I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 2 i lov nr. 474 af 17. maj 2017 og § 4 i lov nr. 687 af 8. juni 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »40,0 øre pr. kWh (2020-tal baseret på 2015-niveau)« til: »25,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. maj 2018 til og med den 31. december 2019, på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020 og på 30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2021«.
2. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »(2020-tal baseret på 2015-niveau)« til: »(2015-niveau)«.
3. § 6, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. I § 11, stk. 3, 7. pkt., ændres »med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau)« til: »nedsat med satsen pr. kWh, der følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., efter regulering ifølge § 6, stk. 2.«
5. § 11, stk. 3, 10. og 11. pkt., ophæves.
6. I § 11, stk. 3, ændres i 13., 14. og 17. pkt., der bliver 11., 12. og 15. pkt., »12. pkt.« til: »10. pkt.«
7. I § 11, stk. 3, 15. pkt., der bliver 13. pkt., ændres »13. og 14. pkt.« til: »11. og 12. pkt.«
8. I § 11, stk. 5, ændres i 1. og 2. pkt. »12. pkt.« til: »10. pkt.«, og i 2. pkt. ændres »13.-16. pkt.« til: »11.-14. pkt.«
9. § 11, stk. 9, 9. pkt., ophæves.
10. § 11, stk. 16, 4. pkt., ophæves.
11. § 11, stk. 18, 4. pkt., ophæves.
12. To steder i § 11, stk. 18, 6. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »5. pkt.« til: »4. pkt.«
13. I § 11 e, stk. 3, ændres »12. pkt.« til: »10. pkt.«
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. maj 2018.
Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens virkningstidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens virkningstidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsnedsættelser pr. 1. januar 2020 og 1. januar 2021 og frem.
Givet på Amalienborg, den 16. maj 2018
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karsten Lauritzen
Officielle noter
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., vedrører afgiftssatserne for elektricitet til opvarmning af helårsboliger. Det følger af
denne bestemmelse, at for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet,
betales en afgift på 40,0 øre pr. kWh i 2015-niveau.
Grundbeløbet på 40 øre pr. kWh er fastsat i 2015-niveau. Det følger af elafgiftslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at satsen med
undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af satsen, der
ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres derfor årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks
Statistik. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation. Satsen udgør 40,7
øre pr. kWh i 2018.
Den almindelige elafgift udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Denne sats gælder således for de
første 4.000 kWh årligt forbrug i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 1. pkt., at afgiftssatsen for afgiftspligtig elektricitet, der bruges til
opvarmning af helårsboliger, og som overstiger 4.000 kWh årligt, ændres til 25,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. maj
2018 til og med den 31. december 2019, til 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2020 til og med den 31.
december 2020 og varigt til 30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2021.
Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil øge tilskyndelsen til at anvende eldrevne varmepumper m.v. i fjernvarmeproduktionen såvel som
i husholdninger og i erhvervslivet og øge tilskyndelsen til at anvende overskudsvarme. Nedsættelsen vil dermed fremme
elektrificeringen i varmeforsyningen og styrke den grønne omstilling. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., angiver den almindelige sats for afgift af elektricitet. Satsen er angivet i 2020-tal
baseret på 2015-niveau.
Det foreslås at foretage en konsekvensændring, så bestemmelsens formulering svarer til den foreslåede formulering i § 1, nr. 1,
hvor satserne er angivet i 2015-niveau.
Til nr. 3
Det følger af elafgiftslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at satserne for elafgiftslovens § 6, stk. 1, i perioden 2015-2019 er som
anført i lovens bilag 2.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., som følge af den foreslåede § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
satserne fremgår direkte af elafgiftslovens § 6 og ikke af et bilag til elafgiftsloven, som det er tilfældet efter gældende ret.
Bilaget er ikke retvisende som følge af, at satserne reguleres efter nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation.
Det vil skabe en større klarhed over afgiftsniveauet, hvis satserne fremgår direkte af elafgiftslovens § 6, stk. 1. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 13.
Til nr. 4
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., der ydes tilbagebetaling af afgift for afgiftspligtig elektricitet til
formål, som er nævnt i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt. Bestemmelsen vedrører muligheden for delvis
tilbagebetaling af elafgift for momsregistrerede virksomheder, der har anvendt afgiftspligtig elektricitet til eksempelvis
vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer m.v.
Efter gældende ret ydes der tilbagebetaling af elafgift med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau) for afgiftspligtig elektricitet anvendt
til sådanne formål. Efter gældende ret fremgår således ikke den endelige afgiftssats, der skal betales, men det beløb, der kan
tilbagebetales.
Ordningen adskiller sig fra den nedsatte sats for elopvarmede helårsboliger, da der er tale om en tilbagebetalingsordning og ikke
en nedsat sats. Efter tilbagebetaling vedrørende momsregistrerede virksomheder er der tale om samme afgift pr. kWh efter begge
ordninger.
Det foreslås derfor i § 1, nr. 3, at ændre bestemmelsens formulering, så der ikke fremgår et tilbagebetalingsbeløb, men i stedet
henvises til de faktiske satser, der fremgår af § 6. Det kan give anledning til forvirring, at satserne er formuleret forskelligt.
Formålet med ændringen er at gøre det mere klart, hvad den faktiske afgiftssats er. Det foreslås på denne baggrund at ensarte
formuleringen.
