansiere etablering af almene boliger i økommunerne, i Bornholms Regionskommune og på øer med under 1.200 indbyggere.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 5 og 6, vil medføre, at fonden for blandede byer både kan finansiere tilskud til midlertidig nedsættelse af huslejen i eksisterende boliger og finansiere tilskud til etablering af billige boliger med henblik på at gøre det muligt for personer med lav betalingsevne at få et sted at bo.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 7-10, vil medføre, at fonden for blandede byer kan finansiere en række initiativer til at fremme etablering af almene boliger, hvor boligsøgende med almindelige indkomster kan bo.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 11, vil medføre, at fonden for blandede byer kan finansiere den vejledning om fællesskabsorienterede boligløsninger, som skal udføres i Indenrigs- og Boligministeriet. Der afsættes 5 mio. kr. i årene 2022-2025 til finansiering heraf.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 12, vil medføre, at fonden for blandede byer kan finansiere de analyser m.v., som skal foretages i Indenrigs- og Boligministeriet for at sikre, at hensigten med etablering af fonden bliver realiseret. Der afsættes 2 mio. kr. i 2022 til finansiering heraf.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 13, vil medføre, at fonden for blandede byer kan finansiere Indenrigs- og Boligministeriets udgifter til puljeadministration og systemtilpasning m.v. Der afsættes 2 mio. årligt i 2022-2031, i alt 20 mio. kr., til at dække puljeadministration, herunder implementering af Aftale om fonden for blandede byer, og 3 mio. kr. i 2022 til systemtilpasninger, herunder ændringer i sagsbehandlingssystemet BOSSINF.

Det følger af det foreslåede § 89 c, stk. 3 , at indenrigs- og boligministeren kan beslutte at omfordele de beløb, der er nævnt i stk. 2, når det må forventes, at beløbene ikke fuldt ud vil blive anvendt inden for anvendelsesperioden 2022-2031 til de enkelte initiativer.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 3, vil medføre, at beløb, som ikke forventes at blive anvendt i overensstemmelse med stk. 2, vil kunne benyttes til andre af de formål, som nævnes i bestemmelsen. Når anvendelsesperioden til de enkelte initiativer er ved at udløbe, eller når de enkelte initiativer efter en eller flere ansøgningsrunder ikke kan udmøntes på grund af manglende interesse, kan det således overvejes, om beløbene kan nå at blive anvendt. Er vurderingen, at det ikke er tilfældet, kan omfordeling ske ud fra et skøn af, hvordan beløbene bedst kan anvendes ud fra formålet med etablering af fonden for blandede byer.

Det følger af det foreslåede § 89 c, stk. 4 , 1. pkt., at indenrigs- og boligministeren overfører beløb, der skal anvendes efter stk. 2, nr. 1, 2, 3 og 8, til Landsbyggefonden.

Det følger af det foreslåede § 89 c, stk. 4, 2. pkt., at Landsbyggefonden udbetaler midlerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 4, vil medføre, at Landsbyggefonden administrerer en del af midlerne i fonden for blandede byer og kan udbetale dem efter lovens bestemmelser, når de er overført fra staten.

Til nr. 2

Almenboliglovens § 91 i lov om almene boliger m.v. indeholder regler om Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning. Almenboliglovens § 91 a, stk. 2, § 92, stk. 1, og § 94, nr. 1, indeholder regler om driftsstøtte.

Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, 1. pkt., kan Landsbyggefonden i årene 2019-2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 380 mio. kr. give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.

Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 1. pkt., kan Landsbyggefonden af den ramme, der er nævnt i stk. 1, årligt give tilsagn på op til 240 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelser. I henhold til almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 2. pkt., målrettes heraf 10 mio. kr. årligt til dækning af en andel af tomgangslejen i forbindelse med genhusninger fra et omdannelsesområde, jf. § 61 a, stk. 4.

Efter almenboliglovens § 92, stk. 1, 1. pkt., kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud, jf. almenboliglovens § 92, stk. 1, 1. pkt.

Efter almenboliglovens § 94, nr. 1, kan Landsbyggefondens midler anvendes til lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i § 90, § 91, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 92, stk. 1, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring.

Det følger af det foreslåede § 91, stk. 16, 1. pkt., at Landsbyggefondens samlede lån eller tilskud efter § 91 a, stk. 2, § 92, stk. 1, og § 94, nr. 1, som ydes i forbindelse med tilsagn efter stk. 1, 2 og 4, ikke i tilsagnets støtteperiode må overskride 22,6 pct. af værdien af de tilsagn, der for hvert år er meddelt efter stk. 1, 2 og 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 91, stk. 16, 1. pkt., vil medføre, at der fastsættes en samlet ramme for supplerende støtte efter de i bestemmelsen nævnte ordninger i forbindelse med tilsagn under Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning. Den foreslåede ramme udgør 22,6 pct. af værdien af de renoveringstilsagn, der er meddelt i det enkelte år.

Formålet med ændringerne er, at Landsbyggefondens tildelingspraksis for driftsstøtte fastholdes uændret. I forbindelse med nye renoveringstilsagn efter 2021 har Landsbyggefonden mulighed for at yde driftsstøtte på samme niveau som hidtil, men ikke på et højere niveau.

Det følger af det foreslåede § 91, stk. 16, 2. pkt., at lån eller tilskud ydet efter § 91 a, stk. 2, § 92, stk. 1, og § 94, nr. 1, til omdannelsesområder, jf. § 61 a, stk. 4, ikke indgår i rammen nævnt i 1. pkt.

Det foreslåede § 91, stk. 16, 2. pkt., vil medføre, at det sikres, at det foreslåede loft over den supplerende støtte, som Landsbyggefonden yder til almene boligafdelinger beliggende i et omdannelsesområde, jf. § 61 a, stk. 4, ikke er omfattet af rammen, som er nævnt i 1. pkt. Den målrettede indsats i omdannelsesområder, jf. almenboliglovens § 61, stk. 4, vil således ikke blive påvirket af det foreslåede loft for Landsbyggefondens driftsstøtte.

Til nr. 3

Almenboliglovens § 91, stk. 16, fastsætter regler for Landsbyggefondens løbende orientering af indenrigs- og boligministeren vedrørende tilsagn efter Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 16, 1. pkt., at Landsbyggefonden løbende orienterer indenrigs- og boligministeren om størrelsen og den regionale fordeling af tilsagn efter stk. 1, 2 og 4.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 16, 2. pkt., at Landsbyggefonden endvidere hvert år udarbejder en redegørelse om den forventede udvikling af den samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af investeringsrammerne, jf. stk. 1, 2 og 4.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 16, 3. pkt., at redegørelsen indsendes til indenrigs- og boligministeren.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 16, 4. pkt., at Landsbyggefonden desuden sikrer en løbende erfaringsudveksling og koordinering af indsatserne i forhold til renovering, jf. stk. 1, 2 og 4, nedrivning, jf. § 92, stk. 2, og infrastrukturændringer, jf. § 91 b.

Det foreslås at indsætte i § 91, stk. 16, der bliver stk. 17, et nyt punktum, hvorefter orienteringen for hvert tilsagn desuden skal omfatte en beregnet fremtidig støtte efter stk. 16, 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at Landsbyggefondens orientering for hvert tilsagn skal omfatte den beregnede fremtidige driftsstøtte.

Formålet med en foreslåede bestemmelse er at gøre det muligt for indenrigs- og boligministeren at følge niveauet af driftsstøtte og udviklingen heraf.

Til nr. 4 og 5

Det fremgår af § 92, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven, at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, kan yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.

Det fremgår af § 92, stk. 1, 2. pkt., i almenboligloven, at støtten kan ydes til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud.

Det foreslås, at der i § 92, stk. 1, 1. pkt., efter ”videreførelse” indsættes ”eller hvor støtte er nødvendigt for at sikre en rimelig husleje i forbindelse med gennemførelse af arbejder, hvortil der ydes støtte efter § 91, stk. 1, 2 og 4”.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 92, stk. 1, 1. pkt., er at skabe overensstemmelse mellem Landsbyggefondens praksis, hvor driftsstøtten sikrer beboerne en rimelig husleje i perioden efter en renovering, og almenboliglovens generelle formålsbestemmelse og målsætninger.

Endvidere foreslås det, at betegnelsen ”miljøforbedrende foranstaltninger” i § 92, stk. 1, 2. pkt., ændres til ”forbedring af fællesarealer”.

Formålet er semantisk, idet betegnelsen ”forbedring af fællesarealer” vurderes mere retvisende i forhold til ordningens faktiske indhold end ”miljøforbedrende foranstaltninger”.

Til nr. 6

Det fremgår af almenboliglovens § 92 b, at der for årene 2021-2026 er afsat en ramme på 55,5 mio. kr. af midler overført til landsdispositionsfonden til, at Landsbyggefonden kan yde tilskud til udvikling og forsøg til fremme af nye bæredygtige løsninger i det almene byggeri. Af denne ramme kan samlet anvendes 50,5 mio. kr. til udvikling og forsøg med løsninger, som bidrager til at gøre almene byggerier mere miljø- og klimavenlige. Rammen skal opfylde begrænsningerne i gældende § 91, stk. 3. Ikke anvendte beløb fra rammen reguleres årligt med udviklingen i nettoprisindekset.

