Kilde

Til nr. 1

I almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 og 4, afgrænses udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder.

Ved et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

1. andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et ghettoområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 2, forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.

Ved et hårdt ghettoområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 4, forstås et boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde, jf. ovenstående.

Afgrænsningen af boligområderne anvendes til at målrette lovens forskellige redskaber til at understøtte en positiv udvikling i boligområder, der har brug for en særlig indsats, der modvirker dannelse af parallelsamfund.

Det foreslås, at overalt i loven ændres ghettoområde og ghettoområder til: parallelsamfund, ghettoområdet til: parallelsamfundet, og hårdt ghettoområde til: omdannelsesområde.

Ændringen af terminologien har ingen juridiske eller administrative konsekvenser. Ændringerne har heller ikke konsekvenser i forhold til kriterierne, hvorefter områderne udpeges.

Til nr. 2

Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren, hvis ejendommen omfatter almene boliger. Efter stk. 3, nr. 3, kan indenrigs- og boligministeren efter ansøgning godkende nedrivning af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1.

Det foreslås, at almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, ændres, således at indenrigs- og boligministeren efter ansøgning kan godkende nedrivning af almene boliger, når der er dokumenterede væsentlige boligsociale udfordringer i et forebyggelsesområde, jf. det foreslåede § 61 b.

Hermed får kommunerne og boligorganisationerne mulighed for at foretage fysiske forandringer i forebyggelsesområder med henblik på at omdanne dem til attraktive boligområder.

Til nr. 3

Ifølge § 51, stk. 2, i almenboligloven kan den almene boligorganisation udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven).

Beboere i kollektive bofællesskaber, dvs. bofællesskaber, hvor beboerne har hver sit værelse i en lejlighed, kan som udgangspunkt ikke modtage boligstøtte efter de almindelige regler, da anvendelse af disse forudsætter, at den enkelte lejer har eget køkken og dermed er lejer af en lejlighed, jf. boligstøttelovens § 9, stk. 1. § 9, stk. 2, indeholder en række undtagelser fra dette udgangspunkt, herunder kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a.

Formålet med boligstøttelovens kapitel 4 a er at give mulighed for, at deltagerne i disse bofællesskaber kan modtage boligstøtte efter nærmere bestemte regler. Kapitlet omfatter en række forskellige typer af kollektive bofællesskaber, hvoraf en enkelt er bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1. Det findes derfor uhensigtsmæssigt, at der i almenboliglovens § 51, stk. 2, henvises til hele boligstøttelovens kapitel 4 a.

Det foreslås at ændre § 51, stk. 2, 1. pkt., således, at der i stedet for kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte henvises til § 24 a, stk. 1, nr. 1, i lov om individuel boligstøtte.

Hermed henvises alene til den bestemmelse, der vedrører bofællesskaber for personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en kommunalbestyrelse, en almen boligorganisation, jf. § 1 i almenboligloven, eller en privat organisation som udlejer.

Der er ikke tale om en realitetsændring, men alene om en præcisering af henvisningen i § 51, stk. 2.

Til nr. 4

Efter almenboliglovens § 51 b, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligorganisationen ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Efter almenboliglovens § 51 c, stk. 1, skal boligorganisationen i en almen boligafdeling, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Efter almenboliglovens § 59, stk. 6, nr. 5, må ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) blev ”integrationsydelse” ændret til ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse” i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at i § 51 b, stk. 1, 1. pkt., § 51 c, stk. 1, og § 59, stk. 6, nr. 5, ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse«.

Den foreslåede ændring medfører, at sprogbrugen i almenboligloven bringes i overensstemmelse med lov nr. 174 af 27. februar 2019.

Til nr. 5

Efter almenboliglovens § 59, stk. 1, 1. pkt., skal den almene boligorganisation efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, den ledige familiebolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.

Efter almenboliglovens § 59, stk. 2-5, har kommunalbestyrelsen muligheder for, at boligorganisationerne stiller et øget antal ledige almene familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.

Efter almenboliglovens § 59, stk. 6, må ledige familieboliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service, 2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service, 3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden, 4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, 5) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, 6) modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller 7) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 59, stk. 7, 1. pkt., at ledige familieboliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et forebyggelsesområde, jf. det foreslåede § 61 b, ikke må anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden opfylder ét af kriterierne i stk. 6, nr. 1-4, eller i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller i 24 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med den nye bestemmelse foreslås de skærpede krav til den kommunale anvisning af ledige almene familieboliger i udsatte boligområder i § 59, stk. 6, nr. 1-4, således udvidet til også at gælde kommunal anvisning i de foreslåede forebyggelsesområder.

