Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende lov modtager personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, kontanthjælp, mens alle andre personer i kontanthjælpssystemet modtager uddannelseshjælp, hvis de er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller kontanthjælp, hvis de har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer over 30 år modtager kontanthjælp. Efter lovens § 2 a gælder der en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, hvis en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Som følge af forslagets § 1, nr. 26, indføres en ny type hjælp kaldet »integrationsydelse«. Den nye ydelse foreslås tilføjet i lovens § 2 a om, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det skal særligt bemærkes, at den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, alene har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014 og afskaffes helt pr. 1. januar 2016. Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende par afskaffes som følge af aftalen mellem den tidligere regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), SF og Enhedslisten i forbindelse med finanslovsaftalen for 2015.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, at når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved uddannelses- eller kontanthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven,

Det foreslås, at integrationsydelse indføjes i lovens § 8, stk. 2, 1. pkt. Ændringen er en følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 26, hvorefter der indføres en ny ydelse - integrationsydelse - til personer, der ikke opfylder et krav om at have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

Til nr. 3

Efter den gældende regel i § 8 a, stk. 1 og 2, skal en person, der modtager kontanthjælp som jobparat eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, for at opfylde sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode, skal endvidere løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 8 a, stk. 2, gælder pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet også for åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp. Personer, der er åbenlyst uddannelsesparate er unge, der ikke har barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. De skal derfor hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

En person, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, har også pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Kommunen skal sørge for, at det sker.

Det fremgår endvidere af § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at åbenlyst uddannelsesparate på tilsvarende vis som jobparate modtagere af kontanthjælp løbende skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Det foreslås, at integrationsydelse indsættes i lovens § 8 a, stk. 1 og 2. Ændringen er en følge af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter der i forslaget til en ny § 22 indføres en ny ydelse - integrationsydelse - til personer, der ikke opfylder et krav om at have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Opholdskravet foreslås samtidig indført i lovens § 11.

Med den foreslåede ændring vil både jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af integrationsydelse skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet og have pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Endvidere vil de jobparate og de åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere på tilsvarende vis som de jobparate modtagere af kontanthjælp og de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere have pligt til løbende at tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.

Til nr. 4

I den gældende § 8 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik henvises der alene til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Da bestemmelsen efter lovforslagets indhold også skal gælde for integrationsydelsesmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, foreslås det at indsætte en henvisning til integrationsloven i § 8 a, stk. 2.

Til nr. 5

I den gældende overskrift til kapitel 4 henvises der alene til uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Da kapitlet også skal indeholde den nye integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26, nyaffattes overskriften til kapitel 4, således at denne ydelse indgår.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om ret til hjælp efter lovens § 11, hvilket vil sige hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Den foreslåede ændring i § 11, stk. 1, er en følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 26, hvorefter der med forslaget til § 11, stk. 3-5 og § 22 i lov om aktiv socialpolitik indføres integrationsydelse til personer, der ikke opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Til nr. 7

Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt. , at retten til uddannelses- eller kontanthjælp fremover skal være betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de seneste 8 år forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

En ansøger kan således efter forslagets indhold i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i mere end 7 år inden for en 8 års periode, vil opfylde 7 års kravet.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 2. pkt., at når opholdstiden skal beregnes, så indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, opholde sig her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. For flygtninge foretages registrering i CPR efter reglerne i integrationsloven, hvorefter en flygtning registreres i CPR, senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen. Efter integrationslovens § 4, stk. 2, påhviler ansvaret for flygtninge kommunen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering. Andre udlændinge, hvis registrering af tilflytning sker på grundlag af opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af opholdstilladelsen eller -beviset, jf. CPR-lovens § 22, stk. 3.

Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 1, at enhver, som flytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst med de undtagelser, der følger af CPR-lovens § 24, stk. 5-9 og § 26, stk. 2. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder, og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej.

CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er den del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR på en adresse i Danmark eller Grønland - det vil sige, om den pågældende har haft bopæl eller fast opholdssted. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder at personen har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning, eller hvis de faktiske forhold i en konkret situation giver anledning til tvivl angående personens faktiske og lovlige ophold i riget, herunder f.eks. uoverensstemmelse imellem registeringen i CPR og registreringerne i f.eks. Udlændinge Informations Portalen UIP.

Bopælsregistrering i CPR vil således ikke i sig selv give en ret til at modtage uddannelses – eller kontanthjælp. Kommunerne vil dermed altid skulle foretage en selvstændig vurdering af, om der efter de foreslåede regler i § 11 og § 22, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 7 og 26, skal ydes uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse til en person. Bopælsregistrering i CPR vil imidlertid i mange tilfælde kunne indgå som et væsentligt element i denne vurdering. 7 års periodens start skal fastlægges for danske eller udenlandske statsborgere, der har opholdt sig uden for landets grænser i de seneste 7 år. Perioden regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 3. pkt. , at ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår ikke medfører fradrag ved beregningen af opholdstiden, hvis ansøgeren har beholdt sin bopæl her i riget. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste og forretningsrejser ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Det betyder, at en person kan have opholdt sig i udlandet fra starten af november i et kalenderår til slutningen af februar i det følgende kalenderår – to måneder i hvert kalenderår samlet 4 måneder uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp.

I den foreslåede § 11, stk. 3, 4.og 5. pkt., foreslås det, at ophold i udlandet som militært personel eller civil medarbejder udsendt af den danske stat på militær mission og ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militærmission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, ligestilles med ophold her i riget. Disse perioder indgår således i beregningen af, om personen opfylder opholdskravet på 7 år indenfor 8 år i forbindelse med ansøgning om uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Militær mission defineres som en mission, der gennemføres i regi af Forsvarsministeriet med udsendelse af medarbejdere med ansættelse, herunder en som følge af missionen meddelt tjenestefrihed, under Forsvarsministeriets ressort, herunder kontraktansatte indenfor Forsvarsministeriets område på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller forsvarsministeren. Endvidere forstås efter bestemmelsen personer, der af den danske stat er stillet til rådighed for internationale militære missioner overalt i verden, herunder missioner for EU, Nato, FN og andre internationale organisationer, så længe missionen sker på vegne af eller i regi af den danske stat og under instruktion af den internationale myndighed.

Forsvarsministeriets medarbejdere udsendt i international tjeneste fx til Nato hovedkvarterer er ikke omfattet af ovenstående og betragtes altså ikke som på »militær mission«.

Arbejde for private sikkerhedsorganisationer eller fremmede militære magter er heller ikke omfattet af begrebet udsendt af den danske stat i en militær mission efter dette lovforslag.

Vurderingen af, om en person er omfattet af bestemmelsen, foretages ud fra følgende 3 kriterier; jobfunktionen, ansættelsesforholdet samt over/underordnelsesforholdet.

1. kriterium - jobfunktionen - afgrænses som den militære mission og betyder, at den udsendte skal være udsendt på en militær mission. I denne forbindelse tænkes der ikke blot på soldater, men alle andre der på lignende vis udsendes på militær mission, fx feltpræster og læger.

2. kriterium - ansættelsesforholdet - består i, at personen skal være udsendt for den danske stat, og dermed ansat af den danske stat til at indgå i den militære mission. Ansættelsesforholdet vil typisk bestå i en ansættelse i Forsvarsministeriets ressort, herunder fx Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste m.v., men kan også være en ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret.

3. kriterium - instruktionsbeføjelsen - ligger i kravet om, at vedkommende under udsendelsen skal være under instruktion af forsvaret. Der ligger heri et over/underordnelsesforhold, hvor den udsendte er underlagt en pligt til at modtage ordre fra den øverstkommanderende på den enhed, vedkommende er sendt af sted med, eller af Forsvarsministeriet. Ifølge forslaget sidestilles ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militære missioner under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, med ophold under instruktion af det danske forsvar. Samtlige 3 kriterier skal være opfyldt for, at en person kan være omfattet af bestemmelsen.

Som eksempler på persongrupper, der med de gældende ansættelsesvilkår vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes soldater, militærets presseinformationsmedarbejdere, beredskabsstyrelsens medarbejdere, reddere, personbeskyttere, politipersonel, fængselspersonale, feltpræster, sygeplejersker, læger og andre civile, som er ansat under Forsvarsministeriets ressort.

Som eksempler på persongrupper, der ikke vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes andre journalister end militærets presseinformationsmedarbejdere og ambassadefunktionærer.

I den foreslåede § 11, stk. 4, foreslås det, at kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten har ret til hjælpen.

Om en EU-borger har ret til uddannelses- eller kontanthjælp afhænger bl.a. af, hvilken opholdsret EU-borgeren har. Økonomisk aktive EU-borgere har efter EU-retten krav på ligebehandling. Der skal dog ikke altid udbetales kontanthjælp til EU-borgere, der opholder sig i Danmark. For ikke-økonomisk aktive EU-borgere gælder således, at de har ret til at opholde sig i en værtsstat i mere end 3 måneder, hvis de råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer. For denne gruppe gælder ifølge EU-domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse med henblik på at modtage en social ydelse efter i en periode at have rådet over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer ikke automatisk indebærer, at den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en urimelig byrde for værtslandets sociale system med den følge, at den pågældende herved fortaber sin opholdsret.

Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte, at EU-borgere, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, samt EU-borgere, der opholder sig i landet som førstegangsarbejdssøgende og deres familie, ikke tillægges ret til sociale ydelser. Disse persongrupper har, som det følger af § 12 a i lov om aktiv socialpolitik, derfor alene mulighed for at få akut hjælp til forsørgelse og hjælp til hjemrejsen, hvis de ikke på anden måde kan skaffe sig de nødvendige midler hertil. Denne hjælp ydes efter de sædvanlige principper, jf. § 81 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen kan ydes med tilbagebetalingspligt, hvis betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt.