Det foreslås, at der i § 92 b indsættes et nyt stk. 4, 1. pkt., hvorefter Landsbyggefonden i årene 2022-2026 af de midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. den foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 1, inden for en samlet ramme på 100 mio. kr. kan yde tilskud til at understøtte udviklingen af bæredygtige løsninger i såvel nybyggeri som ved renovering af almene boliger.

Den foreslåede bestemmelse i § 92 b, stk. 4, 1. pkt. vil medføre, at Landsbyggefonden kan anvende en samlet ramme på 100 mio. kr. til at støtte analysearbejder, forsøg, demonstrationsprojekter m.v., der fremmer og udbreder nye bæredygtige løsninger og tiltag i såvel nybyggeri som ved renovering af almene boliger. Det kan eksempelvis være gennem understøttelse af udvikling af og gennemførelse af forsøg med bæredygtige byggematerialer, herunder genbrugsmaterialer. Landsbyggefonden vil i de enkelte år kunne udnytte den nævnte ramme, når der er sket overførsel af midler fra staten til Landsbyggefonden i henhold til den foreslåede § 89 c, stk. 4.

Midler fra rammen kan udmøntes ved at tildele midler til forsøg m.v. til en kreds af interessenter. Dette skal ske ved at gennemføre ansøgningsrunder, hvor almene boligorganisationer, eventuelt i samarbejde med andre interessenter i sektoren, indbydes til at ansøge om midler, og hvor de ansøgninger, der bedst lever op til på forhånd fastsatte tildelingskriterier, tildeles midler således, at projektforslagene i ansøgningerne kan realiseres.

Derudover kan midler fra rammen udmøntes ved at tildele midler til forsøgs- og udviklingsprojekter, som Landsbyggefonden gennemfører i samarbejde med relevante parter. Det kan eksempelvis være projekter, der kan lede til samarbejde mellem parter med relevant indsigt i bæredygtigt byggeri. Landsbyggefonden kan f.eks. vælge at indgå i samarbejde med Byggeskadefonden, da en del af midlerne kan blive anvendt i boligbyggeri, der er omfattet af Byggeskadefonden.

Midlerne skal prioriteres, så der opnås størst muligt effekt. Herved udnyttes mulige synergieffekter mellem de forskellige indsatser, som Landbyggefonden gennemfører, og som gennemføres af eller i samarbejde med andre parter.

Landsbyggefonden er ansvarlig for udmøntning af midlerne og fastsætter nærmere regler herfor, jf. almenboliglovens § 95, stk. 1. Fonden fremlægger som led i den øvrige afrapportering til Bolig- og Planstyrelsen løbende status for og evaluering af den hidtidige indsats samt forslag til tilrettelæggelse og koordinering af fremtidige indsatser.

Det følger af den foreslåede affattelse af § 92 b, stk. 4, 2. pkt., at der ikke med midlerne, som er omfattet af 1. pkt. kan ydes støtte til arbejder, der også støttes efter § 91.

Den foreslåede bestemmelse i § 92 b, stk. 4, 2. pkt. vil medføre, at der, f.eks. i et projekt med renovering af almene boliger, ikke kan ydes støtte af midlerne, der er omfattet af den foreslåede § 92 b, stk. 4, 1. pkt., til arbejder, som samtidig er støttet efter § 91.

Det bemærkes, at Landsbyggefonden skal træffe afgørelse om at meddele tilsagn efter det foreslåede § 92 b, stk. 4, under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger med de virkninger, der følger heraf (partshøring, begrundelse m.v.). Landsbyggefondens afgørelse vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, idet der ikke findes en klageinstans på området vedrørende støtte til etablering og drift af almene boliger.

Til nr. 7

Almenboliglovens § 94 indeholder regler om, at Landsbyggefonden kan yde tilskud til forskning og udvikling inden for fondens område.

Det følger af den foreslåede § 92 d , at Landsbyggefonden i årene 2022-2026 af de midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. det foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 2, inden for en samlet ramme på 50 mio. kr. kan yde tilskud til forsøgsprojekter med tilpasning af eksisterende almene boliger og almene boligområder til ældres behov.

Den foreslåede bestemmelse i § 92 d vil medføre, at Landsbyggefonden kan støtte forsøgsprojekter med ældrevenlige almene boliger og boligområder. Puljen på 50 mio. kr. vil f.eks. kunne anvendes til projekter med udvikling af forskellige typer almene ældreboliger, herunder bofællesskaber for ældre. Puljen vil også kunne anvendes til projekter med opholdssteder på udenomsarealer i de almene boligområder. Landsbyggefonden vil i de enkelte år kunne udnytte den nævnte ramme, når der er sket overførsel af midler fra staten til Landsbyggefonden i henhold til den foreslåede § 89 c, stk. 4.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 1, nr. 3, at Landsbyggefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af tilgængelighedsarbejder inden for en samlet investeringsramme på 1.641 mio. kr. i årene 2021-2026.

Det følger af den foreslåede § 92 e , at Landsbyggefonden i årene 2022-2023 af de midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 3, inden for en samlet ramme på 5 mio. kr. kan finansiere udarbejdelse af nye kategorier for tilgængelige almene boliger og indsamling af data vedrørende tilgængelige almene boliger. Landsbyggefonden vil i de enkelte år kunne udnytte den nævnte ramme, når der er sket overførsel af midler fra staten til Landsbyggefonden i henhold til den foreslåede § 89 c, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 92 e vil medføre, at der vil kunne skabes et bedre grundlag for at planlægge forskellige former for tilgængelighed ved renovering og nybyggeri af almene boliger.

Det bemærkes, at Landsbyggefonden skal træffe afgørelse om at meddele tilsagn efter de foreslåede §§ 98 d og 98 e under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger med de virkninger, der følger heraf (partshøring, begrundelse m.v.). Landsbyggefondens afgørelse vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, idet der ikke findes en klageinstans på området vedrørende støtte til etablering og drift af almene boliger.

Til nr. 8

Overskriften før § 98 d lyder i dag: »Almene boliger på småøerne og økommuner«.

Det foreslås at ændre overskriften , hvorefter den vil hedde: »Særligt tilskud til almene boliger på småøerne, i økommuner og i Bornholms Regionskommune«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 98 d, stk. 4, som vil indføre to nye tilskudsordninger til etablering af almene boliger. Ordningerne vil omfatte småøerne, økommuner og – som noget nyt – Bornholms Regionskommune.

Til nr. 9

Efter almenboliglovens § 98 d, stk. 1, 1. pkt. kan indenrigs- og boligministeren for at fremme etableringen af almene boliger på småøerne og i økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø i årene 2021-2026 inden for en samlet ramme på 30,3 mio. kr. (2020-priser) give tilsagn om tilskud på 404.000 kr. pr. bolig (2020-priser).

Efter § 98 d, stk. 1, 2. pkt. forstås ved småøer ikke-landfaste øer, der fungerer som helårssamfund med under 1.200 beboere. Det drejer sig om følgende småøer, som på nuværende tidspunkt alle er omfattet af Sammenslutningen af Danske Småøer: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

Tilskuddet kan gives til almene familieboliger, almene ældre- og plejeboliger og almene ungdomsboliger.

Tilskudsordningen finansieres af midler, der er overført fra Landsbyggefonden til nybyggerifonden, jf. § 89 a, i årene 2021-2026 inden for en samlet ramme på 30,3 mio. kr. (2020-priser) til refusion af statens udgifter til tilskud til etablering af almene boliger på småøerne og i økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø. Bidraget indbetales til staten.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 98 d, hvorefter indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2026 inden for en samlet ramme på 10 mio. kr. kan give tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene boliger i økommunerne Fanø Kommune, Læsø Kommune, Samsø Kommune og Ærø Kommune og i Bornholms Regionskommune og inden for en samlet ramme på 10 mio. kan give tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene boliger på småøerne, jf. det foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 4.

Det foreslås, at tilskuddet kan gives til almene familieboliger, almene ældre- og plejeboliger og almene ungdomsboliger.

Forslaget vil sikre, at indenrigs- og boligministeren fortsat kan understøtte etableringen af almene boliger på småøerne, i økommunerne Fanø Kommune, Læsø Kommune, Samsø Kommune og Ærø Kommune og som noget nyt også i Bornholms Regionskommune.

Tilskudsordningen indebærer, at anskaffelsessummen for boliger med et tilsagn efter § 115, stk. 1-6, eller § 117, stk. 1, om støtte til etablering af almene boliger, reduceres med 400.000 kr. pr. bolig (2020-priser), der modtager tilskud. Da anskaffelsessummen udgør grundlaget for finansieringen af almene boliger, jf. § 118 og § 118 a, og for låntagers betaling på lån, jf. § 129, indebærer tilskuddet, at det bliver billigere for boligorganisationen at etablere nye almene boliger. Samtidig reduceres kommunens grundkapital, statens ydelsesstøtte samt beboernes beboerindskud og husleje. I tilfælde hvor der kun opnås tilskud til en andel af de boliger, som et tilsagn efter § 115, stk. 1-6, eller § 117, stk. 1, vedrører, vil der ske en omkostningsreduktion for alle boliger, som er omfattet af sidstnævnte tilsagn. Denne reduktion bliver mindre pr. bolig, jo mindre andel af tilsagnets boliger der modtages tilskud til.

