Lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv, regler om krav om miljøtilladelser m.v., regler om ansøgning, frister og dokumentationskrav, regler om statens overtagelse af erstattede eller kompenserede aktiver og adgang til nedrivning og bortskaffelse m.v., regler om klageadgang og søgsmålsfrister m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 6, stk. 5, i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven.

Det foreslås, at det i § 6, stk. 5, efter »loven« indsættes », herunder opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af aktiver som nævnt i §§ 8 a og 8 b«.

Med den foreslåede ændring udvides den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 5, så det klart fremgår, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation at fastsætte regler om, at andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af aktiver som nævnt i de foreslåede §§ 8 a og 8 b.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at indgå aftaler med Bygningsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder m.v. om varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning af stalde og bygninger samt om anden fjernelse og bortskaffelse af de af staten erhvervede aktiver i forbindelse med, at der ydes erstatning eller kompensation herfor.

Bemyndigelsen angår varetagelse af opgaver vedrørende nedrivning, fjernelse og bortskaffelse af aktiver som nævnt i de foreslåede §§ 8 a og 8 b, der er nærmere omtalt i lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil samt afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 8, stk. 3, i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. lovens § 1, stk. 1, herunder erstatning og kompensation til visse følgeerhverv. Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om erstatning og kompensation alene omfatter følgeerhverv, der i det væsentlige er afhængige af minkavl for at kunne drive virksomhed. Ved visse følgeerhverv forstås bl.a. fodercentraler, pelserier og minkforarbejdningsvirksomheder samt auktionshuse. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, 1. samling, tillæg B, betænkning over L 77 (omtryk), side 6, 1. spalte.

Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt . i § 8, stk. 3 , hvoraf fremgår, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ud over regler som nævnt i 1. pkt. fastsætter regler om, at der kan ydes kompensation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, samt pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark.

Med den foreslåede ændring foretages en udvidelse af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris kompetence til at fastsætte regler om, hvilke følgeerhverv der er berettiget til at modtage kompensation efter loven. Der vil herefter kunne fastsættes regler om, at der kan ydes kompensation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, samt pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark, uanset om disse erhverv i det væsentlige er afhængige af minkavl i Danmark for at kunne drive virksomhed. For pelserier vil dette endvidere være uafhængigt af, om den pågældende virksomhed organisatorisk er udskilt som en selvstændig virksomhed eller indgår i en virksomhed, hvor der også drives minkavl. For så vidt angår udlejning af stald- og burkapacitet, som indgår i en virksomhed, hvor der drives minkavl, vil der også kunne ydes erstatning for den udlejede kapacitet, da denne ikke udnyttes til produktion af minkskind af virksomheden, der driver minkavl, og derfor vil kunne erstattes som uudnyttet kapacitet i den pågældende minkvirksomhed.

I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, er det en forudsætning for ministerens bemyndigelses til at fastsætte regler, at statsstøtten anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen, førend reglerne kan sættes i kraft.

Der henvises til afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. lovens § 1, stk. 1, herunder erstatning og kompensation til visse følgeerhverv.

Det foreslås, at der efter § 8, stk. 3, indsættes et nyt stk. 4 , hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning er en betingelse for tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3.

Den foreslåedes bemyndigelsesbestemmelse vil kunne anvendes til i bekendtgørelsesform at fastsætte betingelser om, at erstatning og kompensation kun kan tildeles og udbetales til virksomheder, i det omfang der foreligger de fornødne tilladelser og godkendelser til bygninger og anlæg, herunder indretninger, drift, produktion m.v., som erstattes eller kompenseres efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 3, herunder kan ministeren fastsætte regler om opgørelse af erstatning og kompensation ved manglende eller mangelfulde tilladelser eller godkendelser.

Bestemmelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte regler om, at tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation for kapacitet til produktion af mink og øvrig minkrelateret produktion forudsætter de nødvendige tilladelser og godkendelser efter miljølovgivningen, herunder efter husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven. Bemyndigelsesbestemmelsen er dog ikke begrænset hertil og kan således også anvendes til at fastsætte regler om, at øvrige nødvendige tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning, herunder byggetilladelse, landzonetilladelse, særlige tilladelser for den sektorspecifikke virksomhedstype m.v., er en forudsætning for tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 3.

Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om, på hvilket tidspunkt de pågældende tilladelser skal foreligge, samt hvad de skal omfatte for at opnå erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 3. Ministeren kan herudover anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra kravet om tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivning, herunder fastsætte betingelserne for opnåelse af en sådan dispensation.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om, at de erstatnings- og taksationskommissioner, der påtænkes oprettet med hjemmel i § 8, stk. 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5, såvel som eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner som led i deres afgørelse af sager om erstatning og kompensation præliminært skal tage stilling til, om der foreligger de påkrævede og nødvendige tilladelser m.v. og betydningen heraf.

Der henvises til afsnit 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 8, stk. 4, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af § 8, stk. 1-3. Ministeren kan herunder fastsætte regler om oprettelse af myndigheder, der skal behandle sagerne, og efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om, at sagerne helt eller delvis skal behandles efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.

Det foreslås, at det i § 8, stk. 4, 1. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 5, 1. pkt., efter »stk. 1-3« indsættes », herunder regler om ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav samt krav om revisorattestation«.

Med den foreslåede ændring af 1. pkt. i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om sagernes behandling i bred forstand, herunder regler om ansøgning, ansøgningsfrister og øvrige frister, oplysnings- og dokumentationskrav samt krav om revisorattestation.

Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, at minkavlere, der ansøger om erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, ved indgivelse af ansøgningen skal afgive oplysninger om produktionsomkostningerne for det ansøgte. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at sådanne oplysninger skal afgives efter nærmere fastsatte form- og indholdsmæssige krav samt attesteres af en revisor.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om frister for indgivelse af ansøgninger om kompensation og erstatning, således at det bl.a. bliver muligt at fastlægge det i den politiske aftale forudsatte minimumsniveau for omkostninger på 25 pct. under gennemsnittet til brug for behandlingen af ansøgningerne. Fastsættelse af regler om ansøgningsfrister m.v. vil også gøre det muligt tidligt i sagsbehandlingen at foretage en afdækning af ejerforhold og antal mink i de enkelte besætninger, herunder navnlig i besætninger med flere underbesætninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til bl.a. at fastsætte regler om, hvilke dokumenter og oplysninger som det kræves indleveret til brug for behandlingen af en sag om erstatning eller kompensation m.v. efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 1-3. Der vil også kunne fastsættes regler om formen for afgivelse af oplysningerne og dokumenterne. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at der skal indsendes fotodokumentation til brug for behandlingen af sager efter loven og regler fastsat i medfør heraf.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvilken retsfølge manglende opfyldelse af reglerne vil have for ansøgeren, herunder om at ansøgningen kan afvises ved overskridelse af en fastsat ansøgningsfrist eller ved manglende indsendelse af fornøden dokumentation inden en angiven frist. Det vil endvidere kunne fastsættes regler om, at erstatningen eller kompensationen m.v. nedsættes helt eller delvist ved overskridelse af frister.

For at sikre en korrekt og hurtig sagsbehandling finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri det endvidere nødvendigt, at der kan fastsættes regler om, at visse nærmere angivne dokumenter skal attesteres af en revisor.

Der henvises til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden, at der i § 8, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 5, 2. pkt., efter » myndigheder, der skal behandle sagerne,« indsættes: »samt om deres virksomhed og sekretariatsbistand«.

Med den foreslåede ændring af 2. pkt. fastslås det, at ministeren ved fastsættelse af regler om oprettelse af myndigheder til behandling af sager ligeledes fastsætte regler om de oprettede myndigheders virksomhed, og bemyndigelsen udvides til også at omfatte regler om sekretariatsbistand.

Det er hensigten, at der med hjemmel i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, skal kunne fastsættes nærmere regler om oprettelse og sammensætning af et antal erstatnings- og taksationskommissioner, der skal behandle sager og træffe afgørelse om erstatning og kompensation til minkavlere og visse følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Til efterprøvelse af erstatnings- og taksationskommissionernes afgørelser kan bemyndigelsen endvidere benyttes til at fastsætte regler om oprettelse og sammensætning af et antal overerstatnings- og taksationskommissioner, der skal fungere som administrativ rekursmyndighed for afgørelser truffet af erstatnings- og taksationskommissionerne.

Disse regler vil bl.a. skulle sikre, at medlemmerne af erstatnings- og taksationskommissionerne og eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner har tilstrækkelig indsigt i vurdering af ejendomme, driftsmidler, inventar m.v., indsigt i revision og regnskab samt indsigt i minkproduktion, pelsindustri, fodervirksomhed m.v., hvilket vil blive påset i forbindelse med udpegning af medlemmer og sammensætning af kommissionerne.

Det er hensigten, at kommissionerne vil blive etableret som uafhængige forvaltningsmyndigheder uden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris organisatoriske hierarki, og at kommissionerne således ikke vil være underlagt nogen instruktionsbeføjelser.

Bestemmelsen i § 8, stk. 4, der bliver stk. 5, vil endvidere kunne benyttes til bl.a. at fastsætte nærmere regler om udpegning af kommissionernes formænd og medlemmer, om kompetencefordelingen mellem de enkelte kommissioner samt om sagsbehandlingen ved kommissionerne, herunder om parternes skriftveksling, kommissionernes erstatningsforslag til parterne, sagens afgørelse, fordelingen af sagsomkostninger og honorering af kommissionernes formænd og medlemmer. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil endvidere kunne fastsætte regler om sekretariatsbetjening af kommissionerne, herunder at det efter forhandling med vedkommende minister kan bestemmes, at myndigheder under andre ministeriers ressort yder kommissionerne sekretariatsbistand.

Det er hensigten, at sagsbehandlingsreglerne for erstatnings- og taksationskommissionerne og eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner i et vist omfang skal svare til reglerne om taksations- og overtaksationskommissioner i lov om offentlige veje m.v. samt reglerne om ekspropriations- og taksationskommissioner i ekspropriationsprocesloven.

Der vil være tilfælde, hvor panthavere har rettigheder over fast ejendom, løsøregenstande og øvrige aktiver, der bliver omfattet af udmålingen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3. I disse tilfælde er det hensigten i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, at fastsætte regler for de særlige erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling af erstatningsbeløb mellem rettighedshavere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler om afgivelse af oplysninger på tro og love eller regler om private aktørers videregivelse af oplysninger om andre private aktører til myndighederne. Loven indeholder endvidere ikke regler om, at krav på erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, ikke kan overdrages, før kravet er indtrådt, eller mulighed for, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, erstatningens og kompensationens fordeling mellem rettighedshavere i forbindelse med fastsættelse af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3.