Derudover foreslås det, at kommunalbestyrelsen ikke må anvise ledige boliger beliggende i forebyggelsesområder til boligsøgende, som har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i 6 sammenhængende kalendermåneder eller kontanthjælp i 24 sammenhængende kalendermåneder.

Forslaget adskiller sig fra de gældende regler om kommunalbestyrelsens anvisning af ledige boliger i udsatte boligområder, jf. § 59, stk. 6, nr. 5, derved, at kommunalbestyrelsen ikke kan anvise ledige boliger til boligsøgende i et udsat boligområde, når et medlem af husstanden i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp. I et forebyggelsesområde vil kravet være 24 sammenhængende kalendermåneder.

Forslaget adskiller sig også fra de gældende regler om kommunalbestyrelsens anvisning af ledige boliger i udsatte boligområder, jf. § 59, stk. 6, nr. 5-7, derved, at boligsøgende, der modtager uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, ikke vil blive afskåret fra anvisning af ledige boliger i forebyggelsesområderne.

Beregningen af 6-måneders- og 24-måneders perioderne sker individuelt for både den boligsøgende og dennes ægtefælle eller samlever. Ved en sammenhængende periode forstås en ubrudt periode. 6-måneders og 24-måneders perioderne beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personen har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp.

Formålet med forslaget er at styrke kommunernes mulighed for at forhindre, at flere ressourcesvage personer flytter ind i forebyggelsesområderne, samtidig med at ressourcestærke personer gives fortrinsret til boligerne i disse områder.

Det foreslås i § 59, stk. 7, 2. pkt., at 1. pkt. om skærpede krav til kommunens anvisning af ledige almene familieboliger i de foreslåede forebyggelsesområder ikke gælder, i det omfang andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelsesområder, jf. § 61 b, overstiger 30 pct. af alle almene familieboliger i kommunen.

Forslaget vil indebære, at der sættes en grænse for, hvor mange almene familieboliger i en kommune, som kan omfattes af de skærpede anvisningskrav i forebyggelsesområder.

Hvis andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder er 30 pct. eller højere beregnet af alle almene familieboliger i kommunen, vil de skærpede anvisningskrav i forebyggelsesområder således ikke få betydning for den kommunale anvisning af ledige familieboliger. I det omfang andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder er mindre end 30 pct. beregnet af alle almene familieboliger i kommunen, vil de skærpede anvisningskrav finde anvendelse for det antal almene familieboliger beliggende i forebyggelsesområder, der udgør forskellen mellem 30 pct. beregnet af alle almene familieboliger i kommunen og antallet af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder.

Det foreslås i § 59, stk. 8, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke forebyggelsesområder der ikke skal omfattes af stk. 7, 1. pkt., når andelen af almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelsesområder, jf. § 61 b, overstiger 30 pct. af alle almene familieboliger i kommunen.

Hvis der i en kommune er eksempelvis 15 pct. almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder og 20 pct. almene familieboliger beliggende i forebyggelsesområder, vil det betyde, at de nye anvisningsregler kun gælder for tre fjerdedele af almene familieboliger beliggende i forebyggelsesområderne, og kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke almene familieboliger beliggende i forebyggelsesområder svarende til en fjerdedel af almene familieboliger beliggende i forebyggelsesområder ikke skal omfattes af stk. 7. De gældende regler for anvisning i udsatte boligområder ændres ikke.

Forslaget skal sikre, at kommunalbestyrelsen fortsat kan anvise almene familieboliger i de kommuner, som har forholdsvis mange almene boliger i udsatte boligområder og forebyggelsesområder.

Til nr. 6

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter § 59, stk. 1-5 i en boligafdeling, der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk. 6, til boligsøgende som nævnt i stk. 6, skal kommunalbestyrelsen efter almenboliglovens § 59, stk. 7, anvise en ledig bolig i de nævnte områder.

Det foreslås, at der i almenboliglovens § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, to steder indsættes efter »stk. 6« »og stk. 7«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i en boligafdeling, der ikke er beliggende i boligområder, som er nævnt i stk. 6 og det foreslåede stk. 7, til boligsøgende som nævnt i stk. 6 og det foreslåede stk. 7, skal kommunalbestyrelsen anvise en ledig bolig i de nævnte boligområder.

Til nr. 7

Efter almenboliglovens § 59, stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning efter stk. 8 på baggrund af en fælles indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har truffet beslutning efter stk. 8, eller beslutningen efter proceduren i 1. pkt. omfatter færre end 10 pct. af de omhandlede ungdomsboliger i kommunen, kan kommunalbestyrelsen desuden træffe beslutning efter stk. 8 på baggrund af en fælles indstilling fra en eller flere af de lokale uddannelsesinstitutioner og en eller flere af bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selvejende institutioner, jf. almenboliglovens § 59, stk. 9, 2. pkt. Beslutningen efter stk. 8 kan maksimalt omfatte 10 pct. af de omhandlede ungdomsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for anvisningen af boligerne, jf. almenboliglovens § 59, stk. 9, 3. pkt.