Almene boligorganisationer kan således ansøge indenrigs- og boligministeren om tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1-6, og § 117, stk. 1, som herefter vil være 400.000 kr. lavere pr. bolig, der opnås tilskud til. Herefter kan kommunalbestyrelsen på sædvanlig vis på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte ved nybyggeri, på- og tilbygning til almene ejendomme, ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendom, erhvervelse af uudnyttede tagetager og påbygning af yderligere etager samt efterfølgende etablering af tagboliger i ejendom, der anvendes til privat udlejning til beboelse og i almene boligafdelingers ejendomme.

Det foreslås i § 98 d, stk. 5, at der ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og § 130, stk. 1, skal ses bort fra et beløb svarende til tilskud efter stk. 1 og 4.

Ved fastsættelse af Landsbyggefondens refusion, jf. § 92 a, stk. 2, betaling af gebyr til Udbetaling Danmark, jf. § 107, størrelsen af lån, kommunal grundkapital og beboerindskud, jf. § 118, stk. 1-3, løbende beboerbetaling m.v. i ejendommen, jf. § 129, stk. 1, og beregning af ydelsesstøtte, jf. § 130, stk. 1, vil der således blive set bort fra det statslige tilskud.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 98 d, hvorefter beløbene i det foreslåede stk. 4 reguleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset. Regulering sker første gang den 1. januar 2022.

Det bemærkes, at indenrigs- og boligministeren skal træffe afgørelse om at meddele tilsagn efter det foreslåede § 98 d, stk. 4, under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger med de virkninger, der følger heraf (partshøring, begrundelse m.v.). Indenrigs- og boligministerens afgørelse vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, idet der ikke findes en klageinstans på området vedrørende støtte til etablering af almene boliger.

Til nr. 10

Det fremgår af almenboliglovens § 98 d, stk. 4, at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås nye stykker 4, 5 og 6, som indebærer, at det gældende stk. 4 bliver til stk. 7.

Det foreslåede § 98 d, stk. 4, om en ny tilskudsordning med en pulje på 10 mio. kr. målrettet etablering af almene boliger i de 4 økommuner og Bornholms Regionskommune og en pulje på 10 mio. kr. målrettet etablering af almene boliger på småøerne forudsætter, at der bliver fastsat nærmere regler om administration af ordningerne.

Det følger af den foreslåede ændring af § 98 d, stk. 4 , som bliver stk. 7, at henvisningen til stk. 1 og 2 udvides til at omfatte både de gældende stk. 1 og 2 og det nye stk. 4.

Forslaget indebærer, at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i det nye stk. 4 i § 98 d.

Det er hensigten, at de foreslåede ordninger administreres af Bolig- og Planstyrelsen. Nærmere regler herom kan blive fastsat i en bekendtgørelse. Reglerne i bekendtgørelsen vil omfatte ansøgningsproceduren, frister, dokumentationskrav, uddelingskriterier, tilsagnsvilkår m.v. Tilsagn om tilskud vil tildeles i en prioriteret rækkefølge, f.eks. 1) ansøgninger om etablering af almene familieboliger, jf. almenboliglovens § 3, 2) ansøgninger fra øer med det laveste antal almene boliger i forhold til det samlede antal husstande, 3) ansøgninger om etablering af almene boliger på øer, hvor der er venteliste til ledige boliger, eller hvor der på anden måde kan dokumenteres efterspørgsel efter boliger. I tilfælde hvor der kommer flere ansøgninger om tilskud til etablering af almene boliger på samme ø, vil der blive givet prioritet til den ansøgning, hvor der søges om tilskud til etablering af flest almene boliger.

Udbetaling Danmark udbetaler tilskuddet til bygherren som et engangsbeløb, efter at kommunalbestyrelsen har godkendt det endelige byggeregnskab.

Til nr. 11

Der findes ikke i almenboligloven særlige regler om tilskud til etablering af almene familieboliger, der skal anvendes til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed. Ligeledes findes der ikke regler om tilskud til huslejenedsættelse til samme persongruppe.

Det fremgår dog af almenboliglovens § 149 a, at indenrigs- og boligministeren kan yde tilskud til etablering af almene boliger til særligt udsatte grupper for at fremme udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper.

Det fremgår tillige af almenboliglovens § 98 c, stk. 1, 1. pkt., at indenrigs- og boligministeren inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan give tilsagn om støtte til inklusionsboliger, jf. § 62 a, stk. 1.

Ifølge almenboliglovens § 98 c, stk. 2, kan støtte efter stk. 1 efter ansøgning fra en almen boligorganisation i forening med kommunalbestyrelsen ydes som engangstilskud til begrænset ombygning af en bolig forud for ibrugtagningen som inklusionsbolig, løbende tilskud til nedsættelse af huslejen i den pågældende bolig, løbende tilskud til sociale støttefunktioner og refusion af kommunens tab på garantier for fraflytningsudgifter.

De foreslåede § 98 e, § 98 f og § 98 g er nye bestemmelser.

Det foreslås, at der efter almenboliglovens § 98 d før overskriften før § 99 indsættes overskriften »Særligt billige almene familieboliger«.

Det følger af det foreslåede § 98 e, stk. 1, at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2027 inden for en samlet ramme på 900 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 5, kan give tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene familieboliger, der anvises til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 e, stk. 1, vil medføre, at ordningen finansieres af midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. den foreslåede § 89 c.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 e, stk. 1, vil medføre, at anskaffelsessummen for almene familieboliger med et tilsagn om støtte til etablering, reduceres med 400.000 kr. pr. bolig. Da anskaffelsessummen udgør grundlaget for finansieringen af almene boliger og for låntagers betaling på lån, indebærer tilskuddet, at det bliver billigere for boligorganisationen at etablere disse særlige nye almene familieboliger. Samtidig reduceres kommunens grundkapitalindskud, statens udgifter til ydelsesstøtte samt beboernes beboerindskud og husleje. Anskaffelsessummen for byggeriet må før tilskud ikke overskride maksimumsbeløbet, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 e, stk. 1, vil endelig medføre, at tilskud til etablering af almene familieboliger som udgangspunkt målrettes boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed. Heri indgår også borgere som allerede har ophold på herberg og lignende efter §§ 107 og 110 i serviceloven.

Det bemærkes, at de relevante regler vedrørende anvisning og social støtte i henholdsvis almenboligloven og serviceloven omfatter personer med lovligt ophold i Danmark. Kommunerne har i den forbindelse adgang til Udlændinge Informations Portalen, og hvis der er tvivl om, hvorvidt en person har lovligt ophold i forbindelse med f.eks. kommunal anvisning af en bolig, bør kommunerne kontakte udlændingemyndighederne.

Det følger af det foreslåede § 98 e, stk. 2, at kommunalbestyrelsen ansøger om tilskud efter stk. 1 efter aftale med og på vegne af en almen boligorganisation.

Det foreslåede stk. 2, vil medføre, at kommunalbestyrelsen efter aftale med og på vegne af en almen boligorganisation kan ansøge indenrigs- og boligministeren om tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen i almene familieboliger.

Det følger af det foreslåede § 98 e, stk. 3, at tilskud efter stk. 1 kan ydes, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Bruttoarealet i en almen familiebolig, hvortil der ydes tilskud, overstiger ikke 55 m2.

2. Antallet af boliger, hvortil der ydes tilskud, udgør højst 20 pct. af boligerne i en afdeling.

3. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til disse almene familieboliger fra ibrugtagning af boligerne.

4. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder om tilvejebringelse af et passende udbud af boliger til borgere i hjemløshed og om aftaler om kommunal anvisning.

5. Boliger, hvortil der ydes tilskud, er ikke beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller et forebyggelsesområde, jf. § 61 b.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 1 og 2, vil medføre, at de nye særligt billige almene familieboliger skal indgå i projekter, hvor de højst udgør 20 pct. af boligerne i afdelingen, og at bruttoarealet i almene familieboliger, der modtager tilskud, ikke overstiger 55 m2. Øvrige boliger i afdelingen, hvortil der ikke ydes tilskud, kan have en bruttoareal, der overstiger 55 m2. Tilskuddet til etablering reducerer alene huslejen for de støttede almene familieboliger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 3, vil medføre, at kommunen vil have fuld kommunal anvisningsret til boliger, der ansøges om tilskud til. Der kan ikke på et senere tidspunkt indgås en ny aftale med boligorganisationen, hvor den kommunale anvisning frafaldes i boliger støttet efter ordningen uden indenrigs- og boligministerens godkendelse. Anvisning foregår efter en konkret vurdering af kommunen af den boligsøgendes behov.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 4, vil medføre, at etableringen af almene familieboliger med lav husleje skal indgå i en samlet plan for kommunens bekæmpelse af hjemløshed. Det er en betingelse for at opnå tilsagn, at ansøgningen indeholder en præsentation af kommunens plan herom. Denne plan skal bl.a. indeholde dokumentation for, at der er indgået en aftale med én eller flere boligorganisationer i kommunen om anvisningsret til relevante almene boliger. Planen skal tillige indeholde en opgørelse over antallet af borgere i hjemløshed og udviklingen heri i kommunen, samt hvordan kommunen vil tilvejebringe et antal relevante boliger, som kan nedbringe antallet af borgere i hjemløshed væsentligt. Dette skal sikre, at midlerne får størst mulig effekt.

Den foreslåede bestemmelse stk. 3, nr. 5, vil medføre, at indenrigs- og boligministeren ikke kan give tilsagn om tilskud til etablering af særligt billige almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder og forebyggelsesområder. Det er boligområdets status på tilsagnstidspunktet, der er afgørende, og boliger kan derfor fortsat opføres, selvom boligområdet efter tilsagnstidspunktet opfylder kriterierne for et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.

