Kilde

Til nr. 1

Den gældende § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik indeholder de gældende fire satser for integrationsydelse for henholdsvis ikke-forsørgere, gifte og samlevende forsørgere, ikke-forsørgere fyldt 30 år, personer under 30 år, som ikke bor hos en eller begge forældre, og for personer under 30 år, som bor hos en eller begge forældre.

Efter § 22, stk. 2, nr. 1, udgør integrationsydelse for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 11.888 kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 12.211 kr.

Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil integrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 11.845 kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr. 1. Det svarer til en reduktion af ydelsen på 366 kr. om måneden før skat.

Efter § 22, stk. 2, nr. 2, udgør integrationsydelse for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 8.319 kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 8.546 kr.

Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil integrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 8.290 kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr. 2. Det svarer til en reduktion af ydelsen på 256 kr. om måneden før skat.

Efter § 22, stk. 2, nr. 3, udgør integrationsydelse for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, 5.945 kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 6.106 kr.

Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil integrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 5.923 kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr. 3. Det svarer til en reduktion af ydelsen på 183 kr. om måneden før skat.

Efter § 22, stk. 2, nr. 4, udgør integrationsydelse for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre 2.562 kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 2.631 kr.

Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil integrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 2.552 kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr. 4. Det svarer til en reduktion af ydelsen på 79 kr. om måneden før skat.

De foreslåede satser er angivet i 2017-niveau og reguleres en gang årligt den 1. januar efter bestemmerne i § 109, stk. 1, nr. 1, samt stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det indebærer, at de angivne satser første gang reguleres den 1. januar 2018.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.2.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen efter ansøgning et tillæg til en person, der modtager integrationsydelse og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller tilsvarende eller højere prøve i dansk.

Det foreslås i § 22, stk. 4, 1. pkt., at ændre begrebet ”tillæg” til ”danskbonus”.

Forslaget indebærer, at den tidsbegrænsede danskbonus er en del af integrationsydelsen, hvorfor det fortsat er en betingelse for at modtage bonus, at ansøgeren har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik i form af integrationsydelse. Det betyder for det første, at perioden, hvori der er ret til danskbonus, løber, selvom dansktillægget eller danskbonussen er beregnet til f.eks. 0 kr. pr. måned efter beregningsreglen i lov om aktiv socialpolitik § 22, stk. 5. Det afgørende er, hvorvidt der er ansøgt og truffet afgørelse om, at ansøgeren har ret til dansktillæg eller danskbonus. Det betyder for det andet, at en person, der får udbetalt danskbonus og overgår til beskæftigelse inden for 6 måneders perioden og dermed ikke længere modtager integrationsydelse, ikke kan få udbetalt yderligere danskbonus.

Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås omlagt til en danskbonus, jf. de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.2.

Til nr. 3

Dansktillæg udbetales efter gældende regler som et løbende månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.500 kr. (2015-niveau) til personer, der opfylder kravet om bestået danskprøve efter § 22, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at omlægge dansktillægget til en tidsbegrænset danskbonus.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 2. pkt., består danskbonus således af et månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6-måneders periode.

Forslaget indebærer, at en periode med selvforsørgelse efter første udbetaling, men inden der er gået 6 måneder, også tæller med ved opgørelsen af 6 måneders perioden. Det betyder også, at når man først har åbnet retten til danskbonus, så løber retten i 6 sammenhængende måneder derefter, hvorefter den ophører.

Udbetaling af danskbonus forudsætter, at ansøgeren opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, hvilket indebærer, at også danskbonus vil bortfalde i tilfælde af, at ansøgeren overgår til selvforsørgelse, selv om personen ikke har modtaget danskbonus i 6 kalendermåneder. Udbetaling af danskbonus i en periode på mindre end 6 måneder er dermed som udgangspunkt alene aktuel for personer, der ikke længere har ret til integrationsydelse.

