Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 91, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v. (almenboligloven) kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.

Det følger af almenboliglovens § 91, stk. 1, 2. pkt., at af investeringsrammerne skal mindst 400 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap.

I henhold til almenboliglovens § 91, stk. 1, 3 pkt., kan indtil 350 mio. kr. af de samlede investeringsrammer for 2015-2020, der er nævnt i 1. pkt., anvendes til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1. pkt.

Ifølge almenboliglovens § 91, stk.1, 4. pkt., reguleres beløbene i 1. og 2. pkt. én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.

Der ydes udelukkende støtte til ekstraordinære arbejder i almene boligafdelinger og ikke til den løbende vedligeholdelse. Ekstraordinære renoveringer af almene boliger med støtte fra Landsbyggefonden besluttes af den relevante boligorganisation og beboerne i den pågældende afdeling og godkendes af kommunen. Landsbyggefonden vurderer efter loven og fondens regulativ, om og i givet fald hvor stor en del af de ansøgte renoveringer, der falder inden for fondens støttemuligheder, herunder om der er plads på fondens renoveringsramme.

Landsbyggefondens rammer og tildelingskriterier er fastsat i regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt infrastrukturændringer i udsatte almene boliger og tilhørende vejledning.

Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 5. pkt. , at investeringsrammen for 2019 og 2020, som er fastsat i 1. pkt., forhøjes med 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til lån til afdelinger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1.

Forslaget indebærer, at investeringsrammen forhøjes, således at boligstandarden i de udsatte boligområder kan forbedres for at kunne tiltrække ressourcestærke beboere til området.

Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 6. pkt., at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 vil kunne give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1.

Forslaget indebærer, at der afsættes en investeringsramme for perioden 2021 og frem til 2026 til renovering af udsatte boligområder. Der er således afsat midler helt frem til 2026, hvilket vil være med til at sikre kontinuiteten i renoveringsindsatsen.

Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 7. pkt., at af den investeringsramme, der er nævnt i 6. pkt., anvendes op til 50 mio. kr. årligt til renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på afhændelse af boligerne.

Forslaget indebærer, at op til 50 mio. kr. årligt af den afsatte renoveringsramme for 2021 til 2026 kan anvendes til renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på afhændelse af boligerne. Det har yderligere den virkning, at rammen medfører incitament for boligorganisationerne til afhændelse af almene boliger som led i forandring af et udsat boligområde til en velintegreret bydel.

Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 8. pkt., at ikkeanvendte beløb nævnt i 5.-7. pkt. kan overføres til det efterfølgende år.

Forslaget indebærer, at rammen kan disponeres fleksibelt over årene med henblik på gennemførelsen af større renoveringsprojekter. Det vil betyde, at uforbrugt ramme kan overføres til senere år, og at tilsagn fra senere år vil kunne fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser.

Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 9. pkt., at beløbene i 5.-7. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Forslaget indebærer, at beløbene i 5.-7. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Det foreslås i almenboliglovens § 91, stk. 1, 10. pkt., at tilsagn fra senere år kan efter transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser.

Forslaget indebærer, at en fremrykning kun kan ske på baggrund af en konkret ansøgning fra Landsbyggefonden, som godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren. I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på aktiviteten på byggeområdet og de økonomiske konjunkturer, ligesom Finansministeriet vil blive inddraget i vurderingen.

Til nr. 2

Det følger af almenboliglovens § 91 a, stk. 1, 1. pkt., at Landsbyggefonden i årene 2015-2018 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 465 mio. kr. kan give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.

Den boligsociale indsats fastlægges i en helhedsplan, jf. almenboliglovens § 91 a, stk. 3. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en helhedsorienteret løsning af boligafdelingens problemer. Helhedsplanen skal indeholde en beskrivelse af formålet med indsatsen, herunder af de problemer indsatsen skal løse for boligområdet og dets beboere, boligområdet og de målgrupper i området, som indsatsen skal skabe forandringer for.