Det følger af det foreslåede § 98 e, stk. 4, at indenrigs- og boligministeren ved prioritering af ansøgningerne skal lægge vægt på antallet af borgere i hjemløshed og antallet af almene familieboliger med en lav husleje i kommunen samt den regionale fordeling af borgere i hjemløshed.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at tilskudsmidlerne fordeles med henblik på at opnå en balanceret fordeling af tilskudsmidler på tværs af de fem regioner. Rammen fordeles på baggrund af antallet af borgere i hjemløshed i regionen i forhold til det samlede antal borgere i hjemløshed på landsplan ved den seneste hjemløsetælling. Kortlægningen om antal borgere i hjemløshed foretages hvert andet år af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Ved den seneste kortlægning i 2019 var der i alt 6.431 borgere i hjemløshed. I VIVE’s hjemløsetælling anvendes følgende definition af hjemløshed: ”Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden opholdssted den kommende nat. ”

Det følger af det foreslåede § 98 e, stk. 5, 1. pkt. , at kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.

Det følger af det foreslåede § 98 e, stk. 5, 2. pkt. , at kommunalbestyrelsen garanterer for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtigelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Den foreslåede bestemmelse stk. 5 vil medføre, at kommunens forpligtelser ved anvisning til boliger med tilskud vil være de samme som efter andre former for kommunal anvisning.

Det følger af det foreslåede § 98 e, stk. 6, at ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og § 130, stk. 1, skal der ses bort fra et beløb svarende til tilskud efter stk. 1.

Ved fastsættelse af Landsbyggefondens refusion, jf. § 92 a, stk. 2, betaling af gebyr til Udbetaling Danmark, jf. § 107, størrelsen af lån, kommunal grundkapital og beboerindskud, jf. § 118, stk. 1-3, løbende beboerbetaling m.v. i ejendommen, jf. § 129, stk. 1, og beregning af ydelsesstøtte, jf. § 130, stk. 1, vil der således blive set bort fra det statslige tilskud.

Det følger af det foreslåede § 98 e, stk. 7, at tilskudsbeløbet efter stk. 1 reguleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset. Regulering sker første gang den 1. januar 2022.

Det følger af det foreslåede § 98 e, stk. 8, at boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-7.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at sikre, at der bliver fastsat regler om ansøgnings- og indberetningsprocedurer, herunder bl.a. om ansøgningsfrist, brug af ansøgningsskema og nødvendig dokumentation. Der vil blive fastlagt regler for, hvordan offentliggørelse af tilskudsmulighederne vil finde sted. Der vil tillige blive fastlagt tildelingskriterier, således at tildeling af tilskud sker på et ensartet grundlag for alle, der søger om tilskud. Der vil blive fastsat regler om udbetaling af tilskud, og hvilke pligter der påhviler modtagere af tilskud for at opretholde et tilsagn.

Indenrigs- og boligministeren vil endvidere fastsætte nærmere bestemmelser for beregningen af beboerbetalingen i alment nybyggeri, hvor en andel af boligerne er familieboliger med tilskud.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, at tilskudsmodtagere forpligtes til at indberette til indenrigs- og boligministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er til stede.

I henhold til almenboligloven og lov om Udbetaling Danmark varetager Udbetaling Danmark den finansielle administration, herunder at udbetale etableringstilskud til boligorganisationen.

Det følger af det foreslåede § 98 f, stk. 1 , at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2023 inden for en samlet ramme på 150 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 6, kan meddele en tilsagnsramme til kommunalbestyrelsen til midlertidig nedsættelse af huslejen i almene familieboliger, der anvises til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 1, vil medføre, at ordningen finansieres af midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. den foreslåede § 89 c.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 1, vil medføre, at indenrigs- og boligministeren på baggrund af ansøgninger fra kommunalbestyrelsen kan meddele en tilsagnsramme til de respektive kommuner inden for den statslige ramme.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 1, vil herudover medføre, at tilskud til huslejenedsættelse i almene familieboliger som udgangspunkt målrettes boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed. Hertil indgår også borgere, som allerede har ophold på herberg og lignende efter §§ 107 og 110 i serviceloven.

Det følger af det foreslåede § 98 f, stk. 2, at tilsagnsrammen efter stk. 1 meddeles efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen.

Det følger af det foreslåede § 98 f, stk. 3, at det er en betingelse for at opnå en tilsagnsramme efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder om tilvejebringelse af et passende udbud af boliger til borgere i hjemløshed og om aftaler om kommunal anvisning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil medføre, at almene familieboliger, der ydes huslejetilskud til, skal indgå i en samlet plan for kommunens bekæmpelse af hjemløshed, herunder aftaler om kommunal anvisning. Det er derfor en betingelse, for at kommunen kan få en tilsagnsramme, at ansøgningen indeholder en præsentation af kommunens plan herom. Planen skal indeholde en opgørelse over af antallet af borgere i hjemløshed og udviklingen heri i kommunen, samt hvordan kommunen vil tilvejebringe et antal relevante boliger, som kan nedbringe antallet af borgere i hjemløshed væsentligt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil desuden medføre, at kommunerne for at få del i rammen for huslejenedsættelser i almene familieboliger målrettet borgere i hjemløshed og socialt udsatte i risiko for hjemløshed skal have indgået aftale med boligorganisationerne om kommunal anvisning til relevante familieboliger ift. størrelse, beliggenhed og huslejeniveau, der kan modtage tilskud efter denne ordning. Efter tildelingen af en tilsagnsramme til kommunerne kan der indgås yderligere aftaler om anvisningsret med øvrige boligorganisationer. Dette skal sikre, at midlerne får størst mulig effekt.

Det følger af det foreslåede § 98 f, stk. 4, at indenrigs- og boligministeren ved prioritering af ansøgningerne skal lægge vægt på antallet af borgere i hjemløshed og antallet af almene familieboliger med en lav husleje i kommunen samt den regionale fordeling af borgere i hjemløshed.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 4, vil medføre, at der ved prioritering af ansøgninger lægges vægt på antallet af borgere i hjemløshed og antallet af almene familieboliger med en lav husleje i kommunen. Boliger med lav husleje beliggende i udsatte boligområder og forebyggelsesområder jf. almenboliglovens § 61 a og § 61 b, medregnes ikke ved prioritering af ansøgningerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 4, vil ligeledes medføre, at tilskudsmidlerne fordeles med henblik på at opnå en balanceret fordeling af tilskudsmidler på tværs af de fem regioner. Rammen fordeles under hensyn til antallet af borgere i hjemløshed i regionerne i forhold til det samlede antal borgere i hjemløshed på landsplan ved den seneste hjemløsetælling. Kortlægningen om antal borgere i hjemløshed foretages hvert andet år af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Ved den seneste kortlægning i 2019 var der i alt 6.431 borgere i hjemløshed. I VIVE’s hjemløsetælling anvendes følgende definition af hjemløshed: ”Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden opholdssted den kommende nat. ”

Det følger af det foreslåede § 98 f, stk. 5 , at kommunalbestyrelsen inden for den meddelte tilsagnsramme efter stk. 1 i forbindelse med anvisning efter § 59, stk. 1 og 2, på statens vegne kan give tilsagn om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til midlertidig nedsættelse af huslejen i almene familieboliger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med anvisningen af borgere i hjemløshed eller socialt udsatte i risiko for hjemløshed til en almen familiebolig kan træffe en beslutning om at give tilsagn til midlertidig nedsættelse af huslejen. Ved at tilsagnet om huslejenedsættelse tilknyttes anvisningen, opnås en fleksibilitet, hvor kommunen løbende kan anvise til relevante almene familieboliger, som boligorganisationerne stiller til rådighed.

Beslutning om tilsagn om huslejenedsættelse kan både ske som en del af den normale kommunale anvisningsret efter § 59, stk. 1 og efter aftale om udvidet kommunal anvisningsret efter § 59, stk. 2.

Huslejetilskuddet udbetales til boligafdelingen. Huslejekontrakten skal indeholde den reducerede husleje efter tilskuddet til afdelingen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, vil også medføre, at huslejetilskuddet tilknyttes en bolig, hvortil der anvises en person fra den omfattede personkreds. Der sker ikke modregning i beboerens sociale ydelser eller indkomstforhold. Den lavere husleje vil dog indgå i beboerens mulighed for at opnå boligstøtte, jf. lov om individuel boligstøtte.

I henhold til almenboligloven og lov om Udbetaling Danmark varetager Udbetaling Danmark den finansielle administration, herunder udbetaler tilskud til nedsættelse af huslejen til boligorganisationen. Udbetaling Danmark administrerer derfor udbetalinger på ordningen. Kommunalbestyrelsen meddeler beslutning om de enkelte tilsagn om huslejestøtte, hvorefter Udbetaling Danmark vil foretage udbetaling af tilskud til nedsættelse af huslejen til boligorganisationen.

Det foreslås i § 98 f, stk. 6, at tilskud kan ydes efter stk. 5, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Boliger, hvortil der ydes tilskud, har en husleje før tilskuddet på mellem 4.500-5.000 kr. om måneden eksklusive forbrug.