En EU-borger, der har status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, vil have ret til uddannelses- eller kontanthjælp ved ledighed, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. 7 års kravet omfatter derfor ikke arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Hvor kommunen er i tvivl om EU-borgerens opholdsstatus, eller hvor der er tale om personer, der alene har arbejdet i en kort periode i Danmark – det vil typisk betyde under 10 uger – bør kommunen kontakte Statsforvaltningen med henblik på at klarlægge, om EU-borgeren har opnået arbejdstagerstatus, og hvorvidt denne status er opretholdt. Dette gælder også, hvis det vurderes, at beskæftigelsen udgør få timer (marginalt supplement), eller der er tale om en lille momsindbetaling. Det er Statsforvaltningen, der har kompetence til at vurdere EU-borgeres opholdsretlige grundlag. Det er således også Statsforvaltningen, der er den kompetente myndighed til at træffe afgørelse om eventuelt ophør af status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.

Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske statsborgere i det omfang, disse er omfattet af EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed eller artikel 49 om den frie etableringsret. Det betyder f.eks., at EU-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et andet EU-land, har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp uanset det foreslåede opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse A-1-06, at opholdstid i et andet EU-land kunne sidestilles med opholdstid her i riget, hvis ansøgeren havde haft arbejde i Danmark efter ankomsten til Danmark. Hvis dette ikke var tilfældet, var den pågældende alene berettiget til den dagældende starthjælp. Det samme må antages at gælde den foreslåede integrationsydelse.

Efter de gældende regler træffer kommunen afgørelse om ret til hjælp efter lovens § 11, hvilket vil sige hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

I den foreslåede § 11, stk. 5, foreslås det, at kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Forslaget til § 11, stk. 5, fastsætter, at det er kommunen, der har kompetence til at træffe afgørelse.

Kommunen er i sin sagsbehandling bundet af undersøgelsesprincippet, som fremgår af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen har således ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkelig omfang til, at kommunen kan træffes afgørelse.

I den foreslåede § 11, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at en ansøger har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp – uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse – ansøgeren har ret til. Det foreslås endvidere i § 11, stk. 5, 3, pkt. , at hvis ansøgeren ikke kan dokumentere, at opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, er opfyldt, kan kommunen alene yde integrationsydelse.

Det påhviler således ansøgeren at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage den almindelige kontanthjælp, udbetaler kommunen integrationsydelse.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på ansøgerens egne indberetninger til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.

Til nr. 8

Efter den gældende regel i § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke får udbetalt SU. Intentionen med bestemmelsen er at sikre, at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikke er på plads, ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU.

Det foreslås med ændringerne i § 12, stk. 2, at kommunen skal have mulighed for at fortsætte med at udbetale integrationsydelse i op til 2 måneder til unge integrationsydelsesmodtagere, der får et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, og som på baggrund af dette uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse uden at få udbetalt SU endnu. Helt svarende til det som gælder for uddannelsesmodtagere i samme situation.

Til nr. 9

Efter den gældende regel i § 12, stk. 2, 3. pkt., finder § 12, stk. 2, 1 og 2. pkt. ligeledes anvendelse for en person, der modtager kontanthjælp efter § 25 og har fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven.

Det foreslås, at § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves, idet personer, der fremadrettet får et uddannelsespålæg efter integrationsloven, ifølge lovforslaget i stedet vil få integrationsydelse og således ikke vil modtage kontanthjælp.

Til nr. 10

Efter de gældende regler skal jobparate kontanthjælpsmodtagere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Personer, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparate, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet frem til uddannelsesstart.

I den gældende regel i § 13, stk. 2, i loven, er fastsat i hvilke situationer, kommunen har pligt til at vurdere, om en person opfylder betingelserne for at få hjælp ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Efter gældende regel i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen således pligt til at vurdere, om en person, der modtager kontanthjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen, hvis personen undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud i medfør af integrationsprogrammet eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Som følge af indførelsen af den ny ydelse i form af integrationsydelse med forslaget til § 1, nr. 26, præciseres det med forslaget til ændringen af § 13, stk. 2, nr. 4, at der indgår flere dele af integrationsprogrammet end tilbud, dvs. danskuddannelse.

Til nr. 11-13

Efter den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør af integrationsprogrammet.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen f.eks. er vurderet som åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud

Der er ikke i gældende regler fastsat en bestemmelse om, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Modtagere af integrationsydelse skal stå til rådighed efter de samme principper, som gælder i kontanthjælpssystemet. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt nr. 7, i § 13, stk. 2 og stk. 3, hvorefter kommunen skal vurdere, om personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og som udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven dvs. danskuddannelse, opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte arbejdsmulighederne og deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats.

De foreslåede ændringer i nr. 11 og 12 er en konsekvens som følge af indsættelsen af et nyt nr. 7 i § 13 stk. 2 og 3.

Til nr. 14 og 15

Efter den gældende regel i § 13, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 2, i loven, fastsættes det, at bestemmelsen også omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter integrationsloven.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 3, nr. 4, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats, hvis personen undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 4, i loven, fastsættes det, at bestemmelsen også omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter integrationsloven.

Til nr. 16

Efter gældende regel i § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet.

Med den forslåede ændring af bestemmelsen i § 13, stk. 4, får kommunen pligt til at foretage en rådighedsvurdering, når en person gentagne gange melder sig syg, i de tilfælde, hvor personen skal deltage i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Til nr. 17 og 18

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, 1. pkt., fastsættes det, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Personer omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven skal deltage i danskuddannelse. Som konsekvens heraf foreslås det i § 13, stk. 5, 2. pkt., at personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, undtages fra at deltage i en læse-, skrive- og regnetest.

Til nr. 19

Efter den gældende regel i § 13, stk. 6, er det en betingelse for at modtage kontanthjælp, at ansøgeren medvirker i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespålæg) eller efter integrationslovens § 16 a.

Som følge af at der med indførelse af en ny ydelse i form af integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26, ikke fremover vil være personer, der bliver omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven og samtidig modtager kontanthjælp, foreslås det derfor, at § 13, stk. 6, 2. pkt. ophæves.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring af § 13, stk. 10, som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i § 26, hvorved henvisningen til § 26, stk. 3, ændres til § 26, stk. 4.

Til nr. 21

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse et uddannelsespålæg, mens der i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven alene gives uddannelsespålæg til personer under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, og som vurderes klar til at påbegynde en uddannelse. Disse personer skal efter § 13 stå til rådighed for uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke er omfattet af et integrationsprogram i medfør af integrationsloven, modtager uddannelseshjælp. Efter den gældende regel i § 13, stk. 6, i lov om en aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespålæg). Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af et integrationsprogram i medfør af integrationsloven og har fået aktiviteter pålagt efter integrationslovens § 16 a (uddannelsespålæg).

Med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i § 13, stk. 13 , fastsættes det, at for personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter § 16 a i integrationsloven, finder de tilsvarende regler, der gælder for uddannelseshjælpsmodtagere, anvendelse. Det vil sige, at disse personer efter § 13 skal stå til rådighed for uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i § 13, stk. 14, fastsættes det, at personer, der modtager integrationsydelse, men som ikke er omfattet af stk. 13, - det vil sige ikke er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg - skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige rådighedsregler for kontanthjælpsmodtagere i § 13.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 11, har personer, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder.

Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser om ferie fortsat alene omfatter modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, og dermed omfatter de foreslåede § 13, stk. 13 og 14, om integrationsydelsesmodtageres udnyttelse af deres uddannelses- og arbejdsmuligheder ikke stk. 11 og 12.

Til nr. 22

Efter gældende regel i § 13 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Ifølge gældende § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i loven, skal en person, som modtager kontanthjælp som jobparat, hurtigt muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af bl.a. tidligere beskæftigelse og uddannelse ind i Jobnet.

Efter den gældende regel i § 13 d i lov om aktiv socialpolitik fører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp som jobparat. Tilsynet omfatter 1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c, i lov om aktiv socialpolitik og 2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-41, i lov om aktiv socialpolitik.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn. Styrelsen meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af styrelsens tilsyn på et møde. Styrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Styrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om gennemførelsen af tilsynet.

Det foreslås med ændringen i § 13 d, stk. 1, at tilsynet med kommunernes rådighedsvurdering også skal omfatte de jobparate integrationsydelsesmodtagere. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 25.

For ikke at pålægge uddannelseshjælpsmodtagere, der skal i gang med en ordinær uddannelse, yderligere udgifter i forbindelse med studiestart, har kommunerne i dag hjemmel efter § 34 b i lov om aktiv socialpolitik til at afholde udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenundervisning og almengymnasial uddannelse som enkeltfag. Det gælder i forbindelse med unge uddannelseshjælpsmodtageres overgang til uddannelse som følge af et uddannelsespålæg efter § 21 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 16 a. Dermed understøttes den unge i overgangen til uddannelse, idet reglen sikrer, at deltagerbetalingen ikke bliver en økonomisk barriere for påbegyndelse af en uddannelse.

Hvis kommunen dækker udgifter til deltagerbetaling, kan den uddannelsessøgende ikke søge om tilskud til deltagerbetaling i forbindelse med ansøgning om SU, lige som den pågældende heller ikke kan få deltagerbetalingen refunderet ved afslutningen af en samlet enkeltfagseksamen.