Der skal i helhedsplanen redegøres for mål, herunder hvilke aktiviteter der skal igangsættes for at opnå de opstillede mål for igangsatte sociale tiltag. Ligeledes skal planen indeholde sådanne tiltag, f.eks. tiltag der fremmer trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge, tiltag der styrker beskæftigelses- og erhvervsmuligheder og kultur- og fritidstilbud, tiltag der sikrer økonomisk opretning samt løbende tilskud til nedsættelse af huslejen og fysisk opretning. Dette dækker bl.a. over nødvendige renoveringsarbejder, infrastrukturændringer og miljøforbedrende foranstaltninger. Endelig skal helhedsplanen beskrive, hvordan der evalueres på indsatsen.

Det er en forudsætning for tilskud, at indsatsen indgår i en helhedsplan med en tilknyttet finansieringsplan, der er udarbejdet af en boligorganisation og godkendt af kommunalbestyrelsen, jf. almenboliglovens § 91 a, stk. 3.

Det foreslås i § 91 a, stk. 1, 1. pkt., at Landsbyggefonden i årene 2015-2018 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 380 mio. kr. kan give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.

Det er en forudsætning, jf. § 91, stk. 4, at boligorganisationen medfinansierer helhedsplanen med midler fra boligorganisationens egenkapital, i det omfang det er økonomisk muligt og forsvarligt, jf. almenboliglovens § 91, stk. 4. Landsbyggefonden kan endvidere betinge sin støtte af, at kommunen medvirker til den boligsociale indsats.

Lovændringen vil få den virkning, at der afsættes en ramme på 380 mio. kr. årligt i årene 2019 til 2026, som Landsbyggefonden kan anvende til at give tilsagn om tilskud til boligsociale indsatser og til lokal koordinering og evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger. Midlerne i den boligsociale indsats skal fremover i højere grad målrettes helhedsplaner i udsatte boligområder. Samtidig skal der være en tydeligere prioritering af midlerne til særligt veldokumenterede indsatser, der effektfuldt kan løse de udsatte boligområders udfordringer i forhold til dannelse af parallelsamfund, og som målrettes kerneområder som beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse og uddannelse.

Til nr. 3

I henhold til almenboliglovens § 91 a, stk. 1, 2. pkt., kan ikke anvendte beløb overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2018 overføres til 2019.

Det foreslås i § 91 a, stk. 1, 2. pkt., at ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder vil ikke anvendte beløb i 2018 kunne overføres til 2019.

Forslaget vil få den virkning i forhold til den nye forlængede periode til den boligsociale indsats i 2019-2026 og med et årligt beløb på 380 mio. kr., at ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.

Til nr. 4

Det følger af almenboliglovens § 91 a, stk. 1, 3. pkt., at den årlige ramme, der er nævnt i 1. pkt., reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.

Det foreslås i § 91 a, stk. 1, 3. pkt. , at videreføre den gældende bestemmelse således, at beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Forslaget vil få den virkning, at den gældende bestemmelse videreføres med henblik på at skabe mulighed for at regulere den årlige ramme, der er nævnt i 1. pkt., én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Til nr. 5

Det følger af almenboliglovens § 91 a, stk. 2, at Landsbyggefonden af den ramme, der er nævnt i stk. 1, årligt kan give tilsagn om tilskud for indtil halvdelen af rammen til nedsættelse af huslejen i de almene boligafdelinger, der er nævnt i stk. 1. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af huslejetilskud til ophør. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.

Bestemmelsen i den nuværende udformning betyder, at hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige huslejeniveau, kan Landsbyggefonden bringe et huslejetilskud til ophør.

Det foreslås i § 91 a, stk. 2, 1. pkt., at Landsbyggefonden af den ramme, der er nævnt i stk. 1, årligt kan give tilsagn på op til 240 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelser.