2. Boliger, hvortil der ydes tilskud, er ikke beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller et forebyggelsesområde, jf. § 61 b.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner ikke kan træffe beslutning om tilsagn om tilskud til nedsættelse af huslejen, hvis boligen er beliggende i udsatte boligområder eller i forebyggelsesområder. Det er boligområdets status på tilsagnstidspunktet, der er afgørende, hvorfor almene familieboliger fortsat kan modtage huslejetilskud, selvom boligområdet efter tilsagn skifter status efter tilsagnstidspunktet.

Det foreslås i § 98 f, stk. 7, at tilskuddet efter stk. 5 ydes fuldt ud i fire år fra datoen for påbegyndt udlejning, hvorefter det aftrappes med lige store dele over fem år.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7, vil medføre, at tilskuddet aftrappes med lige store dele over fem år, dvs. med 2.500 kr. om året, således at det udgør årligt 12.500 kr., 10.000 kr., 7.500 kr., 5.000 kr., 2.500 kr., hvorefter tilskuddet bortfalder. Tilskuddet kan kun anvendes til at nedsætte huslejen i almene familieboliger, der i forvejen har en husleje på mellem 4.500-5.000 kr. Det foreslåede tilskud ventes at medføre, at den månedlige husleje for almen familiebolig med tilskud bliver 1.250 kr. lavere, end den ville være uden tilskud.

Det følger af det foreslåede § 98 f, stk. 8, at tilskuddet efter stk. 5 bortfalder ved fraflytning af boligen, dog ikke ved fraflytning inden for de første 2 år efter udbetaling af tilskuddet er påbegyndt.

Tilskuddet til en konkret bolig kan dog kun ydes i fire år fra datoen for den første påbegyndte udlejning, hvorefter det aftrappes med lige store dele over fem år. Hvis genudlejning finder eksempelvis sted 1,5 år efter den første udlejning, vil tilskuddet til den genudlejede bolig ydes i 2,5 år, hvorefter det aftrappes med lige store dele over fem år.

¬Det følger af det foreslåede § 98 f, stk. 9, at tilskudsbeløbet efter stk. 5, reguleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset. Regulering sker første gang den 1. januar 2022.

Det følger af det foreslåede § 98 f, stk. 10 , at boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-9.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at sikre, at der bliver fastsat regler om, hvem der kan ansøge om tilskud, hvilke almene familieboliger der kan komme i betragtning til at modtage tilskud efter den nye tilskudsordning samt om ansøgnings- og indberetningsprocedurer, herunder bl.a. om ansøgningsfrist, brug af ansøgningsskema og nødvendig dokumentation. Der vil blive fastlagt regler for, hvordan offentliggørelse af tilskudsmulighederne vil finde sted. Der vil tillige blive fastlagt tildelingskriterier, således at tildeling af tilskud sker på et ensartet grundlag for alle, der søger om tilskud. Der vil desuden blive fastsat regler om samspillet med andre tilskudsordninger. Der vil blive fastsat regler om udbetaling af tilskud, og hvilke pligter der påhviler modtagere af tilskud for at opretholde et tilsagn. Desuden vil der blive fastsat regler om bortfald af uforbrugt tilsagnsramme.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, at tilskudsmodtagere forpligtes til at indberette til indenrigs- og boligministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er til stede.

Det foreslås, at der efter den foreslåede § 98 f og før den foreslåede § 98 g indsættes overskriften Fortætning med nye almene boliger.

Der findes ikke i almenboligloven regler om et særligt bidrag til forbedringsarbejder i forbindelse med fortætning af en eksisterende almen boligafdeling med nye almene boliger.

Det følger af det foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 7, at de midler, der er overført til fonden for blandede byer, bl.a. skal anvendes til tilskyndelse til fortætning af eksisterende almene boligafdelinger.

Det foreslås i § 98 g, stk. 1, at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2031 af de midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 7, inden for en samlet ramme på 422 mio. kr. kan yde et bidrag til finansiering af forbedringsarbejder i en eksisterende boligafdeling i forbindelse med fortætning med nye almene boliger ved udvidelse af den pågældende boligafdeling eller ved afhændelse af en del af boligafdelingens ejendom.

Ved fortætning skal forstås, at der etableres nye almene boliger i boligafdelingen ved udvidelse af den pågældende afdeling eller ved afhændelse af en del af boligafdelingens ejendom med henblik på etablering af nye almene boliger.

Fortætning vil f.eks. kunne ske ved at etablere almene boliger i uudnyttede tagetager eller ved mindre på- og tilbygninger m.v.

Fortætning vil også kunne ske ved at afhænde en del af boligafdelingens ejendom med henblik på at etablere nye almene boliger.

¬Forslaget vil medføre, at den almene boligafdeling kan modtage et tilskud til forbedringsarbejder i boligafdelingen, når det er besluttet, at boligafdelingen skal fortættes med almene boliger.

Det foreslås i § 98 g, stk. 2, 1. pkt., at bidraget efter stk. 1 maksimalt kan udgøre 150.000 kr. pr. bolig, som etableres ved fortætning.

Det foreslås i § 98 g, stk. 2, 2. pkt., at beløbet efter 1. pkt. reguleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset. Regulering sker første gang den 1. januar 2022.

Det foreslåede bestemmelse i § 98 g, stk. 2, vil medføre, at der er en øvre grænse for det fortætningsbidrag, som indenrigs- og boligministeren kan yde. Det samlede fortætningsbidrag til en boligafdeling kan ikke overstige de samlede investeringsudgifter til forbedringsarbejder i afdelingen.

Det følger af det foreslåede § 98 g, stk. 3 , at bidraget efter stk. 1 ikke kan ydes til almene boliger, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller et forebyggelsesområde, jf. § 61 b.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 g, stk. 3, vil medføre, at der ikke kan ydes fortætningsbidrag i de områder, hvis beboersammensætning har medført, at områderne er kategoriseret som udsatte boligområder eller forebyggelsesområder.

Det foreslås i § 98 g, stk. 4 , at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.

Forslaget vil medføre, at der kan udstedes regler i en bekendtgørelse om ydelse af fortætningsbidrag. I bekendtgørelsen vil man nærmere kunne beskrive ansøgningsproceduren, krav om dokumentation, uddelingskriterier, tilsagnsvilkår m.v. Det er hensigten, at ordningen skal administreres i Bolig- og Planstyrelsen.

Det bemærkes, at indenrigs- og boligministeren skal træffe afgørelse om at meddele tilsagn efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, § 98 f, stk. 1, og § 98 g, stk. 1, under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger med de virkninger, der følger heraf (partshøring, begrundelse m.v.). Indenrigs- og boligministerens afgørelse vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, idet der ikke findes en klageinstans på området vedrørende støtte til etablering og drift af almene boliger.

Tilsvarende vil gælde for kommunalbestyrelsens afgørelser efter det foreslåede § 98 f, stk. 5.

Til nr. 12

Den nugældende § 119 a i almenboligloven indeholder regler om, at enkelte kommuner kan yde grundkøbslån til brug for etablering af almene boliger.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i kommuner med stor befolkningstilvækst, jf. stk. 3, med henblik på at opnå en alsidig boligsammensætning kan meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger med tilsagn om støtte efter §§ 115 og 117 i områder, som er omfattet af en eksisterende lokalplan til boligformål, og hvor de samlede grundudgifter ikke muliggør byggeri inden for maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddele tilsagn om at yde grundkøbslån, hvis området er lokalplanlagt til almene boliger efter § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning. Endvidere kan kommunalbestyrelsen ikke meddele tilsagn om at yde grundkøbslån på et tidspunkt, hvor boligledigheden i kommunen opgjort efter § 115, stk. 7, 2. pkt., overstiger 2 pct.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 3, at ved kommuner med stor befolkningstilvækst forstås kommuner, der i henhold til Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2014 har en befolkningstilvækst på mere end 10.000 personer i perioden 2014-2025.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 4, at lån efter stk. 1 for alle almene boligtyper højst kan udgøre forskellen mellem 20 pct. af det maksimumsbeløb, der er gældende for familieboliger, jf. § 115, stk. 10, og de samlede grundudgifter ved den pågældende grund. Kommunen skal på anmodning fra indenrigs- og boligministeren kunne dokumentere, at grundudgiften er rimelig set i forhold til markedsprisen i det pågældende område, og at en alsidig boligsammensætning ikke hensigtsmæssigt kan opnås på andre arealer i det pågældende område.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 5, at ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk. 10 og 11, § 115 a, stk. 2, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, § 130, stk. 1, og § 156 a, stk. 1, skal der ses bort fra et beløb svarende til lån efter stk. 1 og tilskud efter § 119 b.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 6, at §§ 120-126 finder anvendelse for lån efter stk. 1.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 7, at lån efter stk. 1 kan ydes inden for en samlet ramme på 500 mio. kr. Rammen fordeles til kommuner som nævnt i stk. 3 efter indenrigs- og boligministerens nærmere bestemmelse.

Der findes i almenboligloven ikke regler om, at Landsbyggefonden kan meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger.

Det foreslås at nyaffatte almenboliglovens § 119 a med henblik på dels at indføre hjemmel for Landsbyggefonden til at meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger, dels at opretholde og revidere den gældende ordning i § 119 a vedrørende kommunalbestyrelsen adgang til meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger.