For så vidt angår regler om databeskyttelse henvises i øvrigt til afsnit 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et § 8, stk. 6, hvoraf det følger, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at oplysninger, der afkræves til brug for behandlingen af sager efter loven eller regler udstedt i medfør heraf, skal afgives på tro og love.

Erklæring af oplysninger på tro og love indebærer, at den erklærende bl.a. vil kunne straffes, hvis der forsætligt afgives en falsk erklæring, jf. straffelovens § 161.

Det foreslås herudover, at der indsættes et nyt § 8, stk. 7 , hvorefter Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. efter anmodning fra Fødevarestyrelsen videregiver visse nærmere angivne oplysninger om minkavleres salg og afregning hos Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til brug for behandling af sager efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 1 og 3.«

Bestemmelsen forudsættes anvendt til, at Fødevarestyrelsen kan indhente og kræve oplysninger om de enkelte minkavlere og deres indleverede skinds kvalitet i form af et indeks over skindpriser fra Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a., som skal benyttes til at behandle og træffe afgørelse i sager efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 1 og 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Sådanne oplysninger vil bl.a. indeholde navne på minkavleres virksomhed og ejere, CVR-nummer, evt. CPR-nummer, kontonumre, omsætningstal og afregningspriser. Oplysningerne vil vedrøre samtlige minkavlere omfattet af loven, som har solgt skind på Kopenhagen Furs auktioner, uanset om de har ansøgt om erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 1 og 3. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at der er et behandlingsgrundlag for Fødevarestyrelsen til at indhente de omhandlede oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og for Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til at videregive de omhandlede oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Den foreslåede bestemmelse indebærer ligeledes en retlig forpligtelse for Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til at videregive de anmodede oplysninger til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager efter regler fastsat i medfør af loven desuden videregive de indhentede og relevante oplysninger til de erstatnings- og taksationskommissioner, der påtænkes oprettet efter lovens § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 8, stk. 8, hvorefter krav på erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, herunder eventuelle krav på forskud på erstatning og kompensation, ikke kan overdrages, før kravet er indtrådt. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

Med den foreslåede bestemmelse vil den erstatnings- eller kompensationsberettigede part ikke kunne overdrage kravet på erstatning og kompensation, før kravet er indtrådt, og det fastsættes, at sådanne aftaler vil være ugyldige.

Et krav vil være »indtrådt« i bestemmelsens forstand, når der træffes endelig afgørelse om erstatnings- eller kompensationsbeløbets størrelse, herunder ved endelig dom. Såfremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8, stk. 9, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om erstatningens og kompensationens fordeling mellem rettighedshavere. Bestemmelsen har således til formål at sikre, at transport af krav på erstatning og kompensation ikke forhindrer, at erstatnings- og kompensationsbeløbet kan fordeles med respekt for gældende panterettigheder og andre rettigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver. Der kan dog fastsættes regler om, at panterettigheder og andre rettigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver først tilgodeses i forbindelse med den endelige fastsættelse af erstatning eller kompensation, og at der hermed skabes mulighed for at udbetale forskud på erstatning eller kompensation direkte til den erstatnings- eller kompensationsberettigede part. Der vil således ved fastsættelsen af regler om forskuddets størrelse blive taget hensyn til at undgå risiko for, at det endelige erstatnings- eller kompensationsbeløb ikke vil være tilstrækkeligt til at dække alle tab i forhold til panterettigheder og evt. andre rettigheder.

Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt § 8, stk. 9, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af erstatning og kompensation, som fastsat efter regler udstedt i medfør lovens § 8, stk. 3, herunder om erstatningens eller kompensationens fordeling mellem rettighedshavere.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren bl.a. kunne fastsætte regler der sikrer, at fordelingen af det samlede erstatnings- eller kompensationsbeløb sker med respekt af gældende panterettigheder og andre rettigheder over de erstattede eller kompenserede aktiver.

Den foreslåede bemyndigelse forudsættes således anvendt til at sikre, at pant- og rettighedshavere bliver kompenseret fuldt ud for forringelsen af pantets værdi, og der lægges derfor med den foreslåede ordning ikke op til at fastsætte regler om, at der indhentes samtykke fra pant- og rettighedshavere i forbindelse med statens erhvervelse af rettigheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Kilde

Det følger af § 19, nr. 5, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 23 i lov nr. 58 af 28. januar 2020 og § 73 i lov nr. 133 af 25. februar 2020, at klager over afgørelser truffet efter en række love på fødevare-, landbrugs- og fiskeriets område er undtaget fra kravet om indbetaling af klagegebyr i § 18, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås § 19, nr. 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ændret således, at undtagelsen fra kravet om indbetaling af klagegebyr også vil gælde ved klager over afgørelser truffet efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf, hvor disse afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kilde

Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. maj 2021.

Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink gælder ikke for Færøerne og Grønland, og derfor gælder denne lov heller ikke for Færøerne og Grønland.

Med lovforslagets § 3, stk. 2 , forslås indført en bestemmelse om, at verserende klagesager om afgørelser truffet efter regler i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf, der ikke er færdigbehandlet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vil skulle behandle sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø og Fødevareklagenævnet. Klagenævnets afgørelse i klagesagen vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Kilde

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kompensation for rimelige omkostninger afholdt i perioden frem til fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3.

Den foreslåede § 8 d er en ny bestemmelse, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kompensation for rimelige omkostninger afholdt af minkavlere eller følgeerhverv i perioden frem til fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3.