Eksempel: En person består Danskprøve 2 den 4. februar og ansøger umiddelbart herefter kommunen om udbetaling af danskbonus. Den første danskbonusrate kommer derved til udbetaling den 31. marts dækkende perioden 1.-31. marts (en kalendermåned). Personen påbegynder et fuldtidsarbejde den 1. juli, hvorfor udbetaling af såvel integrationsydelsen som danskbonus stopper pr. 30. juni. Der er dermed alene udbetalt danskbonus i 4 måneder. Får ansøgeren atter ret til integrationsydelse den 1. august kan der yderligere udbetales danskbonus for en måned. Den 31. august bortfalder ansøgerens ret til danskbonus, uanset om personen på det tidspunkt har ret til integrationsydelse.

Det foreslås, at en person kun kan modtage danskbonus én gang, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 3. pkt. , i lov om aktiv socialpolitik.

En person anses for at have modtaget dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus én gang, uanset med hvilket beløb dansktillægget eller danskbonussen er udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt dansktillæg eller danskbonus for.

Det foreslås, at personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter integrationslovens § 22, ikke har yderligere ret til danskbonus, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 4. pkt.

Med forslaget sikres det, at der ikke gives danskbonus til personer, som allerede har modtaget enten dansktillæg efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter integrationsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.2.

Til nr. 4

Efter § 22, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik udgør dansktillæg et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.

Det foreslås i § 22, stk. 5, at ændre begrebet ”tillæg” til ”danskbonus”.

Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås omlagt til en danskbonus, jf. de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.2.

Til nr. 5

Efter § 22, stk. 6, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen, hvor ganske særlige forhold taler herfor, efter ansøgning yde tillæg til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4.

Det foreslås i § 22, stk. 6, 1. pkt., at ændre begrebet ”tillæg” til ”danskbonus”.

Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås omlagt til en danskbonus, jf. de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.2.

Til nr. 6

Efter § 22, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om beregning og udbetaling af dansktillæg efter stk. 4 og regler for, hvilke prøver i dansk ud over de i stk. 4 nævnte som er på tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 4 nævnte, der giver ret til tillæg.

Det foreslås i § 22, stk. 8, at ændre begrebet ”tillæg” til ”danskbonus”.

Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås omlagt til en danskbonus, jf. de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 4, 2.-4. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.2.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b, jf. § 1, nr. 9, der indebærer, at loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere udskilles fra loftstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.

Med indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 25 b, rykkes det gældende stk. 5 og bliver til stk. 6.

Tilsvarende rykkes det gældende § 25 b, stk. 10, med indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 25 b og bliver til § 25 b, stk. 11, og da henvisningen til dette stk. udskilles sammen med loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere, konsekvensændres § 25 b, stk. 3, samtidigt.

Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, under de øvre grænser for den samlede hjælp; det vil sige de loftsstørrelser, der er anført i lovens § 25 b, stk. 1-4. Det er personens samlede ydelsesbeløb efter §§ 22-25, samt hvorvidt personen er enlig eller gift eller samlevende, og hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald også antallet af børn, der er afgørende for loftsindplaceringen.

§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven.

Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6, omfatter således integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat deres hjælp efter lovens § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6. Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, afhænger af, om ydelsesmodtageren er forsørger, hvor mange børn personen har, og af om personen er enlig eller gift eller samlevende.

Det fremgår af den gældende § 25 b, stk. 3, jf. stk. 10, at personer, der modtager integrationsydelse under revalidering efter § 22, jf. § 47, stk. 4, ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp. Det samme gælder personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som modtager integrationsydelse efter § 22.

Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger efter de gældende regler således loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.

Det fremgår af den gældende § 25 b, stk. 5, hvilke ydelser der indgår i beregningen af den samlede hjælp.

Reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct. betyder, at integrationsydelsesmodtagere vil få plads under de gældende satser for kontanthjælpsloftet til yderligere boligstøtte eller særlig støtte. For at sikre, at reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte, er der behov for ændrede lofter for integrationsydelsesmodtagere. Med forslaget til et nyt stk. 4 i § 25 b, indsættes der derfor seks nye loftsstørrelser. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, under de øvre grænser for den samlede hjælp; det vil sige de loftsstørrelser, der er anført i lovens § 25 b, stk. 1-4. Det er personens samlede ydelsesbeløb efter §§ 22-25, samt hvorvidt personen er enlig eller gift eller samlevende, og hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald også antallet af børn, der er afgørende for loftsindplaceringen.

Uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp, der inklusiv eventuelt aktivitets-, barsels- eller bidragstillæg bringer dem op på et samlet ydelsesbeløb svarende til kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven, indplaceres på de loftsstørrelser, der fremgår af lovens § 25 b, stk. 1. Loftstørrelserne i § 25 b, stk. 1, nr. 1-5, afhænger af, om ydelsesmodtageren er forsørger, hvor mange børn personen har, og om personen er enlig eller gift eller samlevende.

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven, indplaceres på de loftsstørrelser, der fremgår af § 25 b, stk. 2, i loven. Loftsstørrelserne i § 25 b, stk. 2, nr. 1-6, afhænger ligeledes af, om personen er forsørger, antallet af børn og om personen er enlig eller gift/samlevende.

§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven.

Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6, omfatter således uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke via aktivitets-, barsels- eller bidragstillæg opnår et ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat deres hjælp efter lovens § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6. Loftsstørrelsen i lovens § 25 b, stk. 3, afhænger af, om ydelsesmodtageren er forsørger, hvor mange børn personen har, og om personen er enlig eller gift eller samlevende.

Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen efter lovens § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder, er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen er afhængig af, om personen er den ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke, samt har forsørgelsespligt over for et eller flere børn.

Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger efter de gældende regler således loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.

Der foreslås seks yderligere loftsstørrelser for integrationsydelsesmodtagere med forslaget til et nyt stk. 4 i § 25 b.

De seks nye loftsstørrelser er fastsat på baggrund de nye niveauer for integrationsydelse.

De nye niveauer for integrationsydelse, hvor integrationsydelsen er reduceret med 3 pct., betyder, at integrationsydelsesmodtagere ville få plads under de gældende satser for kontanthjælpsloftet til yderligere boligstøtte eller særlig støtte. For at sikre at reduktionen af integrationsydelsen således ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte, er der derfor behov for ændrede lofter for integrationsydelsesmodtagere.

Med de foreslåede loftsstørrelser vil integrationsydelsesmodtagere ikke kunne få et højere rådighedsbeløb end modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp.

Til nr. 10

Efter de gældende regler gælder der særlige loftsstørrelser for ægtefæller på integrationsydelse, der er berørt af 225-timersreglen.

Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen efter lovens § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder, er således omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen er afhængig af, om personen er den ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke, samt har forsørgelsespligt over for et eller flere børn.

Som følge af de nye niveauer for integrationsydelse, hvor integrationsydelsen er reduceret med 3 pct., foreslås det at ændre loftstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, som rykkes til stk. 5, jf. § 1, nr. 9, for ægtefæller i integrationsydelsesægtepar, som ikke opfylder 225-timersreglen. Ændringen foreslås for at sikre, at reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte.

Der foreslås samtidig at konsekvensændre henvisningerne til numrene på stykkerne i § 25 b som følge af forslaget til § 1, nr. 9 om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b, hvorefter § 25 b, stk. 4-10 rykkes til stk. 5-11.

Til nr. 11-18

Der er tale om forslag til konsekvensændringer i §§ 25 b-25 d som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b. Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger til stykker i § 25 b, idet indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 25 b, indebærer, at de gældende stk. 4 -10 bliver til stk. 5 -11.

Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, under de øvre grænser for den samlede hjælp; det vil sige de loftsstørrelser, der er anført i lovens § 25 b, stk. 1-4. Det er personens samlede ydelsesbeløb efter §§ 22-25, samt hvorvidt personen er enlig eller gift eller samlevende, og hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald også antallet af børn, der er afgørende for loftsindplaceringen.

§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven.

Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6, omfatter integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat deres hjælp efter lovens § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6. Loftsstørrelsen i lovens § 25 b, stk. 3, afhænger af, om ydelsesmodtageren er forsørger, hvor mange børn personen har, og af om personen er enlig eller gift eller samlevende.

Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger efter de gældende regler således loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere.

Reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct. betyder, at integrationsydelsesmodtagere vil få plads under de gældende satser for kontanthjælpsloftet til yderligere boligstøtte eller særlig støtte. For at sikre, at reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte, er der behov for ændrede lofter for integrationsydelsesmodtagere. Med forslaget til et nyt stk. 4 i § 25 b, indsættes der derfor seks nye loftsstørrelser. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9.

Til nr. 19

Efter de gældende regler nedsættes hjælpen til en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager integrationsydelse, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og evt. dansktillæg.

Som følge af forslaget om ændring af dansktillæg til en danskbonus foreslås det, at beregningsreglen konsekvensændres således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og evt. danskbonus.

Der er tale om konsekvensændringer af § 26, stk. 2 og 8, som følge af at det nugældende dansktillæg foreslås omlagt til danskbonus.

Til nr. 20

Efter de gældende regler nedsættes hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, og hvor en eller begge ægtefæller ikke opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, til sammenlagt 14.808 kr. pr. måned (2017-niveau) eller 11.143 kr. pr. måned (2017-niveau) afhængigt af, om personerne har forsørgelsespligt overfor børn. Er der opnået ret til dansktillæg, udbetales det oveni de nævnte beløb.

Som følge af forslaget om ændring af dansktillæg til en danskbonus foreslås det, at beregningsreglen konsekvensændres således, at en evt. danskbonus udbetales oveni den nedsatte hjælp.

Til nr. 21

Efter den gældende § 30 i lov om aktiv socialpolitik fratrækkes en persons og en eventuel ægtefælles indtægter i hjælpen efter § 11 - integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. § 33 i loven opregner en række indtægter m.v., som kommunen ikke skal foretage fradrag for, når integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp skal udmåles.

Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at indsætte et nyt nummer i § 33. Efter forslagets indhold vil udbetaling af danskbonus efter integrationsloven ikke medføre fradrag i integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp i to år efter udbetalingen. Der skal heller ikke foretages fradrag i hjælpen til en eventuel ægtefælle i to år efter udbetalingen.

Til nr. 22

Det fremgår af den gældende § 34, stk. 1, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 kan få særlig støtte efter § 34 i loven. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Efter den gældende regel i § 34, stk. 7, kan personer, der modtager ressourceforløbsydelse, alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Baggrunden for dette er, at ressourceforløbsydelsen udbetales uafhængig af ægtefælleindtægter og formueforhold. Det indebærer, at modtagere af ressourceforløbsydelse generelt ikke nødvendigvis vil have behov for særlig støtte. Der er dog modtagere af ressourceforløbsydelse, typisk enlige, der er i en situation, hvor høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde ville udløse særlig støtte, hvis de i stedet var modtagere af uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der findes imidlertid også modtagere af ressourceforløbsydelse, der – hvis de i stedet var modtagere af integrationsydelse – ville kunne få særlig støtte efter § 34 i loven. Denne persongruppe skulle rettelig også have været omfattet af reglen.

Det foreslås på den baggrund, at modtagere af ressourceforløbsydelse, der ville have været berettiget til integrationsydelse, også kan modtage særlig støtte, svarende til det, der gælder for modtagere af ressourceforløbsydelse, der ville have været berettiget til uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Til nr. 23

Efter den gældende regel i § 42 i loven gives der en sanktion i form af nedsættelse af hjælpen ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Efter den gældende regel i § 43 gives der en sanktion i form af tilbagebetaling ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

Om en person er omfattet af § 42 eller § 43 afhænger af størrelsen af personens ydelse - integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Ved opgørelse af ydelsens størrelse indgår evt. dansktillæg.