Det foreslås i § 119 a, stk. 1 , at Landsbyggefonden i årene 2022-2031 inden for en samlet ramme på 1.778 mio. kr. kan give tilsagn om grundkøbslån, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 8, til etablering af almene boliger med tilsagn om støtte efter § 115 i områder, hvor de samlede grundudgifter ikke muliggør byggeri inden for maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en boligorganisation kan ansøge Landsbyggefonden om et lån til at købe en byggegrund til brug for etablering af almene boliger. Udgiften til grundkøbslånet skal refunderes med midler fra fonden for blandede byer, jf. den foreslåede § 89 c, og gøre det muligt at bygge uden at overskride maksimumsbeløbet for almene boliger, jf. § 115, stk. 10. Landsbyggefonden vil i de enkelte år kunne udnytte tilsagnsrammen, når der er sket overførsel af midler fra staten til Landsbyggefonden i henhold til den foreslåede § 89 c, stk. 4.

Det foreslås i § 119 a, stk. 2 , at tilsagn efter stk. 1 forudsætter, at kommunalbestyrelsen giver tilsagn om at yde 28 pct. af grundkøbslånet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at grundkøbslånet dels finansieres af fonden for blandede byer, dels af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal således finansiere 28 pct. af grundkøbslånet. Grundkøbslånet skal forstås som det samlede lån bestående af Landsbyggefondens tilsagn efter det foreslåede § 119, a, stk. 1, og det kommunale tilsagn efter det foreslåede § 119 a, stk. 2.

Den samlede kommunale finansiering af grundkøbslånet vil således udgøre ca. 700 mio. kr., mens Landsbyggefondens ramme vil udgøre 1.778 mio. kr.

Det foreslås i § 119 a, stk. 3, 1. pkt., at tilsagn om grundkøbslån kan meddeles med henblik på etablering af almene boliger i et boligområde, som er omfattet af en lokalplan til boligformål vedtaget og offentliggjort før den 1. juli 2022.

Den foreslåede bestemmelse i § 119 a, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at når der ønskes etableret almene boliger i et boligområde, som er omfattet af en lokalplan vedtaget og offentliggjort før den 1. juli 2022, vil indenrigs- og boligministeren kunne meddele tilsagn om grundkøbslån, selv om kommunalbestyrelsen ikke har stillet krav om opførelse af almene boliger i lokalplanen.

Det foreslås i § 119 a, stk. 3, 2. pkt., at hvis lokalplanen indeholder et krav efter § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning, kan tilsagn efter stk. 1 kun meddeles til etablering af almene boliger ud over den andel af boligmassen, som ifølge lokalplanen skal være almene boliger.

Den foreslåede bestemmelse i § 119 a, stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at når kommunalbestyrelsen har stillet krav om, at en bestemt andel af boligmassen skal udgøres af almene boliger, kan indenrigs- og boligministeren kun meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger, der overstiger denne andel.

Det foreslås i § 119 a, stk. 4, 1. pkt., at tilsagn om grundkøbslån kan meddeles med henblik på etablering af almene boliger i et område, som er omfattet af en lokalplan til boligformål vedtaget og offentliggjort efter den 1. juli 2022, der indeholder et krav om, at 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger, jf. § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når der ønskes etableret almene boliger i et boligområde, som er omfattet af en lokalplan vedtaget og offentliggjort efter den 1. juli 2022, skal kommunalbestyrelsen have stillet krav om, at 25 pct. af boligmassen skal udgøres af almene boliger.

Det foreslås i § 119 a, stk. 4, 2. pkt., at tilsagn alene vil kunne meddeles til etablering af almene boliger ud over den andel af boligmassen, som ifølge lokalplanen skal være almene boliger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at grundkøbslån alene vil kunne ydes til etablering af almene boliger, der overstiger andelen på 25 pct. af boligmassen.

Det foreslås i § 119 a, stk. 5 , at tilsagn om grundkøbslån ikke kan meddeles på et tidspunkt, hvor boligledigheden i kommunen opgjort efter almenboliglovens § 115, stk. 7, 2. pkt., overstiger 2 pct.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en boligorganisation ikke kan modtage tilsagn om grundkøbslån, når det samlede antal ledige familie- og ungdomsboliger i kommunen, som medfører lejetab, overstiger 2 pct. Antallet af ledige boliger opgøres som det samlede antal ledige almene familie- og ungdomsboliger og ledige ungdomsboliger tilhørende en selvejende institution, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter denne lov eller tidligere love om boligbyggeri.

Det foreslås i § 119 a, stk. 6, at lån efter stk. 1 for alle almene boligtyper højst kan udgøre forskellen mellem 20 pct. af det maksimumsbeløb, der er gældende for familieboliger, jf. § 115, stk. 10, og de samlede grundudgifter. Maksimumsbeløbet beregnes ud fra det konkrete projekts etageareal og antal boliger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uanset om der skal bygges almene familie-, ældre- eller ungdomsboliger, skal den øvre grænse for grundkøbslånet fastsættes ud fra maksimumsbeløbet for familieboliger.

Udgør maksimumsbeløbet for en bolig f.eks. 2.000.000 kr., og udgør de samlede grundudgifter 500.000 kr., vil grundkøbslånet maksimalt kunne udgøre 100.000 kr., idet 20 pct. af maksimumsbeløbet er 400.000 kr. De 100.000 kr. vil herefter kunne finansieres gennem tilsagn fra Landsbyggefonden og kommunalbestyrelsen om grundkøbslån på henholdsvis 72.000 kr. og 28.000 kr.

Det foreslås i § 119 a, stk. 7, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen ud over at give tilsagn efter det foreslåede stk. 2 med henblik på at opnå en alsidig boligsammensætning kan meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger med tilsagn om støtte efter §§ 115 og 117 i områder, hvor de samlede grundudgifter ikke muliggør byggeri inden for maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10. Stk. 5 og 6 finder anvendelse på tilsagn om grundkøbslån.

Med forslaget videreføres den gældende ordning i almenboliglovens § 119 a. Den foreslåede bestemmelse vil dog medføre, at adgangen til at yde grundkøbslån ikke er begrænset til de hidtidige kommuner. Der er ikke nogen tidsbegrænsning for ydelse af grundkøbslånene. Desuden ophæves den gældende ramme på 500 mio.kr.

Det foreslås i § 119 a, stk. 7, 2. pkt., at stk. 5 og 6 skal finde anvendelse på tilsagn efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilsagn ikke vil kunne meddeles på et tidspunkt, hvor boligledigheden i kommunen opgjort efter § 115, stk. 7, 2. pkt., overstiger 2 pct. Bestemmelsen vil videre medføre, at lån for alle almene boliger højst vil kunne udgøre forskellen mellem 20 pct. af det maksimumsbeløb, der er gældende for almene familieboliger, jf. § 115, stk. 10, og de samlede grundudgifter.

Det foreslås i § 119 a, stk. 8, at når tilsagn efter stk. 7 meddeles med henblik på etablering af almene boliger i et område, som er omfattet af en lokalplan til boligformål, der indeholder et krav efter § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning, kan tilsagnet kun meddeles til etablering af almene boliger ud over den andel af boligmassen, som ifølge lokalplanen skal være almene boliger.

Bestemmelsen vil medføre, at kommunalbestyrelsen i almindelighed kan give tilsagn om lån, uanset om en lokalplan indeholder et krav efter § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning. Men når kommunalbestyrelsen i en lokalplan har stillet krav om, at en bestemt andel af boligmassen skal udgøres af almene boliger, jf. § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning, kan kommunalbestyrelsen kun meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger ud over den fastsatte andel.

Det foreslås i § 119 a, stk. 9 , at ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk. 10 og 11, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, § 130, stk. 1, og § 156 a, stk. 1, skal der ses bort fra beløb svarende til et grundkøbslån.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at anskaffelsessummen nedsættes med et beløb svarende til grundkøbslånet. Det vil blandt andet betyde, at kravet om overholdelse af maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10, vil kunne overholdes, og at beboerbetalingen beregnes af en anskaffelsessum, som ikke er højere end maksimumsbeløbet, § 129, stk. 1.

Det foreslås i § 119 a, stk. 10, at grundkøbslån efter stk. 1, 2 og 7 overføres til Landsbyggefonden, der udbetaler lånene. Når grundkøbslånene afdrages, overføres afdrag på lån efter stk. 1 til nybyggerifonden og afdrag på lån efter stk. 2 og 7 til kommunalbestyrelsen. §§ 122 og 124-126 finder anvendelse for grundkøbslån efter stk. 1, 2 og 7.

Den foreslåede bestemmelse vil blandt andet medføre, at grundkøbslån udbetales i forbindelse med grundkøb samt byggeriets projektering og udførelse. Bestemmelsen vil også medføre, at grundkøbslånet er rentefrit og afdrages, når ejendommens økonomi efter Landsbyggefondens skøn tillader det, dog senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.

Det foreslås i § 119 a, stk. 11 , at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-10.

Forslaget vil medføre, at der kan udstedes regler i en bekendtgørelse om udstedelse af grundkøbslån. I bekendtgørelsen vil man nærmere kunne beskrive ansøgningsproceduren, krav om dokumentation, uddelingskriterier, tilsagnsvilkår m.v. Det er hensigten, at ordningen skal administreres i Bolig- og Planstyrelsen.

Det bemærkes, at Landsbyggefonden skal træffe afgørelse om at meddele tilsagn efter det foreslåede § 119 a, stk. 1, under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger med de virkninger, der følger heraf (partshøring, begrundelse m.v.). Landsbyggefondens afgørelse vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, idet der ikke findes en klageinstans på området vedrørende støtte til etablering af almene boliger.