I perioden frem til det tidspunkt, hvor staten erhverver ret i henhold til de foreslåede §§ 8 a og 8 b, kan der være behov for, at minkavlere følgeerhverv afholder udgifter til sikring af de aktiver, der senere bliver omfattet ved udmålingen af erstatning eller kompensation. Det kan f.eks. være udgifter til forsikringspræmier eller til nødvendig vedligeholdelse af løsøregenstande. Med den foreslåede bestemmelse skabes der mulighed for, at der kan fastsættes regler om kompensation for sådanne rimelige udgifter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Kilde

Der findes ikke regler i den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, der regulerer krav om underskrift.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og personer kan opfylde et underskriftskrav på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås der med § 10 d, stk. 1 , indsat en bestemmelse om, at hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller myndigheder, som nævnt i lovens § 6, stk. 5, og § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog den foreslåede stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Et underskriftskrav kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

Med den foreslåede § 10 a, stk. 1, vil et sådan underskriftskrav kunne opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Samtidig foreslås det i § 10 d, stk. 2 , at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav, herunder krav om, at personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.

I så fald kan der stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed.

I medfør af bestemmelsen kan ministeren endvidere fastsætte regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis dokumenter, hvor der stilles krav om revisorpåtegning, eller tro- og loveerklæringer, hvor sådanne er påbudt eller tilstedt efter regler fastsat i medfør af loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler om, at det kan fastsættes som et vilkår for erstatning og kompensation efter § 8, stk. 3 eller regler fastsat i medfør heraf, at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt medvirker til at give de involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig med henblik på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse, overtagelse eller anden hermed forbunden aktivitet.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 8 c, stk. 1, hvorefter det kan fastsættes som et vilkår for erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal medvirke til at give de involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig, med henblik på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse overtagelse eller anden hermed forbunden aktivitet.

Der foreslås med bestemmelsen indført en adgang til at fastsætte vilkår om, at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt medvirker til at give de involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig med henblik på besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse eller anden hermed forbunden aktivitet.

Den, der efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, ansøger om eller er tildelt erstatning eller kompensation for aktiver, såsom bygninger, herunder indretninger, og anlæg samt inventar og andet tilbehør, må således aktivt medvirke til at give den relevante myndighed eller den, som myndigheden har antaget til opgaven, adgang til ejendommen med henblik på nedrivning, bortskaffelse eller anden overdragelse af de pågældende aktiver.

Manglende overholdelse af vilkår kan føre til, at kravet på erstatning eller kompensation helt eller delvist bortfalder. Delvist bortfald kan i visse tilfælde ske for det eller de aktiver, som der ikke kan opnås adgang til m.v., som forudsat i vilkåret.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 8 c, stk. 2, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af det foreslåede § 8 c, stk. 1, herunder om krav til oprydning, friholdelse af adgangsveje og om passende varsel før påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.

Staten skal sørge for nedrivning af stalde og bygninger eller anden bortskaffelse eller flytning af erhvervede aktiver, og dette bør ske inden for en rimelig frist fra erstatningens eller kompensationens endelige fastsættelse. Det skal i den forbindelse sikres, at ejer af ejendommen som udgangspunkt orienteres i behørig tid forud for påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.

Det vil endvidere være muligt at fastsætte regler, hvorefter ejeren tilpligtes en oprydningsforpligtelse eller at sikre friholdelse af adgangsveje med henblik på at den forudsatte besigtigelse, nedrivning, bortskaffelse eller anden hermed forbunden aktivitet kan finde sted.

Manglende overholdelse vil kunne føre til, at kravet på erstatning eller kompensation helt eller delvist bortfalder. Delvist bortfald kan i visse tilfælde ske for det eller de aktiver, som der ikke kan opnås adgang til m.v., som forudsat i vilkåret.

Der henvises til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Der findes ikke regler i den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, der regulerer krav om underskrift.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og personer kan opfylde et underskriftskrav på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås der med § 10 d, stk. 1 , indsat en bestemmelse om, at hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller myndigheder, som nævnt i lovens § 6, stk. 5, og § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog den foreslåede stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Et underskriftskrav kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

Med den foreslåede § 10 a, stk. 1, vil et sådan underskriftskrav kunne opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Samtidig foreslås det i § 10 d, stk. 2 , at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav, herunder krav om, at personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.

I så fald kan der stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed.

I medfør af bestemmelsen kan ministeren endvidere fastsætte regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis dokumenter, hvor der stilles krav om revisorpåtegning, eller tro- og loveerklæringer, hvor sådanne er påbudt eller tilstedt efter regler fastsat i medfør af loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler, om at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret over de aktiver, som der er ydet erstatning eller kompensation for efter regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 3.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 8 a, stk. 1, hvoraf det følger, at ved fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, for minkavl, opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, pelseri, som har været drevet i tilknytning til en minkvirksomhed, eller udlejning af stald- og burkapacitet er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret som nævnt i de foreslåede § 8 a, stk. 2 og 3, over de aktiver, der er ydet erstatning eller kompensation for.

Bestemmelsen fastslår, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, som fastsat efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, at staten erhverver ret som nævnt i de foreslåede § 8 a, stk. 2 og 3. Statens ret stiftes ved den endelige fastsættelse af erstatningen eller kompensationen for det pågældende aktiv, dvs. når der træffes endelig afgørelse om erstatnings- eller kompensationsbeløbets størrelse, herunder ved endelig dom. Såfremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen.

