I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 4 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, og § 91, stk. 3, ændres »§ 22, stk. 3-5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.
2. I § 10 h, stk. 1, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7« til: »kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 22, stk. 3, 4 eller 5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.
4. I § 13, stk. 13, ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg« til: »overgangsydelse, ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg«.
5. I § 13 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp« til: »overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp«.
6. I § 13 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller overgangsydelse« til: », overgangsydelse«.
7. I § 13 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelseshjælp« til: »overgangsydelse, og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp«.
8. I § 13 f, stk. 12, nr. 3, ændres »lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel« til: »barselsloven«.
9. I § 38, stk. 1, udgår », 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.«
10. I § 43 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen konstaterer forseelsen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
11. I § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, indsættes efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
12. I § 69, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamtale«.
13. I § 69, stk. 3, nr. 3, ændres »kommunen eller« til: »kommunen,«.
I § 69, stk. 3, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan, eller«.
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 7, nr. 4,« til: »§ 13, stk. 7,«.
2. I § 76, stk. 1, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-7«.
3. I § 76, stk. 2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-7«.
4. I § 81, 2. pkt., indsættes efter »fravigelse af«: »rimelighedskravet og«.
5. § 175, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud efter kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter en konkret vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse.«
6. § 175, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud efter kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter en konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring efter denne bestemmelse.«
7. I § 209, stk. 8, ændres »§ 6, stk. 2-5« til: »§ 6, nr. 2-5«.
8. I § 209, stk. 9, indsættes efter »§ 10, stk. 6«: »og 7«.
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016 og § 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 6 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 17, stk. 4« til: »§ 17, stk. 3«.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) foretages følgende ændring:
1. § 2, nr. 61 og 62, ophæves.
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og senest ved § 13 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændring.
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »stk. 7, 9 og 12«: »og § 9 a, stk. 4 og 7«.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 13-15.
Stk. 3. § 1, nr. 11, 12 og 16-19, og § 2, nr. 8, har virkning fra den 1. januar 2020.
Givet på Fredensborg Slot, den 27. april 2020
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Peter Hummelgaard
15. I § 69, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
16. I § 69, stk. 6, og § 69 k, stk. 6, ændres »§ 30 b« til: »§ 46«.
17. I § 69 k, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamtale«, og »kommunen eller« ændres til: »kommunen,«.
18. I § 69 k, stk. 3, nr. 4, ændres »plan« til: »plan, eller«.
19. I § 69 k, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
20. I § 74 e, stk. 3, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:
»I perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«
21. I § 74 e, stk. 3, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«
22. I § 74 e, stk. 3, nr. 3, indsættes som 2. pkt.:
»I perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«
23. I § 91, stk. 3, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til: »kapitel 4, 6 a-6 c og 7«.
24. To steder i § 96 ændres »kapitel 4 og 6« til: »kapitel 4 og 6 c«.
Til nr. 1
I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3, henvises der til § 22, stk. 3-5, der handler om ydelser til personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3. Henvisning til § 22, stk. 3-5, blev indført ved § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.
§ 22, stk. 2-4, blev ophævet ved lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Ved en fejl blev § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i samme forbindelse.
Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som fremgår af den gældende lovgivning, ikke er korrekt.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3 , til »§ 22, stk. 3-5 «, ændres til »§ 22, stk. 2 og 3«.
Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som ydelsesmodtagerne kan modtage.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til nr. 2
I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 h, stk. 1, henvises til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, som omhandler selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb og revalideringsydelse m.v.
Kapitel 6 blev imidlertid ophævet med § 2, nr. 57, og reglerne om revalidering blev indsat i et nyt kapitel 6 c med § 2, nr. 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 h, stk. 1, ændres fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7» til kapitel 4, 6 a- 6 c eller 7«.
Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 3
I de gældende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., henvises der til § 22, stk. 3, 4 eller 5.
Ved en fejl blev § 6, nr. 7, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i forbindelse med ændringen af § 6, nr. 11, vedrørende ændringen af § 22, stk. 2-4, som blev ophævet ved § 22, nr. 1, i lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som fremgår af den gældende lovgivning ikke er korrekt.
Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., til »§ 22, stk. 3, 4 eller 5«, ændres til »§ 22, stk. 2 og 3«.
Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som ydelsesmodtagerne kan modtage.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til nr. 4
I de gældende regler i § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at for en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder reglerne i § 13, stk. 1, 2 og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse. De nævnte regler vedrører personens rådighedsforpligtelse, herunder at personen skal udnytte sine uddannelsesmuligheder.
Det er alene personer, der modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, som kan modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt et uddannelsespålæg efter § 30 i samme lov.
I de gældende regler i § 13 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter § 11, som åbenlyst uddannelsesparat skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.
I de gældende regler i § 13 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Det følger af de gældende regler i integrationsloven, at personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter integrationsloven alene kan visiteres som jobparate eller aktivitetsparate. Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter integrationsloven, kan derfor ikke visiteres som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate. Det er alene personer, der modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram, der kan visiteres som uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat.
Det foreslås derfor, at § 13, stk. 13, og § 13 a, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. ændres, således at »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« udgår og erstattes med »overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven«.
Hermed vil bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik være i overensstemmelse med de gældende regler om visitation af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som er omfattet af et program efter integrationsloven. Overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, vil fortsat være omfattet af bestemmelsen, da de kan visiteres uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate. Bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik vil endvidere være i overensstemmelse med, at det alene er personer, der modtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, som er omfattet af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder uddannelsespålæg efter § 30 i samme lov.
Der sker med ændringen af bestemmelsen ikke materielle ændringer af retstilstanden.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.
Til nr. 5
Det følger af den gældende regel i § 13 f, stk. 12, nr. 3, der omhandler skærpet rådighedskrav, at opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
Det foreslås, at i § 13 f, stk. 12, nr. 3, ændres» lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«, til »barselsloven«.
Baggrunden er, at »lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel« overalt i loven i øvrigt er ændret til »barselsloven«.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i retstilstanden.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende regel i § 38, stk. 1, at hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås i § 38, stk. 1, at henvisningen til § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt. ændres til § 13 a, stk. 2. Forslaget er en af den nyaffattelse af § 13 a, stk. 2, som blev vedtaget med lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)).
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 38, stk.1.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 1, at en person, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og kontanthjælp m.v. efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
I den gældende regel i § 42 om samme hændelser, fremgår det af stk. 3, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Der er ikke indsat en lignende bestemmelse i § 43.
Det foreslås derfor, at der i § 43 efter stk. 2, indsættes et nyt stykke, hvor det fremgår, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Dermed bliver reglerne enslydende i forhold til, hvornår nedsættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1 og § 43, stk. 1, bortfalder, hvilket har været intentionen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.
Til nr. 8
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 1, vedrørende §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser), blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69, stk. 3, og § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at ændringen i § 2, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om, at tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. skulle indsættes i §§ 69 og 69 k, indsættes i de gældende regler i § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, ved denne lov.
Det foreslås, at der i § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og i § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, efter tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensations til handicappede i erhverv m.v.
Baggrunden for ændringerne er, at en nyuddannet person med handicap, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp modtager tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvor de tidligere har modtaget tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.
Med ændringen bliver bestemmelserne affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelserne skal have virkning fra den
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 9
Det fremgår af de gældende regler i § 69, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 60 af § 69, stk. 3, nr. 3, ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter hensigten fra den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 60, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i § 69, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale « til »jobsamtale «.
Baggrunden for ændringen er, at alle samtaler med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen skal have virkning fra den 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 10
Ved en fejl er der ikke indsat en bestemmelse i § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love om, at i § 69, stk. 3, nr. 3, skal »eller « udgå, når beskæftigelsesministeren sætter § 2, nr. 61 og 62 i kraft.
Det foreslås derfor, at i § 13, stk. 3, nr. 3 , ændres »kommunen eller« til »kommunen,«.
Der er alene tale om en sproglig korrektion, som skal træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af nr. 11 og 12 i denne lov.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love blev der ved ændringen af § 2, nr. 61, af § 69 ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § § 2, nr. 61, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i § 69, stk. 3, nr. 4, ændres »plan.« til »plan, eller«.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 5 i § 69, stk. 3. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, selv digitalt skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.
Pligt til selvbooking blev indført ved lov nr. 548 af 7. maj 2019 for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer der modtager ressourceforløbsydelse et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde eller uddannelse. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 62, af § 69 ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 62, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 nyaffattes ved denne lov.