Tilsvarende vil gælde for kommunalbestyrelsens afgørelser efter de foreslåede § 119 a, stk. 2 og 7.

Til nr. 13

Det fremgår af almenboliglovens § 119 b, 1. pkt., at en almen boligorganisation efter indenrigs- og boligministerens godkendelse kan yde tilskud ved køb af grunde til etablering af almene boliger, jf. § 20, stk. 5, med henblik på at opnå en alsidig boligsammensætning.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 b, 2. pkt., at det er en betingelse, at der er meddelt tilsagn om ydelsesstøtte efter §§ 115 og 117, at området er omfattet af en eksisterende lokalplan til boligformål, og at de samlede grundudgifter ikke muliggør byggeri inden for maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 b, 3. pkt., at betingelsen i § 119 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsens grundkøbslån efter § 119 a, stk. 1, for alle almene boligtyper højst kan udgøre forskellen mellem 20 pct. af det maksimumsbeløb, der er gældende for familieboliger, jf. § 115, stk. 10, og de samlede grundudgifter ved den pågældende grund.

Det gældende § 119 a, stk. 4, foreslås overført i det foreslåede nyaffattelse af § 119 a som stk. 6.

Det foreslås at ændre § 119 b, 3. pkt. , således at henvisningen til § 119 a, stk. 4 ændres til § 119 a, stk. 6.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 119 a.

Til nr. 14

Det fremgår af § 115, stk. 1, i almenboligloven, at kommunen under nærmere angivne forudsætninger kan give et støttetilsagn til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved erhvervelse med efterfølgende ombygning af en eksisterende ejendom, som ikke anvendes til beboelse. Der kan f.eks. være tale om en erhvervsejendom.

Når kommunen giver et støttetilsagn efter lovens § 115, stk. 1, er anskaffelsessummen for det byggeri, der gives tilsagn til, som hovedregel omfattet af et maksimumsbeløb, jf. § 115, stk. 10. Der er fastsat enkelte bestemmelser, som tillader fravigelse fra reglen om maksimumsbeløbet, herunder § 119 a om grundkøbslån, som gør det muligt i visse tilfælde at finansiere en højere anskaffelsessum. Når bestemmelsen anvendes, ses der dog bort fra den del af anskaffelsessummen, der overstiger maksimumsbeløbet, når de øvrige finansieringsandele, beboerbetalingen m.v. skal fastsættes, jf. § 119 a, stk. 5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 119 d, stk. 1, 1. pkt., at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2031 inden for en samlet ramme på 675 mio. kr., jf. det foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 9, kan yde tilskud til erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene boliger af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, når kommunen tillige har givet et støttetilsagn efter § 115.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at staten kan give et støttetilsagn til etablering af almene boliger i henhold til bestemmelsen. Et statsligt tilsagn vil ikke nødvendigvis være betinget af, at der allerede er indgået en bindende aftale om erhvervelse af en ejendom mellem en sælger og den almene boligorganisation. Tilsagnet kan gives under den betingelse, at der efterfølgende indgås aftale herom. Tilsagnet er således ikke bindende for ejendommens sælger. Eftersom tilsagnet indebærer et bestemt støtteniveau, vil et tilsagn dog altid være møntet på en given ejendom, og tilsagnet vil forudsætte, at boligorganisationen i sin ansøgning har gjort rede for ejendommen og den forudsatte pris for erhvervelsen. Der vil således ikke kunne gives et tilsagn om støtte, før støttens omfang er kendt. Intentionen hermed er at undgå, at prisen på ejendommen bliver påvirket af det forhold, at der allerede foreligger et tilsagn om støtte.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 119 d, stk. 1, 2. pkt., at et kommunalt tilsagn om støtte efter 1. pkt., kan være betinget af et statsligt tilsagn om tilskud efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når kommunen giver tilsagn til det omhandlede projekt, kan kommunens tilsagn gives under betingelse af, at staten tillige yder støtte efter den foreslåede bestemmelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 119 d, stk. 1, 3. pkt., at tilskuddet højst kan svare til den del af anskaffelsessummen, som overstiger maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det statslige tilskud højst svare til den del af anskaffelsessummen, som overstiger maksimumsbeløbet, idet det er en forudsætning, at den resterende del af anskaffelsessummen finansieres ved brug af den sædvanlige finansieringsregler på grundlag af det kommunale støttetilsagn.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 119 d, stk. 2, at når der gives tilskud efter stk. 1, skal der ved opgørelse af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk. 10 og 11, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, § 130, stk. 1, og § 156 a, stk. 1, skal der ses bort fra tilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved fastsættelse af størrelsen af lån, kommunal grundkapital, beboerindskud, bidrag til byggeskadefonden, løbende beboerbetaling m.v. i ejendommen, vil blive set bort fra det statslige tilskud.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 119 d, stk. 3, at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 119 d, stk. 3, vil medføre, at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om støttens omfang, placeringen af boliger, der kan støttes, samt om tilrettelæggelse af ansøgningsprocessen, herunder dokumentationskrav. Der vil desuden ved fastsættelsen af reglerne blive lagt vægt på, at der opnås en passende regional fordeling af midlerne. Det er hensigten, at ordningen skal administreres af Bolig- og Planstyrelsen.

Det bemærkes, at indenrigs- og boligministeren skal træffe afgørelse om at meddele tilsagn efter det foreslåede § 119 d, stk. 1, under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger med de virkninger, der følger heraf (partshøring, begrundelse m.v.). Indenrigs- og boligministerens afgørelse vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, idet der ikke findes en klageinstans på området vedrørende støtte til etablering af almene boliger.

Til nr. 15

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 1, nr. 5, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en tilvækst af boliger.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 1, nr. 7, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 2, nr. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner til etablering af almene ældreboliger, herunder almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der etableres ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 5, nr. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til selvejende institutioner til etablering af almene ungdomsboliger, der etableres ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, forudsat at der sker en tilvækst af boliger.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 451 13. april 2015 om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v., at en afdeling kan erhverve eksisterende private ejendomme, herunder private og kommunale udlejningsboliger samt parcelhuse, med henblik på etablering af boliger, der falder inden for almene boligorganisationers kerneaktiviteter efter § 6, stk. 1, i almenboligloven, eller etablering af erhvervsarealer i tilknytning til disse boliger. Erhvervelse forudsætter, at der inden for maksimalt 10 år fra erhvervelsen kan opnås balance mellem udgifter og indtægter. Erhvervelsen kan tillige ske i forbindelse med byfornyelse.

Der er efter gældende regler således begrænset mulighed for, at staten eller en kommune yder støtte til, at en almen boligorganisation erhverver boliger opført uden offentlig støtte med henblik på at anvende dem som almene boliger, medmindre der sker ombygning af boligerne.

Det foreslås, at der efter almenboliglovens § 142 c og før overskriften før den foreslåede § 143 indsættes overskriften Støtte til erhvervelse af visse beboelsesejendomme.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 142 d, stk. 1, 1. pkt., at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2031 inden for en samlet ramme på 870 mio. kr., jf. det foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 10, kan yde lån til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved erhvervelse af eksisterende beboelsesejendomme, når der ikke kan ydes støtte til erhvervelsen efter § 115.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at staten kan give et tilsagn om støtte i form af lån til etablering af almene boliger i henhold til bestemmelsen.

Et statsligt tilsagn om lån vil ikke nødvendigvis være betinget af, at der allerede er indgået en bindende aftale om erhvervelse af en ejendom mellem en sælger og den almene boligorganisation. Tilsagnet vil kunne gives under den betingelse, at der efterfølgende indgås aftale om erhvervelse af en ejendom. Eftersom tilsagnet indebærer et bestemt støtteniveau og tilsvarende en bestemt udgift for boligorganisationen, vil et tilsagn dog altid være møntet på en given ejendom, og tilsagnet vil forudsætte, at boligorganisationen i sin ansøgning har gjort rede for ejendommen og den forudsatte pris for erhvervelsen. Der vil således ikke kunne gives et tilsagn om støtte, før støttens maksimale omfang er kendt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 142 d, stk. 1, 2. pkt., at lånet kan udgøre op til 20 pct. af ejendommens værdi.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, staten yder en særlig støtte på maksimalt 20 pct. af ejendommens værdi, og at boligorganisationen skal etablere en finansiering af de resterende minimum 80 pct. af ejendommens værdi, hvilket skal ske inden for rammerne af de regler, som i øvrigt gælder for almene boligorganisationer, f.eks. ved belåning. Der er således ikke mulighed for at søge om yderligere offentlig støtte hertil.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 142 d, stk. 2, 1. pkt., at lånet er rentefrit.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 142 d, stk. 2, 2. pkt., at tilbagebetalingen af lånet til staten skal påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er fastsat et bestemt tidspunkt for, hvornår afbetalingen senest skal påbegyndes. Der tages således ikke hensyn til betalingsevnen i den enkelte ejendom ved fastsættelsen heraf.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 142 d, stk. 2, 3. pkt., at § 124, stk. 1, og § 125, finder tilsvarende anvendelse på statslige udlån efter denne ordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse bestemmelser vedrørende kommunale grundkapitallån til almene boliger tilsvarende finder anvendelse i forbindelse med lån efter den foreslåede bestemmelse. Det indebærer, at lånet skal have oprykkende panteret efter lån i godkendte kreditinstitutter, at lånet udbetales kontant til pari og at lånet udbetales i forbindelse med ejendomskøbet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 142 d, stk. 3, at når lånene afdrages til staten, indbetaler staten de modtagne afdragsydelser til nybyggerifonden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at midlerne, som anvendes til udlån efter ordningen, tilbageføres fra staten til nybyggerifonden, hvorfra midlerne stammer.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 142 d, stk. 4, at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse i § 142 d, stk. 4, vil medføre, at indenrigs- og boligministeren fremover vil kunne give tilsagn efter ordningen i det omfang, der modtages ansøgninger, som overholder gældende regler og lever op til de opstillede tildelingskriterier.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler af betydning for støttens omfang, placeringen af boliger, der kan støttes samt om tilrettelæggelse af ansøgningsprocessen, herunder dokumentationskrav. Det er hensigten, at ordningen skal administreres af Bolig- og Planstyrelsen.