Hvis kommunen yder hel eller delvis støtte, kan personen ikke modtage støtte til denne del af deltagerbetalingen efter anden lovgivning, således at personen ikke modtager dobbelt støtte til deltagerbetalingen. Såfremt kommunen betaler deltagergebyret, bør den informere uddannelsesinstitutionen herom.

Det foreslås at konsekvensændre reglen om støtte til deltagerbetaling til enkeltfag på baggrund af et uddannelsespålæg, så en person, der modtager integrationsydelse, også kan modtage støtte af denne karakter.

Efter gældende regel i § 96 a, stk. 1, fremgår, at hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis, og bidragsbetaleren modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede udbetalte beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis.

Som følge af forslaget om indførelse af en ny ydelse i form af integrationsydelse, jf. forslaget til § 1, nr. 26, foreslås det, at bestemmelsen i § 96 a, stk. 1, kommer til at omfatte modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Til nr. 23

Ved § 1, nr. 27, i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) er der i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik indsat et stk. 3, hvorefter personer, som modtager uddannelseshjælp og som er åbenlyst uddannelsesparate eller er kontanthjælpsmodtagere, som er aktivitetsparate, fremover skal lægge cv’et på Jobnet hurtigst muligt, dvs. senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Cv’et skal indeholde en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.

Personerne skal herefter - i lighed med jobparate kontanthjælpsmodtagere - vedligeholde deres cv efter de regler, der er fastsat herom i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2, i lov nr. 894 af 4. juli 2013, fastsætter beskæftigelsesministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 26, om indførelse af en ny ydelse i form af integrationsydelse, foreslås det, at bestemmelsen i § 13 a, stk. 3, ud over modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp også kommer til at omfatte modtagere af integrationsydelse.

Af lovtekniske årsager foreslås, at § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik affattes på ny.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 13 a, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, stk. 2.

Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve § 1, nr. 27, i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.). Der henvises til lovforslagets § 4.

Til nr. 24

Efter gældende § 13 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan en person, der ønsker at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen. Personen kan få udbetalt engangshjælp, indtil den pågældende kan få udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp, dog højst i op til 1 måned. Personen er omfattet af rådighedsforpligtelsen i venteperioden. For en person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis den pågældende er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte personer, der modtager integrationsydelse, jf. forslaget til § 1, nr. 26, således at de tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, og at de får en tilsvarende ret til at få udbetalt engangshjælp som modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp.

Til nr. 25

Efter den gældende regel i § 13 d i lov om aktiv socialpolitik fører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp som jobparat. Tilsynet omfatter 1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c, i lov om aktiv socialpolitik og 2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-41, i lov om aktiv socialpolitik.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn. Styrelsen meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af styrelsens tilsyn på et møde. Styrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Styrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om gennemførelsen af tilsynet.

Det foreslås med ændringen i § 13 d, stk. 4, at tilsynet med kommunernes rådighedsvurdering også skal omfatte de jobparate integrationsydelsesmodtagere, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt integrationsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.

Til nr. 26

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp efter lovens § 11, hvilket vil sige hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er der ikke mulighed for at modtage tillæg for at have bestået en danskprøve.

Med den foreslåede § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, indføres en integrationsydelse, for personer, der ikke opfylder opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, til lov om aktiv socialpolitik. Se endvidere bemærkninger til denne lovs § 1, nr. 7.

Med den foreslåede § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, indføres særlige integrationsydelsessatser for personer omfattet af stk. 1:

1. Forsørgere med eget barn i hjemmet og ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven- 11.888 kr. (2015-niveau)

2. Forsørgere med eget barn i hjemmet uden ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven (samlevende) - 8.319 kr. (2015-niveau)

3. Personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre - 5.945 kr. (2015-niveau)

4. Personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre - 2.562 kr. (2015-niveau).

Disse satser tager udgangspunkt i satserne for uddannelseshjælp, jf. § 23, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

De gældende satser for uddannelseshjælp har taget udgangspunkt i SU-satserne. Definitionen af enlige forsørgere følger den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelsesøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold. Denne definition er dog blevet modificeret i lov om aktiv socialpolitik på grund af reglerne om kvartalsvis udbetaling, således skal den enlige forsørger alene have opnået ret til ekstra børnetilskud.

Der kan være situationer, hvor Udbetaling Danmark ikke har truffet afgørelse om ret til ekstra børnetilskud endnu. I den situation udbetaler kommunen – ligesom for uddannelses- eller kontanthjælp – integrationsydelse med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, jf. § 89, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 55. Hjælpen udbetales under forudsætning af, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig, og med hvilken begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling. Tilbagebetaling af hjælpen sker efter § 95, i lov om aktiv socialpolitik.

I den foreslåede § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det anført, at en enlig forsørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne om dansk statsborgerskab eller om bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år her i riget inden for de seneste 10 år, får integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis disse betingelser i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1 eller 5 a, var opfyldt. Tilsvarende gælder for en ung enlig forsørger under 30 år, hvis barn bliver anbragt uden for hjemmet, og som derfor ikke opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, om at barnet ikke må være anbragt uden for hjemmet efter lov om social service.

Personer under 30 år, der får et barn anbragt uden for hjemmet, oplever dermed ikke en ydelsesnedgang i forbindelse med anbringelsen, således at de har mulighed for at opretholde en egnet bolig til samvær og evt. senere hjemgivelse af barnet.

Med den foreslåede § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, indføres, at personer, der modtager integrationsydelse efter den foreslåede § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller supplerende hjælp til brøkpension efter den foreslåede § 27 a, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, efter ansøgning skal ydes et tillæg for bestået prøve i dansk mindst på niveau med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Danskuddannelserne for voksne udlændinge m.fl. er i dag primært målrettet personer omfattet af integrationsprogrammet, dvs. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Andre nytilkomne udlændinge herunder arbejdskraftindvandrere, studerende og au pairs henvises som en del af deres introduktionsforløb til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Når en sådan person har gennemført arbejdsmarkedsrettet dansk, kan personen visiteres videre til danskuddannelse 1, 2 eller 3, afhængig af personens konkrete forudsætninger. Det er endvidere muligt at tilbyde personer, som ikke længere er i et integrationsprogram eller introduktionsforløb danskuddannelse som et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tre selvstændige danskuddannelser, som er tilrettelagt forskelligt, så undervisningen svarer til kursisternes forudsætninger: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Det er sprogcentrene der vurderer kursistens indplacering. Personer, der visiteres til danskuddannelse 1, har som udgangspunkt ikke mulighed for at fortsætte på danskuddannelse 2 (eller 3).

Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet.

Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

I dag afholdes de afsluttende danskprøver (Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven) to gange årligt i prøveterminerne i maj-juni og i november-december.

Personer, der ikke har bestået en adgangsgivende prøve og ikke længere har ret til danskundervisning, kan tage en prøve som selvstuderende i FVU. Alternativt vil personerne efter evt. screening i FVU kunne deltage i undervisning, hvis de opfylder betingelserne for at deltage. Alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til FVU. Deltagelse i undervisning og prøver er vederlagsfri.

Formålet med FVU er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse, samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.

Det er muligt for kursister på Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2, der ønsker eller har behov for at aflægge en afsluttende prøve uden for de ordinære prøveterminer, gratis at gå til prøve på FVU som selvstuderende, det vil sige uden forudgående undervisning frem mod prøven.

Ansøgeren skal selv ansøge kommunen om tillægget og fremlægge dokumentation for, at prøven er bestået.

Generelt for alle beståede prøver i dansk gælder, at der kun udstedes ét originalt prøvebevis, og at det i udgangspunktet er borgerens pligt at sikre opbevaringen af det. Hvis en person har mistet sit prøvebevis, skal vedkommende som udgangspunkt kontakte den prøveafholdende uddannelsesinstitution, hvor prøven blev aflagt og beviset udstedt.

Det foreslås med § 22, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at dansktillægget skal udgøre et månedligt beløb på 1500 kr. (2015-niveau) dog højst et beløb, således at personens samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til i uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, hvis opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, var opfyldt.

Således vil dansktillægget til uddannelsesparate eller jobparate integrationsydelsesmodtagere under 30 år, som har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, blive beregnet til 0 kr., idet disse personer modtager en sats svarende til uddannelseshjælpssatsen for uddannelsesparate.

Kommunen skal af egen drift udbetale dansktillægget med et andet beløb, hvis personens status ændres, således at den pågældende ville være berettiget til en anden sats eller samlet hjælp i uddannelse- eller kontanthjælp, såfremt personen opfyldte opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, for modtagelse af hjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik. Det kan fx være i de situationer, hvor modtageren ændrer forsørgerstatus, fylder 30 år eller er under 30 år og bliver omvisiteret. Dette gælder også de situationer, hvor dansktillægget går fra ikke at blive udbetalt (beregnet til 0 kr.) til at blive udbetalt.

Udbetales der et dansktillæg til integrationsydelsen, indgår tillægget, når der skal foretages beregning af den samlede hjælp, herunder blandt andet i forhold til beregningen af fradrag for indtægter m.v. efter §§ 30-33 i lov om aktiv socialpolitik samt nedsættelse af hjælpen i medfør af §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås tillige, at der som § 22, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, indføres en dispensationsmulighed fra bestået prøve i dansk for opnåelse af tillæg, således at personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne bestå en danskprøve, vil kunne få dansktillæg, såfremt ansøgeren har deltaget i danskundervisning og forsøgt at bestå den afsluttende prøve, eller kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage den afsluttende prøve.