Efter almenboliglovens § 59, stk. 10, 1. pkt., for boliger som nævnt i stk. 8 betaler uddannelsesinstitutionerne efter af kommunalbestyrelsen nærmere fastsatte retningslinjer lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og indtil udlejning sker. Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 8 kan af kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel, jf. almenboliglovens § 59, stk.10, 3. pkt.

Det foreslås, at der i § 59, stk. 9, 1.-3. pkt., der bliver § 59, stk. 11, 1.-3. pkt., og stk. 10, 1. og 3. pkt., der bliver stk. 12, 1. og 3. pkt., ændres fem steder »stk. 8« til »stk. 10«.

De foreslåede konsekvensændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter det ved indsættelse af to nye stykker i § 59, jf. de foreslåede § 59, stk. 7 og 8, foreslås at udvide de skærpede krav til kommunal anvisning af boligsøgende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, til også at gælde ved kommunal anvisning af ledige almene boliger i forebyggelsesområder, jf. det foreslåede § 61 b. De gældende stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.

Til nr. 8

Det følger af almenboliglovens § 60, stk. 4, 1. pkt., at for almene familieboliger, der er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, og som hverken er omfattet af reglerne om kommunal anvisningsret, jf. § 59, stk. 1 og 2, eller reglerne om udslusningsboliger, jf. § 63, skal boligorganisationen anvise ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier.

Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med henblik på at styrke beboersammensætningen i boligområdet og offentliggør dem, jf. § 60, stk. 4, 2. pkt. Kriterierne tages op til revision senest 4 år efter, at de er fastsat, § 60, stk. 4, 3. pkt. Kriterierne bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, 4. pkt.

Det foreslås i § 60, stk. 4, 1. pkt., at for almene familieboliger, der er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller i et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, og som hverken er omfattet af § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, skal boligorganisationen anvise ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Det betyder, at der kan gives fortrinsret til f.eks. personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, personer i lærlingeforløb eller personer under uddannelse.

Forslaget indebærer, at kravet om obligatorisk anvendelse af reglerne om fleksibel udlejning ved boligorganisationens anvisning af ledige boliger i udsatte boligområder udvides til også at gælde i de nye forebyggelsesområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Formålet er over tid at opnå en mere varieret beboersammensætning i de nye forebyggelsesområder og herved undgå, at områderne udvikler sig til udsatte boligområder.

I boligområder, der ikke falder ind under definitionen af udsatte boligområder eller de foreslåede forebyggelsesområder, vil de gældende regler om fleksibel udlejning, jf. almenboliglovens § 60, stk. 1, uændret finde anvendelse. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan aftale, at der skal ske udlejning efter særlige kriterier.

Almenboliglovens § 60, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres uændret.

Som konsekvens af ændringen af 1. pkt. foreslås det i § 60, stk. 4, 4. pkt., at anvisningskriterierne bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 60 a, stk. 1 eller et forebyggelsesområde, jf. det foreslåede § 61 b.

Opfylder ingen personer på ventelisten de aftalte anvisningskriterier, vil der ske udlejning af ledige boliger efter den almindelige venteliste, hvor boligsøgende med længst anciennitet får anvist den ledige bolig.

Til nr. 9 og 10

Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 2, er et ghettoområde et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Efter § 61 a, stk. 4, forstås et hårdt ghettoområde som et boligområde, som de seneste fire år har opfyldt betingelserne for et ghettoområde.

Efter § 61 a, stk. 5, gælder en overgangsordning for årene 2018, 2019 og 2020, hvorefter kriterierne for et ghettoområde skal have været opfyldt de seneste fem år.

Det foreslås, at der i § 61 a, stk. 4, ændres 4 år til 5 år, og at henvisningen til stk. 5 udgår, således at betingelserne for et ghettoområde skal have været opfyldt i fem år. Herved gøres overgangsordningen permanent.

Det foreslås, at § 61 a, stk. 5, herefter ophæves, idet overgangsordningen er udløbet.

Til nr. 11

Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 6, offentliggør indenrigs- og boligministeren den 1. december hvert år, hvilke områder der opfylder betingelserne for udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder, jf. stk. 1, 2, 4 og 5.