Det foreslås, at der i § 69, stk. 3, indsættes et nyt nr. 5, om, at hvis en person undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret rådighedsvurdere vedkommende.
Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt og at dette skal ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.
Hvis personen ikke booker inden for den fastsatte frist, får det betydning for personens ydelse. Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler. Det følger af § 45 i bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, personen har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller personen har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.
En person kan fritages for pligten til at booke jobsamtaler, hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen ikke ønsker at blive fritaget.
Det foreslås fastsat, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, kan borgeren ikke få hjælp for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til det sker eller personen kontakter jobcenteret.
Der er ikke foretage materielle ændring i bestemmelsen i forhold til bemærkninger til det vedtagne lovforslag, jf. nedenstående.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det fremgår af gældende regel i § 69 k, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringerne af § 2, nr. 63, af §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69, stk. 6, og § 69 k, stk. 6, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 63, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 69, stk. 6 og § 69 k, stk. 6, fra »§ 30« b til »§ 46«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020.
Dermed bliver bestemmelserne affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 72, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter dens hensigt fra den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 72, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i § 69 k, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til »jobsamtale « og at »kommunen eller« ændres til »kommunen, «.
Baggrunden for ændringen er, at alle samtaler med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen skal have virkning fra den 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 73, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 73, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i § 69 k, stk. 3, nr. 4, ændres »plan« til »plan, eller «.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 6 i § 69, stk. 3. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der ved ændringen af § 2, nr. 74, af 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelsen. Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 74, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, som nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate, kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.
Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil borgeren ikke kunne få ressourceforløbsydelse for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til, det sker eller personen kontakter jobcenteret.
Der er ikke foretage materielle ændring i bestemmelsen i forhold til bemærkninger til det vedtagne lovforslag, jf. nedenstående. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020, da det af § 34, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats allerede er fastsat at personer, der er i et jobafklaringsforløb, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 17
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie.
Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e om ferie med ledighedsydelse, således at der tages højde for, at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.
Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af ledighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august 2020 vil have ret til op til 25 dage med ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at der i § 74 a, stk. 3, nr. 1 , indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.
Med forslaget vil personer, der kan modtage ledighedsydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledighedsydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.
Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer, der modtager feriedagpenge.
De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse under ferie ændres ikke.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Til nr. 18
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie.
Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e om ferie med ledighedsydelse, således at der tages højde for, at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.
Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af ledighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august 2020 vil have ret til op til 25 dage med ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at der i § 74 a, stk. 3, nr. 2 , indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.
Med forslaget vil personer, der kan modtage ledighedsydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledighedsydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.
Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer, der modtager feriedagpenge.
De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse under ferie ændres ikke.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Til nr. 19
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie.
Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e om ferie med ledighedsydelse, således at der tages højde for, at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.
Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af ledighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august 2020 vil have ret til op til 25 dage med ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at der i § 74 a, stk. 3, nr. 3 , indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.
Med forslaget vil personer, der kan modtage ledighedsydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledighedsydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.
Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer, der modtager feriedagpenge.
De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse under ferie ændres ikke.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Til nr. 20
Efter den gældende regel i § 91, stk. 3, henvises der til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, i loven.
Kapitel 6 om revalidering blev imidlertid ophævet, og reglerne om revalidering blev videreført med et nyt kapitel 6 c i loven med § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 91, stk. 3, ændres fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til» kapitel 4, 6 a- 6 c og 7 «.
Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 21
Efter den gældende regel i § 96 henvises der to steder til kapitel 4 og 6 i loven.
Kapitel 6 om revalidering blev imidlertid ophævet, og reglerne om revalidering blev videreført med et nyt kapitel 6 c i loven med § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 96 to steder ændres fra »kapitel 4 og 6« til »kapitel 4 og 6 c«. Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på barsel, og som er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en jobsamtale.
Bestemmelsen vedrører job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Ifølge bestemmelsen skal jobcenteret tilbyde en jobsamtale til personer i målgruppen, som er på barsel, og som er fritaget fra rådighedspligten efter § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.
§ 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik indeholdt før 1. januar 2020 en oplistning i 10 numre af, hvilke rimelige grunde der kunne fritage fra rådighedspligten. I nr. 4 var det anført som rimelig grund, at personen havde ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, var ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Oplistningen i de 10 numre i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik blev ophævet pr. 1. januar 2020 ved lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.). Selvom oplistningen er ophævet, gælder de rimelige grunde som fx barsel til, at man kan fritages fra rådighedsforpligtelsen fortsat, jf. bemærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende 2019-20, A, L 66, som fremsat, side 21.