Det fremgår af den foreslåede § 22, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at dispensationen kræver en lægeerklæring vedrørende funktionsnedsættelsens betydning for deltagelse og afsluttende prøver i danskundervisning samt oplysninger fra ansøger på tro og love om, at man har forsøgt at deltage i danskundervisningen og afsluttende prøver. Ansøger skal selv anskaffe og afholde eventuelle udgifter til en lægeerklæring. Der vil i den forbindelse tillige kunne fremlægges dokumentation fra undervisningsstedet.

Dispensationsmuligheden indføres for at sikre, at ordningen er i overensstemmelse med FN’s Handicapkonventions princip om ligebehandling og lige muligheder for mennesker med handicap.

Den foreslåede § 22, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, er en bemyndigelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke øvrige prøver i dansk, der kan udløse tillægget i § 22, stk. 4. Der vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om, at følgende prøver m.v. - ud over bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2 - vil blive anset for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber til at opnå tillægget:

– Bestået Prøve i Dansk 3 fra danskuddannelserne eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner.

– Folkeskolens afsluttende prøver 9. klasse eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 2 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.

– Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

– Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).

– Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med mindst karaktergennemsnittet 6 (efter 13 skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu.

– Bestået FVU-læsning trin 3 eller trin 4.

– Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

– Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.

– Bevis for videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminarier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Til nr. 27

Efter de gældende regler skal nytilkomne flygtninge og familiesammenførte påbegynde et 3-årigt integrationsprogram, når de ankommer til Danmark, og de modtager kontanthjælp under forløbet, uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Konkret bliver de - som de øvrige kontanthjælpsmodtagere - visiteret enten som jobparate eller som aktivitetsparate.

Den foreslåede ændring i form af en ophævelse af § 25, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, er en konsekvens af, at denne persongruppe efter forslaget til § 11, stk. 3-5 og § 22, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 7 og 26, fremover ikke skal modtage kontanthjælp, når de bliver omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, men i stedet skal de modtage den nye ydelse - integrationsydelse.

Til nr. 28 og 29

Efter gældende regler § 25 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde engangshjælp til en person, der har søgt om uddannelses- eller kontanthjælp, indtil personen har ret til en hel måneds uddannelses- eller kontanthjælp. En person vil være berettiget til engangshjælp efter § 25 a, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen af sig selv og familien. Det kan fx være, at pågældende kommer fra en forudbetalt ydelse som SU, eller at pågældende hidtil har været forsørget af sin ægtefælle, men denne forsørgelse ophører i forbindelse med samlivsophævelse, eller når personen har været indsat til afsoning i fængsel.

Engangshjælpen er en skønsmæssig ydelse, der højst kan udgøre et fastsat beløb pr. måned for personer over 25 år samt personer under 25 år, der er udeboende, 5.798 kr. (satsen for 2015), og for personer under 25 år, der er hjemmeboende, 2.882 kr. (satsen for 2015). Kommunen kan således yde op til en måneds engangshjælp. Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp eller delvis engangshjælp, hvis ansøger og/eller ægtefællen selv råder over tilstrækkelige midler til hele eller dele af forsørgelsen frem til udbetaling af bagudbetalt kontanthjælp. Det kan fx være egne eller ægtefællens indtægter eller formue. Engangshjælpen er skattepligtig efter de almindelige regler.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 11, stk. 3-5 og § 22 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 7 og 26, om indførelsen den nye ydelse – integrationsydelse. Med den foreslåede ændring i § 25 a, stk. 1, 2. pkt., vil en person, der afventer første udbetaling af integrationsydelse, kunne modtage op til en måneds engangshjælp, hvis personen ikke råder over midler til sin egen og sin evt. families forsørgelse indtil udbetaling af integrationsydelse. Dette svarer til de gældende regler for personer, der afventer første udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Til nr. 30

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i uddannelses - eller kontanthjælp efter §§ 23 - 25.

Dette gælder ifølge § 26, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende for samlevende med gensidig forsørgelsespligt, jf. lovens §§ 2 a og 2 b

Det foreslås med indsættelsen af § 22 i § 26, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, at bestemmelserne fremover også skal gælde for beregningen af integrationsydelse til gifte modtagere af integrationsydelse.

Den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, der begge er fyldt 25 år, ophæves med virkning fra 1. januar 2015 og har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014. Det betyder, at hjælpen til de samlevende integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af reglerne om gensidig forsørgelsespligt i resten af 2015, vil skulle beregnes efter reglerne om beregning af hjælp til ægtefæller og samlevende, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt. og stk.3, 3. pkt., jf. denne lovs § 15.

Kommunerne skal derfor fortsat træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt mellem to samlevende på grund af de gældende regler, som blev indført med lov nr. 894 af 4. juli 2013.

Overgangsreglen om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, i lov om aktiv socialpolitik har fortsat virkning for resten af 2015. Overgangsreglen om halv virkning i 2015 indebærer, at når kommunen skal beregne integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en samlevende, så skal kommunen først beregne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb lægges sammen og deles med to, og herved fremkommer det beløb, der bliver udbetalt i integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Efter den gældende regel i § 29 i lov om aktiv socialpolitik, er der uanset reglerne i §§ 23- 25 givet bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for hjælp til indsatte m.fl.

Der er tale om en ændring som følge af forslaget til § 1, nr. 7 og 26, om ny § 22 om integrationsydelse. Med tilføjelsen af § 22 vil der fremover være hjemmel til at fastsætte regler for hjælp til integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af målgrupperne i § 29, det vil sige personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Det fremgår af den gældende § 31, stk. 1, 1. pkt., at der ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23- 25 ses bort fra et beløb på 25,38 kr. (satsen i 2015) pr. udført arbejdstime, hvis ansøgeren eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Baggrunden for reglen er et ønske om at give modtagere af uddannelses – og kontanthjælp et økonomisk incitament til at tage arbejde, herunder deltidsarbejde.

Der kan ifølge § 31, stk. 1, 2. pkt., ikke beregnes timefradrag på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. For et ægtepar eller samlevende, vil det ligeledes betyde, at der ikke kan beregnes timefradrag på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Bestemmelsen gælder også samlevende til og med 31. december 2015.

Det foreslås med ændringen i § 31, stk. 1, 1. pkt., at der indføres en henvisning til den foreslåede § 22. Dette får den virkning, at personer, som kommer til at modtage den nye ydelse - integrationsydelse, i lighed med modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, omfattes af bestemmelsen om, at der ses bort fra et vist beløb pr. udført arbejdstime.

Det følger af gældende regler i § 34, stk. 1, at personer, der opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde særskilt eller i forbindelse med udbetaling af uddannelses- eller kontanthjælp kan få en særlig støtte. Det følger af § 34, stk. 2, at inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Støtten beregnes på baggrund af boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1572 af 27. december 2014 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås med ændringen i § 34, stk. 1, at både enlige og samlevende/gifte, der kommer til at modtage integrationsydelse, vil kunne modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som tillæg til integrationsydelse, hvis de har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde (mange børn).

Det foreslås at bemyndigelsen i § 34 anvendes til at indføre et loft over særligt støtte og starthjælp på 70 % af dagpengesatsen med henblik på at sikre, at virkningen af integrationsydelse ikke bliver neutraliseret af § 34-støtte. Begrænsningen udmøntes i bekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 3, i lov om en aktiv socialpolitik, fremgår, at fradrag i hjælpen ved udeblivelser fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet m.v., sker med en gennemsnitssats, der fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 23-25.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 26, hvorefter der indføres en ny ydelse i form af integrationsydelse. Det foreslås således med ændringen af § 35, stk. 3, at bestemmelsen også kommer til at omfatte integrationsydelse efter § 22, herunder eventuelt dansktillæg.

Efter den gældende regel i § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik vedrørende størrelsen af en punktsanktion, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp med en punktsanktion i form af tre gange dagssatsen. Det fremgår af § 40, stk. 1, 2. pkt., at dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter §§ 23-25.

Efter den gældende regel i § 40, stk. 2, 1. pkt., sker nedsættelsen på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var berettiget til og nedsættelsen sker i hjælpen efter §§ 23 – 25.

Efter den gældende regel i § 40, stk. 3, nedsættes punktsanktionen efter § 40, stk. 1, hvis den månedlige hjælp efter §§ 23-25 er nedsat.

Efter den gældende regel i § 42, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, der modtager mindst 10.849 kr.pr. måned efter §§ 23-25.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til ny § 22 om den ny ydelse – integrationsydelse. Det foreslås således, at bestemmelserne i §§ 40 og 42, i lov om aktiv socialpolitik fremover også skal gælde integrationsydelsesmodtagere, der skal have en punktsanktion eller en sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Hvis integrationsydelsesmodtageren modtager et dansktillæg efter forslaget til § 22, stk. 4, indgår dette i beregningen af sanktionerne efter §§ 40 og 42.

Til nr. 31 og 32

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i uddannelses - eller kontanthjælp efter §§ 23-25. Tilsvarende gælder samlevende, der er omfattet af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, alene har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014 og afskaffes helt pr. 1. januar 2016.

Det foreslås, at bestemmelserne om beregning af hjælpen til ægtepar fremover også skal gælde for beregningen af hjælpen til gifte integrationsydelsesmodtagere, og samlevende modtagere af integrationsydelse for så vidt angår de samlevende til og med 31. december 2015. Der henvises endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 26.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke i § 26, i lov om aktiv socialpolitik, som indeholder nye principper i forhold til de gældende regler om beregningen af uddannelses- og kontanthjælp til gifte og samlevende.