Det foreslås, at i § 61, a, stk. 6, der bliver til stk. 5, ændres henvisningen til betingelserne i stk. 1, 2, 4 og 5 til stk. 1, 2 og 4 og § 61 b. Forslaget er en konsekvens af, at stk. 5 vedrørende en overgangsordning for hårde ghettoområde foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og at der foreslås en ny kategori af boligområder, jf. det foreslåede § 61 b om forebyggelsesområder.

Til nr. 12

Der er i den gældende almenboliglov ingen afgrænsning af almene boligområder, som er i risiko for at udvikle sig til udsatte boligområder.

Der foreslås derfor en ny § 61 b om forebyggelsesområder.

Det foreslås i § 61 b, at der ved et forebyggelsesområde forstås et boligområde, jf. § 61 a, stk. 3, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Der er tale om de samme kriterier, som anvendes ved afgræsning af udsatte boligområder, men grænseværdierne for kriterierne i nr. 1, 2 og 4 er tilpasset den aktuelle situation i boligområderne, som har brug for en forebyggende indsats.

Efter almenboliglovens § 61 a, stk. 3 forstås et boligområde som fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Indenrigs- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.

Formålet med at definere forebyggelsesområder er at udbrede brugen af en række redskaber, som i dag er målrettet de udsatte boligområder, til også at kunne anvendes i forebyggelsesområder. Hermed får boligorganisationer og kommuner bedre mulighed for over tid at ændre beboersammensætningen i forebyggelsesområderne og at understøtte den indsats gennem fysiske tilpasninger af bygningsmassen.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Almenboliglovens § 63 e, stk. 1, giver en boligorganisation ret til at videregive oplysninger til andre boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger i samme boligområde om, at et af boligorganisationens lejemål beliggende i boligområdet er blevet opsagt eller ophævet efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-10 eller 13, hvis videregivelsen må anses for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet. Videregivelsen må alene omfatte oplysninger om navnet og adressen på den pågældende lejer og oplysning om, at opsigelsen eller ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1, eller § 90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger.

Bestemmelserne i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 3 og 4, vedrørte tidligere opsigelse fra udlejers side på grund af, at lejeren havde tilsidesat god skik og orden, eller på grund af at lejeren havde tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold.

Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev der indsat en ny opsigelsesgrund som § 85, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af almene boliger (almenlejeloven). Samtidig blev § 85, stk. 1, nr. 3 og 4, til § 85, stk. 1, nr. 4 og 5.

Almenboliglovens § 63 e, stk. 1, blev i den forbindelse ikke konsekvensændret. Den foreslåede ændring af almenboliglovens § 63 e, stk. 1, medfører, at henvisningen til § 85 i almenlejeloven opdateres, sådan at det fortsat er de samme opsigelsesgrunde som tidligere, der er mulighed for at videregive oplysning om.

Til nr. 14

Efter almenboliglovens § 64, stk. 4, finder bestemmelserne i § 59, stk. 3 og stk. 8-12, om kommunal anvisning af almene ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer, § 62, om kommunal anvisning af boliger til flygtninge, § 63 d om, at politiet kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til en boligorganisation, og § 63 e om, at en boligorganisation kan videregive oplysninger om et lejemål til andre boligorganisationer m.v. tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af en selvejende institution. For universitetsnære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6, gælder § 59, stk. 3 og 8-12, dog ikke.

Som konsekvens af at der efter § 59, stk. 6, foreslås indsat to nye stykker, stk. 7 og 8, om skærpede krav til kommunal anvisning af ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesområder, og de gældende stk. 7-12 herefter bliver til stk. 9-14, foreslås, at i § 64, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres stk. 8-12 til stk. 10-14.

Til nr. 15

Efter almenboliglovens § 79 skal almene boligorganisationers afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før 1. januar 1963, yde årlige bidrag til boligorganisationens dispositionsfond til indskud i Landsbyggefonden. Ud over eventuelle bidrag i henhold til § 79 yder afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før den 1. januar 1970, efter § 80, stk. 1, bidrag til boligorganisationens dispositionsfond til indskud i Landsbyggefonden til anvendelse efter reglerne i §§ 87-96, jf. § 80, stk.

1. Bidrag ydes alene for boligareal.

Almenboliglovens § 80, stk. 2, fastslår størrelsen af bidrag til boligorganisationens dispositionsfond, som boligafdelinger med boliger taget i brug før den 1. januar 1970, skal betale. Det fremgår også, at beløbene reguleres efter byggeomkostningsindekset.

Danmarks Statistik har i 2016 taget et nyt byggeomkostningsindeks i brug med 2015 som basisår.

Det foreslås i § 80, stk. 2, 1. pkt., at ændre i 2005 21,75 kr. pr. m2 til i 2021 29,75 kr. pr. m2, i 2. pkt. i 2005 47,30 kr. pr. m2 til i 2021 66,50 kr. pr. m2, og i 3. pkt. januar 2006 til januar 2022.