Ændringen vil bevirke, at der skabes større klarhed over den afgiftssats, der skal betales for afgiftspligtig elektricitet, der
anvendes af momsregistrerede virksomheder til eksempelvis vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske
radiatorer m.v.
Til nr. 5
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. pkt., er en henvisning til lovens bilag 3 a, hvori afgiftssatserne for elafgiftslovens § 11,
stk. 3 i perioden 2012-2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. pkt., da bilag 3 a ikke længere er relevant og derfor foreslås ophævet i
§ 1, nr. 11.
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, 11. pkt., vedrører indeksering af tilbagebetalingssatsen, der fremgår af § 11, stk. 3, 7. pkt., i
elafgiftsloven.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at ændre bestemmelsens formulering, så der ikke fremgår et tilbagebetalingsbeløb, men i stedet henvises
til de faktiske satser, der fremgår af § 6.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at satserne med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 3, 11. pkt., da bestemmelsen er overflødig som følge af det
foreslåede § 1, nr. 3.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. og 11. pkt., i
lovens § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. og 11. pkt., i
lovens § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. og 11. pkt., i
lovens § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 9
Elafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt., i elafgiftsloven er en henvisning til lovens bilag 4, hvori afgiftssatserne for
elafgiftslovens § 11, stk. 9, i perioden 2010-2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt., i elafgiftsloven, da bilag 4 ikke længere er relevant og derfor
foreslås ophævet i § 1, nr. 12.
Til nr. 10
Elafgiftslovens § 11, stk. 16, 4. pkt., er en henvisning til lovens bilag 5, hvori afgiftssatserne for elpatronordningen i
elafgiftsloven i 2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 16, 4. pkt., da bilag 5 ikke længere er relevant og derfor foreslås ophævet i §
1, nr. 13.
Til nr. 11
Elafgiftslovens § 11, stk. 18, 4. pkt., er en henvisning til lovens bilag 8, hvori afgiftssatserne for elafgiftslovens § 11, stk.
19, i perioden 2010-2012 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 18, 4. pkt., da bilag 8 ikke længere er relevant og derfor foreslås ophævet i §
1, nr. 14.
Til nr. 12
Elafgiftslovens § 11 f, stk. 1, 4. pkt., er en henvisning til lovens bilag 5, hvori afgiftssatserne for elpatronordningen i
elafgiftsloven i 2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11 f, stk. 1, 4. pkt., da bilag 5 ikke længere er relevant og derfor foreslås ophævet i §
1, nr. 13.
Til nr. 13
Elafgiftslovens bilag 2 vedrører afgiftssatsen for elektricitet, der anvendes til opvarmning af helårsboliger, samt den
almindelige afgiftssats på elektricitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2019.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 2 som følge af det foreslåede § 1, nr. 1, hvor satserne foreslås at fremgå direkte af
elafgiftslovens § 6. Bilaget er ikke retvisende som følge af, at satserne reguleres efter nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstigninger som følge af
inflation.
Det vil skabe en større klarhed over afgiftsniveauet, hvis satserne fremgår direkte af elafgiftslovens § 6, stk. 1.
Til nr. 14
Elafgiftslovens bilag 3 a vedrører satser for elafgiftslovens § 11, stk. 3, i perioden 2012-2014.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 3 a, da bilaget er forældet.
Til nr. 15
Elafgiftslovens bilag 4 vedrører satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9, i perioden 2010-2014.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 4, da bilaget er forældet.
Til nr. 16
Elafgiftslovens bilag 5 vedrører satser for elpatronordningen i elafgiftsloven i 2014.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 5, da bilaget er forældet.
Til nr. 17
Elafgiftslovens bilag 8 vedrører satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19, i perioden 2010-2012.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 8, da bilaget er forældet.
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Elafgift betales senest den 15. måned i den måned, der følger
efter måneden med de afgiftspligtige leverancer. Det er derfor nødvendigt, at forslaget træder i kraft senest omkring midten af
maj måned for at give de registrerede virksomheder tilstrækkelig tid til at tilpasse deres fakturering m.v. Loven gælder hverken
for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til
at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
Det foreslås i stk. 2,
at loven har virkning fra den 1. maj 2018. Det er forudsat, at lovforslaget vedtages omkring midten af maj måned.
Virkningstidspunktet medfører, at forslaget vil have tilbagevirkende kraft, idet det også vil finde anvendelse for afgiftspligtige
leverancer, der sker inden lovforslagets bekendtgørelse. Lovforslaget er dog udelukkende af lempende karakter.
Det foreslås i stk.
3, at den ændrede afgift for løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens virkningstidspunkt og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens virkningstidspunkt til
afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Er afregningsperioden eksempelvis perioden med
månederne marts, april, maj og juni i 2018, og der er leveret 2.000 kWh i afregningsperioden, vil der skulle betales afgift med
40,7 øre pr. kWh for 1.000 kWh for marts og april (i alt 61 dage) og med 25,7 øre pr. kWh for 1.000 kWh for maj og juni (i alt 61
dage).
Det foreslås i stk. 4
, at stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsnedsættelser pr. 1. januar 2020 og 1. januar 2021 og frem.
Såfremt afregningsperioden eksempelvis påbegyndes inden den 1. januar 2020 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den
ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra afgiftsændringen til afregningsperiodens afslutning udgør i
forhold til den samlede afregningsperiode.