Begrebet samlevende i det foreslåede nye stykke i § 26 følger principperne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og adskiller sig derved fra det samlevende-begreb, der blev indført med den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende. Integrationsydelsen til forsørgere, jf. den foreslåede § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, afhænger bl.a. af, om personen forsørger eget barn i hjemmet, og om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog den foreslåede § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til ekstra børnetilskud afhænger af, om man efter reglerne i lov om børnetilskud anses som reelt enlig forsørger. Denne afgrænsning mellem enlige og ikke-enlige forsørgere anvendes tillige for uddannelseshjælpssatserne og kontanthjælpssatserne til personer under 30 år. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 26.

I den foreslåede § 26, stk. 2, foreslås det, at hvis en person, der modtager integrationsydelse, er gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter forslagets indhold blive nedsat således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillægget, jf. den foreslåede § 22, stk. 2 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26.

Det vil sige, at hvis integrationsydelsesmodtageren har ret til et tillæg efter lovens § 22, stk. 4, udgør mindstebeløbet summen af de beløb, parret ville have ret til i integrationsydelse plusdansktillæg. For kombinationsægtepar med et fælles barn vil grænsebeløbet dermed være 8.3192= 16.638 kr. Har integrationsydelsesmodtageren bestået prøve i dansk, skal der tillægges 21.500 kr. således at summen er 19.638 kr. Kontanthjælpsmodtagerens samlede hjælp nedsættes således til 8.319+1.500 = 9.819 kr., svarende til hvad også integrationsydelsesmodtageren får udbetalt.

Til nr. 33

Efter den gældende regel i § 26, stk. 2, som bliver stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal der ved beregningen af hjælp efter § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik ikke beregnes hjælp til den anden ægtefælle eller samlever, såfremt den anden ægtefælle eller samlever modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Det betyder, at for uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, der er gifte eller samlevende med eksempelvis en førtidspensionist (anden offentlig forsørgelse) beregnes uddannelses- eller kontanthjælpen kun til ansøgeren selv.

Med indførelsen af en integrationsydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, vil det samme efter den foreslåede § 26, stk. 3, gøre sig gældende for samlevende og ægtefæller, hvor den ene modtager integrationsydelse og den anden modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Efter den gældende § 26, stk. 3 som bliver stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle eller samlever efter reglerne i §§ 23-25, hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder. Det betyder, at i de tilfælde hvor den ene ægtefælle eller samlever efter eget valg står uden for det almindelige arbejdsmarked som hjemmearbejdende, vil der ved beregning af den samlede hjælp til parret, alene blive beregnet hjælp til den anden ægtefælle eller samlever.

Efter den foreslåede § 26, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik vil bestemmelsen tillige gælde samlevende og ægtefæller, hvor den ene modtager integrationsydelse og den anden ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Til nr. 34

Den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende i lov om aktiv socialpolitik afskaffes pr. 1. januar 2016, jf. lov nr. 1522 af 27. december 2014.

I lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås derfor at den foreslåede § 26, stk. 3 og 4, efter 1. januar 2016 ikke længere skal gælde for samlevende. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 33.

Til nr. 35

Efter den gældende regel i § 27 i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, få et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen.

Bestemmelsen i § 27, stk. 1, drejer sig bl.a. om personer, der har fået ophold her i landet som følge af reglerne om familiesammenføring, efter at de har nået den i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsatte efterlønsalder. De er på grund af pensionslovens betingelser om optjening afskåret for at få pension, herunder folkepension. Hvis det, i de tilfælde, bliver nødvendigt med økonomisk hjælp til den familiesammenførtes forsørgelse, følger det af de gældende regler i § 27, stk. 1, at hjælpen udgør et beløb, der svarer til, hvad en hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen. Dette vil sige 9.007 kr. (satsen i 2015). Hvis en person har børn under 18 år, og personen ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 2.916 kr. (satsen i 2015). Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

Med det foreslåede opholdskrav i forslaget til ændringer i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, og forslaget om de lavere satser i form af integrationsydelse til de personer, der ikke opfylder opholdskravet, i forslaget til ny § 22, vil de nugældende satser i § 27 komme til at være højere end integrationsydelsen.

Det foreslås derfor at gøre modtagelsen af hjælp efter § 27 betinget af samme opholdskrav som uddannelses- og kontanthjælp. Efter forslagets indhold vil personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som ikke opfylder opholdskravet som foreslået i § 1, nr. 7, modtage integrationsydelse med den relevante sats.

Til nr. 36

Efter de gældende regler i § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kan hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening - en såkaldt brøkpension, pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Efter Ankestyrelsens praksis skal kommunen ved udmålingen af supplement til brøkpension foretage to vurderinger. Den første vurdering består i, at den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension som minimum skal svare til det niveau, som borgeren ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter reglerne om løbende hjælp til forsørgelse i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at supplement til brøkpension skal udmåles efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, herunder reglerne for uddannelseshjælp eller kontanthjælp og med fradrag for indtægter og formue. På samme måde som ved almindelig udmåling af løbende hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik indgår eventuel boligstøtte samt særlig støtte efter aktivlovens § 34 ikke ved beregningen af hjælpen. Ved beregningen indgår oplysninger om borgerens og ægtefællens bruttoindtægter. Den anden vurdering indebærer, at kommunen skal tage stilling til, om brøkpensionisten herudover har ret til yderligere supplement op til et maksimalt niveau, der svarer til fuld førtidspension. Der er tale om et behovsbestemt supplement, der forudsætter en konkret vurdering af de økonomiske forhold.

Med det foreslåede opholdskrav i forslaget til ændringer i § 11, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, og forslaget om de lavere satser i form af integrationsydelse for de personer, der ikke opfylder opholdskravet, i forslaget til ny § 22 i lov om aktiv socialpolitik, vil hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik med de nugældende uddannelseshjælps- og kontanthjælpssatser kunne komme til at være højere end integrationsydelsen.

Det foreslås på den baggrund at gøre modtagelsen af hjælp efter § 27 a på det nugældende niveau betinget af samme opholdskrav som uddannelses- og kontanthjælp i øvrigt. Det foreslås derfor, at hjælpen efter § 27 a til personer, der ikke opfylder det foreslåede opholdskrav i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, højst kan udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsessatsen.

Til nr. 37

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 32, indsættelse af et nyt stk. 2 i § 26.

Til nr. 38

Efter § 31 gælder der i dag særlige regler for arbejdsindtægter, således at der ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 ses bort fra et beløb på 25,38 kr. pr. arbejdstime, hvis ansøgeren, ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for personer, som modtager integrationsydelse. Det betyder, at der ved beregningen af integrationsydelse fremover ses bort fra timefradraget på 25,38 kr. (2015-niveau), hvis personen har haft arbejdsindtægter.

Til nr. 39

Efter den gældende regel i § 34 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde støtte til nødvendige udgifter til undervisningsmaterialer mv. i forbindelse med studiestart for at sikre, at unge enlige forsørgere, der hidtil har modtaget uddannelseshjælp som enlige, kan komme i gang med en uddannelse.

De nødvendige undervisningsmaterialer mv., som kommunen kan yde støtte til, kan fx være bøger, computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt tøj og sko, som er nødvendige for at kunne deltage i uddannelsen. I kommunens vurdering af, om undervisningsmaterialerne mv. er nødvendige, kan bl.a. indgå, om der fx er mulighed for at låne nogle eller alle materialer på uddannelsesstedet eller andre steder. Det kan eksempelvis være, at der er mulighed for at låne computer, bøger og særligt udstyr mv. på uddannelsesstedet.

I vurderingen kan endvidere indgå, om prisen for fx bøger eller en computer må anses for rimelig.

Det foreslås, at bestemmelsen tillige skal omfatte enlige forsørgere under 30 år, der modtager integrationsydelse og skal påbegynde uddannelse.

Efter den gældende regel i § 42, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, for personer, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Efter den gældende regel i § 42, stk. 3, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, for personer, der 3 eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til ny § 22 om indførelse den ny ydelse – integrationsydelse. Det foreslås således, at § 42, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik fremover også skal gælde integrationsydelsesmodtagere, der skal have en sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

Efter den gældende regel i § 43 i lov om aktiv socialpolitik, omfattes personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp på mindre end 10.849 kr. (2015-niveau) pr. måned af en sanktion om tilbagebetaling, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder et opholdskrav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, fremover skal modtage en ny ydelse - integrationsydelse, foreslås det, at bestemmelsen ændres således, at personer, der modtager hjælp i form af integrationsydelse eller integrationsydelse og dansktillæg på mindre end 10.849 kr. (2015-niveau) også omfattes af denne sanktion. Beløbets størrelse betyder, at det for så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, vil være tale om gifte/samlevende forsørgere, personer fyldt 30 år, og personer under 30 år, der er udeboende og hjemmeboende, der kan få denne, da de kan komme op på dette beløb. Det vil sige modtagere af integrationsydelse efter forslaget til § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4.

Til nr. 40

For ikke at pålægge uddannelseshjælpsmodtagere, der skal i gang med en ordinær uddannelse, yderligere udgifter i forbindelse med studiestart, har kommunerne i dag hjemmel til at afholde udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenundervisning og almengymnasial uddannelse som enkeltfag. Det gælder i forbindelse med unge uddannelseshjælpsmodtageres overgang til uddannelse som følge af et uddannelsespålæg efter § 21 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 16 a. Dermed understøttes den unge i overgangen til uddannelse, idet reglen sikrer, at deltagerbetalingen ikke bliver en økonomisk barriere for påbegyndelse af en uddannelse.