Den foreslåede ændring af § 80, stk. 2, indeholder en opdatering af beløbene på grundlag af det nye indeks.

Til nr. 16

Efter § 91, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, give tilsagn om ydelsesstøtte til almene boligafdelinger til lån til finansiering af: 1) ekstraordinære udbedrings- og opretningsarbejder og afhjælpning af sundhedsskadelige forhold inden for en samlet investeringsramme på 8.096 mio. kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-2026, 2) tilgængelighedsarbejder inden for en samlet investeringsramme på 1.644 mio. kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-2026, 3) ombygning og sammenlægning af lejligheder inden for en samlet investeringsramme på 304 mio. kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-2026, og 4) forbedring af fællesarealer inden for en samlet investeringsramme på 967 mio. kr. (2021-prisniveau) i årene 2021-2026.

Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 4, at Landsbyggefonden af midler, der er overført til landsdispositionsfonden fra boligorganisationerne, jf. § 89, inden for investeringsramme på 830 mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i årene 2021-2026 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af en række arbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af den investeringsramme kan anvendes op til 50 mio. kr. årligt til forbedringsarbejder og arbejder med henblik på afhændelse af boligerne. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år.

Det foreslås i § 91, stk. 4, 1. pkt., at ændre 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 til 830 mio. kr. i 2021, 992,7 mio. kr. årligt i 2022-2024 og 830 mio. kr. årligt i 2025-2026.

Hermed hæves investeringsrammen i § 91, stk. 4, 1. pkt., med 488 mio. kr. (2018-prisniveau) fordelt på årene 2022-2026, således at der i de pågældende år kan anvendes 992,7 mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i 2022-2024. Derefter vil der uændret være afsat 830 mio. kr. (2018-prisniveau) årligt i 2025 og 2026. Investeringsrammen pristalsreguleres årligt. Opskrevet til 2021-prisniveau vil rammen udgøre 1.017,2 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 og herefter 850,5 mio. kr. i 2025 og 2026.

Forslaget indebærer, at rammen fortsat kan disponeres fleksibelt over årene med henblik på gennemførelsen af større renoveringsprojekter. Det vil betyde, at en uforbrugt ramme kan overføres til senere år, og at tilsagn fra senere år vil kunne fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser.

Det gælder fortsat efter § 91, stk. 7, at tilsagn fra senere år efter indenrigs- og boligministerens godkendelse kan fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser. En fremrykning kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning fra Landsbyggefonden, som godkendes af indenrigs- og boligministeren. I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på aktiviteten på byggeområdet og de økonomiske konjunkturer, ligesom Finansministeriet vil blive inddraget i vurderingen.

Til nr. 17

Ifølge almenboliglovens § 115 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der foretages de merinvesteringer, der er nødvendige for som minimum at opfylde krav til energirammen for bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet 2015, såfremt merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel, selv om merinvesteringerne medfører, at det af ministeren fastsatte maksimumbeløb for nybyggeri mv. overskrides.

Der er udstedt et ny bygningsreglement i 2018, hvori bestemmelserne om energirammen for bygningsklasse 2020 er blevet afløst af bestemmelser om lavenergiklasse.

I § 115 a, stk. 1, foreslås det, at »opfylde krav til energirammen for bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet 2015« ændres til »kunne klassificere bygningen som lavenergiklasse i henhold til bygningsreglementet 2018«.

Hermed bringes henvisningen i § 115 a, stk. 1, i overensstemmelse med de gældende regler om bygningens klassificering.

Til nr. 18

Efter almenboliglovens § 115 a, stk. 2, udgør merinvesteringen forskellen mellem den samlede anskaffelsessum og den anskaffelsessum, der er nødvendig for at opfylde den gældende energiramme for bygningen i bygningsreglement 2010.

I § 115 a, stk. 2, foreslås det, at »opfylde krav til energirammen for bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet 2015« ændres til »kunne klassificere bygningen som lavenergiklasse i henhold til bygningsreglementet 2018«.

Hermed bringes henvisningen i § 115 a, stk. 2, i overensstemmelse med de gældende regler om bygningens klassificering.

Til nr. 19

Det fremgår af almenboliglovens § 165 a, at kommunalbestyrelsen kan give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.

Bestemmelsen i § 165 a skal ses i relation til kommunalbestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed i forhold til de almene boligorganisationer, jf. § 164. Kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed kunne meddele boligorganisationerne de påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation eller dens afdelinger, jf. § 165.