Det foreslås samtidig, at der indføres en ny bestemmelse som § 8 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ved erstatning eller kompensation for fast ejendom er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en del af den faste ejendom. Retten til bortskaffelse omfatter ret til nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. samt ejendomsret til de bortskaffede aktiver. Staten afholder udgifterne til nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. Staten afholder ikke andre omkostninger, herunder omkostninger til anden oprydning eller forureningsbekæmpelse. Staten oppebærer eventuelle indtægter i forbindelse med de bortskaffede aktiver.

Den foreslåede bestemmelse vedrører fast ejendom og fastslår, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, som fastsat efter regler udstedt i medfør af lovens § 8, stk. 3, at staten erhverver ret til nedrivning og bortfjernelse af de bygninger med tilhørende bygningsinstallationer, der er blevet erstattet eller kompenseret. Ejendomsretten til den faste ejendom forbliver således hos erstatningsmodtageren, der imidlertid skal acceptere, at staten får ret til at nedrive bygninger med tilhørende bygningsinstallationer m.v., herunder installationer såsom rørføring m.v. under jorden, og at staten kan bortfjerne det herved fremkomne bygningsaffald. Nedrivning og bortfjernelse sker for statens regning, og staten skal i den forbindelse sørge for, at det pågældende areal efterlades rydeligt uden huller og jordbunker. Anden oprydning og reetablering af grundarealer under og ved bygninger m.v. omfattet af bortskaffelsesretten, herunder håndtering af eventuel forurening, forbliver et anliggende for grundejeren.

For så vidt angår staldbygninger og staldanlæg, bure m.m., der har været anvendt eller udlejet til minkavl eller opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, er det med den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlere berørt af COVID-19 lagt til grund, at sådanne bygninger og staldanlæg m.m. ikke umiddelbart kan omlægges eller anvendes til andre formål end minkavl. Hensigten er derfor, at sådanne bygninger og staldanlæg skal bortskaffes, og at staten afholder udgifterne hertil. Der vil i disse tilfælde ikke være grundlag for at overtage grunden, hvorpå bygning og staldanlæg befinder sig. Dette gælder uanset, om de pågældende bygninger og staldanlæg m.m. har været anvendt til minkavl af ejeren selv eller udlejet til andre minkavlere. Tilsvarende gælder for et pelseri, som har været drevet i tilknytning til en minkvirksomhed, dvs. hvor begge aktiviteter er indeholdt i den samme virksomhed.

Det er således hensigten med lovforslaget, at der skal etableres en ordning, som sikrer, at brugen af de omhandlede aktiver, der er blevet erstattet eller kompenseret, ikke senere kan genoptages, og som samtidig er i overensstemmelse med den i afsnit 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger beskrevne retstilstand om udskillelse af en eksisterende bygning fra grunden. Ordningen vil overordnet indebære, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at der skal ske nedrivning og bortfjernelse af de bygninger med tilhørende bygningsinstallationer, der er blevet erstattet eller kompenseret. Det vil således være et vilkår for erstatning eller kompensation for aktiver i form af fast ejendom, at minkavleren m.v. accepterer, at staten bortskaffer og nedriver bygninger, bure og andre aktiver omfattet af den faste ejendom, der er blevet erstattet eller kompenseret.

Det følger af ekspropriationsproceslovens § 2, nr. 1, at der ved ekspropriation kan erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme. I henhold til tinglysningslovens § 38 kan særskilt ret over bygningsmaterialer og bygningstilbehør, der er indlagt i bygningen på ejerens bekostning til brug for bygningen, ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde.

For at sikre realiseringen af en ordning med bortskaffelse og nedrivning af bygninger m.m. er det på denne baggrund hensigten, at bortskaffelse og nedrivning skal foretages på statens initiativ og for statens regning. Lovforslaget giver således hjemmel til, at det bliver et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger med tilhørende bygningsinstallationer og andre aktiver i form af fast ejendom, der er omfattet af udmålingen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. Denne ordning svarer til det, der ville kunne gennemføres ved ekspropriation, jf. ekspropriationslovens § 2, nr. 2.

Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i fast ejendom, der bliver omfattet af udmålingen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. I disse tilfælde er det hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for de særlige erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling af erstatningsbeløb mellem rettighedshavere. Herved sikres det ved fordelingen af erstatning- og kompensationsbeløb, at alle forringelser af panterettigheder og eventuelle andre rettigheder kompenseres fuldt ud. Der vil som følge heraf ikke blive stillet krav om samtykke fra de pågældende rettighedshavere.

Staten skal sørge for nedrivning af stalde og bygninger eller anden bortskaffelse eller flytning af erhvervede aktiver, og dette bør ske inden for en rimelig frist fra erstatningens eller kompensationens endelige fastsættelse. Det skal i den forbindelse sikres, at ejeren af ejendommen som udgangspunkt orienteres i behørig tid forud for påbegyndelse af nedrivningsarbejde m.v.

Af det foreslåede § 8 a, stk. 3, fremgår, at ved erstatning og kompensation for løsøre, herunder driftsmateriel og driftsinventar, immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver, er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ejendomsret til løsøregenstandene.

Den foreslåede bestemmelse vedrører løsøre og øvrige aktiver, der indgår i opgørelsen af de aktiver, der ydes erstatning eller kompensation for. Staten afholder udgifterne til fjernelse og bortskaffelse m.v.