Hvis kommunen dækker udgifter til deltagerbetaling, kan den uddannelsessøgende ikke søge om tilskud til deltagerbetaling i forbindelse med ansøgning om SU, lige som den pågældende heller ikke kan få deltagerbetalingen refunderet ved afslutningen af en samlet enkeltfagseksamen.

Hvis kommunen yder hel eller delvis støtte, kan personen ikke modtage støtte til denne del af deltagerbetalingen efter anden lovgivning, således at personen ikke modtager dobbelt støtte til deltagerbetalingen. Såfremt kommunen betaler deltagergebyret, bør den informere uddannelsesinstitutionen herom.

Det foreslås at konsekvensændre reglen om støtte til deltagerbetaling til enkeltfag på baggrund af et uddannelsespålæg, så en person, der modtager integrationsydelse, også kan modtage støtte af denne karakter.

Til nr. 41

Efter den gældende regel i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en person, der er aktivitetsparat, og som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, for at afklare, om den pågældende havde en rimelig grund til at udeblive mv., inden der træffes afgørelse om sanktion i sagen.

Reglen sikrer, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til personen, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor mv., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren mv. Fx kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet eller lignende, der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Som konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder opholdskravet, skal modtage integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, foreslås det, at integrationsydelse indsættes i § 35, stk. 5. Efter forslagets indhold skal kommunen forud for sanktionering fremover også have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med en person, der er aktivitetsparat, og som modtager integrationsydelse.

Til nr. 42

Forslaget til ændringen af overskriften før § 36 er en konsekvens af forslaget om indførelse af en ny ydelse -integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 43

Forslaget til ændringen af overskriften før § 39 er en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 44

Efter den gældende regel om skærpet sanktion i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik, mister en person, der er uddannelsesparat eller jobparat, retten til uddannelses- eller kontanthjælp i op til 3 måneder, hvis den pågældende gentagne gange ikke opfylder sin pligt til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv. efter §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed ved aktivt at deltage i jobsøgning, tilbud mv. med henblik på at komme i uddannelse eller arbejde.

Det foreslås, at uddannelsesparate og jobparate modtagere af den foreslåede integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, skal kunne modtage den samme skærpede sanktion, som uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få.

Til nr. 45

Forslaget til ændringen af overskriften før § 41 er en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 46

Efter den gældende regel i § 42, i lov om aktiv socialpolitik, omfattes personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp på mindst 10.849 kr. (2015-niveau) pr. måned af en sanktion om nedsættelse (og tilbagebetaling af hjælpen, hvis der er tale om samme forseelse tre eller flere gange inden for de seneste 5 år), hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder kravet om ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, fremover skal modtage en ny ydelse - integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, foreslås det med ændringen til § 42, stk. 1, 1.pkt., at bestemmelsen ændres således, at personer, der modtager hjælp i form af integrationsydelse eller integrationsydelse og dansktillæg på mindst 10.849 kr. (2015-niveau) også omfattes af denne sanktion. Beløbets størrelse betyder, at det for så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, alene vil være enlige forsørgere, der kan få denne sanktion.

Til nr. 47

Efter den gældende regel i § 43 i lov om aktiv socialpolitik, omfattes personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp på mindre end 10.849 kr. (2015-niveau) pr. måned af en sanktion om tilbagebetaling af hjælpen, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder et opholdskrav her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, fremover skal modtage en ny ydelse - integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, foreslås det, at bestemmelsen ændres således, at personer, der modtager hjælp i form af integrationsydelse eller integrationsydelse og dansktillæg på mindre 10.849 kr. (2015-niveau)også omfattes af denne sanktion. Beløbets størrelse betyder, at det for så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, vil være tale om gifte/samlevende forsørgere, personer fyldt 30 år, og personer under 30 år, der er udeboende og hjemmeboende, der kan få denne sanktion – det vil sige integrationsydelse efter forslaget til § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4.

Til nr. 48

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44 a i lov om aktiv socialpolitik, at en opholdskommune kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Oplysninger kan indhentes uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får uddannelses- eller kontanthjælp.

Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det foreslås, at § 44 a i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres som følge af forslaget om, at personer, der ikke opfylder et opholdskrav om ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, skal modtage integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26. Således vil en opholdskommune efter forslagets indhold fremover kunne forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner, som den tidligere opholdskommune har givet til en integrationsydelsesmodtager.

Til nr. 49 og 50

Efter de gældende regler om revalidering i § 46 i lov om aktiv socialpolitik giver kommunen tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Økonomisk hjælp til revalidering kan efter § 47, stk. 3, i loven, omfatte:

1. Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v.

2. Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3. Særlig støtte efter § 64 (nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse).

4. Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

5. Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med indførelsen af den nye ydelse i form af integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26, foreslås det med indsættelsen af et nyt stk. 4, i § 47, at for revalidender, der modtager integrationsydelse, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen. Forslaget indebærer, at personer, der modtagere integrationsydelse alene kan modtage integrationsydelse i stedet for revalideringsydelse under revalidering.

Indsættelsen af et nyt stykke i § 47 i lov om aktiv socialpolitik, får den retlige betydning, at den økonomiske hjælp til en integrationsydelsesmodtagere under revalidering fortsætter med at være integrationsydelse og ikke revalideringsydelse.

Til nr. 51

Efter gældende regler i § 82 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7 og 26, hvorefter det foreslås, at indføre integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelseshjælp til personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, foreslås det præciseret, at målgruppen fortsat har mulighed for at få tilskud til tandpleje efter aktivlovens § 82 a.

Til nr. 52

Efter gældende regler i § 82 a, stk. 1, har personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, ret til tilskud til betaling for tandpleje, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension (brøkpension) svarer til kontanthjælpsniveau.

Da den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension efter § 27 a til personer, der ikke opfylder opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, højest kan udgøre et beløb svarende til integrationsydelsen, jf. forslagets § 1, nr. 26, foreslås det, at det fastsættes, at personer, der modtager særlig hjælp efter § 27a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension svarer til integrationsydelses- eller kontanthjælpsniveau.

Til nr. 53

Efter gældende regler i § 82 a, stk. 1, har personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, ret til tandtilskud efter § 82 a, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i uddannelses- eller kontanthjælp og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

Som konsekvens af, at der indføres en ny integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26, foreslås det præciseret, at personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse har ret til tandtilskud efter § 82 a, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp.

Til nr. 54

Efter gældende regler i § 82 a, stk. 2-3 yder kommunen tilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr., for personer, som er fra 18 år til og med 24 år, og for personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som modtager uddannelseshjælp efter § 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 24.

For personer, som er 25 år eller derover, som ikke er omfattet af § 82 a, stk. 3, dvs. som ikke modtager de laveste satser efter aktivloven, yder kommunen tilskud til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr., jf. § 82 a, stk. 4.

Den nye integrationsydelse efter forslaget til § 22 i lov om aktiv socialpolitik svarer til grundsatserne for uddannelseshjælp til henholdsvis enlige forsørgere, gifte/samlevende forsørgere, udeboende og hjemmeboende. Hertil kommer et tillæg på 1.500 kr., hvis personen består en danskprøve, jf. det foreslåede § 22, stk. 4. Det foreslås, at personer, som modtager integrationsydelse, herunder eventuelt tillæg for danskprøve efter forslaget til § 22 eller en ydelse på integrationsydelsesniveau efter § 27 a, 2. pkt., får ret til tilskud til tandpleje efter lov om aktiv socialpolitik § 82 a svarende til det eksisterende niveau for personer over og under henholdsvis 25 og 30 år.

Det betyder, at der ydes tilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. til alle personer fra 18 år til og med 24 år, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelsen for denne målgruppe. Ligeledes ydes der tilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr., til personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager integrationsydelse efter forslaget til § 22, og som ikke modtager tillæg efter § 22, stk. 4-8. Til andre personer, som er 25 år eller derover, ydes tilskud til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Til nr. 55

Efter den gældende regel i § 89, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, udbetaler kommunen uddannelses- eller kontanthjælp med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud.

Forslaget til ændringen af § 89, stk. 3, 1. pkt., er en konsekvens af indførelsen af integrationsydelsen, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26. Efter forslagets indhold kan kommunen også udbetale integrationsydelse til enlige forsørgere efter reglen om udbetaling med satsen som enlig forsørger, inden Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om ret til ekstra børnetilskud.

Der kan således være situationer, hvor Udbetaling Danmark ikke har truffet afgørelse om ret til ekstra børnetilskud endnu. I den situation udbetaler kommunen ligesom gælder for uddannelses- eller kontanthjælp integrationsydelse med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. Hjælpen udbetales under forudsætning af, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig, og med hvilken begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling. Tilbagebetaling af hjælpen sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 56 og 57

Efter den gældende regel i § 97 a fremgår, at kommunen udbetaler uddannelses- eller kontanthjælp til ansøgeren, hvis en samlever forsømmer at opfylde sin forsørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan i den situation opkræve et beløb hos samleveren svarende til den udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp. Kommunen kan dog kun opkræve beløbet, hvis samleveren efterlades tilstrækkelige midler til at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse.

Forslaget til ændringen i § 97 a, 1. og 2. pkt., er en konsekvens af indførelsen af integrationsydelsen, jf. forslaget til § 1, nr. 7 og 26.

Efter forslagets indhold kan kommunen også udbetale integrationsydelse til en ansøger, hvis en samlever forsømmer at opfylde sin forsørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b, i lov om aktiv socialpolitik.