Det foreslås, at § 165 a udvides, således at kommunalbestyrelsens beføjelse til at give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder udvides til at omfatte påbud om at iværksætte indsatser i de foreslåede forebyggelsesområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Kommunalbestyrelsen vil herefter have hjemmel til at give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i forebyggelsesområder, jf. det foreslåede, jf. § 61 a, stk. 2, herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder.

Det fremgår af almenboliglovens § 168, at indenrigs- og boligministeren har samme beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter §§ 165 og 165 a.

Med den foreslåede ændring af § 165 a vil indenrigs- og boligministerens beføjelser vedrørende evt. påbud om at iværksætte indsatser derfor også omfatte forebyggelsesområderne.

Til nr. 20

Det foreslås, at hårde ghettoområde i § 168 a, stk. 1, 2. pkt., og i § 168 b, stk. 1, 2. pkt., ændres til omdannelsesområde.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1.

Til nr. 21 og 22

Efter almenboliglovens § 168 a, stk. 6, finder § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, anvendelse på et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i 4 på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, dog senest den 1. januar 2030.

Efter almenboliglovens § 168 b, stk. 10, finder § 51 c og § 59, stk. 6 og 7, anvendelse på et boligområde omfattet af en kommunal udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i 4 på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1 eller 4, dog senest den 1. januar 2030.

Som konsekvens af, at der efter § 59, stk. 6 indsættes to nye stykker, stk. 7 og 8, om skærpede krav til kommunal anvisning af ledige boliger i de foreslåede forebyggelsesområder, og de gældende stk. 7-12 herefter bliver til stk. 9-14, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås, at i § 168 a, stk. 6, og i § 168 b, stk. 10, ændres henvisningen til stk. 6 og 7 til henvisningen til stk. 6 og 9.

Forslaget har ingen materiel betydning.

Kilde

Til nr. 1

Ifølge almenlejelovens § 29, 1. pkt., afgøres uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til vedligeholdelse og istandsættelse i henhold til § 24, stk. 3 og 4, § 25, stk. 4, og § 26, jf. § 94, og om opgørelsen efter § 75 p i lov om almene boliger m.v. af beboerklagenævnet.

§ 75 p i almenboligloven regulerede indtil 1. juli 2011 det økonomiske opgør mellem lejeren og boligorganisationen i tilfælde, hvor en bolig blev solgt til lejeren.

Med lov nr. 628 af 14. juni 2011 blev hele kapitlet om salg af almene boliger nyaffattet. Bestemmelsen svarende til den tidligere § 75 p findes herefter i almenboliglovens § 75 h, stk. 2.

Referencen i almenlejelovens § 29 blev ikke samtidig ændret. Det foreslås derfor, at i § 29, 1. pkt., henvisningen til § 75 p i lov om almene boliger m.v. ændres til henvisningen til § 75 h, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.

Til nr. 2

Der findes ikke i gældende ret krav om, at fremlejetagere ved delvis fremleje af en bolig beliggende i et udsat boligområde skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Det foreslås som en ny bestemmelse i almenlejelovens § 64, stk. 3, at ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsregler, som gælder for udlejning af almene boliger i området, ligeledes finder anvendelse ved delvis fremleje efter almenlejelovens § 64, stk. 1.

Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet gælder regler om fleksibel udlejning, således at der f.eks. kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et givet område skal være i fast arbejde eller under uddannelse, vil dette krav også finde anvendelse ved delvis fremleje.

Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejningsbekendtgørelsen, hvorefter boligorganisationen kan forlange, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand.

I henhold til lovforslagets § 2, nr. 4, vil lejeren inden fremlejeperiodens begyndelse skulle dokumentere, at boligen efter fremlejeforholdets etablering vil blive beboet af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Det bemærkes, at almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 6, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.

Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Til nr. 3

Der findes ikke i gældende ret regler krav om, at fremlejetagere ved fremleje af hele boligen beliggende i et udsat boligområde skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Det foreslås som en ny bestemmelse i almenlejelovens § 65, stk. 6, at ved fremleje af en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsregler, som kommunen har fastsat for at forbedre beboersammensætningen i området, ligeledes finder anvendelse ved fremleje af hele boligen efter almenlejelovens § 65, stk. 1.

Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet gælder regler om fleksibel udlejning, således at der f.eks. kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et givet område skal være i fast arbejde eller under uddannelse, vil dette krav også finde anvendelse ved fuldstændig fremleje.

Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejningsbekendtgørelsen, hvorefter boligorganisationen kan forlange, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand.

I henhold til lovforslagets i § 2, nr. 4, vil lejeren inden fremlejeperiodens begyndelse skulle dokumentere, at boligen efter fremlejeforholdets etablering vil blive beboet af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Det bemærkes, at almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.

Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Til nr. 4

Ved fremleje skal lejeren inden fremlejeperiodens begyndelse give udlejeren en kopi af fremlejeaftalen, jf. almenlejelovens § 66, stk. 1.

Der findes ikke i gældende ret krav om, at lejer inden begyndelsen af en fremlejeperiode over for udlejer dokumenterer, at boliger beliggende i et udsat boligområde efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Det foreslås som en ny bestemmelse i almenlejelovens § 66, stk. 2, at angår fremlejeaftalen en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., skal lejeren tillige inden fremlejeperiodens begyndelse fremsende fornøden dokumentation for, at boligen efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at udlejer inden fremlejeperiodens begyndelse får fornøden dokumentation for, at betingelserne i medfør af lovforslagets § 2, nr. 2 eller nr. 3 er opfyldt.

Bestemmelsen får den virkning, at lejer inden fremlejeperiodens begyndelse skal fremsende fornøden dokumentation for, at betingelserne i henhold til lovforslagets § 2, nr. 2, hvis der er tale om delvis fremleje, eller lovforslagets § 2, nr. 3, hvis der er tale om fuldstændig fremleje, er opfyldt.

Det bemærkes, at almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 6, hvorefter udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør, også vil finde anvendelse i de tilfælde, som er omfattet af forslaget.

Bestemmelsen får virkning for alle fremlejeaftaler indgået efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Til nr. 5

Der findes ikke i gældende ret krav om, at den indflyttende lejer ved bytte af boliger beliggende i et udsat boligområde skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Det foreslås som en ny bestemmelse i almenlejelovens § 69, stk. 7, at ved bytning af en bolig beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de udlejningsregler, som kommunen har fastsat, for at ændre beboersammensætningen i området, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4, ligeledes finder anvendelse ved bytning af boliger iht. almenlejelovens § 69.

Som eksempel kan nævnes, at hvis der for boligområdet gælder regler om fleksibel udlejning, således at der f.eks. kan stilles krav om, at dem, som kan få tilbudt en bolig i et givet område f.eks. skal være i fast arbejde eller under uddannelse, vil dette krav også finde anvendelse ved bytte af boliger.

Som et yderligere eksempel kan nævnes § 29 i udlejningsbekendtgørelsen, hvorefter boligorganisationen kan forlange, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, fremlægger straffeattest, jf. § 11 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand.

Ønsker en lejer i strid med bestemmelsen at bytte med en person, som ikke opfylder betingelserne, vil udlejer som ved andre former for uberettigede bytter kunne nægte at acceptere byttet.

Bestemmelsen får virkning for alle aftaler om bytte indgået efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Til nr. 6

Efter almenlejelovens § 86, stk. 1, 2. pkt., skal udlejeren tilbyde en lejer en erstatningsbolig, når lejeren opsiges efter § 85, stk. 1, nr. 2. Udlejeren kan ifølge denne bestemmelse opsige lejeaftalen, når en ejendom, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v., helt eller delvis overdrages.

For beboere i sådanne ejendomme, der er eller har været en del af et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., hvor overdragelsen sker som et led i en fælles udviklingsplan eller en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, eller § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., kan der dog alene tilbydes erstatningsbolig inden for det pågældende boligområde, jf. almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås, at der i almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt., termen hårdt ghettoområde ændres til et omdannelsesområde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås gennem hele almenboligloven at anvende termerne parallelsamfund i stedet for ghettoområde og omdannelsesområde i stedet for hårdt ghettoområde.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret, at kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor reglerne i almenboliglovens § 51 b, stk. 1, eller § 59, stk. 4, om afvisning og anvisning af boligsøgende finder anvendelse, kan indgå aftale om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlejningsejendomme mod at yde en godtgørelse til ejeren. Aftalen om anvisningsret indgås med henblik på løse boligsociale opgaver.

Det er frivilligt for den enkelte udlejer at indgå aftale om kommunal anvisningsret.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale efter reglerne i denne lov om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlejningsejendomme i kommunen mod at yde en godtgørelse til ejeren, jf. § 4.

Hermed vil den nuværende afgræsning vedrørende kredsen af kommuner, der kan indgå aftale efter loven, blive ophævet. Fremover vil enhver kommunalbestyrelse kunne indgå aftale med private udlejere.

Formålet med ændringen er at styrke den eksisterende aftalebaserede ordning vedrørende kommunalbestyrelsens anvisningsret til private udlejningsejendomme, som i dag kun omfatter kommuner, som anvender kombineret udlejning. Ordningen skal styrkes ved, at den skal omfatte alle kommuner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at alle kommuner fremover vil have mulighed for at indgå aftale om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlejningsejendomme i kommunen. Det vil således ikke længere være en forudsætning, at reglerne om kombineret udlejning i almenboliglovens § 51 b og § 59, stk. 4, anvendes i kommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal anvisningsret, at aftale efter 1. pkt. kun kan indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte ejendomme.