For løsøre, der ikke er indlagt i en bygning, men som udgør driftsinventar eller driftsmateriel som reguleret i tinglysningslovens § 37, er det hensigten med ordningen, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, som fastsat efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, at staten erhverver ejendomsret til sådanne aktiver, når de er omfattet af fastsættelsen af erstatning eller kompensation til minkavlere m.v.

Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i aktiverne, der bliver omfattet af udmålingen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. I disse tilfælde er det hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for de særlige erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling af erstatningsbeløb mellem rettighedshavere. Herved sikres det ved fordelingen af erstatning- og kompensationsbeløb, at alle forringelser af panterettigheder og eventuelle andre rettigheder kompenseres fuldt ud. Der vil som følge heraf ikke blive stillet krav om samtykke fra de pågældende rettighedshavere.

Staten skal sørge for fjernelse eller anden bortskaffelse, overtagelse eller flytning af erhvervede aktiver, og det bør ske inden for en rimelig frist fra erstatningens eller kompensationens endelige fastsættelse. Det skal i den forbindelse sikres, at ejeren af ejendommen som udgangspunkt orienteres i behørig tid forud for påbegyndelse af arbejdet hermed.

Med det foreslåede § 8 a, stk. 4 , kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af de foreslåede § 8 a, stk. 1-3, herunder om, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal bidrage og medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter § 8 a, stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver som nævnt i de forslåede § 8 a, stk. 2 og 3, herunder efter anmodning fra den enkelte minkavler eller følgeerhvervsvirksomhed, ikke overtages og dermed heller ikke erstattes eller kompenseres.

Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte regler om, at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal bidrage og medvirke til overdragelsen af erstattede eller kompenserede aktiver, som nævnt i de forslåede § 8 a, stk. 2 og 3, til staten, herunder om udlevering af dokumenter, oplysninger og registreringsattester m.v. vedrørende de overdragne aktiver til staten. Manglende aktivt bidrag eller medvirken til at staten erhverver de fastsatte rettigheder, vil kunne medføre helt eller delvist bortfald af kravet på erstatning eller kompensation.

Der foreslås endvidere en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at visse aktiver, herunder efter anmodning fra den enkelte minkavler eller følgeerhvervsvirksomhed, ikke overtages og dermed heller ikke erstattes eller kompenseres. Bemyndigelsen vil f.eks. kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at løsøregenstande, der har haft begrænset anvendelse i en minkvirksomhed eller minkrelateret virksomhed, ikke overtages og erstattes. Det bemærkes, at der ved erstatning opgjort på grundlag af DCF-modellen til minkvirksomheder, som anført i den politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19, ikke kan ske fravalg af aktiver, som er omfattet af denne model. Bemyndigelsen kan derfor ikke anvendes til at fastsætte sådanne regler.

Der henvises til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler om, at det er et vilkår for kompensation til følgeerhverv, at staten ved fastsættelsen af kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, erhverver ejendomsret til de aktiver, der ydes kompensation for.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 8 b, stk. 1, hvoraf det følger, at for følgeerhverv, som ikke er omfattet af den foreslåede § 8 a, er det et vilkår for kompensationen, at staten ved fastsættelsen af kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, erhverver ejendomsret til fast ejendom, løsøre, immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver, som ejes af og blev anvendt i den minkrelaterede virksomhed, uanset graden af anvendelse i den minkrelaterede virksomhed, og som der ydes kompensation for.

Antagelsen om, at bygninger, driftsinventar og driftsmateriel anvendt til minkavl ikke kan omlægges eller anvendes til andre formål, gælder ikke i alle tilfælde for følgeerhverv, herunder bygninger anvendt til anden minkrelateret virksomhed, f.eks. auktionshuse eller fabriksbygninger anvendt til bl.a. produktion af minkfoder såvel som evt. anden ikke-minkrelateret produktion. I de tilfælde, hvor en bygning kan anvendes til andre formål og derfor ikke skal nedrives, vil det være et vilkår for kompensationen, at staten skal kunne kompensere for og overtage hele bygningen inkl. grunden, hvorpå bygningen befinder sig, medmindre virksomheden frabeder sig, at nogen del af den faste ejendom kompenseres.

Baggrunden for, at grunden, hvorpå en bygning befinder sig, også vil skulle erhverves af staten, er, at staten i tilfælde af bygninger, der ikke skal nedrives, skal kunne sælge eller udleje hele ejendommen.

Hvis en følgeerhvervsvirksomhed frabeder sig at modtage kompensation for f.eks. en bygning eller et andet udeleligt aktiv, som helt eller delvis har været anvendt til minkrelateret produktion m.v., for dermed at beholde hele bygningen eller aktivet, udelukker det ikke, at følgeerhvervsvirksomheden kan ydes kompensation for andre aktiver, herunder f.eks. inventar i bygningen, som har været anvendt til minkrelateret virksomhed m.v.

Statens ret stiftes ved den endelige fastsættelse af kompensationen for det pågældende aktiv, dvs. når der træffes endelig afgørelse om kompensationsbeløbets størrelse, herunder ved endelig dom. Såfremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen.

Der vil være tilfælde, hvor panthavere har sikkerhed i fast ejendom eller løsøregenstande, der bliver omfattet af udmålingen af kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3. I disse tilfælde er det hensigten at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 8, stk. 9, for de særlige erstatnings- og taksationskommissioner, der nedsættes til behandling af sagerne, som indholdsmæssigt svarer til princippet i ekspropriationsproceslovens § 23 om fordeling af erstatningsbeløb mellem rettighedshavere. Herved sikres det ved fordelingen af erstatning- og kompensationsbeløb, at alle forringelser af panterettigheder og eventuelle andre rettigheder kompenseres fuldt ud. Der vil som følge heraf ikke blive stillet krav om samtykke fra de pågældende rettighedshavere.