Det bemærkes, at indenrigs- og boligministeren skal træffe afgørelse om at meddele tilsagn efter det foreslåede § 142 d, stk. 1, under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger med de virkninger, der følger heraf (partshøring, begrundelse m.v.). Indenrigs- og boligministerens afgørelse vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, idet der ikke findes en klageinstans på området vedrørende støtte til etablering af almene boliger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt. i lov om leje af almene boliger (herefter almenlejeloven), at den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler til enhver tid skal være fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser og lignende i henhold til reglerne i almenboligloven.

Bestemmelsen fastslår, at lejen for afdelingens boliger og lokaler skal fastsættes i henhold til balancelejeprincippet. Princippet om balanceleje betyder, at en afdelings nærmere bestemte udgifter skal kunne dækkes af afdelingens indtægter.

Der fremgår endvidere af almenlejelovens § 9, stk. 2, at lejen for en afdelings boliger fastsættes efter deres indbyrdes brugsværdi.

Endelig fremgår det af almenlejelovens § 9, stk. 4, at ved afdelingens ibrugtagelse skal lejen og fordelingen heraf på de enkelte lejemål godkendes af kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige finansiering er tilendebragt.

Efter det foreslåede § 98 e, stk. 1, i almenboligloven kan indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2027 inden for en samlet ramme på 900 mio. kr. give tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene familieboliger, der anvises til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed.

Efter det foreslåede § 98 f, stk. 4, i almenboligloven kan indenrigs- og boligministeren endvidere i årene 2022-2023 inden for en samlet ramme på 150 mio. kr. meddele en tilsagnsramme til kommuner, til nedsættelse af huslejen i almene familieboliger, der anvises til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed. Kommunalbestyrelsen vil inden for den meddelte tilsagnsramme på indenrigs- og boligministerenes vegne kunne give tilsagn om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættelse af huslejen i almene familieboliger med en husleje på mellem 4.500-5.000 kr. om måneden eksklusive forbrug.

Det foreslås i sammenhæng med de foreslåede §§ 98 e og 98 f, at der indføres et nyt stk. 4 i almenlejelovens § 9.

Med det foreslåede stk. 4 skal lejen for en almen familiebolig, der har modtaget tilskud efter det foreslåede § 98 e, stk. 1, eller tilskud efter det foreslåede § 98 f, stk. 4, nedsættes med et beløb svarende til det modtagne tilskud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan gives tilskud til såvel etablering af nye almene familieboliger, jf. det foreslåede § 98 e, stk. 1, i almenboligloven, som til nedsættelse af huslejen i eksisterende almene familieboliger, jf. det foreslåede § 98 f, stk. 4, i almenboligloven.

Lejen for afdelingens boliger fastsættes indbyrdes efter boligernes brugsværdi, jf. almenlejelovens § 9, stk. 2. Lejen for de pågældende boliger, der modtager tilskud efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, eller § 98 f, stk. 4, i almenboligloven, skal fastsættes under hensyn til det tilskud, der ydes efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, eller § 98 f, stk. 4, i almenboligloven Hermed sikres, at tilskuddet alene kommer lejerne af de tilskudsberettigede boliger til gode og ikke påvirker lejeniveauet for afdelingens øvrige boliger.

Forslaget indebærer, at fastsættelse af lejen for de boliger, der modtager etableringstilskud efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, i almenboligloven, sker under hensyn til tilskuddet på 400.000 kr., som boligen har modtaget, idet kapitaludgifter, som medtages i beregningen af det samlede leje for afdelingen, er lavere til den pågældende bolig. Det vil være denne lavere husleje, der skal fremgå af lejekontrakten, og som danner grundlag for beregning af individuel boligstøtte.

Forslaget indebærer videre, at fastsættelse af lejen for de boliger, der modtager huslejetilskud efter det foreslåede § 98 f, stk. 4, i almenboligloven, sker under hensyn til tilskuddet på 15.000 kr. årligt. Det vil denne nedsatte husleje, der skal fremgå af lejekontrakten, og som danner grundlag for beregning af individuel boligstøtte.

Formålet med forslaget er at sikre billige boliger til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 63 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at ghettorepræsentanterne følger almene boligorganisationers, kommuners og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder og udsatte boligområder og kommunernes indsatser vedrørende repatriering fra sådanne områder.

Det følger af § 63 b, stk. 4, 1. pkt., at i særlige tilfælde, hvor ghettorepræsentanterne vurderer, at indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet af ghettoområder og udsatte boligområder, ikke har tilstrækkelig effekt, og at en bestemt kommunal beslutning er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling, kan ghettorepræsentanterne i enighed anmode kommunalbestyrelsen om at behandle ghettorepræsentanternes begrundede forslag til denne beslutning.

Ved lov nr. 2157 af 27. november 2021 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.) blev ”ghettoområder” ændret til ”parallelsamfund” i almenboligloven.

Det foreslås, at »ghettoområder« ændres til »parallelsamfund« to steder i § 63 b, stk. 2, 1. pkt. , og to steder i § 63 b, stk. 4, 1. pkt.

Den foreslåede ændring medfører, at terminologien i § 63 b i lov om kommunernes styrelse, bringes i overensstemmelse med terminologien i almenboligloven, jf. lov nr. 2157 af 27. november 2021.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med en ændret terminologi i almenboligloven. Der er således ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 2

Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 blev ressortansvaret for sager vedrørende indsatsen mod parallelsamfund, herunder ghettorepræsentanter og parallelsamfundsredegørelse, overført fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium til det daværende Transport-, Bygnings- og Boligministerium. Før den kongelige resolution sekretariatsbetjente det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium sammen med det daværende Transport, Bygnings- og Boligministerium ghettorepræsentanterne.

Ved kongelig resolution af 21. januar 2021 blev ressortansvaret for sager vedrørende indsatsen mod parallelsamfund, herunder ghettorepræsentanter og parallelsamfundsredegørelse, overført fra det daværende Transport-, Bygnings- og Boligministerium til Indenrigs- og Boligministeriet.

Det fremgår af § 63 b, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse, at to ministerier sammen sekretariatsbetjener ghettorepræsentanterne. Bestemmelsen afspejler stadig ordningen fra før den kongelige resolution af 27. juni 2019, hvor det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium sammen med det daværende Transport-, Bygnings- og Boligministerium sekretariatsbetjente ghettorepræsentanterne.

Det foreslås, at § 63 b, stk. 7, affattes således, at det fremgår af bestemmelsen, at Indenrigs- og Boligministeriet sekretariatsbetjener ghettorepræsentanterne.

Med den ændrede affattelse af § 63 b, stk. 7, vil det i overensstemmelse med kongelig resolution af 27. juni 2019 og kongelig resolution af 21. januar 2021 fremgå, at ghettorepræsentanterne alene sekretariatsbetjenes af Indenrigs- og Boligministeriet og ikke, som det nu fremgår af bestemmelsen, af to ministerier i fællesskab.

Der er alene tale en konsekvensændring som følge af, at ressortansvaret for sager vedrørende indsatsen mod parallelsamfund, herunder ghettorepræsentanter og parallelsamfundsredegørelse, nu er samlet i Indenrigs- og Boligministeriet.

Kilde

I 2015 ændredes planloven og almenboligloven bl.a. med henblik på, at kommunalbestyrelsen skulle kunne stille krav om etablering af almene boliger i en lokalplan og yde grundkøbslån til brug for etablering af almene boliger, jf. lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet boligsammensætning).

§ 1 i lov nr. 221 af 3. marts 2015 indeholder bestemmelser om ændring af planloven, mens § 2 indeholder en bestemmelse om indsættelse af § 119 a i almenboligloven.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 221 af 3. marts 2015, at ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2024-25.

Det fremgår af Kongelig resolution af 21. januar 2021, at sager vedrørende planloven og almenboligloven er overført til indenrigs- og boligministeren.

Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, i lov nr. 221 af 3. marts 2015, at indenrigs- og boligministeren skal fremsætte forslag om revision af lovens § 1 i folketingsåret 2024-2025.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indenrigs- og boligministeren ikke skal fremsætte forslag om revision af almenboliglovens § 119 a i folketingsåret 2024-2025.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvorved det foreslås at indføre en ny grundkøbslånsordning ved en nyaffattelse af almenboliglovens § 119 a. Hermed anses indenrigs- og boligministerens pligt til revision af § 2 i lov nr. 221 af 3. marts 2015 for opfyldt.

Kilde

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet almenboligloven, almenlejeloven og lov om kommunernes selvstyre ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.