Efter den gældende § 82 a i loven ydes der et rettighedsbaseret tilskud til betaling for tandpleje til blandt andet personer, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik svarende til integrationsydelsesniveau. Efter bestemmelsens stk. 3 ydes der tilskud til blandt andet personer mellem 25 og 29 år, som modtager integrationsydelse efter § 22, og som ikke modtager dansktillæg (efter § 22, stk. 4-8 i loven), til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Der er alene tale om konsekvensændringer af § 42, stk. 1, § 43, stk. 1 og § 82 a stk. 3, i loven som følge af, at det nugældende dansktillæg foreslås omlagt til danskbonus.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 24

Efter de gældende regler kan Udbetaling Danmarks afgørelser efter lovens § 25 b, stk. 5 og 6, (kontanthjælpsloftet), om udbetaling af særlig støtte efter lovens § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Som følge af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 4 i § 25 b, rykkes § 25 b, stk. 5 og 6, til stk. 6 og 7, jf. forslaget til § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen om ankeadgang for de afgørelser, der er omfattet af bestemmelserne, foreslås konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

Til nr. 25

Efter de gældende regler reguleres loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 1-4, en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Som følge af forslaget om indsættelse af en række yderligere lofter i § 25 b, stk. 4, jf. forslaget til § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil, foreslås reguleringsbestemmelsen konsekvensrettet i overensstemmelse hermed, således at de nye lofter også reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b.

Kilde

Til nr. 1

Det foreslås i § 22, stk. 1 , at en udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, der ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, efter ansøgning kan modtage en danskbonus, som udbetales som et skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr. (2017-niveau).

Det betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført og dermed er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 eller 3, og som ikke modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, efter ansøgning har ret til at få udbetalt en skattefri engangsbonus på 6000 kr. for bestået prøve i dansk mindst på niveau med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Med forslaget stilles der det samme danskprøvekrav for ret til danskbonus efter integrationsloven, som der gælder for ret til den foreslåede danskbonus efter lov om aktiv social politik.

Udlændingen skal selv ansøge kommunen om danskbonus og fremlægge dokumentation for, at danskprøven er bestået.

Det foreslås i § 22, stk. 2, 1. pkt. , at en udlænding alene kan modtage danskbonus én gang.

En person anses for at have modtaget dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus én gang, uanset med hvilket beløb dansktillægget eller danskbonussen er udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt dansktillæg eller danskbonus for.

Det betyder, at udlændinge, der har modtaget danskbonus efter denne lov, er udelukket fra at modtage danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik. Det betyder også, at en integrationsydelsesmodtager, der er blevet berettiget til danskbonus og overgår til beskæftigelse inden for kort tid, kan undlade at søge danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik og afvente, at personen overgår til beskæftigelse og derefter søge om engangsbonussen efter integrationsloven.

Det foreslås i § 22, stk. 2, 2. pkt. , at en udlænding, der tidligere har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage danskbonus efter stk. 1.

Ved ansøgning om danskbonus efter integrationsloven er ansøgeren forpligtet til at oplyse, hvis den pågældende tidligere har modtaget dansktillæg efter den hidtidige lovgivning, danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter integrationsloven.

Det foreslås i § 22, stk. 3, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvilke prøver i dansk ud over de i stk. 1 nævnte, der er på tilsvarende niveau som eller højere niveau, og dermed skal give ret til danskbonus.

Der findes i dag en række prøver, som giver mulighed for at dokumentere, at man har opnået et dansksprogligt niveau, der svarer til eller er højere end Prøve i Dansk 2. Samtidig sker der på uddannelsesområdet løbende en udvikling i forhold til prøvemuligheder. Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse sikres det, at der er mulighed for i forhold hertil at tilpasse, hvilke prøver der kan dokumentere ret til danskbonus.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at de regler herom, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter i medfør af § 22, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse. Hermed vil det være de samme danskprøver, der giver ret til danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 41 finder reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende anvendelse på ydelser udbetalt i medfør af integrationslovens kapitel 6.

Det foreslås i § 41 , at bestemmelsen også kommer til at omfatte ydelser udbetalt efter integrationslovens kapitel 4, herunder danskbonus efter integrationslovens § 22, således at hvis kommunen efterfølgende opdager, at der uberettiget er udbetalt danskbonus efter integrationsloven, finder de almindelige tilbagebetalingsregler i lov om aktiv socialpolitik ligeledes anvendelse.