Det skal særlig bemærkes, at den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, alene har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014 og afskaffes helt pr. 1. januar 2016. Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende par afskaffes, som følge af aftalen mellem den tidligere regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), SF og Enhedslisten i forbindelse med finanslovsaftalen for 2015.

Til nr. 58

I lovforslagets § 1, nr. 58 foreslås integrationsydelsen satsreguleret.

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af forslaget om, at der indføres en ny ydelse i form af integrationsydelse for personer, der ikke opfyldet et opholdskrav om ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Integrationsydelse foreslås indført med lovforslagets § 1, nr. 26.

Kilde

Til nr. 1

Personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil efter lovforslagets § 1, nr. 26 og § 15, stk. 4 og 5, i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp modtage integrationsydelse.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 1, er en konsekvens heraf. I det nævnte forslag til ændring er målgrupperne derfor udvidet med integrationsydelsesmodtagere.

Det er alene ydelsen til de pågældende modtagere, der foreslås ændret. Der er ikke ændret i den beskæftigelsesindsats, som de pågældende er omfattet af.

Til nr. 2

Den gældende § 2, nr. 2 og 3, indeholder henholdsvis målgrupperne job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik bortset fra kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, hvorefter personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, i stedet for kontanthjælp skal modtage integrationsydelse, foreslås det at nyaffatte § 2, nr. 2 og 3, således, at modtagere af integrationsydelse tilføjes målgrupperne i de to numre.

Målgrupperne i § 2, nr. 2 og 3, vil således omfatte personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate, bortset fra kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 12 eller 13, jf. lovforslaget § 2, nr. 4. med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 3

Personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil efter lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp modtage integrationsydelse.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 3, er en konsekvens heraf. I det nævnte forslag til ændring er integrationsydelse derfor indsat.

Det er alene ydelsen, der foreslås indsat. Der er ikke i øvrigt ændret i indholdet i bestemmelserne.

Til nr. 4

Den gældende § 2, nr. 12 og 13, indeholder henholdsvis målgrupperne uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik. Efter de gældende regler er uddannelseshjælpsmodtagere personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, hvorefter personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, i stedet for uddannelseshjælp skal modtage integrationsydelse, foreslås det, at nyaffatte § 2, nr. 12 og 13, således at modtagere af integrationsydelse tilføjes målgrupperne i de to numre.

Målgrupperne i § 2, nr. 12 og 13, vil således omfatte personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er henholdsvis uddannelses- eller aktivitetsparate. De skal tillige være under 30 år og ikke have en erhvervskompetencegivende uddannelse. Integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, er ikke omfattet af målgrupperne.

Til nr. 5-11

Personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil efter lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp modtage integrationsydelse.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 5-11, er en konsekvens heraf. I de nævnte forslag til ændringer er indsat integrationsydelse/integrationsydelsesmodtagere.

Det er alene integrationsydelse/integrationsydelsesmodtagere, der foreslås indsat. Der er ikke ændret i den beskæftigelsesindsats, som de pågældende er omfattet af.

Til nr. 12 og 13

Efter de gældende regler i § 92 har jobparate kontanthjælpsmodtagere senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats eller ansættelse med løntilskud. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats eller ansættelse med løntilskud.

Det betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, også er omfattet af reglerne for ret og pligt til første tilbud til kontanthjælpsmodtagere, selvom de har modtaget uddannelseshjælp i perioden umiddelbart, inden de overgår til kontanthjælp.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, om indførelse af integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelseshjælp til personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, foreslås det, at også perioder på integrationsydelse skal tælles med ved opgørelsen af de 3 måneder henholdsvis 6 måneders sammenhængende ledighed.

Samtidig foreslås indsat en henvisning til den foreslåede § 94, hvorefter der gælder det særlige for personer, der modtager integrationsydelse, og som overgår fra at være omfattet af målgrupperne i lovens § 2, nr. 12 eller 13, til at være omfattet af lovens § 2, nr. 2 eller 3, fordi de fylder 30 år, at de har ret og pligt til første tilbud efter reglerne i §§ 92 og 93 senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder henholdsvis 6 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2 eller 3. Uden den foreslåede § 94 ville integrationsydelsesmodtagere, der fylder 30 år, overgå til at være omfattet af reglerne om ret og pligt til efterfølgende tilbud og ville således ikke være omfattet af ret og pligt til første tilbud, hvilket ville være en ændring i forhold til den gældende indsats, som disse personer modtager.

Til nr. 14

Efter gældende regler har aktivitetsparat kontanthjælpsmodtagere, som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i første ret- og pligttilbud efter § 92, ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter § 92. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter § 92. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 92, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 94, således at de gældende regler om ret og pligt til mentor også gælder for aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, når de fylder 30 år og dermed overgår til at være omfattet af reglerne for målgrupperne i § 2. nr. 2 og 3.

Til nr. 15

De gældende regler i lovens §§ 92 og 93 betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, omfattes af reglerne for ret og pligt til første tilbud, da personerne skifter ydelse.

Som konsekvens af at det foreslås at indføre integrationsydelse, og at integrationsydelsesmodtagere vil få samme ydelse, uanset hvilken alder de har, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, og dermed ikke skifter ydelse, når de overgår fra at være omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 12 eller 13, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, til at være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det at indsætte en ny § 94, der betyder, at integrationsydelsesmodtagere også omfattes af reglerne for første ret og pligt til tilbud i § 92 og § 93, når de skifter målgruppe.

En integrationsydelsesmodtager, der overgår fra at være omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, til at blive omfattet af målgruppen i § 2, nr. 2, fordi personen fylder 30 år, skal således have første ret- og pligttilbud senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af § 2, nr. 2.

Bliver integrationsydelsesmodtageren omfattet af målgruppen i § 2, nr. 3, skal personen have første ret- og pligt tilbud senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af § 2, nr. 3. Forslaget betyder endvidere, at personen bliver omfattet af § 93, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter en aktivitetsparat person har ret og pligt til mentor, hvis personen på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i ret- og pligttilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats eller ansættelse med løntilskud.

Uden den foreslåede § 94 vil disse integrationsydelsesmodtagere, der fylder 30 år, overgå til at være omfattet af reglerne om ret og pligt til efterfølgende aktivering, hvilket vil være en ændring i forhold til den gældende indsats, som disse personer modtager.

Til nr. 16 og 17

Forslagene er en konsekvens af, at der foreslås indsat en ny § 94 om, at personer, der modtager integrationsydelse, og som overgår fra at være omfattet af målgrupperne i lovens § 2, nr. 12 eller 13, til at være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, har ret og pligt og pligt til første tilbud efter reglerne i §§ 92 og 93 senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder henholdsvis 6 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2 eller 3.

Til nr. 18 og 19

Personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil efter lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp modtage integrationsydelse.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 18 og 19, er en konsekvens heraf. I de nævnte forslag til ændringer er integrationsydelse derfor indsat.

Det er alene ydelsen til disse personer, der foreslås indsat. Der er ikke ændret i den beskæftigelsesindsats, de pågældende er omfattet af.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at ændre »kontanthjælp« til »kontanthjælp eller integrationsydelse« og »kontanthjælpen« til »kontanthjælpen eller integrationsydelsen« overalt i loven. Ændringen er en følge af, at udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for og personer, der lovligt tager ophold her i riget, efter lovens ikrafttræden, fremover skal have integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, jf. lovforslagets§ 1, nr. 26. Det følger af lovforslagets § 14, at udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før lovens ikrafttræden, fortsat skal have kontanthjælp.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Der foreslås ikke ændringer i indsatsen, idet de pågældende vil være omfattet af den samme indsats som kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven.

Kilde

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 27, i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) er der i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik indsat et stk. 3, hvorefter personer, som modtager uddannelseshjælp og som er åbenlyst uddannelsesparate eller er kontanthjælpsmodtagere, som er aktivitetsparate, fremover skal lægge cv’et på Jobnet hurtigst muligt, dvs. senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det foreslås at ophæve § 1, nr. 27, i lov nr. 894 af 4. juli 2013. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 23, hvorefter § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik affattes på ny. Der henvises til § 1, nr. 23, og bemærkningerne hertil.

Kilde

Efter § 1, nr. 3, i lov nr. 1522 af 27. december 2014 ændres § 26, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik således, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende ophæves. Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov nr. 1522 af 27. december 2014, træder denne ændring i kraft den 1. januar 2016. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lov nr. 1522 af 27. december 2014.

Som konsekvens af indeværende lovforslags § 1, nr. 33 og 34, foreslås det af lovtekniske årsager at affatte § 1, nr. 3, i lov nr. 1522 af 27. december 2014 på ny, således at ændringen af § 26, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik udgår. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 33 og 34, samt bemærkningerne hertil.

Kilde

Efter de gældende regler i § 34 b, stk. 1 og 2, i ferieloven kan en lønmodtager efter ferieårets udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets udløb. Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til den, der skal udbetale feriepengene. Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage med uhævede feriepenge, jf. § 34 b, stk. 3, i loven. Har lønmodtageren i ferieåret eksempelvis fået kontanthjælp i 20 dage og har uhævede feriepenge for 25 dage, kan lønmodtageren få udbetalt uhævede feriepenge for 5 dage. Lønmodtageren skal søge om udbetaling af de uhævede feriepenge senest den 30. september efter ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 4, i lov om ferie.