Lovændringen vil få den virkning, at Landsbyggefonden årligt kan give tilsagn på op til 240 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelser ud af den samlede ramme til boligsociale indsatser på 380 mio. kr. årligt i perioden 2019-2026.

Det foreslås i § 91 a, stk. 2, 2. pkt., at 10 mio. kr. årligt af de i 1. pkt. nævnte 240 mio. kr. vil målrettes til dækning af en andel af tomgangslejen i forbindelse med genhusninger fra hårde ghettoområder, jf. det foreslåede § 61 a, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling og afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L 38).

Forslaget vil lette negative økonomiske konsekvenser i form af tomgangslejen, som kan opstå i forbindelse med genhusninger fra et hårdt ghettoområde. Ordningen indrettes på en sådan måde, at der er et incitament til at mindske perioder med tomgang mest muligt.

Det foreslås i § 91 a, stk. 2, 3. pkt., at Landsbyggefonden på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis kan bringe betaling af huslejetilskud til ophør.

Forslaget betyder, at Landsbyggefondens huslejetilskud vil kunne bringes til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige huslejeniveau.

Det foreslås i § 91 a, stk. 2, 4. pkt., at beløbet bliver reguleret én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Forslaget vil få den virkning, at beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Til nr. 6

I henhold til almenboliglovens § 92, stk. 2, 1. pkt., kan støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i perioden 2015-2018 ydes inden for en samlet ramme på 600 mio. kr.

Bestemmelsen i den nuværende udformning indebærer, at nedrivning fortsat skal besluttes af boligorganisationernes øverste myndighed og godkendes af kommunalbestyrelsen og transport-, bygnings- og boligministeren. Der er mulighed for at godkende nedrivning i udsatte områder og ghettoområder, når nedrivningen kan bidrage til et samlet løft af området. Det forudsættes, at nedrivningen er koordineret med en helhedsplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden. Nedrivning i udsatte områder og ghettoområder skal være sammentænkt med kommunens boligplanlægning og i øvrigt ske i et tæt samarbejde med boligorganisationen og den lokale boligafdeling.

Det foreslås i § 92 stk. 2, 1. pkt., at støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i perioden 2019-2020 ydes inden for en årlig ramme på 140 mio. kr.

Lovændringen vil få den virkning, at der afsættes 140 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til nedrivninger i ikke udsatte boligområder, således at indsatsen kan fortsættes indtil indgåelsen af en ny samlet boligaftale.

Til nr. 7

Det følger af almenboliglovens § 92, stk. 2, 1. pkt., at støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i perioden 2015-2018 ydes inden for en samlet ramme på 600 mio. kr.

Bestemmelsen i den nuværende udformning indebærer, at Landbyggefonden kan yde støtte til nedrivning af almene boliger, jf. almenboliglovens § 92, stk. 2, inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018. Indtil 200 mio. kr. af rammen kan anvendes til nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres. Landsbyggefondens støtte kan udgøre op til 60 pct. af det samlede støttebehov. Derimod kan Landsbyggefonden ikke støtte nedrivning af hele boligafdelinger, når begrundelsen for nedrivningen ikke er de nævnte forhold. Nedrivning skal fortsat besluttes af boligorganisationernes øverste myndighed og godkendes af kommunalbestyrelsen og transport-, bygnings- og boligministeren.

Det foreslås i § 92 stk. 2, 2. pkt., at støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i udsatte boligområder kan ydes inden for en årlig ramme på 140 mio. kr. i perioden 2019-2026.

Forslaget vil få den virkning, at der af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden i forhold til nedrivning, afsættes en årlig ramme på 60 mio. kr. i perioden 2019-2026 til nedrivning af almene boliger i de udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1.

Det foreslås i § 92, stk. 2, 3. pkt., at ikke anvendte beløb nævnt i 1. og 2. pkt. kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.