Det foreslås også at indsætte en ny bestemmelse som § 8 b, stk. 2, hvorefter vilkår fastsat efter den foreslåede § 8 b, stk. 1, dog ikke kan omfatte fast ejendom, hvorpå der er en ejerbolig, medmindre ejeren fremsætter begæring herom.

For sådanne ejendomme vil udgangspunktet være, at erstatnings- og taksationskommissionerne fastsætter en kompensation til følgeerhvervsvirksomheden, som svarer til kompensation for den værdiforringelse af den faste ejendom, som skyldes, at der ikke længere er minkrelateret virksomhed på ejendommen. Dog vil der være mulighed for, at staten overtager hele den faste ejendom, inklusive ejerbolig, såfremt følgeerhvervsvirksomheden fremsætter begæring herom til erstatnings- og taksationskommissionen.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse som § 8 b, stk. 3 , hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er omfattet af den foreslåede § 8 b, stk. 1, herunder om, at det er et vilkår for kompensationen, at modtagere af kompensation aktivt skal bidrage og medvirke til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder efter den foreslåede stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse aktiver som nævnt i stk. 1, herunder efter anmodning fra følgeerhvervsvirksomheden, ikke overtages og dermed heller ikke kompenseres.

Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte regler om, at modtagere af kompensation skal medvirke og bidrage aktivt til overdragelsen af kompenserede aktiver til staten, herunder om udlevering af dokumenter, oplysninger og registreringsattester vedrørende de overdragne aktiver til staten. Manglende aktivt bidrag eller medvirken til, at staten erhverver de fastsatte rettigheder, vil kunne medføre helt eller delvist bortfald af kravet på kompensation. Delvist bortfald kan f.eks. ske for det eller de aktiver, som der ikke kan opnås adgang til m.v., som forudsat i vilkåret.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse aktiver ikke overtages og dermed heller ikke kompenseres. Det kan f.eks. være bygninger og løsøregenstande, som både har været anvendt til minkrelateret og ikke-minkrelateret virksomhed. Der vil også kunne fastsættes regler, om at sådanne aktiver efter anmodning fra følgeerhvervsvirksomheden ikke overtages og kompenseres.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kompensation for rimelige omkostninger afholdt i perioden frem til fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3.

Den foreslåede § 8 d er en ny bestemmelse, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kompensation for rimelige omkostninger afholdt af minkavlere eller følgeerhverv i perioden frem til fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3.

I perioden frem til det tidspunkt, hvor staten erhverver ret i henhold til de foreslåede §§ 8 a og 8 b, kan der være behov for, at minkavlere følgeerhverv afholder udgifter til sikring af de aktiver, der senere bliver omfattet ved udmålingen af erstatning eller kompensation. Det kan f.eks. være udgifter til forsikringspræmier eller til nødvendig vedligeholdelse af løsøregenstande. Med den foreslåede bestemmelse skabes der mulighed for, at der kan fastsættes regler om kompensation for sådanne rimelige udgifter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Kilde

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler, der generelt regulerer klageadgangen for afgørelser truffet i medfør af loven eller regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 10 a om klage og klageadgang. Bestemmelsen svarer i det væsentligste til § 66, stk. 1, 2, 5 og 6, i lov om hold af dyr.

Af den foreslåede § 10 a, stk. 1, fremgår, at henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller miljøministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under det pågældende ministerium, kan vedkommende minister fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Vedkommende minister kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

Af den foreslåede § 10 a, stk. 2, fremgår, at såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven, jf. lovens § 6, stk. 5, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

De foreslåede bestemmelser i § 10 a, stk. 1 og 2, giver mulighed for, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved delegation af sine beføjelser efter loven eller ved fastsættelse af regler om andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven, jf. lovens § 6, stk. 5, kan fastsætte regler om helt eller delvist at afskære klageadgangen for afgørelser truffet efter regler i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf. Hvis adgangen ikke afskæres, kan indsendelsen og behandlingen af klager reguleres. Der vil eksempelvis kunne fastsættes en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens form og indhold eller regler om klagens indsendelse. Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 100 som fremsat, side 3404.

Der gives med de foreslåede § 10 a, stk. 1-2, endvidere hjemmel til remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet klage. Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for virksomheder og borgere, at en myndighed har hjemmel til remonstration. Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 100 som fremsat, side 3404.

Det foreslåede § 10 a, stk. 1, giver endvidere mulighed for, at miljøministeren ved delegation af sine beføjelser efter loven til en myndighed under Miljøministeriet kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

Beføjelsen til at træffe afgørelser efter § 1, stk. 4, § 3 § 6, stk. 4, og § 8, stk. 1-2, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler fastsat i medfør heraf er ved brev af 12. januar 2021 delegeret til Fødevarestyrelsen. Det forventes, at flere af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris opgaver og beføjelser efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink vil blive henlagt til Fødevarestyrelsen, herunder er det hensigten at Fødevarestyrelsen skal træffe afgørelse om og udbetale forskud på erstatning m.v. efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, ligesom det vil være Fødevarestyrelsen, der forventes at foretage udbetalinger af erstatning og kompensation, når disse er endeligt fastsat.

