Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Justering af retten til ferie med ledighedsydelse, justering af mulighederne for befordringsgodtgørelse og af overgangsbestemmelsen for voksenlærlingeordningen m.v.) § 1

Til nr. 1

I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3, henvises der til § 22, stk. 3-5, der handler om ydelser til personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3. Henvisning til § 22, stk. 3-5, blev indført ved § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

§ 22, stk. 2-4, blev ophævet ved lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Ved en fejl blev § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i samme forbindelse.

Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som fremgår af den gældende lovgivning, ikke er korrekt.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3 , til »§ 22, stk. 3-5 «, ændres til »§ 22, stk. 2 og 3«.

Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som ydelsesmodtagerne kan modtage.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til nr. 2

I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 h, stk. 1, henvises til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, som omhandler selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb og revalideringsydelse m.v.

Kapitel 6 blev imidlertid ophævet med § 2, nr. 57, og reglerne om revalidering blev indsat i et nyt kapitel 6 c med § 2, nr. 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 h, stk. 1, ændres fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7» til kapitel 4, 6 a- 6 c eller 7«.

Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 3

I de gældende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., henvises der til § 22, stk. 3, 4 eller 5.

Ved en fejl blev § 6, nr. 7, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i forbindelse med ændringen af § 6, nr. 11, vedrørende ændringen af § 22, stk. 2-4, som blev ophævet ved § 22, nr. 1, i lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som fremgår af den gældende lovgivning ikke er korrekt.

Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., til »§ 22, stk. 3, 4 eller 5«, ændres til »§ 22, stk. 2 og 3«.

Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som ydelsesmodtagerne kan modtage.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til nr. 4

I de gældende regler i § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at for en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder reglerne i § 13, stk. 1, 2 og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse. De nævnte regler vedrører personens rådighedsforpligtelse, herunder at personen skal udnytte sine uddannelsesmuligheder.

Det er alene personer, der modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, som kan modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt et uddannelsespålæg efter § 30 i samme lov.

I de gældende regler i § 13 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter § 11, som åbenlyst uddannelsesparat skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

I de gældende regler i § 13 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

Det følger af de gældende regler i integrationsloven, at personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter integrationsloven alene kan visiteres som jobparate eller aktivitetsparate. Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter integrationsloven, kan derfor ikke visiteres som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate. Det er alene personer, der modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram, der kan visiteres som uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat.

Det foreslås derfor, at § 13, stk. 13, og § 13 a, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. ændres, således at »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« udgår og erstattes med »overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven«.

Hermed vil bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik være i overensstemmelse med de gældende regler om visitation af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som er omfattet af et program efter integrationsloven. Overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, vil fortsat være omfattet af bestemmelsen, da de kan visiteres uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate. Bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik vil endvidere være i overensstemmelse med, at det alene er personer, der modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, som er omfattet af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder uddannelsespålæg efter § 30 i samme lov.

Der sker med ændringen af bestemmelsen ikke materielle ændringer af retstilstanden.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.

Til nr. 5

Det følger af den gældende regel i § 13 f, stk. 12, nr. 3, der omhandler skærpet rådighedskrav, at opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.

Det foreslås, at i § 13 f, stk. 12, nr. 3, ændres» lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«, til »barselsloven«.

Baggrunden er, at »lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel« overalt i loven i øvrigt er ændret til »barselsloven«.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i retstilstanden.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende regel i § 38, stk. 1, at hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås i § 38, stk. 1, at henvisningen til § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt. ændres til § 13 a, stk. 2. Forslaget er en af den nyaffattelse af § 13 a, stk. 2, som blev vedtaget med lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)).

Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 38, stk.1.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 1, at en person, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og kontanthjælp m.v. efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1. har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller

2. uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

I den gældende regel i § 42 om samme hændelser, fremgår det af stk. 3, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Der er ikke indsat en lignende bestemmelse i § 43.

Det foreslås derfor, at der i § 43 efter stk. 2, indsættes et nyt stykke, hvor det fremgår, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Dermed bliver reglerne enslydende i forhold til, hvornår nedsættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1 og § 43, stk. 1, bortfalder, hvilket har været intentionen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.

Til nr. 8

I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 1, vedrørende §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser), blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69, stk. 3, og § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at ændringen i § 2, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om, at tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. skulle indsættes i §§ 69 og 69 k, indsættes i de gældende regler i § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, ved denne lov.

Det foreslås, at der i § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og i § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, efter tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensations til handicappede i erhverv m.v.

Baggrunden for ændringerne er, at en nyuddannet person med handicap, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp modtager tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvor de tidligere har modtaget tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.

Med ændringen bliver bestemmelserne affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelserne skal have virkning fra den

1. januar 2020.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 9

Det fremgår af de gældende regler i § 69, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.

I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 60 af § 69, stk. 3, nr. 3, ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter hensigten fra den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 60, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.

Det foreslås, at i § 69, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale « til »jobsamtale «.

Baggrunden for ændringen er, at alle samtaler med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler.

Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen skal have virkning fra den 1. januar 2020.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 10

Ved en fejl er der ikke indsat en bestemmelse i § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love om, at i § 69, stk. 3, nr. 3, skal »eller « udgå, når beskæftigelsesministeren sætter § 2, nr. 61 og 62 i kraft.

Det foreslås derfor, at i § 13, stk. 3, nr. 3 , ændres »kommunen eller« til »kommunen,«.

Der er alene tale om en sproglig korrektion, som skal træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af nr. 11 og 12 i denne lov.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love blev der ved ændringen af § 2, nr. 61, af § 69 ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § § 2, nr. 61, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.

Det foreslås, at i § 69, stk. 3, nr. 4, ændres »plan.« til »plan, eller«.

Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 5 i § 69, stk. 3. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1. ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2. afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3. udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

4. undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, selv digitalt skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.

Pligt til selvbooking blev indført ved lov nr. 548 af 7. maj 2019 for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer der modtager ressourceforløbsydelse et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde eller uddannelse. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.

I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 62, af § 69 ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 62, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 nyaffattes ved denne lov.

Det foreslås, at der i § 69, stk. 3, indsættes et nyt nr. 5, om, at hvis en person undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret rådighedsvurdere vedkommende.

Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt og at dette skal ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Hvis personen ikke booker inden for den fastsatte frist, får det betydning for personens ydelse. Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler. Det følger af § 45 i bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, personen har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller personen har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.

En person kan fritages for pligten til at booke jobsamtaler, hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen ikke ønsker at blive fritaget.

Det foreslås fastsat, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, kan borgeren ikke få hjælp for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til det sker eller personen kontakter jobcenteret.

Der er ikke foretage materielle ændring i bestemmelsen i forhold til bemærkninger til det vedtagne lovforslag, jf. nedenstående.

Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det fremgår af gældende regel i § 69 k, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringerne af § 2, nr. 63, af §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69, stk. 6, og § 69 k, stk. 6, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 63, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 69, stk. 6 og § 69 k, stk. 6, fra »§ 30« b til »§ 46«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020.

Dermed bliver bestemmelserne affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.

I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 72, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter dens hensigt fra den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 72, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.

Det foreslås, at i § 69 k, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til »jobsamtale « og at »kommunen eller« ændres til »kommunen, «.

Baggrunden for ændringen er, at alle samtaler med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler.

Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen skal have virkning fra den 1. januar 2020.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 73, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 73, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.

Det foreslås, at i § 69 k, stk. 3, nr. 4, ændres »plan« til »plan, eller «.

Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 6 i § 69, stk. 3. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020.

Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 16

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1. ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2. afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3. udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

4. undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.

I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 74, af 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelsen. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 74, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.

Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, som nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,

at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate, kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil borgeren ikke kunne få ressourceforløbsydelse for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til, det sker eller personen kontakter jobcenteret.

Der er ikke foretage materielle ændring i bestemmelsen i forhold til bemærkninger til det vedtagne lovforslag, jf. nedenstående. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020, da det af § 34, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats allerede er fastsat at personer, der er i et jobafklaringsforløb, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie.

Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:

1. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

2. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

3. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e om ferie med ledighedsydelse, således at der tages højde for, at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.

Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af ledighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august 2020 vil have ret til op til 25 dage med ledighedsydelse.

Det foreslås derfor, at der i § 74 a, stk. 3, nr. 1 , indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.

Med forslaget vil personer, der kan modtage ledighedsydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledighedsydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.

Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer, der modtager feriedagpenge.

De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse under ferie ændres ikke.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.

Til nr. 18

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie.

Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:

1. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

2. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

3. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e om ferie med ledighedsydelse, således at der tages højde for, at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.

Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af ledighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august 2020 vil have ret til op til 25 dage med ledighedsydelse.

Det foreslås derfor, at der i § 74 a, stk. 3, nr. 2 , indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.

Med forslaget vil personer, der kan modtage ledighedsydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledighedsydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.

Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer, der modtager feriedagpenge.

De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse under ferie ændres ikke.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.

Til nr. 19

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie.

Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:

1. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

2. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

3. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e om ferie med ledighedsydelse, således at der tages højde for, at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.

Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af ledighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august 2020 vil have ret til op til 25 dage med ledighedsydelse.

Det foreslås derfor, at der i § 74 a, stk. 3, nr. 3 , indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.

Med forslaget vil personer, der kan modtage ledighedsydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledighedsydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.

Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer, der modtager feriedagpenge.

De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse under ferie ændres ikke.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.

Til nr. 20

Efter den gældende regel i § 91, stk. 3, henvises der til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, i loven.

Kapitel 6 om revalidering blev imidlertid ophævet, og reglerne om revalidering blev videreført med et nyt kapitel 6 c i loven med § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 91, stk. 3, ændres fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til» kapitel 4, 6 a- 6 c og 7 «.

Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 21

Efter den gældende regel i § 96 henvises der to steder til kapitel 4 og 6 i loven.

Kapitel 6 om revalidering blev imidlertid ophævet, og reglerne om revalidering blev videreført med et nyt kapitel 6 c i loven med § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 96 to steder ændres fra »kapitel 4 og 6« til »kapitel 4 og 6 c«. Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.