Forslaget vil have den virkning, at ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. Bestemmelsen omfatter beløb efter de foreslåede § 92, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det foreslås i § 92, stk. 2, 4. pkt., at beløbene nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Forslaget vil have den virkning, at beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, samt at det reguleres næste gang den 1. januar 2019. Bestemmelsen omfatter beløb efter de foreslåede § 92, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Til nr. 8

I henhold til almenboliglovens § 92, stk. 2, 2. pkt., kan indtil 200 mio. kr. af rammen som nævnt i 1. pkt. anvendes til nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres.

Det foreslås, at § 92, stk. 2, 2. pkt., som bliver 5. pkt., ændres, således at rammen som nævnt i 1. pkt. kan anvendes til nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres.

Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1 nr. 6, hvor det foreslås, at der i § 92, stk. 2, 1. pkt. afsættes en årlig ramme på 140 mio. kr. i perioden 2019 til 2020 til nedrivning af almene boliger. Det skal fortsat være muligt for Landsbyggefonden at støtte nedrivning af hele boligafdelinger på de hidtil gældende betingelser, men der er ikke længere fastsat en delramme for nedrivning af hele boligafdelinger.

Til nr. 9

Efter den gældende § 92 i almenboligloven kan Landsbyggefonden yde støtte til forskellige formål til boligafdelinger, der har så væsentlige økonomiske problemer, at de vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.

Det fremgår af almenboliglovens § 92, stk. 1, at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, kan yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendigt udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud.

Ifølge almenboliglovens § 92, stk. 2, kan støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i perioden 2015-2018 ydes inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. Indtil 200 mio. kr. af rammen som nævnt i 1. pkt. kan anvendes til nedrivning af hele boligafdelinger. Det er en betingelse for at fonden kan yde støtte til nedrivning af hele boligafdelinger, at afdelingen har vedvarende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres. Derimod kan Landsbyggefonden ikke yde støtte til nedrivning af hele boligafdelinger, der ikke opfylder disse kriterier.

Det foreslås i § 92, stk. 3, at Landsbyggefonden kan yde støtte efter stk. 1 til boligafdelinger, der er omfattet af en afviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 2.

Forslaget vil få den virkning, at der gives mulighed for, at fonden også kan yde støtte til gennemførelse af en afviklingsplan. Landsbyggefonden vil således med forslaget få mulighed for at yde støtte til renovering af boligerne med henblik på salg, idet afvikling af et boligområde også kan ske ved salg af de pågældende almene boliger. Desuden kan der være tale om nedrivning af dele af eller hele boligafdelinger, der er omfattet af en afviklingsplan, fordi nedrivning ofte er et nødvendigt værktøj i de fysiske omdannelser med henblik på markant at forandre boligområderne fra udsatte områder til velintegrerede bydele.

Lovforslaget vil yderligere få den virkning, at støtte skal ydes som tilskud, da der efter nedrivning af en hel boligafdeling ikke vil være beboere, der over huslejen kan bidrage til at tilbagebetale lån.

Til nr. 10

Efter den gældende § 92 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v. (almenboligloven) bidrager Landsbyggefonden i hvert af årene 2015 til 2018 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, til ydelsesstøtte med et beløb, der svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 i almenboligloven samt tilsagn efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a i friplejeboligloven.

Bestemmelsen i den nuværende udformning skal forstås i sammenhæng med, at finansieringsreglerne for nybyggeri løbende er blevet ændret siden 2002, og refusionsprocenten har været markant højere i tidligere perioder. Den nuværende ordning er således, at Landsbyggefonden refunderer 25 pct. af ydelsesstøtten for nybyggeri med tilsagn efter almenboliglovens §§ 115 og 117 samt § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a i friplejeboligloven i hvert af årene 2015-2018.