Det foreslås derfor, at i § 27, stk. 2, ændres henvisningen til »§ 13, stk. 7, nr. 4«, til »§ 13, stk. 7«.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er alene en lovteknisk ændring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 76 stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at løntilskuddet til private arbejdsgivere udgør 79,68 kr. pr. time, jf. dog stk. 4 og 5. Bestemmelsen i § 76, stk. 1, fastlægger den løntilskudssats, der som hovedregel udbetales til private arbejdsgivere, dog med de undtagelser som fremgår af stk. 4 og 5.
Ved affattelse af bestemmelsen blev der ikke tillige henvist til § 76, stk. 6 og 7, hvor der er undtagelser vedrørende tilfælde, hvor førtidspensionister ansættes med løntilskud, og hvor der skal ske nedsættelse af løntilskuddet med det beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige, som følge af at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.
Det foreslås, at i § 76 stk. 1, ændres henvisningen til »stk. 4 og 5« til en henvisning til »stk. 4-7«.
Med forslaget vil det fremgå klart af § 76, stk. 1, at der i stk. 4-7 er visse undtagelser til den løntilskudssats, som fremgår af stk. 1.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er alene en lovteknisk ændring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 76, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, fastlægger den løntilskudssats, der som hovedregel udbetales til offentlige arbejdsgivere, dog med de undtagelser som fremgår af stk. 3-5.
Ved affattelse af bestemmelsen blev der ikke tillige henvist til § 76, stk. 6 og 7, hvor der er undtagelser vedrørende tilfælde, hvor førtidspensionister ansættes med løntilskud, og hvor der skal ske nedsættelse af løntilskuddet med det beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige, som følge af at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.
Det foreslås, at i § 76 stk. 2, ændres henvisningen til »stk. 3-5« til en henvisning til »stk. 3-7«.
Med forslaget vil det fremgå klart af § 76, stk. 2, at der i stk. 3-7 er visse undtagelser til den løntilskudssats, som fremgår af stk. 2.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er alene en lovteknisk ændring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter lovens § 77 og merbeskæftigelseskravet efter lovens § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere regler om ansættelse med løntilskud i kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I bekendtgørelsen er der bl.a. indarbejdet en regel om, at rimelighedskravet ikke skal opfyldes i forbindelse med ansættelse af førtidspensionister med løntilskud. Reglen blev indarbejdet som en udmøntning af satspuljeaftalen fra 2019. I satspuljeaftalen blev det aftalt at permanentgøre en forsøgsordning for førtidspensionisters mulighed for ansættelse med løntilskud, hvor førtidspensionister i løntilskud var undtaget fra rimelighedskravet.
Lovens bemyndigelsesbestemmelse blev ved en fejl ikke ændret, så det klart fremgår, at der kan ske fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrupper.
Det foreslås, at der i § 81, 2. pkt., efter ordene »fravigelse af« indsættes ordene »rimelighedskravet og«.
Med forslaget vil det klart fremgå af § 81, at der kan ske en fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrupper.
Dermed sker der en udvidende justering af bemyndigelsen til at fastætte regler om fravigelse af rimelighedskravet, således er der ikke vil kunne være tvivl om hjemlen i forhold til den fastsatte bekendtgørelsesregel om, at rimelighedskravet ikke gælder for førtidspensionister i forbindelse med ansættelse med løntilskud.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 175, stk. 1, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11-13, efter en konkret vurdering kan få befordringsgodtgørelse efter bestemmelsen i § 175, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Bestemmelsen vedrører målgrupperne ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats. Til disse målgrupper kan der efter en konkret vurdering gives befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud, når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km.
Det fremgår, at bestemmelsen vedrører deltagelse i tilbud efter kapitlerne 11-13, dvs. virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats. Det er imidlertid ikke muligt at give nytteindsats til de pågældende to målgrupper og for unge under 18 år er det ikke muligt at få tilbud om løntilskud.
Det har været forudsat, at bestemmelsen – ligesom den tilsvarende bestemmelse i den tidligere lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – for ledige selvforsørgende skulle gælde for deltagelse i virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalificering, og for unge under 18 år skulle gælde for deltagelse i virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering.