Hvis kommunen finder anledning til at undersøge, om ansøgeren tidligere har fået udbetalt enten dansktillæg eller danskbonus enten efter lov om aktiv socialpolitik eller efter integrationsloven, finder de almindelige regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger i kap. 10 i integrationsloven anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til nr. 3

Det foreslås, at staten refunderer 100 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til den foreslåede danskbonus efter integrationslovens § 22.

Forslaget indebærer således, at kommunerne fuldt ud får dækket deres udgifter til den foreslåede danskbonus.

Til nr. 4

Den foreslåede danskbonus efter § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik vil blive omfattet af lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at danskbonus efter integrationslovens § 22 tilsvarende omfattes af lov om en satsreguleringsprocent, idet de to bonusordninger i forhold hertil bør behandles ens.

Det foreslås således, at det i § 22, stk. 2, anførte beløb på 6.000 kr., der er fastsat i 2017-niveau, fra den 1. januar 2018 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 48, stk. 1, 4. pkt.

Kilde

Til nr. 1

Der er tale om rettelse af en tidligere lovteknisk fejl.

Efter de gældende regler i § 75 c, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan særligt udsatte unge under 18 år få virksomhedspraktik med en godtgørelse, som højst kan udgøre det beløb, der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 9, i lov om aktiv socialpolitik. Af bemærkningerne til bestemmelsen (ændringslov nr. 721 af 25. juni 2014) fremgår, at der med henvisningen sigtedes til satsen for udeboende unge under 25 år, der modtager uddannelseshjælp.

I forbindelse med en ændring af § 23, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik (ændringslov nr. 1522 af 27. december 2014) blev satsen for udeboende unge under 25 år, der modtager uddannelseshjælp, rykket til nr. 8.

Det foreslås, at konsekvensændre § 75 c, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at bestemmelsen igen henviser til satsen for udeboende unge under 25 år, der modtager uddannelseshjælp.

Kilde

Til nr. 1

Danskbonussen, der foreslås indført med lovforslagets § 2, vil som udgangspunkt være skattepligtig indkomst.

Det foreslås derfor, at der skabes en særlig hjemmel til skattefritagelse af danskbonussen, da det fremgår af pensionsaftalen ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet”, som blev indgået mellem regeringen Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 20. juni 2017, at danskbonussen skal være skattefri.

Med den foreslåede bestemmelse i § 4 skabes denne hjemmel til skattefritagelse ved at tilføje danskbonus, der udbetales efter § 22 i integrationsloven, til den række af andre offentlige ydelser, der er fritaget fra beskatning i ligningslovens § 7, nr. 9.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der den 1. juli 2018, har opnået ret til dansktillæg efter de hidtil gældende regler i § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, og som har fået udbetalt dansktillæg i mindre end 6 sammenhængende måneder forud for lovens ikrafttræden, har ret til at få udbetalt danskbonus i en periode efter lovens ikrafttræden, således at de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus.

Forslaget indebærer, at der vil være en overgangsordning, hvor personer, der i perioden fra 1. februar 2018 til 1. juli 2018, har opnået ret til dansktillæg, men som på grund af omlægningen af dansktillægget ikke har fået udbetalt 6 måneders dansktillæg, har ret til at få udbetalt danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik i en periode, således at de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus.

Det foreslås i stk. 3 , at lovens § 2, nr. 1, finder anvendelse for udlændinge, der har bestået en danskprøve efter den 1. januar 2018.

Selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som ikke allerede har bestået en danskprøve, har fremover mulighed for at ansøge om danskbonus efter integrationsloven, hvorved incitamentet til at tilmelde sig og bestå en danskprøve styrkes for denne målgruppe. Det foreslås dog, at også personer der har bestået den relevante danskprøve inden lovens ikrafttræden, men efter den 1. januar 2018 skal kunne søge om danskbonus efter integrationsloven. Formålet hermed er at undgå, at danskkursister, der er klar til at gå til prøve ved prøveterminen i juni 2018 afholder sig fra at tilmelde sig og gå op til prøve, til efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2018.