Det er hensigten, at ministeren i forbindelse med delegation af sine beføjelser efter loven vil fastsætte regler om, at afgørelser truffet af den myndighed, hvortil beføjelserne delegeres, ikke skal kunne påklages til ministeren.

Med forslaget til § 10 a, stk. 3 , bestemmes, at afgørelser truffet i henhold til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør heraf, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil det være hovedreglen, at afgørelser truffet efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at afgørelserne dermed ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette svarer til retsstillingen for så vidt angår de fleste sektorlove på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet, herunder § 66 i lov om hold af dyr. Bestemmelsen vil navnlig omfatte afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen. Klager over afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen kan således indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet medmindre andet er fastsat i loven eller fastsættes i henhold til regler udstedt i medfør af loven. Den foreslåede bestemmelse om klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet vil ligeledes omfatte afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af § 5 i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Med forslaget til § 10 a, stk. 4 , fastsættes at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Det bemærkes, at det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indbringes inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Der henvises til afsnit 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår adgangen til at klage over afgørelser truffet af de erstatnings- og taksationskommissioner, der forventes oprettet i medfør af lovens § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, såvel som afgørelser truffet af eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner, henvises til de nedenstående bemærkninger til § 10 b.

Kilde

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke bestemmelser, der bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om klageadgangen ved delegation af beføjelser, der følger af loven.

Med forslaget til § 10 b bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om efterprøvelse af de i lovens § 8, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslagets bliver § 8, stk. 5, 2. pkt., omtalte myndigheders afgørelser, herunder regler om:

1. adgangen til at påklage myndighedernes afgørelser,

2. at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet, og

3. at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for nærmere fastsatte frister.

Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren således fastsætte regler om efterprøvelse af de afgørelser, som træffes af erstatnings- og taksationskommissionerne, der påtænkes oprettet efter § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, såvel som afgørelser, der træffes af eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner, herunder regler om adgangen til af påklage kommissionernes afgørelser, at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en eventuel mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet, og at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for nærmere fastsatte frister.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne benyttes til eksempelvis at fastsætte nærmere regler om klagefrister ved indbringelse af erstatnings- og taksationskommissionernes afgørelser for eventuelle oprettede overerstatnings- og taksationskommissioner. Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte krav om, at en mulighed for rekurs til en overerstatnings- og taksationskommission skal udnyttes, inden afgørelsen kan indbringes for domstolene, ligesom der med hjemmel i bestemmelsen vil kunne fastsættes søgsmålsfrister for indbringelse af afgørelserne for domstolene.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om, at kommissionernes afgørelser ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet eller anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 10 c om, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt. Bestemmelsen svarer i det væsentligste til § 66 a i lov om hold af dyr.

Med forslaget til § 10 c, stk. 1 , bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller til og fra myndigheder som nævnt i lovens § 6, stk. 5, og § 8, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5, om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personer, f.eks. forespørgsler, ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelelser fra vedkommende myndighed til virksomheder eller fysiske personer, f.eks. anmodninger om oplysninger, afgørelser, forbud og påbud samt opkrævning af betalinger.

Det er hensigten, at visse typer af kommunikation fremover vil blive sendt via den digitale postløsning Digital Post med de retsvirkninger, der følger heraf. Det kan f.eks. komme på tale for visse afgørelser, herunder forbud eller påbud.

Øvrig kommunikation vil fremover skulle foregå digitalt på anden vis, f.eks. via mail eller digitale selvbetjeningsløsninger.

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, på hvilken måde kommunikationen mellem den relevante myndighed og de pågældende virksomheder eller personer fremover skal foregå.

Forslaget indebærer, at oplysningerne i en henvendelse ikke kan anses for behørigt modtaget, hvis de ikke indgives på den digitale måde, som er fastsat i de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Hvis oplysninger m.v. alligevel sendes eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, at vedkommende myndighed må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, vil også finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.

Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågældende oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde.

Endvidere kan der fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation til og fra den relevante myndighed skal foregå digitalt på anden måde, f.eks. via e-mail. I den forbindelse kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag m.v.

Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om sikker identifikation, således at mailen afsendes med digital signatur for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende giver sig ud for at være. Er der tale om udveksling af fortrolige eller personfølsomme oplysninger, bør dette enten ske ved krypterede mails (dette forudsætter typisk et certifikat til den pågældende myndigheds e-postadresse) eller den offentlige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsættes regler om, at visse oplysninger sendes til myndighederne ved krypterede mails eller via den offentlige digitale postløsning.

Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse med andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger, så den relevante myndighed har sikkerhed for, at afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for at være.

Det foreslås endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Obligatorisk digitalisering kan være forbundet med særlige udfordringer for visse grupper af virksomheder og fysiske personer. Det er hensigten at fastsætte regler om, at det efter ansøgning vil være muligt for virksomheder eller fysiske personer opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation, hvis specielle forhold begrunder dette.

Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det kan f.eks. være handicappede eller stærkt ordblinde, der ikke kan betjene en computer eller personer, som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet.

Med forslaget til § 10 c, stk. 2 , bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Det kan f.eks. være brug af virk.dk ved indsendelse af ansøgninger.

Med forslaget til § 10 c, stk. 3 , fastslås, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

En meddelelse anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i love på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, herunder § 66 a, stk. 3, i lov om hold af dyr. Om den nærmere forståelse af denne bestemmelse henvises til Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 28 som fremsat, afsnit 4.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.