Det foreslås, at lovens § 175, stk. 1, 3. pkt., affattes således, at bestemmelsen for ledige selvforsørgende vedrører deltagelse i tilbud efter lovens kapitel 11, 12 og 14, dvs. virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalificering, og at bestemmelsen for unge under 18 år omfatter deltagelse i tilbud efter lovens kapitel 11 og 14, dvs. virksomhedsparktik samt vejledning og opkvalificering.
Dermed vil målgrupperne af ledige selvforsørgende og unge under 18 år efter en konkret vurdering kunne få befordringsgodtgørelse for den transport, der ligger ud over 24 km pr. dag mellem bopæl og tilbudsstedet og retur, når de deltager i disse tilbud.
Lovteksten bringes dermed i overensstemmelse med intentionen i loven og med den tidligere lov før 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.4.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 175, stk. 4, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 13, efter en konkret vurdering kan få dækket de faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Bestemmelsen vedrører målgrupperne ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats, som deltager i tilbud om virksomhedspraktik og nytteindsats. Det er imidlertid ikke muligt at give nytteindsats til de pågældende to målgrupper.
Det foreslås, at § 175, stk. 4, 2. pkt. ændres til, at ledige selvforsørgende efter en konkret vurdering vil kunne få dækket de faktiske udgifter til befordring under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalificering, og at unge under 18 år vil kunne få dækket de faktiske udgifter til befordring under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering, såfremt udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Lovteksten bringes dermed i overensstemmelse med intentionen og med den tidligere lov før 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.4.
Til nr. 7
Det fremgår af overgangsbestemmelsen i § 209, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvordan tidsperioder for kontaktforløb samt ret og pligt til tilbud skal opgøres for personer, der forud for lovens ikrafttræden den 1. januar 2020 modtog integrationsydelse uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Det fremgår, at den integrationsydelse, som personen modtog forud for lovens ikrafttræden, sidestilles med overgangsydelse, når perioder med samme forsørgelsesydelse skal opgøres.
Bestemmelsen vedrører således personer, der modtager overgangsydelse, og som før lovens ikrafttrædelse modtog integrationsydelse. Ved en fejl i bestemmelsen omtales disse som målgrupperne § 6, stk. 2-5, hvilket skulle have været § 6, nr. 2-5. Der eksisterer ikke i loven en § 6, stk. 2-5.
Det foreslås, at lovteksten i § 209, stk. 8, ændres til den korrekte henvisning til de målgrupper i loven, der kan være overgangsydelsesmodtagere, nemlig målgrupperne i lovens § 6, nr. 2-5. Dermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse med intentionen i reglerne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.5.
Til nr. 8
Efter den gældende overgangsbestemmelse for voksenlærlingsordningen i § 209, stk. 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forhøjes tilskudssatsen fra den 1. januar 2020 efter lovens § 159, stk. 2, for arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud efter:
§ 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer eller
§ 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere ændringer.
Der kan gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med en person der er fyldt 25 år, når betingelserne er opfyldt. Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlingeordningen) er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 23. Med gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft 1. januar 2020, blev reglerne ændret, så der fremover, for personer der kommer fra ledighed, kun er én tilskudssats på 45 kr. i timen i praktikperioden hos arbejdsgiveren, hvor der tidligere var tilskudssatser på 30 kr. og 40 kr. pr. time i praktikperioden.
Det foreslås, at § 209, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også skal omfatte målgruppe i § 10, stk. 7, i tidligere gældende bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere ændringer.
Denne mindre målgruppe af ledige, skulle lige som de øvrige grupper af ledige have været omfattet af gældende overgangsbestemmelse i § 209, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om voksenlærlinge, der kom fra ledighed, og var
ufaglærte dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere og ikke omfattet af integrationsprogrammet, og som havde mindre end 2 måneders forudgående ledighed ved påbegyndelsen af uddannelsesforløbet, der blev indgået uddannelsesaftale om, og
ufaglærte, som kom fra anden offentlig forsørgelse end de ovenfor nævnte fx ressourceforløbsydelse eller kom fra selvforsørgelse.