Kommunalbestyrelsen kan således bruge den opnåede anvisningsmulighed til at løse boligsociale anvisningsbehov i kommunen.

Det foreslås at præcisere i § 1, stk. 1, 2. pkt., at en aftale efter 1. pkt. kan indgås med henblik på at understøtte indsatser mod parallelsamfund. Bestemmelsen vil give mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med henblik på at sikre boliger til boligsøgende, som på grund af særlige udlejningskriterier ikke kan få anvist bolig i en almen boligafdeling.

Der kan eksempelvis være tale om boligsøgende, som afvises efter § 51 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. (kombineret udlejning), boligsøgende i en afdeling omfattet af obligatorisk fleksibel udlejning, som springes over på ventelisten på grund af manglende opfyldelse af udlejningskriterierne fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. § 60, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., boligsøgende, som boligorganisationen afviser efter almenboliglovens § 51 c, fordi boligen ligger i et hårdt ghettoområde og den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, eller beboere, som skal genhuses i forbindelse med gennemførelse af en udviklingsplan efter almenboliglovens §§ 168 a og b.

Forslaget skal ses i sammenhæng med opgøret med parallelsamfund i Danmark. Det præciseres derfor i bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale om erhvervelse af anvisningsret med henblik på at understøtte kommunens initiativer mod parallelsamfund, som bl.a. kan indebære, at visse boligsøgende ikke kan få anvist en almen bolig.

Forslaget vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at udvide anvisningspotentialet, når anvisning af boliger, som kommunalbestyrelsen får til rådighed fra almene boligorganisationer, ikke er tilstrækkelig til at løse boligsociale opgaver.

Til nr. 3

Det fremgår af § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal anvisningsret, at aftalen om erhvervelse af anvisningsret indgås for en tidsbegrænset periode på 6 år.

Det foreslås i den affattede § 3, stk. 1, 1. pkt., at varigheden af anvisningsretten aftales af kommunalbestyrelsen og udlejeren.

Den foreslåede ændring vil medføre, at tidsbegrænsningen på 6 år vedrørende aftaler om anvisningsret til private udlejningslejligheder ophæves. Varigheden af aftalen om anvisningsret aftales derfor frit mellem kommunalbestyrelsen og udlejeren. Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse vurdere, hvor længe kommunalbestyrelsen vil have behov at gøre brug af anvisningsretten til løsning af kommunens boligsociale opgaver.

Det vil som hidtil gælde, at der ikke vil kunne indgås ny aftale om anvisningsret vedrørende en ejendom, hvorom kommunalbestyrelsen tidligere har haft anvisningsret. Det vil stadigvæk være muligt at ændre en allerede indgået aftale, herunder forlænge den eller ændre på omfanget af den aftalte anvisningsret, så længe den samlede anvisningsret ikke overstiger 25 pct. af ejendommens lejligheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 4, stk. 3, 4. pkt., i lov om kommunal anvisningsret, at udlejeren kan afsætte godtgørelsen for anvisningsretten på vedligeholdelseskontoen for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond. Udlejeren vil i den forbindelse være forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-perioden udbetalte godtgørelsesbeløb på den pågældende konto.

Det foreslås at ændre § 4, stk. 3, 4. pkt., således, at »6-års-perioden« ændres til »den aftalte periode«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, om, at tidsbegrænsningen på 6 år for aftaler om kommunal anvisningsret til lejligheder i private udlejningsejendomme ophæves.

Udlejeren vil fortsat være forpligtet til at afsætte de senere udbetalte godtgørelsesbeløb i den aftalte periode på vedligeholdelseskontoen i Grundejernes Investeringsfond, hvis udlejeren vælger at afsætte godtgørelsen på vedligeholdelseskontoen, jf. anvisningsretslovens § 4, stk. 3, 3. pkt.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. november 2021.

De love, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft på Færøerne og i Grønland. De foreslåede ændringer vil derfor heller ikke finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 2 , at § 2, nr. 2-5, ikke finder anvendelse på fremlejeforhold og aftaler om bytte, som er etableret før lovens ikrafttræden. For sådanne forhold og aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen vil indebære, at samtlige fremlejehold og aftaler om bytte, som etableres efter denne lovs ikrafttræden, omfattes af de foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 2-5, uanset om det lejeforhold, som fremlejeforholdet eller byttet udspringer af, er indgået inden lovens ikrafttræden.