Som en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse for personer, der har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt mindre end 7 ud af de sidste 8 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det, at integrationsydelse tilføjes i § 34 b, stk. 3, i lov om ferie, således at antallet af dage med integrationsydelse også skal trækkes fra i dagene med de uhævede feriepenge.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 8, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte indgår kontanthjælp i beregningen af husstandsindkomst med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 42 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at det fastsættes, at bestemmelsen finder anvendelse for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og således også integrationsydelse, der indføres med dette lovforslags § 1, nr. 26. Bestemmelsen indebærer således, at husstandsindkomsten for en person, der modtager hjælp i form af introduktionsydelse, uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg eller kontanthjælp, indgår med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde modtaget en sanktion efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik

Kilde

Til nr. 1

I bestemmelserne i § 29, stk. 5, § 32 a, stk. 3 og 4 og § 32 d, i lov om social pension opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister, og en række forsørgelsesydelser, der skal medføre fradrag i førtidspensionen, hvis ydelsen er udbetalt for en periode, hvor der sker efterbetaling af førtidspension.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser konsekvensrettes som følge af indførslen af integrationsydelse.

Kilde

Til nr. 1

I § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser konsekvensrettes som følge af indførslen af integrationsydelse.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 50, stk. 3, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den månedlige betaling i den fremtidige uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, og som har undladt at betale for skolefritidsordning.

Som en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse for personer, der har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt mindre end 7 ud af de sidste 8 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det, at integrationsydelse tilføjes bestemmelsen.

Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven) betaler kommunen for uddannelsestilbud til bl.a. modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp for så vidt angår uddannelse på uddannelsesinstitutioner, m.fl., der i henhold til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Med de foreslåede ændringer til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 2, tilføjes modtagere af integrationsydelse til målgrupperne i § 2, nr. 2, 3, 12 og 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dermed vil modtagere af integrationsydelse blive omfattet af den samme indsats efter loven og de samme betalingsregler, som ifølge betalingsloven gælder for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Efter de gældende regler i betalingslovens § 1, stk. 2, nr. 2, gælder betalingsloven tillige bl.a. for personer, som under revalidering modtager revalideringsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at betalingsloven også gælder for personer, som under revalidering, herunder forrevalidering, modtager integrationsydelse.

Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 7 a i lov om frikommuner kan en frikommune tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på integrationskontrakten, som kontanthjælpsmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet, efter § 20, stk. 1-4, i integrationsloven skal have.

Efter de gældende regler i § 7 d i lov om frikommuner kan kommunalbestyrelsen i en frikommune beslutte, at § 30 i lov om aktiv socialpolitik om fradrag i kontanthjælp for indtægter fraviges, således at der til en gruppe af særligt udsatte i kontanthjælpsmodtagere kan ydes en arbejdsdusør på op til 25 kr. pr. time for deltagelse i særlige aktiviteter med beskæftigelsesfremmende formål, uden at arbejdsdusøren medfører fradrag i ansøgerens eller ægtefællens hjælp.

Som en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse for personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 3 og 4, forslås det, at integrationsydelse tilføjes bestemmelserne.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 7 b i lov om frikommuner kan kommunalbestyrelsen i en frikommune beslutte, at § 23 f i integrationsloven fraviges, således at reglerne for kontanthjælpsmodtagere om hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for kontanthjælpsmodtagere, som deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Som en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse for personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 3 og 4, forslås det, at integrationsydelse tilføjes bestemmelsen.

Derudover foreslås det, at henvisningen til »reglerne for kontanthjælpsmodtagere« forud for opregningen af § 76, stk. 1 og 2, og § 77 samt §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgår af bestemmelsen.

Denne henvisning vurderes at være overflødig, idet det senere i sætningen er nævnt, at det er kontanthjælpsmodtagere, som deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven og med den foreslåede ændring også integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af fritagelsesmuligheden fra § 23 f i integrationsloven.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i almenboliglovens § 51 b har kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at almene boligorganisationer ved udlejning af ledige boliger beliggende i boligområder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, når den boligsøgende og dennes evt. ægtefælle eller samlever i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp eller har modtaget andre bestemte former for hjælp, og som dermed kan siges at have meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Boligsøgende, som på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning om at anvende § 51 b står registreret som boligsøgende i boligorganisationen, skal i stedet have tilbudt en anden passende bolig af kommunen.

Forslaget om at indføre integrationsydelse for ansøgere om kontanthjælp, der ikke har haft lovligt opholdt her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år før ansøgningen, vil medføre, at en del boligsøgende fremover vil modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.

For at tydeliggøre, at bestemmelsen i almenboliglovens § 51 b skal finde tilsvarende anvendelse for modtagere af integrationsydelse, foreslås det at bestemmelsen udvides hermed.

Det har været forudsat, at den gældende bestemmelse også har omfattet modtagere af uddannelseshjælp.

Som følge af, at bestemmelsens ordlyd foreslås udvidet til at omfatte modtagere af integrationsydelse, foreslås det af præciserende hensyn, at uddannelseshjælp medtages i bestemmelsen.

Kilde

Til nr. 1

Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontant- og uddannelseshjælp, revalidering, kontantydelse, ledighedsydelse, førtidspension og den særlige uddannelsesydelse samt kommunernes udgifter til aktivering m.v. af f.eks. modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, revalidering og den særlige uddannelsesydelse. Kompensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 2, nr. 5, indebærer, at de kommunale udgifter til integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, bliver omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. september 2015.

Det foreslås i stk. 2 , at § 1, nr. 34, som nyaffatter af § 26, stk. 3 og 4, således, at reglen om gensidig forsørgelsespligt for samlevende udgår, træder i kraft den 1. januar 2016. Dette svarer til bestemmelsen i § 1, nr. 3, i lov nr. 1522 af 27. december 2014. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 34.

Det forslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttræden af § 1, nr. 23. Bestemmelsen vil blive sat i kraft, når it-understøttelsen af § 13 a, stk. 3, er klar.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1 ikke finder anvendelse for personer, der har lovligt ophold her i riget, jf. § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ved lovens ikrafttræden. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Således vil personer, der lovligt opholder sig og har folkeregisteradresse her i riget på ikrafttrædelsestidspunktet, ikke være omfattet af de nye regler, selv om de ikke ved lovens ikrafttræden har opholdt sig i riget i 7 år inden for de seneste 8 år. Det indebærer fx, at personer, der er blevet omfattet af integrationsprogrammet forud for lovens ikrafttræden fortsat vil være omfattet af de hidtidige gældende regler om kontanthjælp for denne gruppe.

Hvis en person tager ophold i udlandet og vender tilbage til Danmark igen og får behov for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil pågældende være omfattet af ovennævnte regel om lovligt ophold og folkeregisteradresse i riget i 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter den foreslåede § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden betinget af, at man har haft lovligt ophold i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og at der ved beregningen af opholdstid tages udgangspunkt i perioder med folkeregisteradresse i CPR.

Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR.

Personer, der indrejser i riget efter lovens ikrafttræden, og som ikke opfylder opholdsbetingelsen i den foreslåede § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, men som i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp i § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, vil modtage integrationsydelse efter lovforslagets § 1, nr. 26.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Det foreslås i stk. 5, at lovens § 1 finder anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7, hvis kommunen overtager integrationsansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., fra og med den 1. september 2015, hvor loven træder i kraft.

Det betyder, at disse udlændinge, kan være meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden, men da de først kan blive berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, når kommunen overtager det økonomiske ansvar fra Udlændingestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., vil de blive omfattet af de nye regler, såfremt dette tidspunkt ligger efter lovens ikrafttræden.

Kommunerne skal efter integrationslovens § 10, stk. 3, registrere en ny flygtning, som er visiteret til kommunen, som bosat i kommunen senest ved kommunens overtagelse af integrationsansvaret. Ansvarsovertagelsen for § 7-flygtninge er datoen for udgangen af den første hele måned efter visitationsafgørelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Kommunen har dog ret til at bopælsregistrere flygtningen i kommunen forud for ansvarsovertagelsen. Kommunen kan derfor bopælsregistrere flygtningen i kommunen allerede fra datoen for Udlændingestyrelsens visitationsafgørelse, også uden at dette ændrer på datoen for kommunens ansvarsovertagelse. Bopælsregistreringen i CPR sker i givet fald på den særlige høje vejkode 9947 jf. § 16 i bekendtgørelse om folkeregistrering nr. 1153 af 26. november 2006. Loven finder derfor anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, der er registreret med høj vejkode i CPR, og som kommunen endnu ikke har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., ved lovens ikrafttræden.

Kilde

Efter de regler, der blev indført med den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen i lov nr. 894 af 4. juli 2013, har samlevende, der begge er fyldt 25 år, forsørgelsespligt overfor hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik. Intentionen bag reglen har været at skabe større ensartethed mellem gifte og papirløst samlevende i kontanthjælpssystemet.

Det betyder, at der ved beregningen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en samlever tages hensyn til begge samlevendes økonomiske forhold (indtægter og formue).

Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, der er fyldt 25 år, ophæves imidlertid med virkning fra 1. januar 2016, jf. lov nr. 1522 af 27. december 2014. Af samme lovs § 6 fremgår det, at ligeledes 2015 er et overgangsår. Det betyder at den gensidige forsørgelsespligt har halv virkning i 2015 ligesom i 2014. Overgangsreglen om halv virkning i 2015 indebærer, at når kommunen skal beregne uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen til en samlevende, så skal kommunen først beregne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb lægges sammen og deles med to, og herved fremkommer det beløb, der bliver udbetalt i uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det foreslås i § 16, at reglerne om beregningen af uddannelses- og kontanthjælp til samlevende i overgangsåret 2015 finder tilsvarende anvendelse for integrationsydelse fra lovens ikrafttræden 1. september 2015 til den 31. december 2015, hvor den gensidige forsørgelsespligt ophæves.