Med den foreslåede ændring vil arbejdsgiverne også får et tilskud på 45 kr. i timen til denne gruppe af voksenlærlinge. Den foreslåede ændringer er i overensstemmelse med intentionerne om, at der skal være én sats på 45 kr. i timen for voksenlærlinge, der kommer fra ledighed.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.6.
Til nr. 1
Efter den gældende § 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. afgiver rehabiliteringsteamet en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, jf. dog § 17, stk. 4, og § 18, stk. 2 i lov om social pension.
Det følger herudover af § 1, nr. 8, i lov nr. 1559 af 27. december 2019 om ændring af lov om social pension og forskellige love (Indførelse af seniorpension), at § 17, stk. 4, i lov om social pension blev til § 17, stk. 3, som konsekvens af, at reglen i § 17, stk. 3, om seniorførtidspension blev ophævet.
Det foreslås, at henvisningen i § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til § 17, stk. 4, i lov om social pension ændres til § 17, stk. 3, som følge af, at § 17, stk. 3, om seniorførtidspension er ophævet og stk. 4 er blevet til stk. 3. Ændringen foreslås som en konsekvens af § 1, nr. 8, i lov nr. 1559 af 27. december 2019 om indførelse af seniorpension og ophævelse af seniorførtidspension. Med ændringen bringes henvisning i § 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. i overensstemmelse med § 17 i lov om social pension.
Til nr. 1
I § 2 i lov nr. 551 om lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love ophæves nr. 61 og 62, som endnu ikke er trådt i kraft.
Baggrunden for, at bestemmelserne ophæves, er, at de er indarbejdet i § 69, stk. 3, i dette lovforslags § 1, nr. 7 og 8.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 1
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at det er opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp, jf. dog stk. 7, 9 og 12.
Bestemmelsen skulle rettelig have henvist til, at det er opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp, jf. dog stk. 7, 9 og 12 og § 9 a, stk. 4 og 7.
Henvisningen til § 9 a, stk. 4 og 7, blev ved en fejl ikke videreført i bestemmelsen, da § 9, stk. 1, blev ændret ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af lov aktiv social politik, integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.).
Det foreslås derfor, at der i § 9, stk. 1, efter »stk. 7, 9 og 12« indsættes »og § 9 a, stk. 4 og 7«. Dermed bliver bestemmelsens henvisninger bragt i overensstemmelse med henvisningerne forud for den 1. januar 2020.
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf. dog stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 10-12, som vedrører de ændringer om selvbooking for personer, der modtager ressourceforløbsydelse. Baggrunden er, at det efter lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats er beskæftigelsesministeren som fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 34, stk. 3, jf. § 208, stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet de love der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Til stk. 3
I stk. 3 foreslås det, at ændringerne i § 1, nr. 8, 9 og 13-16 får virkning fra den 1. januar 2020.
Baggrunden er, at der i lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov ved ændringerne af § 2, nr. 1, 60, 63 og 72-74, af §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
I forhold til ændringen af dette lovforslags § 1, nr. 16, fremgår det allerede af § 34, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, får pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt.
Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69, stk. 3 og 6, og § 69 k, stk. 63 og 6, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.
I stk. 3 foreslås det videre, at den lovtekniske ændring i § 2 nr. 8, om udvidelse af § 209, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er overgangsbestemmelsen for voksenlærlinge, skal have tilbagevirkende kraft, så den gælder fra den 1. januar 2020.
Den foreslåede ændring vil betyde, at tilskudssatsen også forhøjes fra den 1. januar 2020 efter § 159, stk. 2, i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud efter § 10, stk. 7, i tidligere gældende bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere ændringer.
Baggrunden for, at det forslås, at ændringen i overgangsbestemmelsen skal have tilbagevirkende kraft, så den har virkning fra 1. januar 2020, er at der er tale om en lovteknisk fejl, som betyder, at der kan være arbejdsgivere, som har indgået uddannelsesaftale med en person, der kommer fra ledighed, der vil forblive på en tilskudstakst på 30 kr. pr. time i den resterende praktikperiode. De øvrige arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaftale med personer, der kommer fra ledighed, hvor der er bevilget tilskud før og efter 1. januar 2020, vil få tilskud på 45 kr. pr. time i praktikperioden.
Jobcentrene i kommunerne skal rette op bagudrettet, for de arbejdsgivere der bliver berettiget til forhøjet tilskud, efter den foreslåede ændring.
