Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om ejerlejligheder (Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling, mulighed for afskæring af klageadgang og ejerlejlighedsopdeling) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje af almene boliger, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om ejerlejligheder (Medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling, mulighed for afskæring af klageadgang og ejerlejlighedsopdeling) § 1

Til nr. 1

Efter almenboliglovens § 91 c, 1. pkt., bidrager Landsbyggefonden i 2013 med 2,7 mio. kr. og i årene 2014-2016 med 5,6 mio. kr. årligt til drift af Center for Boligsocial Udvikling, jf. § 172 a.

Det foreslås, at Landsbyggefonden fortsætter med at finansiere den ene halvdel af centrets driftsomkostninger svarende til 5,9 mio. kr. årligt i årene 2017-2020 (PL-niveau 2017), jf. finanslovens konto 14.51.50.10.

Den anden halvdel finansieres af staten, således at der i alt afsættes 5,9 mio. kr. om året i perioden 2017- 2020 (PL-niveau 2017) over satspuljen i den nævnte periode.

Centerets hovedopgave fremgår af almenboliglovens § 172 a, stk. 1, som ikke ændres ved forslaget. Midlerne skal derfor anvendes i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget til denne bestemmelse, jf. L 155 2007-08 2. samling.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 172 a, stk. 1, at Center for Boligsocial Udvikling skal bidrage til at skabe de nødvendige forudsætninger for, at by- og boligpolitikken i bred forstand kan medvirke til at bekæmpe negativ social arv, sikre sammenhængskraften i samfundet og sikre lige muligheder for alle.

Ved at afsætte midler til et by- og boligsocialt udviklingscenter bidrages det konkret til:

1. At der skabes den nødvendige helhedsorientering i de boligsociale indsatser og boligpolitikken som helhed, herunder især i samspillet med en række andre overordnede politikområder som f. eks. uddannelses-, integrations-, beskæftigelses-, socialpolitikken og planområdet.

2. At der på et systematisk grundlag opbygges en viden om, hvad der skaber positive forandringer i problemramte boligområder.

3. At der løbende sættes fokus på gode og dårlige erfaringer i de igangværende og kommende indsatser, sådan at midlerne bruges bedst muligt.

4. At den indsamlede viden, den løbende rådgivning og centerets anbefalinger kan anvendes som grundlag for politiske beslutninger.

Problemerne i udsatte by- og boligområder spænder bredt fra fysiske og arkitektoniske til sociale og sundhedsmæssige problemstillinger. Det er derfor afgørende, at centeret opsamler og formidler viden om såvel arkitektur- beskæftigelses-, integrations-, uddannelses-, social- og sundhedspolitiske indsatser som mere generelt om helhedsplaner og egentlige helhedsorienterede område- og byfornyelsesindsatser. Centeret skal både inddrage internationale erfaringer og erfaringer fra tidligere indsatser.

Landsbyggefonden skal ved den støttesagsbehandling, som fonden foretager i forbindelse med boligsociale helhedsplaner m.v., kunne trække på den viden, som opbygges i centeret. Centeret skal ligeledes overvåge de lokale indsatser ude i kommunerne og rådgive efter behov. I den forbindelse skal centeret formidle identificerede problemstillinger om de lokale indsatser til Landsbyggefonden.

Transport- Bygnings- og Boligministeriet og andre ministerier skal kunne trække på centerets viden i forhold til at fastsætte de overordnede rammer for boligsociale indsatser og bypolitik generelt.

Centeret skal endvidere understøtte relationerne mellem forskning, uddannelse og praksis, således at forskning fra f.eks. sektorforskningen og universiteterne bliver samlet og formidlet til kommuner, boligorganisationer, praktikere, uddannelsesudbydere og andre aktører. Samtidig skal centeret være en kilde til inspiration for forskningsinstitutionerne, således at centeret bliver et bindeled mellem forskningsverdenen og kommuner, boligorganisationer og andre institutioner, der arbejder med boligsociale indsatser.

Målgruppen for det boligsociale udviklingscenter er overordnet de mange borgere, der bor i problemramte boligområder, og som oplever et sammenfald af problemer som f.eks. ledighed, sociale problemer, kriminalitet og manglende integration i det omgivende samfund. Centerets direkte målgruppe er kommuner, boligorganisationer og andre aktører, som i dag arbejder med boligsociale indsatser i problemramte områder.

Effekten af centerets bidrag til udførelsen og opfølgningen på de boligsociale indsatser skal løbende sandsynliggøres. Centeret skal opstille klare målbare mål for dets virke.

Til nr. 2

Ved kongelig resolution af 28. november 2016 blev ressortansvaret for sager vedrørende bl.a. almene boliger overført til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Kompetencen til at træffe afgørelser efter lov om almene boliger m.v. er den 14. december 2016 uddelegeret til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Dette indebærer som udgangspunkt, at sådanne afgørelser kan påklages til departementet. Det vil sige, at der i modsætning til tidligere findes en mulighed for en 2. instansbehandling af afgørelser. Det har ikke været hensigten, at uddelegeringen skulle medføre indførelse af en ny klagemulighed.

Der findes ikke i lov om almene boliger m.v. hjemmel for at afskære klageadgang i sager, som henlægges til en styrelse under ministeriet.

Det foreslås derfor, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, når ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en styrelse under ministeriet.

Det er hensigten at fastsætte administrative regler om, at afgørelser, der efter bemyndigelse fra ministeren træffes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til almenboligloven og i medfør heraf udstedte forskrifter, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, herunder Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement.

Det kan f.eks. være afgørelser om godkendelse af nedrivning eller salg af almene boliger, fordeling af forskellige puljer på almenboliglovens område og anvendelse af likvidationsprovenu ved likvidation af almene boligorganisationer og selvejende almene ungdoms- og ældreboliginstitutioner.

Baggrunden herfor er navnlig, at i det omfang Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse efter almenboligloven, vil der typisk være tale om en faglig vurdering. Ekspertisen til at foretage en faglig vurdering findes i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og ikke i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil retstilstanden vedrørende afgørelser efter almenboligloven komme til at svare til retstilstanden for afgørelser truffet efter en række andre boliglove, hvor der allerede findes en sådan bemyndigelse.