Tilsagn til støttet byggeri, som både omfatter nyopførte byggerier samt ombygning, har hjemmel i almenboliglovens § 115, stk. 1-5. Desuden har tilsagn til ydelsesstøtte til etablering af selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbygning til den selvejende ungdomsboliginstitutions ejendom hjemmel i almenboliglovens § 117. Universitetsnære almene ungdomsboliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 6 , er ikke omfattet af bestemmelsen i almenboliglovens § 92 a, stk. 1, 1. pkt.

Det er en betingelse for tilsagn efter § 11 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om friplejeboliger, samt efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, at boligerne etableres ved nybyggeri eller ved gennemgribende ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte.

Det foreslås, at § 92 a, stk. 1, 1. pkt ., ændres, således at Landsbyggefonden bidrager af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, til ydelsesstøtten, jf. § 130 og § 13 i lov om friplejeboliger, med et beløb, der svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 11 a i lov om friplejeboliger.

Forslaget vil få den virkning, at Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte til lån til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 11 a i friplejeboligloven fortsætter uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 11

Det følger af almenboliglovens § 92 b, stk. 1, at Landsbyggefonden i årene 2015-2020 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. med transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse kan give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i områder, som opfylder mindst to af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, som definerer ghettoområder. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2020 overføres til 2021. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.

Det er en forudsætning, at infrastrukturændringer sker som led i en godkendt helhedsplan, der skal indeholde en analyse af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende boligområde og den omgivende by sikres.

Formålet med tilskuddet er at bryde boligområdets isolation ved at sikre sammenhæng med den omgivende by eller ved at omdisponere områdets interne struktur. Tilskuddet kan ydes til fysiske foranstaltninger i form af etablering, ændring eller nedlæggelse af f.eks. torve, pladser, sti- eller vejsystemer, der har betydning herfor.

Ikke anvendte beløb kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2020 overføres til 2021. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset -første gang den 1. januar 2016.

Det foreslås, at § 92 b , stk. 1, 1. pkt., affattes således, at Landsbyggefonden i årene 2019-2026 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 195 mio. kr. årligt i 2019-2020, 190 mio. kr. årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse kan give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1.

Forslaget vil sikre, at rammen til infrastrukturindsatser fastsættes til 190 mio. kr. i hvert af årene 2021-2024 og 185 mio. kr. i hvert af årene 2025 og 2026, og at den eksisterende ramme til infrastrukturindsatser forhøjes i 2019 og 2020 med 35 mio. kr. årligt for at sikre, at projekter i de udsatte områder kan igangsættes hurtigere.

Det er en forudsætning for, at Landsbyggefonden kan meddele tilsagn om støtte til infrastrukturændringer, at boligafdelingen indgår i et boligområde, som opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling og afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L 38).

Det foreslås i § 92 b , stk. 1, 2. pkt., at ikke anvendte beløb kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.

Forslaget vil have den virkning, at ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.

Det foreslås i 92 b , stk. 1, 3. pkt. , at beløbene nævnt i 1. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Forslaget vil have den virkning, at beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, samt at det reguleres næste gang den 1. januar 2019.

Til nr. 12

Der er tale om konsekvensrettelser i § 96, stk. 1 , som konsekvens af, at der efter § 92, stk. 2, er indsat et nyt stykke, hvorefter stk. 3 bliver stk. 4.

Der er med de foreslåede ændringer ikke foretaget materielle ændringer af gældende ret, men alene foretaget lovtekniske konsekvensændringer.

Til nr. 13

Der er tale om rettelser i § 143 n , som konsekvens af, at der efter § 92, stk. 2, er indsat et nyt stykke, hvorefter stk. 3 bliver stk. 4.

Der er med de foreslåede ændringer ikke foretaget materielle ændringer af gældende ret, men alene foretaget lovtekniske konsekvensændringer.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Da lov om almene boliger m.v., der ændres med dette lovforslag, ikke gælder for Færøerne og Grønland, vil de foreslåede ændringer heller ikke finde for Færøerne og Grønland.